EU vil tillade støtte til atomkraft som var det vedvarende energi
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

EU vil tillade støtte til atomkraft som var det vedvarende energi

Mens sommeren har varmet danskerne, har et kontroversielt forslag under udarbejdning hos EU-Kommissionen i Bruxelles givet kuldegysninger hos modstandere af atomkraft i Europa.

Forslaget vil ændre de nuværende konkurrenceregler inden for energi- og miljøret, så de enkelte medlemslande kan bruge statsstøtte til at bygge nye atomkraftværker. Forslaget vil blive fremlagt til behandling i september og kommer blandt andet efter pres fra Storbritannien samt til dels Polen og Frankrig.

»Ændringerne vil kvæle innovation og konkurrenceevnen i energisektoren ved at tiltrække den største andel af de offentlige investeringer,« lyder det fra Greenpeace i en kommentar.

Det er op til de enkelte lande at definere deres nationale energipolitik. Det kan EU ikke blande sig i. Men som reglerne er i dag, er det i strid med EU’s konkurrencenceregler direkte at støtte atomkraftprojekter, mens projekter inden for vedvarende energi gerne må modtage støtte.

Flere lande ser dog atomkraft som et middel til at nå EU’s klimamål. De ønsker, at atomenergi bliver betragtet som CO2-neutralt på samme niveau som vedvarende energi. Blandt de lande er Spanien, Storbritannien, Frankrig, Holland, Finland samt en række østeuropæiske lande.

Kommission: Vi opfordrer ikke til statsstøtte

Den 19. juli kunne Süddeutsche Zeitung så afsløre, at EU-Kommissionens generaldirektorat for konkurrence arbejder på ændringer af konkurrencereglerne. Ændringerne vil sidestille atomkraft med blandt andet vedvarende energi, CO2-fangst og -lagring samt energiinfrastruktur.

Afsløringen fik den tyske kansler Angela Merkel ud af boksen. Til Reuters sagde hun, at Tyskland, der har besluttet at udfase atomkraft fra 2022, har stemt imod ændringerne og fastholder sit nej. Det samme gjorde den østrigske kansler, Werner Faymann.

En talsmand fra EU-Kommissionen sagde efterfølgende til Reuters, at den på ingen måde vil opfordre til statsstøtte til atomenergiprojekter, men at man som lovgivende myndighed på konkurrenceområder reagerer på henvendelser fra medlemsstater.

Greenpeace er oprørt

Som nævnt er det især briterne, der meget gerne ser nye atomkraftværker opført. Problemet er bare, at erfaringerne fra Finland og Frankrig viser, at de nye atomkraftværker indtil videre har vist sig ekstremt dyre at opføre. Begge steder har projekter overskredet tidsplanerne og budgetterne. Især i Finland.

Greenpeace, der mildest talt er oprørt over udkastet fra kommissionen, henviser til, at statsstøtte under de gældende EU-regler kun er tilladt, hvis det er i EU’s ‘fælles interesse’ og i øvrigt godkendt af kommissionen.

Det mener organisationen ikke gælder atomkraft, med henvisning til at flere lande - herunder Danmark - ikke ser atomkraft som en gangbar energikilde samt risikoen for ulykker og forurening af store områder, som det senest er set i Fukushima.

Samtidig vil statsstøtte til atomkraft true udbygningen af den vedvarende energi, hedder det i en meddelelse fra Greenpeace.

»Statsstøtte til atomkraft vil true investeringer i de forbindelser mellem landene og forskelle dele af elnettet, der skal sikre integrationen af vedvarende energikilder,« lyder det fra Andrea Carta, der er organisationens talsmand på sagen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er ikke atomkraft kontra vindmøller. Det er atomkraft kontra kulkraftværker, og her vælger jeg atomkraft.

Europa har ikke råd til mere grøn energi i øjeblikket. Stort set alle europæiske lande kører med permanente underskud på deres statsbudgetter, og resten har statsgæld som de i bedste fald kan betale renter af men ikke har råd til at afdrage.

Europa har længe kørt på 1. klasse når det gælder miljø, ulandsbistand med videre. Nu betaler vi prisen: 20% arbejdsløshed i Spanien og 25% i Grækenland.

En af de væsentligste grunde til det er, at vores energipriser er for høje til vi kan konkurrere med Asien og USA. Derfor har vi i øjeblikket ikke råd til mere grøn energi.

