Tab af værdifuld elkapacitet ved forbud mod ledningsgas: De gasfyrede kraftvarmeværkers evne til hurtigt at starte kan levere el i de perioder, hvor elproduktion fra sol og vind og udlandsforbindelser ikke kan dække forbruget. Såfremt kraftvarmeproduktion baseret på ledningsgas tillades, kan tabet af elkapacitet reduceres i takt med at andelen af fossil naturgas i ledningsgassen aftager jf. Analyse af elforsyningssikkerhed frem mod og efter 2030.

Se link: Energistyrelsens januar 2022 side 13

(Afbrudsminutter 2035 vest/øst Danmark 60/500)

Klimaaftaleanalyse 2 og 3 Hovedrapport: Konsekvenser af et stop for brug af olie og naturgas i fjernvarmeproduktionen og begrænsning af træ- biomasse til el- og fjernvarmeproduktionhttps://ens.dk/sites/ens.dk/files/El/hovedrapport_kaa_2_og_3.pdf

Se også link side 16 om udfasning af opgraderet biogas i gasnettet, måske opgraderes til brint! Lovændring?

3.2 Fuld udfasning af fossil olie og naturgas til fjernvarme i 2030 (FossilStop)
I scenariet udfases fossil olie- og naturgasbaseret fjernvarmeproduktion fra udgangen af 2029. Dette gælder fjernvarmekedler samt kraftvarmeværker (dampturbiner, forbrændingsmotorer og gasturbiner), som ikke har mulighed for rent kondensdrift. I praksis antages det, at alle fossilbaserede modtryksanlæg lukkes i 2029, eftersom det vurderes ikke at være rentabelt med elproduktion uden samproduktion af varme. Det antages desuden, at fjernvarmeproducerende anlæg, der forbruger ledningsgas, ligeledes skal lukke ved udgangen af 2029 uanset andelen af opgraderet biogas i gasnettet.

Hidtil har fluktuerende el kunnet aftages og kompenseres med vandkraft og udveksling mellem landene. Men nu tales om ‘elproduktion version 2.0’, da fluktuerende sol/ vind overstiger 50 pct. Derfor har især Tyskland planer om ‘ellagerreserve’ på 25 pct. af elforbrug.

PtX brint rørnet i Danmark forbundet til Tyskland kan etableres for mindre 4mia kr og kan udnytte især sæson sol/vindenergi.

Samtidig skal det være mulig at føre elledninger direkte fra vind- og solparker til PtX-anlæg for at reducere omkostninger til udbygning og forstærkning af det kollektive elnet. Nettariffer skal også ændres, så store PtX anlæg med elektrolyseanlæg kan få adgang til billigere strøm, hvis anlæggene etablerer sig tæt på f.eks solcelle- eller vindmølleparker.

Energistyrelse har foreslået PtX infrastruktur i form af brint rørnet med 4GW effekt brintrørnet som via Esbjerg forbindes til Tyskland og brintlager ved Hobro til pris mindre end 4mia kr. Se link.

Tidsplan er beregnet til 8 år i alt for nyt rørnet, medens opgradering af nuværende metangas rørnet er væsentlig hurtigere til datalagre som for eksempel Google.

Sæsonlagring vil herved være mulig med rørnet til kommende saltkaverne brintlager ved Hobro

Et samlet brintsystem, der fordeler sig over hele Danmark med samme længde som det nuværende metantransmissionssystem, vil koste omkring 15 mia. kr. i en overordnet overslagspris. Sammenholdes det med nødvendige investeringer i resten af PtX- værdikæden er dette relativt et mindre beløb.

Se link side 36, 37, 39

Transport af gasformige produkter i ny og eksisterende gasinfrastrukturhttps://ens.dk/sites/ens.dk/files/ptx/transport_af_gasformige_produkter_i_ny_og_eksisterende_gasinfrastruktur.pdf

EU og Tyskland har krævet inden 2030 at gasturbine fabrikanter til kraftværker har opdaterede naturgas gasturbiner til 100% brint.

Naturgas fra blandt andet Rusland vil derfor indtil tilstrækkelig udbygning af VE sol/vind energi give elnet energi når ingen sol/vind.

El-produktion backup efter 2030 med brint, når ingen sol/vind en stille overskyet vinterdag/uge, kan lade sig gøre med acceptable virkningsgrader:

Sommer sol og efterår blæsevejr med strøm elektrolyse peak produktion fra sol/vind og elektrisk virkningsgrad >80% (alkalisk elektrolyseanlæg med nikkel elektroder og temperatur <100grader).

Sæson brintlagring i saltkaverne (måske ved Hobro, som Energistyrelsen arbejder med) virkningsgrad 99% (lageromkostninger < 2kr/kg brint).

El produktion med kraftværk naturgasturbiner opgraderet i 2030 til 100% brint (som krævet af EU) med elektrisk virkningsgrad >40%, som svarer til nuværende gas/dampturbiner elektriske virkningsgrader.

