EU vil bryde Ruslands monopol på gas til Finland

Det handler om

Jesper Hansen tager fejl – indtil flere gange:

Nordstream-1 handlede ikke om ’at isolere de østeuropæiske lande’. Det handlede om at lede en del af den russiske gaseksport til EU (’nord for Østrig’, sådan rundt regnet) udenom det notorisk besværlige transitland, Ukraine. Nordstream-2 vil i givet fald gøre det muligt at lede endnu mere af den russiske gaseksport til udenom Ukraine. I praksis så meget at Gazprom kan stoppe for transitten både gennem Ukraine og Slovakiet via Urengoy-Uzhgorod røret og transitten gennem Hviderusland og Polen via Yamal-Europa røret*.

Finland får i dag det meste (hvis ikke hele) af sin gasimport fra Rusland via et helt tredje rør, der ikke har meget at gøre med hverken U-U eller Y-E rørene eller med Nordstream-1.

Det omtalte projekt, the Balticconnector, vil kun sørge for at forbinde Finland med Estland, som ikke kan blive enige med sig selv om, hvor landets første LNG-terminal skal ligge eller rettere landets FSRU-skib (Floating Storage and Regasification Unit) skal have base. Litauen fik sit FRSU-skib på plads ved kajen i Klaipeda i efteråret 2014, og man modtog den første kommercielle last i dec. 2014. Statoil har kontrakt på at levere en halv milliard kbm/år. Den nye terminal fik straks Gazprom til at sætte prisen på gasleverancer via rør til Litauen ned. Polen har også fået fat på et FSRU-skib, som ligger Swinoujscie. Der kom LNG fra Qatar til at nedkøle faciliteterne i dec. 2015, og terminalen tog imod den første kommercielle last af LNG, også fra Qatar, i juni i år. Men arrangementet knirker lidt, så vidt jeg kan forstå.

Der kan ikke idag føres gas fra Polen til Litauen før det såkaldte Amber-rør bliver bygget. Og der kan ikke føres gas fra Litauen til Letland uden accept fra Gazprom, der ejer en del af det lettiske transmissionsnet.

*) Det er derfor – og kun derfor – at Polen er imod NS-2, og var imod NS-1, fordi landet ikke kan få transitafgifter af et gasrør ude i Østersøen og fordi man kan komme til at miste transitafgifter fra Yamal-røret. NS-1 og især NS-2 vil ikke være en god ide for Ukraine, der vil miste 15 milliarder kr. i transitafgifter. Heller ikke for Slovakiet, der vil miste 5-6 milliarder kr./år.

Det hører med til historien og problemerne for nye LNG-terminal og rørledningsprojekter, at EU’s gasforbrug, bl.a. i elsektoren, er faldende, fordi strøm fra vind og sol fylder mere og mere. I den forbindelse skal man lægge mærke til, at det af euractiv-artiklen fremgår, at det finske gasselskab, hvor den finske stat er den største aktionær, trak sig ud af 'the Balticinterconnector' sidste år - netop med henvisning til det faldende gasbehov i Finland.

Byg nu de næste generation atomkraftværker. Gas udleder altså CO2 når det afbrændes - så det er ikke gas I skal sætte i stedet for russisk gas. Hvis afbrændingen af fossiler skal ned, skal det ske ved at elprisen er så lav at investorerne holder sig tilbage fra gasprojekterne og hvor husstandene varmer med varmepumper eller bare med rå elvarme. Og det er kun atomkraft der kan det. Tag så i betragtning at atomkraftværker kører i meget lang tid, så har I den ultimative lyse-slukker for investorer i fossiler.

+1 -1

Jeg blander mig normalt ikke i pointgivningen, her på ing.dk, men at give en thumps down til et indlæg, som består af lutter saglig information, og som i så høj grad tjener til opklaring omkring emnet, grænser sq til uforskammethed!

