For den lille danske iværksættervirksomhed Sowa har det været en nervepirrende proces at få produceret de første 200 trådløse højttalere, der blev sendt på markedet lige før sommerferien.
»Vores højttalerenheder sad i kø i Suez-kanalen, da et skib satte sig på tværs tilbage i marts, og komponentkrisen er et et kæmpeproblem for startups som os, for vi har ikke råd til at købe ind til flere produktioner,« siger virksomhedens administrerende direktør Villads Sørensen.
Læs også: Sådan kom 'Ever Given' fri fra Suez-kanalens bred
Men det er ikke kun små startups, der har problemer. Giganter som Apple, Volvo, VW og Samsung er i samme båd, ligesom danske virksomheder som B&O og GN Store Nord er ramt, og danske vognmænd frygter, at de ikke kan nå at få nye miljøgodkendte lastbiler leveret, inden danske miljøzonekrav strammes ved årsskiftet.
Med corona-krisen, manglen på mikrochips og den stigende bekymring for brud på persondatareglerne er det blevet tydeligt, hvor afhængig Danmark og resten af Europa er af både hardware og software fra USA og Asien. Hovedparten af vores digitale hverdag er lagret og behandlet af tech-giganter i USA, mens Sydkorea og Taiwan producerer de processorer og grafikkort, der sørger for regnekraften i computere og smartphones.
[box]
Europas kamp for teknologisk uafhængighed
Ingeniøren og Version2 sætter i 2022, med økonomisk støtte fra Europa-Nævnet, fokus på debatten om Europas behov for at gøre sig uafhængig af de teknologiske supermagter USA og Asien.
I Bruxelles diskuteres blandt andet muligheden for, at Europa skal producere egne mikrochips, sætte flere kræfter bag et cloud-alternativ, der kan konkurrere med de amerikanske tech-giganter.
Men er det nødvendigt at vende globaliseringen ryggen og begynde en europæisk enegang på det teknologiske område, og er det overhovedet et realiserbart projekt?
[/box]
Mestring og ejerskab
Det har fået EU-Kommissionen og en lang række europæiske statsledere til at indlede en jagt på teknologisk uafhængighed.
»Vi skal mestre og have ejerskab over de vigtigste nøgleteknologier i Europa,« har Ursula Von der Leyen, formand for EU-Kommissionen slået fast og sat kvantecomputere, kunstig intelligens, blockchain og chip-teknologier på listen.
Senest er de europæiske politikere blevet enige om de økonomiske rammer for netop det projekt: Over de næste ti år investeres i EU op mod 1.100 milliarder kroner i nye hurtige bredbåndsforbindelser, kvantecomputere, små grønne edge-datacentre og opbygning af en stor produktion af mikrochips og halvledere.
Men ‘penge alene skaber ingen værdier’, som det lød i en socialistisk sang fra 1970’erne. Derfor er det også helt afgørende, hvordan midlerne disponeres. Og spørgsmålet er, om det overhovedet er realistisk at forestille sig et teknologisk selvforsynende Europa, og i så fald om fordelene opvejer de medfølgende udfordringer.
Ja, lyder svaret fra store lande som Frankrig og Tyskland, der drømmer om at bygge nye europæiske teknologi-giganter inspireret af flyproducenten Airbus, som i årevis har modtaget statsstøtte til at udvikle fly i konkurrence med amerikanske Boeing.
Læs også: Chipkrise: Bilproducenter dropper udstyr for at holde produktionen kørende
Frankrig og Tyskland peger på, at prisen for at sikre europæisk teknologisk suverænitet må være en opblødning af de interne europæiske konkurrenceregler.
På den anden side er tonen mere henholdende. Her står – med den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen – de nordiske lande, en række andre mindre lande samt politikere som medlem af Europaparlamentet for Radikale Venstre Karen Melchior:
»Vi skal undgå, at nogen får et monopol på noget, som er afgørende for hele verden. Det er ikke helt ukendt fra tidligere, hvis man kigger på flyindustrien, hvor man har Boeing i USA og Airbus i Europa. De kæmper mod hinanden om, hvem der skal sidde på markedet, og om hvor meget statsstøtte de skal have,« siger hun.
Internt i EU-Kommissionen er der heller ikke enighed. Senest har den bulgarske EU-kommissær for forskning, innovation og uddannelse, Mariya Gabriel, kritiseret EU’s store fokus på at konkurrere med de store teknologiganter i Kina og USA i stedet for at fokusere på at understøtte udviklingen hos de små- og mellemstore europæiske virksomheder.
Spydspids eller standardfabrik
I Vejle ligger hovedkontoret for GPV, som er den største danske EMS-leverandør (Electronic Manufacturing Services). Her sørger adm. direktør Bo Lybæk for, at virksomhedens fabrikker verden over holder sig kørende.