  • 26
  • 9

Hvorfor skal halvdelen af artiklen bruges til endnu en trættende gang at holde mikrofonen for Greenpis? Var det ikke en ide at prøve at præsentere lidt andre vinkler? Hvorfor har man ikke bedt om en udtalelse fra fx Lomborg?

  • 26
  • 13

Det går langsomt med erkendelsen. Der er hårdt brug for en ren energikilde, der er til rådighed uanset vejret og årstiden. Tænk hvor mange penge der allerede er smidt ud af vinduet til "miljøreligiøse eksperimenter" som ud for al fornuft aldrig burde være sat i verden.
Reelt kunne vi have undgået "barmarksværker", "vindmøller" og andre mærkværdigheder som alene er politisk begrundede. Bortskaffelse af restaffald via forbrænding eller forgasning resulterende i elektricitet har altid været fornuftigt selv om det ikke kan konkurrere med atomkraften. Vi kunne have et elektrisk forsyningssystem som kunne levere energi til industri og opvarmningsformål osv. med mulighed for effektiv styring hos forbrugeren.
Nå jeg drømmer vist.

  • 17
  • 12

Martin, dette er jo en politisk diskussion, så hvilken "ekspert" er det, du vil ha'? Er Greenpis eksperter? Jeg må le.

  • 17
  • 13

Hvis atomkraft var så billig, hvorfor skal de havde statstøtte eller stats garanterede lån?
Jeg er ikke naiv, så jeg ved godt at EU ikke kan nå deres CO2 reducerings mål, uden atomkraft.
Men det her handler ikke om reducering af CO2, men om at kunne give statstøtte.

  • 8
  • 3

Fordi Lomborg ikke er ekspert indenfor området, og forøvrigt erklæret videnskabelig uredelig.


Det er korrekt at Lomborg ikke er ekspert indenfor atomenergi, men har er ikke erklæret uredelig.
Hverken Greenpeace eller Lomborg ved nok om atomenergi til at man kan fæste lidt til dem i denne forbindelse.
Atomenergien behøver ingen statsstøtte, blot man ville honorere den med strømmens højere værdi i forhold til VE (konstant el til tiden) - effekten på sundhed (mindre forurening af luften) og CO2, så vil det være en god forretning.
Den bedste støtte til atomenergi er at undgå de mange misinformationer som oftest skyldes uvidenhed om emnet - såsom ingen løsning på affaldet , atomenergi fører til atombomber (ofte set i blogs) og at postulere at Fukushima-katastrofen kan ske alle andre steder! Atomenergien største problem er vel nok at investorer ikke ved hvad myndighederne kan finde på mht. lovgivning på området. En moralsk opbakning vil hjælpe ganske meget.
Hvis man havde støtte atomenergien for 30-40 år siden, havde man undgået IPCC og CO2-debatter.

  • 21
  • 7

Nu betaler vi prisen: 20% arbejdsløshed i Spanien og 25% i Grækenland.

Næh - Det er tyskernes pris for at redde Deutsche Bank!

Krisen i sydeuropa har ikke noget med vedvarende energi at gøre - selvom høje energipriser natuligvis også vil koste arbejdspladser.

  • 14
  • 6

Uvidenhed og benægtelse eksistere hvis på begge sider af debatten.
"Atomenergien behøver ingen statsstøtte, blot man ville honorere den med strømmens højere værdi i forhold til VE (konstant el til tiden)" er det da ikke statstøtte? Og hvad med stats garanterede lån det får de heller ikke?

  • 9
  • 1

Fordi Lomborg ikke er ekspert indenfor området, og forøvrigt erklæret videnskabelig uredelig

De fleste der udtaler sig inden for dette område kalder sig eksperter uden begrundelse, det har Lomborg aldrig gjort. Tværtimod han startede som Greenpeace medlem læste en masse om emnet og blev klogere (mere vidende) med alderen, som de fleste gør. Da han forlod den rette tro blev han bandlyst, vi bruger heldigvis ikke længere at brænde frafaldne.
Hvis man har en højere teknisk uddannelse, har man normalt gennemskuet, at en ekspert er en person med ingen eller meget lille uddannelse indenfor området, men blot har samme synspunkt som ens eget.

  • 11
  • 5

Personligt tror jeg det ligger til en persons karakter, at lave radikale skift. Først den ene fløj og så til den anden sløj. Det har hvis ikke ret meget med hvad der er sand eller forkert.
Jeg kender ikke Lomborg, så jeg kan ikke udtale mig om hans person.
Tror heller ikke at alder og visdom automatisk følges ad.
Det er kun hvor meget man har betal af sig huslån, der følges med alderen.

