Europa åbner sig for GMO-afgrøder - Danmark kan stadig sige nej

GMO-afgrøder er en utrolig varm kartoffel i Europa. I EU's ministerråd, der godkender dyrkningen af GMO-afgrøder, er landene delt i to blokke.

På den ene side står syv lande: Luxembourg, Ungarn, Østrig, Grækenland, Frankrig, Tyskland og Polen, der er imod dyrkning af GMO-afgrøder og igen og igen har blokeret godkendelsen af afgrøder, der ellers var godkendt af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

På den anden side er store lande som Holland, Spanien og det mindre Tjekkiet, som gerne vil have gang i dyrkningen af GMO-afgrøder med det samme. Men landene har ikke kunnet blive enige, så nu skal nye regler løse op for konflikten.

Årsagen til konflikten er, at når en GMO-afgrøde først er godkendt i EU's ministerråd, så kan den plantes over hele Europa på grund af reglerne om det indre marked. Det har fået GMO-skeptiske lande til både at trække nødbremsen i ministerrådet og indføre forbud mod GMO i deres egne lande. Forbuddene er alle blevet underkendt af EU-kommissionen, men ministerrådet, der har det sidste ord i sagen, vil ikke tvinge landene til at ophæve dem. Så situationen er låst.

De nye regler, som EU-kommissionen har fremlagt, betyder, at landene fremover selv kan bestemme, om de vil tillade en GMO-afgrøde indenfor deres grænser, efter den er godkendt af EFSA.

Retssager mellem landmænd og staten er på vej

EFSA vurderer plantens de sundhedsmæssige og miljømæssige risici, men de enkelte lande vil fremover kunne opstille regler for dyrkningen eller helt forbyde den med argumenter, der intet har at gøre med beskyttelsen af sundhed eller miljø.

Når den mulighed bliver åbnet, så håber EU-kommissionen og de GMO-positive lande, at skeptikerne til gengæld vil afholde sig fra at modarbejde godkendelsen af nye GMO-planter i ministerrådet.

Men selv om reglerne kan se ud som et skarptslebent sværd mod en gordisk knude, så kan de også give anledning til nye tvister, frygter biotek-industrien.

Ifølge hjemmesiden Euractiv.com frygter industrien, at landmænd, i lande der er imod GMO, vil hive de nationale myndigheder i retten for at få lov til at bruge GMO-afgrøder alligevel. Og omvendt frygter miljøorganisationer som Greenpeace og Friends of the Earth, at GMO-plante-producenterne vil hive staterne i retten for at fjerne de nationale forbud. Miljøorganisationerne frygter, at virksomhederne kan vinde, fordi det er svært at definere objektive etiske kriterier, der kan bruges til at begrunde et forbud.

Men de nye regler er en tiltrængt løsning, mener forskningsleder Ilona Kryspin Sørensen fra DTU Fødevareinstituttet, der blandt rådgiver den danske regering om GMO-planter.

»Godkendelsesprocessen skal gå smidigere i EU. Med de nye regler, kan de lande, der er imod GMO som Østrig og Grækenland, ikke længere stemme imod godkendelsen, fordi de kan slippe for at få GMO-afgrøder i deres lande, selvom afgrøden bliver godkendt i EU.«

Hun forudser, at de nye regler vil medføre, at mange flere GMO-afgrøder bliver godkendt i de kommende år. Men om de danske politikere også vil tillade dyrkning af GMO er endnu uvist. Selv om de har stemt for de nye regler, er det først efter en planlagt GMO-debat i det nye folketingsår, at de vil beslutte, hvad der skal ske i Danmark.

Dokumentation

Læs om de nye GMO-regler her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan er det muligt at tage stilling når det ikke er specificeret hvad man vil opnå med GMO?

Hvis vi lige springer den sædvanlige sang om at brødføde verdens befolkning over, og går til det væsentlige ved Europæiske fødevarer - smag, ernæring og aroma, da vi ikke ligefrem lider af fødevaremangel i Europa.