Afbrænding af fossil naturgas udleder ca. halvt så meget CO2 som kul og meget få partikler i forhold til både kul og olie. Alligevel steg kulforbruget i DK med 10 %, mens forbruget af biomasse, naturgas og vindkraft til energiproduktion faldt i 1. halvår af 2016, ifølge dages udmelding fra Energistyrelsen. Produktionen af biogas stiger fortsat og har en negativ effekt på CO2-regnskabet. Atomkraft er i princippet CO2-neutral, men kun hvis man ser bort fra omkostninger til udvinding, transport, berigelse og slutdeponering af affald, for slet ikke at tale om de helt enorme anlægsinvesteringer. Naturgas og biogas er sammen med vandkraft fra Norge og Sverige velegnet til at balancere en fluktuerende elproduktion fra vindkraft og solceller, mens atomkraft alene egner sig til grundlast. Det vil være helt overflødigt i et elsystem som det danske, hvor vindkraft i perioder dækker mere end 100% af behovet. Elpriser på 15-20 ør pr. kWh kan på ingen måde forrente a-kraft, som derfor heldigvis ikke indgår i i den fremtidige energiforsyning i størsteparten af Nordeuropa.

Terminalen i Swinoujscie er opkaldt efter Lech Kaczynski, der var den tvillingebror, der i april 2010 tvang sit præsidentfly til at lande i tyk tåge i Smolensk med fatale konsekvenser for alle ombord.

Han har også, efter sin voldsomme død, fået sin vilje, hvad angår terminalen, som nu er en realitet, men hvis væsentligste funktion måske bliver at Polen kan få billigere gas fra Rusland end hidtil. Gazprom har i hvert fald ligesom overfor Litauen svaret igen ved at tilbyde Poland gas på mere fleksible vilkår gennem Yamal-røret, når den gældende aftale udløber i 2022.

Det bør tilføjes, at hvis Polen havde vist samme solidaritet overfor sine 3 små baltiske naboer op langs Østersøkysten som overfor sin hjemlige kulindustri, så ville billedet for alternative gasleverancer formentlig se ganske anderledes ud: Så ville gasbehovet i Polen, Estland, Letland og Litauen tilsammen formentlig være så stort, at det vil give mening at lægge en ’Baltic Pipe’, fra et punkt på det danske gastransmissionsnet (måske i nærheden af Avedøre) til Polen. Eller det kunne måske ligefrem bliver rentabelt at føre norsk gas ind gennem Skagerak og ned gennem Kattegat for at få norsk gas frem til den nordlige ende af det danske gastransmissionsnet og en gren ind til Sverige. Det projekt hedder Skanled, som udover et større gasbehov i Polen også vil have gavn af, for nu ikke at sige behov for, en udfasning af et eller flere svenske akraftværker.

@Mads Det er en fin gennemgang af gasledninger. Jeg synes egentlig at det underbygger fornuften i en Finlandsledning, fordi man får brudt monopol-tilstanden på markedet, og som du skriver "straks fik Gazprom til at sænke prisen". Jeg kan godt se at Polen mister indtægter på Nord Stream, og det kan være medvirkende eller hovedårsag til at de modsætter sig projektet. Det er polakkerne i deres gode ret til. Jeg ved ikke om Danmark opkræver transitafgift.

Bortset fra det så er det vist heller ikke gået nogens næse forbi at Rusland, samtidig med at de ønsker at kontrollere markedspriserne, OGSÅ aktivt bruger situationen magt-politisk. Det ved de alt om i østeuropa. Derfor er de supplerende forbindelser jo win-win og i høj grad i fælles interesse.

@Jesper Hansen

Transitafgifter Kyststater kan kun pålægge og opkræve transitafgift af den gas eller olie, der strømmer i den del af en rørledning, som ligger i kyststatens territorialfarvand. Traceet for Nordstream -1 (og evt. NS-2) løber primært på dybt vand udenfor de respektive kyststaters territorialfarvande. Rent faktisk mener jeg, at NS-1 kun ligger indenfor tre af kyststaternes territorialfarvande: Rusland - ved rørets begyndelsespunkt, Danmark – ved passagen øst om Bornholm og Tyskland - ved landingen af røret i Greiffswald. Ergo skæpper NS-1 hverken i statskassen for Estland, Finland, Letland, Sverige, Litauen og Polen. Ligesom dig ved jeg ikke om Danmark opkræver transitafgift.