Selvom mange kunder er danske og europæiske, har han intet ønske om at flytte mikrochipproduktionen fra Taiwan til Tyskland.
»Det seneste halvandet år har vist, at der er brug for ændringer i forsyningskæderne. Men grundlæggende er der flere fordele end ulemper ved en global elektronikproduktion, så jeg ser ingen grund til at opbygge produktion med bestemte specialteknologier inden for chipproduktion,« siger Bo Lybæk.
Han understreger dog samtidig, at det vil være fornuftigt, at både Europa og USA satser på at udvikle kompetencer inden for udvikling og produktion af elektronikkomponenter.
Læs også: Ny IBM-chip pakker 50 milliarder transistorer på en fingernegl
Bo Lybæk efterlyser derfor politisk interesse for at afsætte midler til forskning og udvikling inden for chip- og halvlederteknologi i stedet for at bygge konkrete chipfabrikker.
De fleste er dog enige om, at corona-krisens kollapsede forsyningskæder kalder på nye løsninger, som sikrer de nødvendige komponenter i fremtidige kriser, så vi undgår lukkede bilfabrikker, udfald på centrale kommunikationsnetværk eller propper i de globale logistikkæder.
»Virksomhederne har indset, at man på den korte og mellemlange bane har behov for supplerende forsyningskæder. Før i tiden havde man en meget klassisk lean supply chain, der i bredt omfang var koblet op på Kina. Men i dag har chokket fra pandemien, handelskrigen og de brudte økonomiske bånd fået nogle virksomheder til at lede efter alternative forsyningskæder,« siger Luke Patey, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og forfatter til bogen ‘How China Loses: The Pushback against Chinese Global Ambitions’.
Industrien siger ‘nej tak’
Den franske EU-Kommissær Thierry Breton har foreslået, at Europa ikke bare hjemtager kritisk produktion, men satser på at overgå de asiatiske og amerikanske teknologigiganter med nye avancerede chipfabrikker.
En analyse fra den tyske teknologi-tænketank Stiftung Neue Verantwortung peger dog på en række problemer med den franske drøm. Der er nemlig ingen sund forretning i at fremstille ‘luksusprocessorer’, når efterspørgslen snarere er på økonomiske standardkomponenter, lyder advarslen fra den europæiske chip- og halvlederindustri, som hverken kan se et behov for nye, avancerede fabrikker eller et tilpas stort europæisk aftagermarked.
En af årsagerne til, at det er så besværligt at etablere europæisk chipproduktion, er noget så simpelt som kapital. En moderne 5 nanometerfabrik anslås at koste 120 milliarder danske kroner i etablering og 6 milliarder årligt i drift.
Intels topchef, Pat Gelsinger, har ifølge anonyme EU-kilder sagt til EU-Kommissionen, at Intel er klar til europæisk produktion, hvis der følger omkring 60 milliarder danske kroner med i EU-støtte. Et beløb, der virker så himmelråbende højt, at Intel-bossen lige så godt kunne have sparet sig ulejligheden.
Tech er sikkerhed
En anden forklaring på EU’s ambitioner er, at teknologi i dag udgør et væsentligt element i global sikkerhedspolitik. Senest har Storbritannien forsøgt at bremse salget af chip-designvirksomheden Arm, der ejes af japanske Softbank og en saudisk kapitalfond, til amerikanske Nvidia, med argumentet om national sikkerhed.
Læs også: Gigantisk chip-handel blokeret: National sikkerhed står i vejen
Briterne har også investeret i et krigsskib, hvis primære opgave bliver at overvåge og patruljere de undersøiske datakabler, der forbinder Storbritannien med USA og resten af Europa. Og Danmark og en stribe andre EU-lande er fulgt i kølvandet på USA og har udelukket kinesiske Huawei fra at levere infrastruktur til 5G:
»Vi ser en stigende stormagtsrivalisering, og her spiller teknologi en stor rolle. Man kan kalde det en art digital kold krig, som lige nu raser omkring 5G, undersøiske kabler og mikrochips,« siger Tobias Liebetrau, postdoc ved Center for Militære Studier på Statskundskab på Københavns Universitet og medforfatter til en videnskabelig artikel om de undersøiske kablers rolle i sikkerhedspolitikken.
Men uanset om Europa går efter at bygge nye Airbus-lignende virksomheder til produktion af chips, batterier eller fremtidens cloud-setup eller blot ‘nøjes’ med at understøtte nye europæiske teknologivirksomheder, så mener Luke Patey at corona-krisens konsekvenser har været en øjenåbner:
»Vi er først og fremmest nødt til at erkende, at vi aldrig nåede til en global, fri markedsøkonomi.«