  • 4
  • 4

Og hvis Greenpis er kompetent til at afgive meninger om atomkraft, er Lomborg det også.

Hvor kommer dét fra? Vi ved da godt at Greenpeace ikke er kompetente på det naturvidenskabelige område og forøvrigt har en klar agenda. De er til gengæld relevante, da mange lytter til dem.

Mht. Lomborg så vurderede de mere end bare VST, og kom frem til at han ikke har styr på naturvidenskaben. Det samme har andre forskere konkluderet. Dette er selvf. ikke overraskende, da Lomborg netop er uddannet indenfor samfundsfag. Problemet kom først, da han forsøgte at gøre sig klog på de naturvidenskabelige aspekter, hvilket han ikke har baggrunden for.

  • 10
  • 6

Jeg husker tydeligt Lomborg-sagen; UVVU erklærede i første omgang at deres job ikke var at vurdere samfundsfaglige analyser - at Verdens sande Tilstand ikke var en bog, der faldt ind under deres kompetence, da der ikke var tale om et (natur)videnskabeligt arbejde, men et samfundsfagligt. Det svarer til at man lod en professor i litteratur bedømme en naturvidenskabelig artikel ud fra litterære kriterier.

UVVU's afvisning af, at røre ved Verdens Sande Tilstand var imidlertid ikke politisk acceptabel og regeringen gav UVVU besked på at bedømme VST alligevel. Alle samfundsvidenskabelige forskere holdt vejret i dyb, offentlig tavshed, for hvis VST kunne dømmes af UVVU, var over halvdelen af al samfundsfaglig forskning lige til skraldespanden, for VST var usædvanlig gennemarbejdet, velargumenteret og veldokumenteret.

Og hvis Greenpis er kompetent til at afgive meninger om atomkraft, er Lomborg det også.

Det er heeelt hen i vejret det der. Historien er næsten på alle punkter pærcist det OMVENDTE.

UVVU udtrykte først kritik om verdens sande tilstand, derefter blev der lagt politisk pres på regeringen, som nok ikke var ganske uvillig til at blande sig i sagen, da Lomborg jo delvist var regeringen opfindelse (institut for miljøvurdering). Indblandingen var kritik fra det politiske felt (med det politiske felts logik) af det formelt videnskabelige udvalg (hvis logik er heeelt anderledes end den politiske logik) og førte til forandringer af UVVUs virkemåde. Altså ikke politisk kritik af at have ladet Lomborg slippe for nemt, men af kritikken af Lomborg.

http://da.wikipedia.org/wiki/Bjørn_Lombor...

Uanset at jeg selv er skeptisk omkring UVVUs virke generelt (jeg kan ikke se hvad det skal tage sig af som ikke enten den videnskabelige process selv bør håndtere eller er en sag for politi og domstole) og deres kritik af hvad der i bund og grund er en uvidenskabelig debatbog, så skal den illegitim historierevisionisme der er ved at skabe sig om Lomborg sagen ikke få grobund.

  • 6
  • 2

Jeg kan se, at de gør meget ud af at forklare, at de er uafhængige, men mon det er sandheden?????


Hvad giver dig anledning til at tro at det ikke skulle være tilfældet? For du antyder vel ikke nogen er svindlere blot fordi du er uenig med dem, uden i øvrigt at have noget at ha' det i?

Du kunne selvfølgelig også tage et kig på årsregnskabet for Greenpeace Norden ... http://www.greenpeace.org/denmark/da/om-gr...

Det starter på side 21. Og jo, Greenpeace er stort set udelukkende financieret at frivillige bidrag fra medlemmerne (privatpersoner). Når jeg skriver "stort set" er det fordi de også får del i nogle lotto eller tipsmidler i Sverige.

  • 4
  • 1

Dette kunne også bane vejen for at ældre værker kan blive udfaset tilfordel for nye mere sikre og mere energieffektive værker.

Dernæst kunne det blive mere rentabelt at forsøge sig med Thorium, som løser affaldsproblemet.

Dertil skal skal vi have et energiproduktionssystem, der baserer sig på mange forskellige teknologier, både for forsyningssikkerhedens skyld, såvel som forsvarspolitisk. Har vi forskellige teknologier, kan vi også bedre forhandle gode priser på brændsel pga. konkurrencen. Så EU er på rette vej i dette spørgsmål.

  • 4
  • 2

Du har med andre ord ikke så meget som pluklæst i Verdens Sande Tilstand.

Jo, men ved ikke hvorfor du lige hiver dén frem, når den primære kritik af Lomborg kørte på senere udgivelser. Det er også langtfra kun Lomborgs kildehenvisning UVVU har kritiseret. Mht. kritikken af UVVU's afgørelse, var der mere politik involveret end saglighed, og et senere udvalg har bakket op om, at Lomborgs forhold til naturvidenskab har været noget useriøs.

Føler ikke helt at du selv har styr på Lomborg balladen. Lugter af du har en specifik agenda som Lomborg støttede op om?

  • 4
  • 4

Du er bare uheldig, at skulle diskutere med personer med manglende danskkundskaber, der som det vises, sagtens kan læse en tekst, men mangler evnen til at forstå, hvad budskabet i teksten er.
Som du også påpeger så har 99 ud af hundrede ikke læst forordet i VST og da slet ikke læst hans bøger og kronikker.

De 99 har det som muslimerne, der betragter en stille kritik, som et angreb der der skal forsvares med mudderkastninger og stening.

Lomborgs hovedbudskab er: "Anvend midlerne hvor de gør størst gavn.......NU!

  • 6
  • 9

at kalde A-kraft for Co2-neutral. Det kan man kun, hvis man ikke tager omkostningerne til byggeriet med, Udvindingen og behandlingen af uranmalmen. Dekommisioneringen af anlæggene - oprydningen af uheld og sikkert en masse andet.

Iøvrigt mangler vi at se at nogen private firmaer er istand til rent faktisk at rydde op efter sig.

TEPCO lagde sig ned og tiggede om hjælp efter et uheld. Og klarer den kun vha. massiv statsstøtte.

Det er subsidier, som der virkeligt batter meget. Og det farlige er at de ligger efter at værkerne har tjent pengene og folk har stukket dem i lommerne og er skredet.

Hvis der skal være a-kraft - må der være PRIVATE forsikringer, og fonde som er RIGELIGT store til at tage sig af alle problemer forbundet med A-kraften. Sådan er det ikke idag og det er der nok meget gode årsager til. Læs: Det er ikke økonomisk muligt at dække sig ind. Og ingen vil røre ved en sådan risiko.

Iøvrigt er vanddamp også en drivhusgas - af politiske årsager tager man bare ikke dens virkning med da det ville få co2 problematikken til at se latterlig ud. Undersøg det selv.

  • 7
  • 4

@Anders Jakobsen
Okay, I stand corrected. Men substansen i sagen er stadig, at man pressede UVVU til at vurdere et samfundsvidenskabeligt værk ud fra naturvidenskabelige kriterier.

Ingen pressede UVVU til nogetsomhelst. De kunne som altid have afvist at tage klagen op, enten fordi den lå udenfor deres område eller klagen ikke ville kunne føre en kritik med sig.

VST er en debatbog, fordi den går ind i en værdimæssig vurdering af politiske mål og dertil følgende midler. Fejltagelsen mange gør er at tro at Lomborg kun beskæftiger sig med midler. Hvis den rent faktisk kun gjorde det ud fra givne værdimæssige ønsker, så holdt den sig indenfor det videnskabelige felt. Men med det samme at man taler om gode og mindre gode prioriteringer imellem forskellige goder (hvilket man gør når man begynder at dele verdens problemer op i mere eller mindre vigtige prioriteringer, uanset om enheden er økonomi, velfærd imellem forskellige grupper eller sågar menneskeliv) er man igang med at skrive en debatbog.

  • 2
  • 0

Atomkraft indebærer en meget lille sandsynlighed for en meget stor katastrofe. Three Mile Island, Tjernobyl og Fukushima hændelserne var alle meget lidt sandsynlige, indtil de rent faktisk skete. Hvor skulle værkerne i givet fald placeres her i Danmark ? Din baghave kunne måske godt anvendes, men det er jo kun forudsat, din nabo ikke bliver spurgt. Affaldsproblematikken er ikke engang løst for rigtig mange eksisterende og lukkede værker. Affaldet ligger ofte gemt i syltekrukker, som de næste generationer så må kæmpe videre med i en rum tid. Hvad koster energi fra et værk, som skal projekteres, bygges, overvåges, vedligeholdes og endelig renses, afvikles og nedbrydes ? En stor del af disse udgifter skal afholdes længe efter den sidste Wh er sendt ud på el-nettet. Udgifter, vel at mærke i fremtidens priser. Hvem skal afholde disse efterbetalinger, når el-producenten ikke længere eksisterer ?