Samlet elektrisk virkningsgrad (elektrolyse 80%, brint gasturbine 40%), som ialt svarer til >30% elektrisk virkningsgrad.

Hidtil har fluktuerende el kunnet aftages og kompenseres med vandkraft og udveksling mellem landene. Men nu tales om ‘elproduktion version 2.0’, da fluktuerende sol/ vind overstiger 50 pct. Derfor har især Tyskland planer om ‘ellagerreserve’ på 25 pct. af elforbrug. PtX mangler brint, og kraftværksgasturbiner bliver inden 2030 opdateret til 100 pct. brint med elektrisk virkningsgrad på 40 pct. Så derfor har især Tyskland planer om brintrørnet og lagring i saltkaverner i hele Europa med brint infrastruktur til Jylland inden 2030.

og 1 grad på hundrede år virker ikke specielt hurtigt

Så: Det er retorik som den du præsterer ovenfor, der er med til at give dig prædikatet benægter

Whack!!

Hej Svend Ferdinandsen

Nej, en benægter er en der ikke anerkender fakta...</p>
<p>Lad os først blive enige om hvad fakta er: Det er det der er målt og sket i virkeligheden op til nu. Hvad der KAN ske og MÅSKE vil ske i fremtiden er ikke fakta, særligt ikke indenfor klima. Indenfor astronomi er det en helt anden sag, men der er klimavidenskaben ikke.</p>
<p>Så kan du synes at det er en brist i mig, men jeg synes ikke udviklingen i klimaet hidtil er hverken alarmerende endsige katastrofal.

Fakta er, at vi baseret på IPCCs udregninger og anbefalinger via vor repræsentative demokrati har indgået en bindende aftale. Den aftale giver os en afmålt tid, og det er kun klimabenægtere at vi kan takke at den afmålte tid ikke er længere.

Lad os først blive enige om hvad fakta er: Det er det der er målt og sket i virkeligheden op til nu.

Så kan du synes at det er en brist i mig, men jeg synes ikke udviklingen i klimaet hidtil er hverken alarmerende endsige katastrofal.

Med de kendte tal for CO2's virkning på temperaturen, tænker jeg af og til over, om vi overhovedet har fossiler nok til at fremkalde en klimakatastrofe (hvad det så er).

Hvis klimakatastrofe i stedet bliver defineret som en stigning i middeltemperaturen på 2 grader, inden år 2100, så er der rigeligt...

Nej, en benægter er en der ikke anerkender fakta...

Så kan du synes at det er en brist i mig, men jeg synes ikke udviklingen i klimaet hidtil er hverken alarmerende endsige katastrofal.

Med de kendte tal for CO2's virkning på temperaturen, tænker jeg af og til over, om vi overhovedet har fossiler nok til at fremkalde en klimakatastrofe (hvad det så er).

EU's grønne taksonomi er mere politik end realiteter (videnskab), ligesom IPCC's SPM.

Hvad er modsatsen til en benægter? Det er vel en troende, så det konfirmerer antagelsen at det mere er tro end viden det drejer sig om.

Du og dine medklimabenægtere gjort jeres for at forhale udviklingen.

Nu behøver udviklingen vel ikke at gå hurtigere end klimaet, og 1 grad på hundrede år virker ikke specielt hurtigt. Det har sågar taget lang tid overhovedet at kunne måle (udregne) ændringen.

Hej Svend Ferdinandsen

Det er dyrt at forcere en udvikling, som sikkert kommer alligevel, og man risikerer at satse forkert.

Ja det er dyrt at forcere en udvikling, men du og dine medklimabenægtere bærer skylden for at det er nødvendigt.

mener biogas er kemisk det samme som naturgas metan

Noget skal vi have når sol og vind mangler, hvad der ses i år, og vi får næppe sol og vind nok. Desuden kan gaskraftværker bruges til grøn gas også.

Hvad mener du med nok sol og vind?

vi får næppe sol og vind nok.

Udviklingen for begge, synes da at overgå alle forudsigelser.

I øvrigt siges det at sol og vind er så billigt at det burde udkonkurrere gassen, så hvis man har lidt tålmodighed burde det gå af sig selv.

Det er dyrt at forcere en udvikling, som sikkert kommer alligevel

Naturgas er mindre skadeligt end kul, det foreslås kun som en overgangsfase (lige som atomkraft) og det forsinker den grønne omstilling...

I øvrigt siges det at sol og vind er så billigt at det burde udkonkurrere gassen, så hvis man har lidt tålmodighed burde det gå af sig selv. Det er dyrt at forcere en udvikling, som sikkert kommer alligevel, og man risikerer at satse forkert.

EU kan politisk betemme hvad der er grønt eller ej. Hvis det var opportunt kunne kul sikkert også indlemmes med passende byrokratiske omskrivninger.

Naturgas er mindre skadeligt end kul, det foreslås kun som en overgangsfase (lige som atomkraft) og det forsinker den grønne omstilling...