Hollandske grøntsager har et stort marked overalt i Europa, men smag og aroma er ikke noget at skrive hjem om - faktisk er det smagsmæssigt den rene ynk selv om de synsmæssigt er flotte. GMO kan måske for dem betyde større udbytte, men jeg ser ingen steder de vil ændre deres grøntsager til kvalitetsprodukter - kun øge udbyttet med mindre produktionsomkostninger.

Udviklingen har stået på i årevis - også uden GMO. De store producenter fremstiller et standardprodukt der tilgodeser flest mulige forbrugere uden de variationsmuligheder de mindre producenter kan tilbyde.

Supermarkederne følger trop. De har de varer på hylderne der er mest omsætning i - resten ryger ud.

Det pudsige er, at danskerne som er et af Europas rigeste folk bruger færrest penge på anstændige fødevarer. Måske er GMO debatten kun et spørgsmål om følelser når det kommer til stykket, for alle de argumenter for og imod jeg hidtil har hørt, er enten ude på overdrivelsernes overdrev, eller også er de teoretiske betragtninger.

Hvad med at tage en dyb indånding, og så definere hvad man vil opnå med GMO? Som jeg opfatter striden, er det ikke hvem der er skurken i spillet, men hvem der skal bestemme udviklingen. Er det den slags producenter der eksempelvis kan score kassen ved at tilbyde fem elendige papkyllinger for en hund?

  • 0
  • 0

Hvad med at tage en dyb indånding, og så definere hvad man vil opnå med GMO?

Det kan vi da godt snakke om... Man kan bruge teknologien til lave fødevarer som er både sundere og flotte. Læs f.eks. her: http://www.planteforskning.dk/nyheder_og_d...

Problemet er bare at målgruppen, folk der vil lave sund og spændende mad, ikke er mentalt parat til sådan en vare. Hvis jeg må være så fri.

Jeg mener at vi på den korte bane skal fokusere på løsninger der kan gøre landbruget og samfundet i det hele taget mere bæredygtigt. Det kan være optimering af selve landbrugsproduktion eller non-food afgrøder til nye formål. F.eks. energi.

  • 0
  • 0

....Udviklingen har stået på i årevis - også uden GMO. De store producenter fremstiller et standardprodukt der tilgodeser flest mulige forbrugere uden de variationsmuligheder de mindre producenter kan tilbyde. ...Det pudsige er, at danskerne som er et af Europas rigeste folk bruger færrest penge på anstændige fødevarer. Måske er GMO debatten kun et spørgsmål om følelser når det kommer til stykket, for alle de argumenter for og imod jeg hidtil har hørt, er enten ude på overdrivelsernes overdrev, eller også er de teoretiske betragtninger. .. Hvad med at tage en dyb indånding, og så definere hvad man vil opnå med GMO? Som jeg opfatter striden, er det ikke hvem der er skurken i spillet, men hvem der skal bestemme udviklingen. Er det den slags producenter der eksempelvis kan score kassen ved at tilbyde fem elendige papkyllinger for en hund?

  • korrekt, men GMO supplerer traditionel planteforædling, hvor den kommer til kort. F.eks er det ikke muligt at forædle sig fra fytinproblemet i korn uden anvendelse ag GM-teknikken. Resultatet er at fosfor udnyttes for dårligt, det er et miljøproblem. GMO-afgrøder giver ikke et højere udbytte, men kan i nogle sammenhænge spare kemisk planteværn hvilket har stor betydning for især 3. lande. Dine overvejelser om smag lyder en smule egoistisk, det er ikke noget problem for folk, der lever omkring sultegrænsen. Hvad er papkyllinger forresten for noget? Begrebet papkyllinger blev lanceret af TV-kokken Conrad om industrielt opdrættede kyllinger. Hvad du måske ikke ved er at TV-kokkene valgte "papkyllingerne" som de mest velsmagene i en blindtest på Axelborg, siden talte de ikke om papkyllinger! Du har ret i at man ikke udvælger produkter efter smag, men efter udbytte og holdbarhed. Det glæder f.eks. for tomater, hvor de velsmagende sorter vælges fra p.g.a. holdbarhed og lavere udbytte. Her kan økologer gøre en forskel. Men sundere er det ikke, højere priser på grøntsager resulterer i et lavere forbrug og dermed en mere usund kost. Med GMO-teknikken kan man sagtens satse på bedre smag, det bestemmer forbrugeren via efterspørgslen.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

”Man kan bruge teknologien til lave fødevarer som er både sundere og flotte.”

Sundere end hvad? Frugt og grøntsager indeholder hvad de skal og behøver ikke at ”forbedres”. Planteforskning.dk som Claus Madsen henviser til, fokusere på egenskaber der skal forhindre sygdomme. Er jeg syg går jeg til lægen og ikke til grønthandleren. Funktionel food er et vildspor som normale raske mennesker ikke har gavn af.

”GMO-afgrøder giver ikke et højere udbytte, men kan i nogle sammenhænge spare kemisk planteværn hvilket har stor betydning for især 3. lande” og ”Dine overvejelser om smag lyder en smule egoistisk, det er ikke noget problem for folk, der lever omkring sultegrænsen” skriver Per A. Hansen.

Artiklen beskrev udtrykkeligt situationen i Danmark og Europa hvor sult ikke er problemet. Klart nok at lande med hungersnød må prioritere anderledes. Reduktion af pesticider er et væsentligt argument for GMO også for Europa, men det ændre ikke ved at GMO også kan bruges til at ensarte fødevareudvalget.

At diskussionen for eller imod GMO ikke altid føres på saglige argumenter medgiver jeg gerne, men en indskrænkning af sorter grundet produktionshensyn med selv den bedst kontrollerede produktion kan aldrig opveje den nuværende sortsrigdom. Per A. Hansen nævner selv eksemplet med tomater, men det betyder ikke at de ikke er tilgængelige - de er bare ikke tilgængelige i de gængse supermarkeder.

Hvis GMO tilhængerne overlader sortsrigdommen til økologerne fraskriver de sig nogle oplagte muligheder.

De nævnte tv-kokke har jeg aldrig hørt om - det må være fra før min tid. Derimod er det uden for enhver tvivl, at en kyllingeproduktion på 47 dage, som mange steder er normen ved industriel opdræt, ikke kan lade sig gøre uden adskillige kvalitetsbrist. Ingen nulevende hønsefugle kan udvikle muskelstruktur af spisekvalitet på så kort tid.

Hvordan ernæringskvaliteten er kan jeg kun gætte mig til, men den er næppe på højde med fugle hvor også knogler og indvolde udvikles og hvor muskelmassen ændrer struktur i takt med at fuglen fuldt ud bruger musklerne - og det gør den med garanti ikke i de første leveuger.

Efterspørgslen bestemmes ikke alene af pris. Det er en bekvem undskyldning for distributions- og detailleddet. Efterspørgsel bestemmes også af kvalitet, men det kræver faglighed, og det er ikke det mest iøjnefaldende i supermarkederne.

  • 0
  • 0

”Man kan bruge teknologien til lave fødevarer som er både sundere og flotte.”

Sundere end hvad? Frugt og grøntsager indeholder hvad de skal og behøver ikke at ”forbedres”. Planteforskning.dk som Claus Madsen henviser til, fokusere på egenskaber der skal forhindre sygdomme. Er jeg syg går jeg til lægen og ikke til grønthandleren. Funktionel food er et vildspor som normale raske mennesker ikke har gavn af.

Tja. Det er vist lidt et filosofisk spørgsmål. Lidt forenklet, så opfatter jeg en fødevare som indeholder mere af en altovervejende sundhedsfremmede komponent som sundere end alternativet. Hvis man ved konventionel avl fik fjernet vitaminerne fra en given grønsag, ville vi jo også kalde den mindre sund. Det er jo også den tankegang man ligger til grund når man undersøger om forskellige dyrkningsystemer eller sortsvalg giver lige sunde afgrøder.