EU skal i hvert fald ikke blande sig i de forskellige beslutninger, som medlemslandene træffer / har truffet vedrørende emnet.

  • 6
  • 5

Jeg kan kun give dig ret. Det koster utroligt meget co2 med alt den beton der skal bruges til at lave et a-kraftværk med - og når det ikke kan bruges mere at pille det ned igen. Tages det med vinder man stort set intet på a-kraft.

  • 3
  • 7

Hvilke leverandører bliver vi afhængige af, hvis vi overgår til atomkraft? Mange eller få?

Har nogen en viden om prisudvikling, hvis efterspørgslen stiger kraftigt? Er der uanede ressourcer til rådighed?

Hvor mange atomkraftværker skulle Dk have, hvis hele vores forbrug blev baseret på atomkraft - transport medregnet?

Er bare nysgerrig :)

  • 1
  • 1

@ Jacob & Alvin:
Nu er jeg imod atomkraft men er lige nødt til at spørge:

Er jeres CO2 argument noget I ved, eller noget I tror?

Hvis det er noget I VED, så post en reference. Hvis det er noget I TROR, kan I så ikke holde det for jer selv indtil troen er underbygget med facts?

  • 2
  • 2

Også for kul: http://www.thegwpf.org/uk-government-subsi...
Når du støtter dele af en sektor, og ovenikøbet lader den producere som vinden blæser med garanteret afsætning, så er det klart at de andre producenter får problemer.
Som ejer af et kulkraftværk ville jeg da alvorligt overveje at lukke det. Betalingen for den el jeg laver er minimal og jeg skal skrue ned når de "prioriterede" producenter vælger at producere, og yderligere betragtes værket som forurener. Luk skidtet og lad de "grønne" glæde sig over al den dejlige grønne el når den er der.

  • 6
  • 6

Nu er det jo sådan at det er statens ansvar at tage strategiske beslutninger.

Få beslutninger har større strategisk betydning for et land eller en region end beslutninger om energiforsyningen.

Der er intet i vejen med at staten beslutter at sådan og sådan skal vejnettet, domstolene, militæret, havne, kraftværker osv anlægges, drives og finansieres. Stater der tager gode strategiske beslutninger kommer til at fungere godt. Stater der tager dårlige strategiske beslutninger kommer til at fungere dårligt og forsvinder ultimativt i historiens glemsel.

Det er strategiske beslutninger om elektricitetsforsyningen skal baseres på vind/gas/kul/uran/træpiller/slaver/muldyr. Hvis beslutningerne kan føres ud i livet uden statsstøtte er det godt, men kan de ikke det så er det statens pligt at sikre at elektricitetsforsyningen udbygges for at understøtte staternes/økonomiernes funktionsevne og overlevelse evt. via statsstøtte eller andre værktøjer.

Søren Lund har tidligere meget fint påpeget at i en meritbaseret elektricitetsforsyning, kan ingen finansierer bygning af kraftværker uden en eller anden form for statsstøtte.

Det er derfor helt naturligt og tvingende nødvendigt at kerne, vind og andre kraftværker kan få statsstøtte, da det er statens opgave at sikre at deres overordnede strategiske beslutninger føres ud i livet.

Puritanske, berøringsangste og virkelighedsfjerne idealer om at staten ikke må regulere, styre eller støtte elektricitetssektoren har ingen gang på jorden i stater, der har viljen til at overleve.

  • 6
  • 0

2 kernekraftværker i Danmark vil være dækkende i kombinationen med andre energikilder som sol og vind. Men, her skal man også tænke på placeringer i forhold til at udnytte spildvarmen til fjernvarme.

Der næst er vi også der henne hvor det ikke giver mening at se på Danmark som et isoleret område, da vores energiforsyning hænger sammen med nabolandene.

  • 3
  • 1

Europa har ikke råd til mere grøn energi i øjeblikket. Stort set alle europæiske lande kører med permanente underskud på deres statsbudgetter, og resten har statsgæld som de i bedste fald kan betale renter af men ikke har råd til at afdrage.

