EU vil give forureningstilladelser til CO2-indfangning

Hvis CO2-udslippet fra et kraftværk ikke længere skal ryge op i atmosfæren, men pumpes ned i jorden, vil denne proces lægge beslag på en tredjedel af værkets effekt. Det er resultatet efter fire års forsøg med CO2-udskilning på Esbjergværket. Dong, der står bag det EU-støttede forsøg Castor håber, at den såkaldte CCS-teknologi (Carbon Capture and Storage) kan forfines til med tiden kun at lægge beslag på en femtedel af kraftværkers effekt - altså forøge energiforbruget med 25 procent, kompression, transport og lagring af kuldioxid ikke iberegnet.

Europaparlamentet er positivt over for at støtte teknologien, der kan fange 90 procent af kuldioxiden i røgen fra kraftværker. Det gælder blandt andet det socialdemokratiske medlem af parlamentet Dan Jørgensen:

»Vi ved, at der formentlig vil blive brændt kul af i 50 til 100 år endnu, især i Kina og USA, der for tiden er de største forbrugere af kul. I USA er over halvdelen af staterne oven i købet kulstater, hvor man ikke kan blive valgt til nogen post uden at love støtte til kulindustrien. Der vil man blive ved med at brænde kul af. Det kan vi ligeså godt forholde os til,« siger han.

Bør udvikles i Europa

Dan Jørgensen mener, at Europa ligeså godt kan udvikle CCS-teknologien frem for at overlade det til USA og Kina, og at de 12 planlagte pilotprojekter i EU's nye klimapakke skal støttes via EU's kvotesytem for handel med udledning af drivhusgasser (ETS - Emission Trading Scheme). Teknologien skal således tildeles gratis New Entrant Allowances, forureningstilladelser afsat til nye installationer og operatører i kvotesystemet. Disse kvoter kan virksomhederne, som står bag demonstrationsanlæggene, så sælge til andre industrier.

Tidligere på året foreslog Europaparlamentet mellem 2013 og 2020 at tildele CCS-teknologien 500 mio. af disse tilladelser til at udlede et ton C02. Det har EU's regeringschefer imidlertid afvist, da det ved en pris per tilladelse på 30 euro ville give industrien et beløb på 15 mia. euro, svarende til to tredjedele af bevillingerne til 'New Entrants'.

Ifølge Dan Jørgensen vil den endelige bevilling blive væsentligt lavere, sandsynligvis 100-200 mio tilladelser. Europaparlamentarikeren mener ikke, at det er forkasteligt at støtte en teknolgi, der øger forbruget af kul.

»CCS er den eneste metode til at hive CO2 ud af atmosfæren, og hvis kulforbruget vil stige er det naturligvis bedre at det sker med anvendelse af CCS end uden,« siger Dan Jørgensen, der dog vil kæmpe for, at støtten til CO2-lagring ikke vil påvirke indsatsen for vedvarende energi.

Frygter kunstige profitter

Men det kan blive resultatet, mener Kim Ejlertsen fra miljøorganisationen Noah. Her mener man, at EU ved at forære forureningstilladelser væk til kraftværker vil skabe kunstige 'windfall-profitter'.

»Hvis man skal have et CO2-handelssystem, så er det mest effektive, at man har 100 procents auktionering. Ved at tillade CCS som en del af ETS undgår kraftværkerne at skulle ud at købe CO2-kvoter - de tilføres på den måde enorme beløb, som de i stedet for kan bruge til at finansiere CCS-anlæggene med. Det er indirekte EU-støtte til fortsat brug af kulkraft og konkurrenceforvridende over for energibesparelser, fjernvarme og de vedvarende energiteknologier,« siger Kim Ejlertsen, der frygter, at det ikke lykkes at få vedtaget fuld auktionering i kraftværkssektoren under EU-klimapakken.

»Kraftværkerne vil for hvert ton CO2 de pumper ned i undergrunden kunne hæve et beløb svarende til CO2-kvoteprisen. Det er en helt urimelig favorisering af en enkelt ubæredygtig teknologi, der tilmed ikke kan levere de nødvendige CO2-reduktioner i tide,« slutter Kim Ejlertsen.

Hvis klimapakken bliver vedtaget i sin nuværende form kan det hundrede år gamle statsejede Vattenfall blive det første energiselskab i Danmark, der får tildelt New Entrant Allowances fra EU's kvotesystem. Det kan i 2013 gøre Nordjyllandsværket til verdens første kulkraftværk, der kører et fuldskala CO2-udskilningsanlæg.

Fakta: CO2 fra EU

Europa-Kommissionen vurderer, at CO2-udskilning på EU-plan potentielt kan sænke CO2-udledningen fra elproduktion med 3,7 pct. i 2030 og 18-20 pct. i 2050 i forhold til dagens niveau.

EU's system for handel med udledninger (EU Emission Trading System) er det største system af sin art og en af grundpillerne i EU's klimapolitik. Det dækker anlæg, der tilsammen står for omkring halvdelen af EU's samlede CO2-udledninger.

En tilladelse til at udlede et ton CO2 kostede i 2006 30 euro, men rygter om tildeling af nationale kvoter fik i 2007 prisen helt ned på 0,1 euro per ton.