Ifølge denne oversigt https://www.pwc.dk/da/arrangementer/2021/webinar-eutaksonomi-november-2021.pdfkunne det se ud til at blive byrokraternes paradis. Derudover giver det mindelser om new speak. EU kan politisk betemme hvad der er grønt eller ej. Hvis det var opportunt kunne kul sikkert også indlemmes med passende byrokratiske omskrivninger.

Biogas og naturgas. Kan disse to typer blandes og bruges som blandingsgas?

Der er således lidt navneforvirring omkring biogas, naturgas og metan, derfor er det nye og mere forklarende navn for renset (opgraderet) biogas nu:

BIOMETAN.

https://klimatupplysningen.se/det-lat-ju-sa-bra/ - ret sjovt..

Og så er CO2 jo ikke af det onde - som det berømte motto jo også siger:

"Ceterum censeo CO2 non esse delendam"

"Hvis vi begynder at bruge penge på naturgas, så er der jo færre penge til det, der virkelig er løsningen, vedvarende energi. Derfor vil det være en kæmpe fejl, hvis man inkluderer naturgas i en grøn taksonomi. Det er helt absurd og giver ingen mening,« siger han.

Derudover er det sådan i dag, at vedvarende energi i dag er billigere end kulkraft og dermed også billigere end elproduktion med naturgas, påpeger Brian Vad Mathiesen."

Hvorfor skulle vi bruge penge på vedvarende energi, hvis det er så meget billigere, det kan jo så betale sig selv. Pengene kan vi vel bruge på gas, således at vi også har strøm når sol og vind ikke leverer. I øvrigt koster det også noget at have et kraftværk stående som reserve.

Denne modstand mod gas i stedet for kul er den sædvanlige alt eller intet politik

Glemte at bemærke:

PtX til elproduktion forventedes at blive gasformig. Samtidig forventedes en stærk forøgelse af biogas-produktionen.

Derfor fremstod naturgas-kraftvarmeværkerne som en naturlig trædesten. De ville uden stort ståhej kunne gå over på de ny brændsler, efterhånden som de blev til rådighed, og deres reguleringsevne var uovertruffen.

Det gælder i øvrigt stadig. Altsammen.

Biogas og naturgas. Kan disse to typer blandes og bruges som blandingsgas?

Danmark er ikke gået fra kulkraft til naturgas til vedvarende energi. Vi er i det store hele gået direkte fra kulkraft til vedvarende energi

Det var og er ren politik, som dels blev formuleret i udtrykket "kul, olie og naturgas", dels blev fremmet vha. nogle absurde CO2-beregninger for decentral elproduktion. Som toppen på kransekagen har vi så fået levetidsforlængelse af centrale værker vha. træpiller.

Til gengæld har BVM absolut ret i at den logiske løsning ville være højere CO2-afgifter. Det kan man f.eks. se i England, hvor en sådan afgift medførte et hurtigt skifte fra kul til naturgas i elproduktionen, hvilket igen resulterede i det hidtil største fald i CO2-emissionen.

Det er rigtig fint vi skal over på VE (som jeg også ønsker)

Vi skal bare lige huske på, at alle råvarerne til f.eks vindmøllekomponenter (tårne/vinger/naceller) ikke kommer fra Danmark, men fra store kemiske industriparker og stålværker.

Og den nuværende energikrise i Europa, vil få den i forvejen trængte europæiske petrokemiske- og stål industri til at lukke og slukke grundet deres store energiforbrug.

Den energi skal på sigt være fossilfri, men her og nu(frem til 2030) er det kun fossil energi primært gas der kan løse problemet, hvis vi ikke må bruge kul.

A-kraft er udelukket. En ny alm. reaktor tager 10+ år at bygge og SMR testanlæg er først klar slut 20érne og reel produktion sikkert først adskillige år senere.

Og selv hvis vi speeder op vil storskala PX2 anlæg også først være klar fra 2030 og frem.

Og så er det for sent - så har Europa tabt store dele af de sidste 4 store industrisksektorer(stål/maskine/bil/petro til andre kontinenter med millioner af tabte arbejdspladser og endnu værre, de sidste store eksportgrupper.

Jeg har ved selvsyn igennem 90érne set en stor petrokemisk industripark i Tyskland med 25000 ansatte blive reduceret størrelsesmæssigt år for år (ved ikke hvor meget der er tilbage i dag) grundet for høje omkostninger primært energi/logistik.

Så ekspertene kan have ret i alle deres teorier, men desværre er det markedsforholdene lige her og nu der bestemmer.

Biogas og naturgas. Kan disse to typer blandes og bruges som blandingsgas? Da vi skiftede fra bygas til naturgas, skulle brændere udskiftes, men er det også tilfældet med skift til biogas? Såfremt det kan blandes, kan biogas indfases i naturgasnettet mens naturgassen udfases. Så skal vi 'blot' få produktion af biogas til at passe med forbruget. Så kan der udlægges arealer til biomasseproduktion for efterfølgende fremstilling af biogas.

Det vil dog næppe være muligt at erstatte naturgassen fuldstændiigt, så en del af forbruget skal omlægges til andre kilder.

God ide, lidt sent, men sæt igang.