Der er så rigeligt råd. Vi er så rige i EU at vi har råd til at lade en kæmpe procentdel af vores borgere gå rundt uden at arbejde. Hvis vi var fattige, ville vi alle være tvunget til at arbejde. Hvis EU mangler ressourcer, så tager vi bare nogle arbejdsløse og beder dem om at tage fat. Det er meget lidt, vi ikke kan lave i EU - der er nogle mineraler vi mangler, men ellers kan vi lave det hele uden at indblande resten af verdenen. Ergo er det ikke fattigdom (statsbudgetter), der forhindrer os i at lave tilskud til Akraft, Bølgekraf, Olivendyrkning eller Bankdirektører.

  • 6
  • 1

Hvis der skal være a-kraft - må der være PRIVATE forsikringer, og fonde som er RIGELIGT store til at tage sig af alle problemer forbundet med A-kraften. Sådan er det ikke idag og det er der nok meget gode årsager til. Læs: Det er ikke økonomisk muligt at dække sig ind. Og ingen vil røre ved en sådan risiko.

Enig. Der skal selvfølgelig være 100% dækning i en katastrofekasse til ALLE tilfælde. Ikke kun dem vi kan tænke os til, men også dem vi ikke kan tænke os til.

Jeg er tilhænger af Atomkraft på den præmis at ALLE beslutningstagere og ansvarlige ledere bor (med deres familier - unge som gamle) indenfor en afstand på max 5 kilometer fra hovedparten af det aktive materiale - i så mange generationer det eksisterer. I tilfælde af ulykke, så er deres opgave at gå rundt og sikre at evakueringen sker på en forsvarlig måde - og at de er de SIDSTE der forlader zonen.

Hvis ikke ledelserne og beslutningstagere synes at det er rimeligt at skulle pålægges den byrde, så synes jeg ikke de skal pålægge andre den samme byrde.

Så længe vi har ledelser, der kan optimere driften = spare ressourcer = rage til sig selv = løbe risici, uden selv at være omfattet af de negative konsekvenser af deres handlinger, så længe er jeg ikke tryg ved Akraft/forsikringsvirksomhed/togdrift/fly-drift/bank-virksomhed/etc.

I gamle dage, var ingeniørerne med på jomfru-sejladsen for deres nye ubåd. De personer der støbte kanoner, sad overskrævs på kanonen ved den første prøveaffyring. Kineserne havde efter sigende de ansvarlige ude at flyve midnat ved indgangen til år 2000 (Y2K bugs). DET er motiverende for at gøre et ordentligt arbejde. Uanset det måske er vandrehistorier, så er moralen ikke til at tage fejl af.

  • 5
  • 5

Skal lige sige, at jeg ikke er nervøs for atomkraft i sig selv, kun for den ledelsesmæssige håndtering af den. Kulkraft er også enormt problemfyldt, så jeg er ikke tilhænger af Kulkraft over Akraft.

Pointen var at vi skal lade folk tage ansvar for de beslutninger de træffer, og pålægge dem de risici der måtte være ved den trufne beslutning. Eksempel: Lad konen til direktøren for DSB pendle med DSB hver dag. Så kan det være service blev prioriteret på en passende vis.

  • 3
  • 2

Du siger 2 stk. Når først de har fundet placeringen til dem, så bliver det fusions reaktorer i år 2267.
Så har de måske også fundet ud af hvor materialet fra Risø skal placeres.

  • 0
  • 5

Denne tråd har mange grene, men for at kommentere udgangspunktet, så er EUs standpunkt meget fornuftigt: et fremtidigt samfund vil ikke kunne overleve uden brug af lavstrålingsreaktorer. Store som små. Ethvert samfund, der afskriver denne energiproduktion, har ikke forstået, i hvilken retning udviklingen går. Olie, kul, affald og træ som varmekilder er oldnordisk. Vind og sol producerer efter vejrets luner. Men lune stuer og en stabil elforsyning får vi kun, når vi har et solidt net af lavstrålingsreaktorer. Om 20 - 30 år vil vore efterkommere beklage sig over den naivitet, vore beslutningstagere blev styret af.

  • 5
  • 2

[...] så er EUs standpunkt meget fornuftigt

Hej Paul. Lige for at slå situationen fast, så er dette ikke EU's standpunkt. Det er en eller flere medlemslande, som fandt ud af, at formuleringen af grøn energi støtte også burde omfatte a-kraft. Kommissionen har derfor udarbejdet et forslag, men dette har intet at gøre med en officiel EU holdning eller hvad kommissionen egentlig foretrækker der skal ske.

