Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Europa fordobler afbrændingen af træpiller på tre år

Skibe lastet med sammenpressede træpiller lægger i stigende grad til i europæiske havne.

Alene i Storbritannien, Danmark, Belgien og Holland forventer den internationale ingeniør- og konsulentvirksomhed Pöyry, at forbruget af træpiller fordobles i 2015 i forhold til 2012. I Storbritannien er der tale om tæt på en femdobling.

Bannerfører i den udvikling er Vesteuropas største kulkraftværk, Draxværket, med en kapacitet på 3.960 MW. Værket er i gang med en massiv omstilling til træpiller, der vil kræve afbrænding af op til 7,5 millioner ton om året frem mod 2017. Det svarer til træ fra det dobbelte af Danmarks skovareal.

Læs også: Verdens største træpilleværk afbrænder træ fra skove dobbelt så store som de danske

Herhjemme er omfanget af væksten mere usikkert, fordi energibranchen afventer regeringens beslutning og en forsyningssikkerhedsafgift, før den går videre med at ombygge kraftværkerne til at fyre med træpiller.

Dong Energy står dog klar til en ombygning af blandt andet værker i Avedøre, Studstrup og Skærbæk.

»Vi er i fuld gang med at forberede vores værker til at kunne brænde træpiller i kulovnene,« lød det for nylig fra seniorudvikler Michael Schytz fra Dong Energy på en konference om biomasse i energiforsyningen på Christiansborg.

Frem mod år 2017 forventer Dong Energy en stigning i forbruget af træpiller fra 1,6 millioner ton i 2012 til 2,7 millioner ton. Det betyder omvendt en nedgang i kulforbruget fra 2,3 millioner tons til 1,4 millioner tons.

I hele Europa ventes forbruget af træpiller at stige fra 15 millioner ton i 2012 til 35 millioner ton i 2020, og selvom skovene i Europa er i vækst, så ventes en stor del af træpillerne at komme fra Canada og USA.

Læs også: Amerikanske forskere: Jeres jagt på træpiller truer vores skove

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

På billedet med det gule skib er der en stor blå "dims" der bliver læsset på skibet af to kraner. Er det sådan en træpille fra USA ser ud? ;-)

  • 0
  • 0

Teksten siger ligesom i forbifarten: "Det betyder omvendt en nedgang i kulforbruget fra 2,3 millioner tons til 1,4 millioner tons." Men var dette ikke det primære? Og: hvor stor en rolle spiller de famøse CO2-kreditter her, der jo afmåles efter tons fortrængt CO2 fra kulfyringen? Og ikke ser på, hvor meget CO2 der udledes fra alternativet!

I øvrigt, som Concito-rapporten fra 2011 påpegede, med den konsekvens at køberen af de forholdsvis billige CO2-kreditter har 'ofret' pengene for efterfølgende selv at puste disse ekstra CO2-mængder op i atmosfæren. Hvormed klimaeffekten kan nå op på mindst en fordoblet belastning af atmosfæren.

Disse sider ville det være rart at få belyst i debatten. Så kan politikerne tage bestik af situationen, hvis de har mod til det.

  • 1
  • 0

Det ser mere ud som 2 kraner der er ved at montere aflæsningudstyr på skibet. Den "blå dims" er vist nogle kontravægte til krandelen/rampen.

  • 1
  • 0

@Jan Damgaard Ja, måske er det en form for transportbånd (delen der går på tværs), der bruges til aflæsning, men jeg håber der kommer en forklaring.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten