EUDP: Brændselsceller klar til markedet om fire år
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

EUDP: Brændselsceller klar til markedet om fire år

Det statslige Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har de seneste år været den mest frugtbare kilde til støtte for brint- og brændselscellebranchen.

Siden EUDP delte sine første midler ud for seks år siden, er der gået 500 millioner kroner til brint og brændselsceller, men på trods af de store summer kæmper branchen stadig med at få den sidste luft under vingerne og gøre teknologien kommerciel attraktiv i stor skala. Det betyder, at branchen stadig lever på offentlige forskningstilskud for at løbe rundt.

Formanden for EUDP, Torkil Bentzen, er fortrøstningsfuld. Teknologien har gennemgået en god udvikling de senere år og er derfor lige på spring til at slå igennem kommercielt, der kan hjælpe virksomhederne til at løbe rundt af sig selv. Han henviser til, at flere af virksomhederne allerede har - eller er på vej med - produkter til en række nichemarkeder.

For os er der ingen tvivl om, at der er et rigtigt stort potentiale, og jeg tror også, at det lykkes at skabe gennembrud.Torkil Bentzen

Om tre til fire år skulle branchen derfor også være slået i gennem, mener han.

»Vi har en klynge af danske virksomheder, der har vist initiativ og indgår i samarbejde med videncentre i international klasse. Det er folk, der har helt særlig viden, og kampånden er til stede. For os er der ingen tvivl om, at der er et rigtigt stort potentiale, og jeg tror også, at det lykkes at skabe gennembrud,« siger Torkil Bentzen.

Han understreger i samme ombæring, at brændselsceller ikke er et teknologisk område prioriteret over andre, men at der har været gode udsigter i en række af de projekter, der er blevet søgt om støtte til de senere år. Når der uddeles EUDP-midler, er det groft sagt en overordnet afvejning af, om det tegner til, at teknologien kan yde bidrag til den grønne omstilling og og skabe grønne arbejdspladser. Begge succeskriterier er realistiske, mener formanden.

Læs også: Danske brændselsceller er på permanent statsstøtte

En stående joke inden for forskerkredse lyder, at gennembruddet for brændselscelleteknologien altid er lige rundt om hjørnet - og har været det i ti år. Spørgsmålet er derfor, hvornår tålmodigheden slipper op i tilfælde af, at branchen alligevel ikke er tilpas kommerciel om fire år.

»Så tror jeg, at virksomhederne kommer til at bukke under. Der kommer et punkt, hvor de mister pusten, hvis ikke de får gang i forretningen,« siger Torkil Bentzen.

Nogle af virksomhederne har jo været med i mange år. Hvis de stadig har kapitalen til den tid, men ikke er kommet ordentlig ind på markedet, vil de så stadig være i betragtning til EUDP-midler?

»Det må vi jo så vurdere til den tid. Så længe der er et forretningskoncept, vil vi også blive ved med at støtte det. Men EUDP har ingen foretrukne teknologier. Der kan jo komme konkurrence fra andre teknologier, der viser sig mere interessante, og hvis brændselsceller ikke vinder gennembrud i denne årrække, så er der jo risiko for at andre teknologier gør det,« konstaterer formanden.

Sat i verden for at støtte usikre teknologier

I går kritiserede lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen EUDP's millionstøtte til udviklingen af mikrokraftvarmeanlæg, der ifølge lektoren er for ineffektive i forhold til større brændselscelleanlæg på decentrale kraftvarmeværker eller individuelle varmepumper.

Læs også: Energiforsker: Mikrokraftvarme med brændselsceller er et vildspor

Torkil Bentzen pointerer, at selv om EUDP har uddelt penge til mikrokraftvarme, så er der flere at støttemillionerne, der er blevet uddelt ved speciel lejlighed på baggrund af politisk enighed i Folketinget om at støtte udviklingen.

»I ét hjem kan varmepumpen være en bedre økonomisk løsning, et andet sted kan mikrokraftvarme måske vise sig at være det. Jeg synes ikke, vi skal afskrive det,« siger Torkil Bentzen. Illustration: Energistyrelsen

»Nogle af virksomhederne tror, at mikrokraftvarmeanlæg til private kan blive rigtig vigtige. Men det er ikke sådan, at der er en løsning, der besvarer alle spørgsmål. I ét hjem kan varmepumpen være en bedre økonomisk løsning, et andet sted kan mikrokraftvarme måske vise sig at være det. Jeg synes ikke, vi skal afskrive det. Men der er delte meninger, om det har gang på jorden, alt efter hvem man spørger. I sidste ende må praksis vise, om det får gennemslagskraft,« siger Torkil Bentzen.

Generelt er det det EUDP's formål, at støtte de teknologier og demonstrationsprojekter, som ikke læner sig op ad den direkte og sikre vej ind på markedet, slår formanden fast.

»Når vi vurderer, hvem der skal støttes, gør vi det ud fra, om virksomhederne har en realistisk chance for at nå markedet. Men det er jo samtidig EUDP's opgave at træde ind der, hvor der er udviklingsmæssig risiko ved at investere, og vi må acceptere, at der er en betydelig usikkerhed i businesscasen. Men en ting er vigtig at slå fast: I Danmark har vi en betydelig kompetence på området.«

Siden 1996 er der uddelt godt 1,3 milliarder kroner til brint og brændselsceller fra forskellige offentlige teknologiske forskningspuljer, hvoraf de seneste seks års EUDP-uddelinger altså udgør godt 500 millioner kroner.

HHO HHO, Julemanden kommer snart med brint.O_O

For os er der ingen tvivl om, at der er et rigtigt stort potentiale, og jeg tror også, at det lykkes at skabe gennembrud,« siger Torkil Bentzen.

Han henviser til, at flere af virksomhederne allerede har - eller er på vej med - produkter til en række nichemarkeder.

Det brede marked synes ikke at være deres målgruppe. Man undrer sig.

I går kritiserede lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen EUDP's millionstøtte til udviklingen af mikrokraftvarmeanlæg, der ifølge lektoren er for ineffektive i forhold til større brændselscelleanlæg på decentrale kraftvarmeværker eller individuelle varmepumper.ING.dk

Simpel elektrolyse, en keddel med sidevogn og akvarie med indlagt EL, og låg på rustfrit stål, dertil lidt soda. Hvor svært kan det være

En stående joke inden for forskerkredse lyder, "at gennembruddet for brændselscelleteknologien altid er lige rundt om hjørnet - og har været det i ti år. Spørgsmålet er derfor, hvornår tålmodigheden slipper op i tilfælde af, at branchen alligevel ikke er tilpas kommerciel om fire år."ING.dk

Kommerciel vil i denne sammenhæng betyde, i hvilket omfang man bliver afhængig af en forsyning af brændsel til "apparatet", eller om man selv kan hælde lidt vand på i ny og næ.

Hertil lektoren: "Når vi vurderer, hvem der skal støttes, gør vi det ud fra, om virksomhederne har en realistisk chance for at nå markedet."
Vi er jo lige her. Jeg kan lisså´godt sige det med det samme: Giv os et tip om hvorledes vi skal forholde os for at få et fyr, der kører på vand vi selv hælder på.

"Der kan jo komme konkurrence fra andre teknologier, der viser sig mere interessante, og hvis brændselsceller ikke vinder gennembrud i denne årrække, så er der jo risiko for at andre teknologier gør det,« konstaterer formanden.ING.dk

Det lader til at vi selv skal ud i garagen og lege,
før det bliver rigtigt sjovt :-D

  • 0
  • 4

I 2005 efterspurgte EU udviklingsprojekter med det formål at koble en biomasse forgasser med en SOFC brændsels celle.
TK Energi søgte sammen med en række andre partnere et projekt med et totalt budget på ca 5,2 Mio€ og fik ca 3 Mio€ i støtte.
Min viden om brændselsceller var ikke stor på det tidspunkt men jeg kunne da huske fra min tid på DTU (1987-1990) at brændselsceller ville være kommercielle om 2 år - så - jeg tænkte - de er sgu nok ved at være færdige - her 15 år efter og der bliver jo bevilget store penge til det så noget må der jo være i det.
Vi fik projektet og gik i gang - og ret hurtigt gik det op for os alle at man var meget LAAAAAAAAAGT fra en brændselscelle vi kunne proppe forgasningsgas ind i og måle hvor længe den kunne fungere. Vi kunne i stedet tage noget af det pulver man fremstillede brændselsceller af og udsætte det for forgasningsgas og se hvad der skete.
Jeg følte mig ærligt talt godt gammeldags snydt!!!!
I min frustration tog jeg ned til projektets kontaktperson i EU og spurgte hvad vi skulle gøre? Svaret var at "we know SOFC is no where near working - it is just a political dream - make your gasifier - but be sure to deliver the reports on time!!" og således klogere og stærkt demotiveret rejste jeg hjem og byggede den forgasser der var min del af projektet. Og et større dansk teknologiudviklings institut leverede en ca. 30 siders evalueringsrapport (hvor af halvdelen var almindeligheder) for deres 20 mandemåneder i projektet og brugte sjovt nok alle deres timer selv om deres del af projektet ikke blev gennemført!!
Et par år senere var det pludseligt "omvendt" SOFC der var hot - nu ville man producere brint ved hjælp af strøm med en SOFC.
De grundlæggende tekniske problemer er helt de samme - tætninger ved høj temperatur - korrosion - termisk udvidelse - osv - men viste det sig - man var nødt til at finde på nye ord for at blive ved med at få penge.
Problemstillingen omkring SOFC er at der er nogen helt grundlæggende materialetekniske problemer der skal findes løsninger på før det over hovedet er muligt at sige noget som helst om en tidshorisont for hvornår SOFC teknologien er tilgængelig for andet end meget specielle formål hvor prisen er ligegyldig - og der er ikke rigtigt sket noget afgørende de sidste 10-20 år.
Det er meget vigtigt at vi bruger tid og ressourcer på den slags problemstillinger i Danmark. Men spørgsmålet er om det ikke bør være i universitets sammenhæng når man er så langt fra markedet
I 2002 gennemførte Energistyrelsen en analyse at det Danske biomasse forgasningsmiljø. Der var 7 "markedsnære" teknologier. De 6 ville være på markedet inden 1-2 år - og ville være på markedet om 2-3 år (den sidste Vølunds modstrømsforgasser var den eneste af de 7 der på det tidspunkt havde kørt i mere en 10 sammenhængende timer uden driftsstop)
Hvordan er det så gået? Der stortset ingen af datidens 6 mest lovende biomasseforgasnings teknologier der er tæt på noget som helst i dag - andet end skrot.
Hvordan kan det være at de alle sagde at de ville være kommercielle inden 1-2 år?
Årsagen var helt klar og letforståelig.
Det daværende EFP (EUDPs forgænger) ville kun støtte projekter med 1-2 år tidshorisont til markedet.
Det er fuldstændigt åbenbart at ingen troede på det - men det var forudsætningen for at få penge at man sagde sådan (prøv feks at læse hvad Weiss/DTU skriver i dag om horisonten for kommercialisering af Viking forgasseren i den danske forgasningsstrategi side 86 pkt 13.4.1.12 - http://www.energinet.dk/SiteCollectionDocu... - det projekt der er det mest videnskabeligt funderede biomasseforgasningsprojekt i Danmark og har været i gang siden 1986)
Vølunds teknologi - den 7ende - virker teknisk men er for dyr.
TK Energi fik ikke vores forgasningsteknologi med i rapporten dengang - idet vi var langt nok teknologisk. (Men det var alligevel TK Energi der exporterede den første forgasser fra Danmark.)
Så hvad kommer der ud af at sige som Thorkild Bentzen gør?
Der kommer det ud af det at alle der søger EUDP skriver præcis det formanden gerne vil høre!!- for ellers får jo de ingen penge. !!

Thorkild - jeg syntes du skal:
- lytte til rigtigt meget til Brian Vad (og andre kloge folk!)
- give mange flere penge til universiteterne
- være rigtig forsigtig med bombastiske udmeldinger af denne her type når du sidder på en stor pengekasse.

Jeg vil godt væde en lunken fadøl på at der i forretningsplanen til de næste ansøgninger om støtte til SOFC står at teknologien er kommerciel om 4 år.
Og jeg vil godt væde en lunken fadøl mere på at evaluatorerne af ansøgningen skriver at det er realistisk!
Og jeg vil godt væde en til lunken fadøl på at vi er ikke kommet tættere på en kommercielt tilgængelig SOFC om 4 år.

Venlig hilsen

Thomas Koch
tk@tke.dk

  • 3
  • 0