’Finlandsledningen’ Jeg bliver nødt til at komme med en tilføjelse til det, som jeg skrev om ’the Balticconnector’, og om tilførsler af 'ikke-russisk gas syd fra’. Det viser sig, at Gazprom’s muligheder for at blokere for, at der kommer gas fra Litauens LNG-terminal ind i Letlands transmissionssystem inkl. det underjordiske gaslager Incukalns (30-40 km NØ for Riga) snart er forbi. Letland har fået udsættelse, til april 2017, med åbning af gasmarkedet (EU’s såkaldte tredje energipakke). Det betyder, at der snart kan flyde gas fra Klaipeda ind i Letland og videre til Estland - og videre til Finland når Balticconnector’en er bygget. Men det fordrer, at der er kunder til denne gas, som - tyder meget på - vil forblive dyrere end de priser, som Gazprom er indstillet på at tilbyde for at bevare deres markedsandele.

Sidste nyt om NS-2 Den stærke polske modstand fra politisk hold mod NS-2 har bredt sig til det polske energitilsyn, URE, hvor præsidenten forleden krævede at selskaberne bag projektet afstår fra at danne et joint venture bestående af Gazprom (50%), og 5 europæiske partnere: E.ON (10%), OMV (10%), Shell (10%),Wintershall (10%) and ENGIE (10%) for at føre projektet ud i livet. Det polske energitilsyn mener, at projektet vil begrænse konkurrencen om gasleverancer til det polske gasmarked: https://uokik.gov.pl/news.php?news_id=12511 http://uk.reuters.com/article/russia-gazpr...

Nordstream-2 selskaberne har svaret igen ved at trække deres ansøgning om ’merger control notification’ fra de polske konkurrencemyndigheder tilbage:

http://www.nord-stream2.com/media-info/new...

Som det ses, mener de 6 selskaber ikke, at tilbagetrækningen af denne ansøgning vil påvirke fremdriften på projektet, og hvert selskab vil hver især finde alternative veje til at realisere projektet.

Hvis de østeuropæiske lande afskæres fra at opkræve ublu transitafgifter og til gengæld får gas til verdensmarkedpriser, har man så ikke delt sol og vind lige?

Elpriser på 15-20 ør pr. kWh kan på ingen måde forrente a-kraft, som derfor heldigvis ikke indgår i i den fremtidige energiforsyning i størsteparten af Nordeuropa.

I netop Finland bygges kernekraft til kostpris. De nuværende investeringer dækker produktionspotentialer på ca. 1450 TWh elektricitet. Disse kraftværker evner lastfølge og turbinerne er forberedt til fjernvarmeudtag.

Det bliver spændende at se hvordan dette lastfølgende atomkraftvarmeværk kommer til at følge den finske lastvariation mellem sommer og vinter, hvis der samtidig skal tages en betydelig mængde energi ud til fjernvarme.

:;o)

Kostpris? Hvor mange miliiader er det nu lige-endda før, der er levet en eneste khw. Fortæl mig det, for jeg har glemt det. Og hvor meget er det nu lige oprydningen koster? Og hvem betaler for oprydningen?

Undskyld jeg punkterer atomkraftboblen igen igen.

Hvis staten skal garantere for oprydningen, for det kan man umuligt lade et privat firma om, så er det rasende dyrt. Og i hundrede- måske tusindvis af år.

Fortæl mig lige engang til om, den der billige energi?

Mvh Tine

Kostpris?

Ja, kostpris. Der gives ikke PSO-tillæg eller lignende.

Og hvor meget er det nu lige oprydningen koster? Og hvem betaler for oprydningen?

Finsk lov kræver at kernekraftværkerne løbende indbetaler til forsikrede fonde. Oprydning er inkluderet i kostprisen.