Mht. det eksempel jeg gav, skal jeg måske understrege at der ikke er tale om at tomaterne inderholder medicin. Der er tale om naturligt forkommende sundhedsfremmende stoffer som altid har været en del af vores kost. Blot ikke fra tomater.

Jeg er helt enig i din vurdering af det gængse kyllingekød, men Per har selvfølgelig også en pointe i at butikkerne stiller det frem folk køber. Jeg køber stort set ikke kød supermarkeder længere. Vi har de butkker og producenter som handler med...

  • 0
  • 0

Reduktion af pesticider er et væsentligt argument for GMO også for Europa, men det ændre ikke ved at GMO også kan bruges til at ensarte fødevareudvalget.

At diskussionen for eller imod GMO ikke altid føres på saglige argumenter medgiver jeg gerne, men en indskrænkning af sorter grundet produktionshensyn med selv den bedst kontrollerede produktion kan aldrig opveje den nuværende sortsrigdom.

Dit udgangspunkt er en kende forkert, idet GMO ikke erstatter traditionel planteforædling, men supplerer, hvor denne kommer til kort. Derfor bliver sortsrigdommen ikke mindre af, at man anvender GMO - måske tværtimod. Bl.a. forøges sorter med salt- og tørkeresistens samt fødevarer med ekstra vitaminindhold og evt. indbygget vaccination mod visse lidelser. Økologiske landbrug bidrager ikke til en øget sortsrigdom, de benytter de sorter, der allerede er udviklet til det traditionelle landbrug. For en fødevareproducent er det ret uinteressant med en stor sortsrigdom, det interessante er at udvælge de sorter, der indeholde de ønskede egenskaber - de øvrige kasseres.

De nævnte tv-kokke har jeg aldrig hørt om - det må være fra før min tid. Derimod er det uden for enhver tvivl, at en kyllingeproduktion på 47 dage, som mange steder er normen ved industriel opdræt, ikke kan lade sig gøre uden adskillige kvalitetsbrist. Ingen nulevende hønsefugle kan udvikle muskelstruktur af spisekvalitet på så kort tid.

De bliver ofte genudsendt - pointen er, at de industrille kyllinger, som Conrad kaldte "papkyllinger", blev af de samme kokke kåret som de mest delikate i forhold til kyllinger, der havde levet fritgående - din teori vedrørende motion og smag holder ikke i praksis. Mit enkelte eksempel siger lidt om de fordomme, som trives omkring fødevarers sundhed og velsmag. Det er ikke uden grund, at det er ulovligt at anprise økologiske fødevarer som "sundere" så længe beviserne mangler.

Det er forbrugerens smag, der dikterer driftsformen i landbruget. Tænk blot på gåselever fra tvangsfodrede gæs - foie gras - der er skam ikke producenten, der pådutter forbrugeren en bestem vare, men omvendt.

Jeg ser ingen holdbar argument for, at man skal fravælge GMO og sige nej til de ting, den kan. Sjovt nok er der ingen, der protesterer mod de GMO-produkter, alle anvender i den daglige husholdning - hvad er forskellen?

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Jeg tror vi taler forbi hinanden Finn. Jeg afviser ikke GMO og jeg påstår heller ikke at økologiske fødevarer er sundere.

Hvad jeg påstår er, at stordrift fremmer ensartetheden og det er hovedårsagen til det ringere udvalg i butikkerne. Du siger det selv indirekte, at for fødevareproducenterne er det ret uinteressant med en stor sortsrigdom, det interessante er at udvælge de sorter, der indeholde de ønskede egenskaber.

Det er netop de ønskede egenskaber der er sagens kerne. Er det produktionshensyn eller de gastronomiske muligheder der skal have prioritet? Sundhed opnås og bevares for normale raske mennesker bedst ved at spise varieret og det opnås bedst ved en stor sortsrigdom.