Den er pt. på stadie med en offentlig henvendelse, som er taget til høring i folketinget. Derfor er overskriften på denne artikel noget overdrevet. Påstanden

EU-Kommissionen vil ændre konkurrencereglerne, så medlemslandene kan bruge skattekroner til nye atomkraftværker.

er forøvrigt i direkte strid med det direkte citat fra kommissionens talsmand.

(bemærk at jeg umiddelbart hverken er for eller imod a-kraft, men er blot ikke ret begejstret for journalistiske forviklinger)

  • 3
  • 0

Vind og sol producerer efter vejrets luner.

Dette er en teknisk begrænsning i mængden af vedvarende energi man kan udnytte i en energiforsyning. Da vi ikke oplever brown-outs i DK som følge af ustabil forsyning, har vi derfor ikke nået grænsen. Og vi har ellers en meget stor mængde vind-energi i vores forsyning. Den øvre grænse kan forøvrigt skubbes med elbiler, smartgrid (eller hvad det nu kaldes i dag), energi-udveksling med udlandet (især Norge der noget nemmere kan styre deres vandkraft).

Vind/sol og a-kraft hænger desværre meget dårligt sammen, da det er meget dyrt og langsomt at ændre på a-kraftværkers output, så dét rykker blot den nævnte grænse for vedvarende energi nedad. Pt. er det et økonomisk dårligt sats for DK at erstatte vindmøller med a-kraft, da a-kraft er en udenlandsk teknologi. Dvs. stort set hele købs-summen, og stor del af vedligehold/brændsel, går til udlandet. Vindmøller til gengæld købes primært i DK og vedligeholdes af danske firmaer, derfor går pengene blot i ring tilbage til statskassen. Af samme årsag er vi ikke ret begejstrede for kinesiske solceller, og foretrækker at udvikle vores egen teknologi.

Hvad der så er smartest af globale hensyn er svært at sige, men både a-kraft og vindmøller har da vist sit værd, hvor sidstnævnte især er i kraftig udbredelse i Asien.

  • 3
  • 1

@ MB:
I det øjeblik, at formuleringen også omfatter atomenergi, bliver det til EUs holdning/standpunkt til spørgsmålet.
Love, bekendtgørelser, forordninger osv. er vedtagne holdninger. De er udtryk for, hvad et samfund anser for ansvarlig på baggrund af moral og erfaring.

  • 0
  • 0

Peter, hvis du læste artiklen ville du forstå at EU kommissionen blot formulerer ønsker fra medlemsstater. Dette er IKKE en lov eller en bekendtgørelse. Det er blot en service til et medlemsland. En talsmand fra kommissionen er citeret i artiklen for, at kommissionen er direkte imod forslaget men blot er nødt til at formulere det efter opfordring.

  • 2
  • 0

Der er ikke nogen mulighed for KK på markedsvilkår. Det er der til gengæld for vind og sol samt Hydro geotermi osv.

Hvorfor glædes de mange KK romantikere ved at man nu kan få mere statsstøtte til KK. De få hardcore KK optimister der er tilbage vinder jo heller intet selv ved at andre europæiske lande nu tilsyneladende vil få lov til at øge statsstøtte til KK.

Det eneste der opnås er centraliseret energiforsyning og forarmelse af vore partnere i EU der vælger at kaste flere gode penge efter dårlige i retning af den hensygnende KK lobby.

  • 3
  • 1

Man kunne vælge at se statsstøtte til bygning af kernekraft som kompensation for omkostningerne ved at få godkendt et kraftværk.

Hvor mange milliarder og år koster det at få godkendt et 1 GWe kernekrafts i forhold til at få godkendt et 1 GWe kul-/gas-/vindkraftværk?

Som det er idag behandles kernekraftværker netop ikke på lige fod med andre kraftværker. De får ikke statsstøtte, men statsstraf i form af meget dyr og langvarig godkendelsesprocess, økonomisk usikkerhed pga. at politikerne kan berordre lukning af ikke udtjente værker.

Kernekraft behandles også negativt i forhold til at de ikke som f.eks. vindkraftværker belønnes for CO2- og forureningslet energi og ved at kul- og gasværker ikke betaler for negative ekternaliter og kan udlede forurening gratis.

  • 2
  • 4