Prøv eksempelvis at købe brød hos en dansk bager. Det er nøjagtig samme smag og konsistens uanset hvor i landet du har købt det, da de har brugt det samme industrielle bagermix. Finder du endelig en bager der skiller sig ud fra mængden, er der som regel lange køer i butikken, så forbrugerne vil godt betale for kvalitet bare de får det tilbudt.

Jeg har aldrig hørt om Conrad og jeg har aldrig hørt om nævnte kåring af hvilket kyllingekød der var mest delikat. Det er min fejl, men det er ikke teori hvad angår kødkvalitet og alder på hønsefugle. Kødudviklingen ændrer karakter omkring andet fjerskifte og det indtræffer ikke på de 47 dage den industrielle kyllingeproduktion anvender.

Uanset hvad Conrad siger, bliver kødet fastere jo ældre kyllingen bliver. Det kan enhver efterprøve ved at tilberede en kylling der har passeret andet fjerskifte. Smagen derimod er afhængig af foderet, men som tommelfingerregel gælder, at kyllinger der er fodret med et varieret foder får mere smag. Det kan kun lade sig gøre når kyllingens tarmsystem er fuldt udviklet og det er det bestemt ikke efter kun 47 dage. De fleste hønsefugle lever i de første uger hovedsageligt af animalsk føde som insekter. Først senere indgår frø og andet vegetabilsk føde når deres tarmsystem er udviklet.

Endelig må man ikke overse kokkens evner og forståelse for de råvarer der er til rådighed.

Til gengæld er jeg meget enig med Finn, at GMO er et supplement til tradionelt forædling. Derfor er det også vigtigt, som artiklen nævner, at få løst de retslige problemer der kan forudses så Europa kan vælge på saglige argumenter og ikke juridiske spidsfindigheder.

  • 0
  • 0

Hej Johan,

Prøv eksempelvis at købe brød hos en dansk bager. Det er nøjagtig samme smag og konsistens uanset hvor i landet du har købt det, da de har brugt det samme industrielle bagermix. Finder du endelig en bager der skiller sig ud fra mængden, er der som regel lange køer i butikken, så forbrugerne vil godt betale for kvalitet bare de får det tilbudt.

Jeg har aldrig hørt om Conrad og jeg har aldrig hørt om nævnte kåring af hvilket kyllingekød der var mest delikat

  • det var mig, der nævnte eksemplet med "papkyllinger", hvor et par eksperter (Axel var f.eks. kok for dronningen) udtalte sig hånligt om industrikyllinger smagskvalitet, men ikke kunne smage forskel. At du ikke har hørt om sagen skyldes sikkert, at de dengang ikke gerne ville have det publiceret, det var en pinlig historie - men begrebet "papkyllinger" lever da i bedste velgående ca. 40 år efter! Danmark kan sagtens lave hvedemel af fin kvalitet, men desværre har ukyndige folk sat grænser for, hvor meget kvælstof, der må tilføres hvede beregnet til bagning. For lidt kvælstof nedsætter mængden af det proteind, der er nødvendig for selve bageprocessen. Desuden vil møllerierne ikke betale mere end få kr. ekstra for de dansk avlede hvedesorter, der er egnede til bagning. Årsagen er enkel, de kan købe det billigere i udlandet. Dansk avlet brødkorn bliver i stor stil fodret op. At vi er enige i, at GMO er et supplement til traditionel forædling synes jeg er fint, for der er en mængde muligheder ved teknikken, som dygtige danske planteforædlere kunne og burde være i førerfeltet, hvis ikke vi havde så mange visionsløse politikere, der ikke orker at sætte sig ind i problematikken, men har travlt med at sikre stemmetallet ved næste valg.

Men uanset hvor meget du har ret vedrørende fjerkræets udvikling og dens betydning for smag, så er det alene forbrugerne, der bestemmer hvilke produkter, der er salg i. Her spiller prisen en afgørende rolle.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten