EU-vicepræsident: Elbiler koblet til nettet skal redde os fra blackouts

Illustration: teksomolika / Bigstock

»Batteriteknologi, hydrogenteknologi, varmepumper, men først og fremmest husstande opkoblet til elektriske enheder som el-bilbatterier. Det er nogle af de løsninger, der skal til, hvis vi vil sikre tilstrækkelig fleksibilitet på det europæiske elnet til at undgå blackouts,«

Det udtalte Maroš Šefčovič, vicepræsident I EU–Kommissionen for langsigtede strategiske prioriteter, til en online begivenhed, hvor resultaterne fra EU-SysFlex blev præsenteret. SysFlex har haft til formål at udpege og anbefale løsninger på nogle af de centrale problematikker, der vil udfordre energinettet i forbindelse med den grønne omstilling til blandt andet variable renewable energy (VRE) som sol og vind.

Med udgangspunkt i forskellige scenarier, hvori det europæiske energinet får 50 procent af energien fra VRE, lyder konklusionen, at elnettets fleksibilitet i første omgang skal sikres ved hjælp af digitalisering og "to-vejs-distribution" som kobling mellem el-bil og husstand, så energiforbruget bliver spredt så jævnt ud over døgnet som muligt, mens energiopbevaring i form af batteriteknologi og PTX bliver udviklet og implementeret på nettet.

Undersøgelsen af energinettet kommer på baggrund af EU-klimamålene om 55 procent reduktion af CO2-udledningen i 2030 og nul-emission i 2050, der blev vedtaget sidste år.

Løsningerne er der allerede
Et af de lande, der ligesom Danmark i høj grad får deres energi fra de såkaldte ”non-synchronous renewable sources” (SNSP) som vind og sol, er Irland.

Ifølge nyhedsmediet Euractiv var 96 procent af det irske energiforbrug produceret af vindmøller den 6. februar, men analysen fra EU-SysFlex konkluderer, at Irland vil have problemer med at imødekomme energiefterspørgslen 50 procent af tiden i 2030, fordi energinettet mangler fleksibilitet.

»Vi opererer med et energinet, hvor energien fra SNSP kan ligge på 75 procent over længere perioder. I 2030 vil det tal lyde på 85, 95 eller 100 procent, så vi er nødt til at omstrukturere energinettet så hurtigt som muligt, hvis vi skal nå i mål uden at sætte et stabilt energiflow på spil,« udtalte Liam Ryan fra det irske energiselskab EirGrid til præsentationen af EU-SysFlex.

Han pointerede, at vi allerede nu har løsninger, der tager udgangspunkt i en to-vejs-distribution af energi i de europæiske hjem – blandt andet ved at koble el-bilbatterier til husstanden.

Til præsentationen af EU-SysFlex understregede Maroš Šefčovič, at vi vil se en stødt stigning i elektroniske enheder, der kan indgå i et net af ”intelligent, to-vejs-opladning”.

»Potentialet i at forbrugerne kan være med til at sikre fleksibiliteten på elnettet er nærmest uberørt. Det er vi nødt til at udnytte, mens teknologier til opbevaring af energi som PTX og batterier bliver udviklet og implementeret,« udtalte Maroš Šefčovič.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi burde bygge tolv EPR reaktorer og aldrig mere behøve beskæftige os med forsyningssikkerhed, inflation, ‘klimaplaner’ osv!

  • 36
  • 55

Jeg er bare glad for at EU endelig anerkender at elbiler og deres batterier kan hjælpe elnettet. Elbiler kan uden de store problemer holde hele Europa kørende på strøm i op til 6 timer når vi alle om 15-20 år kører i elbil.

Så skal vi bare have rammerne på plads så producenterne af elbiler er klar med teknologien hurtigst muligt. Måske man skulle fjerne køb/slag tariffer for batterier så vi alle kan hjælpe med at stabiliserer elnettet. De batterier som kommer i elbilerne de næste par år kan holde 1 million kilometer, så der er rigeligt med overskud til at de kan bruge deres krafter på elnettet når det ikke bruges som transportmiddel.

Håber også dette nye tiltag fra EU kælder almindelige batterier både private og centrale batterier til fleksibelt elforbrug. Dem hører vi hverken EU and DK tale om.

  • 23
  • 23

Så kan du da bare lade være med at sætte din elbil på elnettet, men jeg håber da at de fleste andre danskere gerne vil tjene en fornuftig skelling om måneden for at hjælpe til. Jeg ser rent økonomisk på det, muligheden er der, hvorfor ikke tage den?

Jeg kan ikke se at min borgerlige frihed bliver mig frataget fordi jeg har mulighed for at hjælpe elnettet.

Lige nu må jeg ikke hjælpe elnettet, er det ikke en større frihedsberøvelse?

  • 47
  • 13

Jeg er bare glad for at EU endelig anerkender at elbiler og deres batterier kan hjælpe elnettet. Elbiler kan uden de store problemer holde hele Europa kørende på strøm i op til 6 timer når vi alle om 15-20 år kører i elbil.

Hvordan vil du trække al den effekt via 230 V nettet?

Alene i Danmark er elforbruget lige nu 4,8 GW, hvilket ved 230 V vil give en strøm på 7 MA per fase, hvor en meget stor del så skal køres baglæns gennem transformerne til højspændingsnettet, hvilket vist ikke engang er muligt. Hvilken elbil skal iøvrigt være master og styre frekvensen i systemet?

Elbiler og elbilladere kan være med til at udjævne belastningen og vil kunne dække op til 100 % af forbruget på det lokale net, hvor de er tilsluttet; men skal al yderligere effekt gå via 230 V nettet, drukner det hele i tab - ikke mindst fordi strømmen jo skal gennem systemet 3 gange - når elbilen oplades, når den aflades, og når den igen oplades.

Det er det samme problem med private solcelleanlæg med tilslutning til 230 V nettet. Forbruget i dagtimerne ligger primært på højspændingssiden til bl.a. sværindustri, eltog og hurtigladere til biler og færger; men produktionen foregår på lavspændingssiden, og det er problematisk og langt fra optimalt.

  • 24
  • 30

Der skal mange krumspring til, for at skjule samfundets fejlagtige tilgang til en stabil elforsyning siden atomkraft og naturgas er bandlyste.

  • 24
  • 39

Carsten, det er derfor destributeret prodution og forbrug er så smukt i forhold til centrale værker. 4.8 GW fordelt over 2 millioner danske elbiler giver 2,4 kW effekt per elbil. Vores private bilpark er cirka 2,5 millioner dertil kan du også benytte busser, lastbiler, varevogne m.m.

Det er faktisk lige før du kan kører hele Danmarks elforbrug direkte via Schuko stikket, men mon ikke de fleste elbiler at tilkoblet noget der ligner 11 kW AC altså mere end 4 gange behovet.

  • 22
  • 14

Hvorfor ikke bare lave et stabilt el-net og forsyning fra begyndelsen???

Det har man så sandelig da også gjort, hvilket bevises af den rekordhøje forsyningssikkerhed på ca. 99,99 %, vi har i Danmark; men ingen har kunnet forudsige den meget hurtige overgang til et 100 % elektrificeret samfund, der nu er politisk ønske om. Jeg ved, at der i den gamle boligmasse på bl.a. Tomsgårdsvej i København er lejligheder, der endnu ikke har strøm nok til et komfur, men må klare sig med to kogeplader og en ovn, der ikke må bruges samtidig med kogepladerne, og så tror alle, at man bare kan knipse i fingrene og drive elbilladere også. Der skal altså "lige" et ganske betydeligt gravearbejde til først.

Det eneste problem, som elselskaberne kan beskyldes for, er, at de ikke har udvist rettidig omhu og fået de nødvendige standarder på plads til styring af forbrug og produktion incl. udkobling og frekvens. Allerede for omkring 40 år siden arbejdede jeg hos Søren T. Lyngsø A/S med udsendelse af variable eltariffer via elnettet; men teknikken var alt for stor, klodset og dyr, og siden har man bare sovet tornerosesøvn. Nu opdager man så pludselig, at det bl.a. er et problem med mange varmepumper på samme fase, og at man vil rende ind i betragtelige problemer, når produktionen på 230-V-siden nærmer sig belastningen. Surprise, surprise.

  • 33
  • 9

Så kan du da bare lade være med at sætte din elbil på elnettet, men jeg håber da at de fleste andre danskere gerne vil tjene en fornuftig skelling om måneden for at hjælpe til. Jeg ser rent økonomisk på det, muligheden er der, hvorfor ikke tage den?

Jeg kan ikke se at min borgerlige frihed bliver mig frataget fordi jeg har mulighed for at hjælpe elnettet.

Lige nu må jeg ikke hjælpe elnettet, er det ikke en større frihedsberøvelse?

Enig - det skulle vel også gerne ende op med at man føler og måske også kan se, at man hjælper andre, ved at huske at koble bilen til. Så får man en slage elektrisk fællesskab, frem for at fokusere blindt på en økonomisk gevinst. Mit bud på en bedre fremtid, kunne f.eks være et øget fokus på at huske hinanden - også dem man ikke personligt kender. Og at bruge bilen, som en buffer til fællesskabet, er bestemt et skridt i den rigtige retning.

Men skal vi til at spekulere i forskellige rater, alt efter hvornår man er koblet på, hvornår man lader, hvor tit man gør det osv. - så'n et helt lille strøm-aktie-marked?

  • 12
  • 8

Forsyningssikkerheden skal ikke bæres af borgerne, på samme måde som at vi ikke skal lege politi, brændvæsen eller ambulancer.

Man kan vel måle forbruget og begrænse i henhold til udbygningen af elnettet og minimumsbehov for nuværrende forbrug - et logistisk helvede. Men vi skal vel heller ikke ud i samme situation, hvor f.eks hr og fru Danmark bliver bedt om at spare på vandet, mens de står og kigger på at golfbanerene bliver vandet igennem tørken. Det jeg mener - hvordan sælger man følelsen af retfærdighed i denne sammenhæng - når vi samtidig vil have demokrati?

  • 11
  • 0

Du falder i den sædvanlige ingeniør-fælde med at tror at det er 100% ellers kan det ikke bruges.

Hvor gør jeg det? Jeg arbejder faktisk selv med systemer, der kan reducere forbruget på 230 V nettet betragteligt vha. lokale solpaneler og husstandsbatterier - se http://max-i.org/green-smart-house-solutio... .

Det er ikke tilfældet, der er blot tal om at dem som vil agere distribureret batteri på 0,4kV siden kan få lov at gøre det, og dermed reducerer behovedet for backup og stadnby systemværker.

...

Det er helt væk fra lystavlen det du skriver, der er tale om distriburet systemydelser fra tusindevis af biler koblet på rundt omkring på 0,4V nettet,

Det er da også det, jeg skriver:

Elbiler og elbilladere kan være med til at udjævne belastningen og vil kunne dække op til 100 % af forbruget på det lokale net, hvor de er tilsluttet

Det er fint nok; men at tro, at hele Europas elforbrug kan køres gennem 230 V nettet, uden at det hele drukner i tab, som Martin Hansen skriver, og som du åbenbart er enig med ham i, er hamrende naivt. Hvad med f.eks. stålvalseværket i Frederiksværk med deres forbrug på omkring 50 MW? Hvis det skal leveres fra 230 V siden, er det over 72 kA per fase, hvilket I burde kunne indse er urealistisk, og skal effekten via højspændingsnettet, skal en produktion på 230-V-siden tilbage gennem højspændingstransformerne, hvilket mig bekendt ikke er praktisk muligt, selv om det teoretisk set burde være det.

  • 17
  • 13

@CK

, drukner det hele i tab - ikke mindst fordi strømmen jo skal gennem systemet 3 gange - når elbilen oplades, når den aflades, og når den igen oplades.

Jeg forstår virkeligt ikke hvorfor nogen har problemer omkring energitab fra uendelige energikilder ?

FFS - Ny etableredet sol/vind strøm koster under 15 øre/kwh.

Vi sætter bare en mølle og et panel mere op !

Alene i Danmark er elforbruget lige nu 4,8 GW, hvilket ved 230 V vil give en strøm på 7 MA per fase,

En del af dette forbrug ligger allerede på 400V nettet og det helt ude ved kablet fra elbilerne, tabet til forsyning af dette forbrug er tæt ved ligegyldigt.

Dertil vil en del af elbilerne naturligvist også stå på virksomhederne p-pladser, hvorfor tabet ved batteriafladning også der, er tæt ved ligegyldigt.

Virtual Power Plant er allerede i drift på stationære batterier, Inkludering af elbiler er på vej.

Nissan havde endda havde endda trumf kortet på hånden med deres Leaf og Chademo

Sidst men ikke mindst:

Så sikrer sol/vind, decentrale batterier, og HVDC til alskens vandlande altid en eller anden form for grundlast, som jo derfor ikke skal dækkes af elbilerne.

  • 21
  • 9

Har vicepresidenten også overvejet nogle priser for leveret el eller udskudt opladning? I øvrigt kunne et hustandsbatteri (eventuelt med solceller) gøre det samme. Det er vel ikke meningen at man skal have en elbil for at kunne hjælpe?

Er EU ved at indse at der er forskel på et kraftværk der er uafhængigt af vejret og så denne variable renewable energi?

  • 9
  • 17

Produceres der mere på det lokale 0,4kV så ryger det i 10kV og videre til transmissionsnettet

Nej, det er lige netop det, der mig bekendt ikke er muligt. Det var der ialtfald én, der hævdede i en tidligere tråd. Teoretisk kan en transformator selvfølgelig sende strøm begge veje; men jeg mener ikke, at elselskaberne tillader det, og i så fald, kan elbilerne kun forsyne sin del af 230 V nettet, men ikke højspændingsnettet og andre 230 V net.

I det hele taget får man massive problemer, hvis produktionen på 230 V nettet overstiger belastningen, som det vil kunne være tilfældet her, for hvem skal så styre frekvensen, hvem skal kobles ud i tilfælde af overproduktion, og hvordan garanteres et spændingsløst net i tilfælde af service? Af sidstnævnte årsag skal alle solcelleanlæg idag indeholde "grid anti-islanding"; men det fungerer kun ordentligt, så længe elværket styrer og leverer det meste effekt, så det kommer et markant fald i spændingen, hvis det kobler ud. Som jeg skrev i #9 er standarderne til en alternativ styring slet ikke på plads.

  • 6
  • 14

Der er standarder som ISO 15118-20 og EN 50491-12 der omhandler vehicle-to-grid (V2G) samt det at udføre bi-direktionel energi flow.

Med tiden kan bilister blive betalt for at deltage eller få stor rabat på opladning og dermed køre ekstra billigt.

Vi har kun set begyndelsen.

  • 25
  • 2

I det hele taget får man massive problemer, hvis produktionen på 230 V nettet overstiger belastningen, som det vil kunne være tilfældet her, for hvem skal så styre frekvensen, hvem skal kobles ud i tilfælde af overproduktion, og hvordan garanteres et spændingsløst net i tilfælde af service? Af sidstnævnte årsag skal alle solcelleanlæg idag indeholde "grid anti-islanding"; men det fungerer kun ordentligt, så længe elværket styrer og leverer det meste effekt, så det kommer et markant fald i spændingen, hvis det kobler ud. Som jeg skrev i #9 er standarderne til en alternativ styring slet ikke på plads.

@CK

Vi har allerede i dag i Danmark mindst 2 aggregatorer der kan finde ud af at koble ting ind/ud af elnettet.

Den ene leger med elbiler i Radius område, den anden med varmepumper på Bornholm.

Den store forskel på at slukke for batteri opladningen af en elbil, og at slukke for en inverter er ret mininal.

Og så er der Tesla Virtual Power Plant i udlandet som også allerede er i drift og udvider ligeså stille rundt om i verden.

Omkring standarder, så plejer de at komme i takt med udviklingen tager fat og slår rod. De skal nok komme !

  • 16
  • 4

Er EU ved at indse at der er forskel på et kraftværk der er uafhængigt af vejret og så denne variable renewable energi?

Hver gang den grønne omstilling møder virkeligheden og kører fast sådan som det er sket i denne vinter, så dukker fantasien om at man da bare kan trække på elbilernes batterier op!

Fint nok at EU har villet gå foran, men når man som Tyskland lukker sin atomkraft uden at have et pålideligt alternativ så ender man med at brænde mere kul og komme i lommen på Putin og pludselig stå og mangle den gas man tog for givet. På den måde kan man sige at den aktuelle energikrise i EU er selvskabt, man har simpelthen ikke taget virkeligheden i ed, og det kommer nu til at koste befolkningerne dyrt! At det også rammer Danmark er tilfældigt men også selvforskyldt for ingen har som os ivret efter grøn omstilling, det ses tydeligst ved at mens EU's mål er 55% reduktion af CO2udledning i 2030, så går vi skridtet videre med 70%, omend der selvfølgelig indgår en del snyd i det!

Nogle overvejelser om den aktuelle situation på EU niveau og hvordan vi kommer videre kan ses her:

https://www.world-nuclear-news.org/Article...

  • 11
  • 20

Tror du selv af et stålvalseværk er forsynet på 0,4kV nettet, eller er der måske nogle trafoer på 60kV nettet på matriklen.....

Hvad tror du selv, efter det jeg skrev:

Hvis det skal leveres fra 230 V siden, er det over 72 kA per fase, hvilket I burde kunne indse er urealistisk

Hvad med at læse, hvad jeg skriver, og i det mindste prøve at forstå det, inden du farer i flint?

At tro, at man kan koble X antal elbiler ind på elnettet uden nogen som helst form for overordnet styring, er vanvid. Hvad f.eks. hvis belastningen bliver skæv, så elnettet leverer 1 eller 2 faser og elbilerne de resterende, og hvordan kobler man gradvist ind igen efter et netudfald?

  • 13
  • 10

Hvad f.eks. hvis belastningen bliver skæv, så elnettet leverer 1 eller 2 faser og elbilerne de resterende, og hvordan kobler man gradvist ind igen efter et netudfald?

Der er behov for en overordnet styring. Elbilen skal ikke, på eget initiativ begynde at leverer effekt til nettet.

Ved effektmangel er det ikke et problem at 30.000 elbiler begynder at leverer 70 kA tilbage til nettet. Men ja, det skal ske rimeligt symmetrisk fordelt på faserne, men strømmen i en fase fordeles på to i skiftet fra lavspænding til højspænding og igen op til 60 kV nettet.

Ved ødrift kan elbilerne ikke opretholde forsyningen, da de to adskilte net, ikke vil vedblive med at være synkrone. Og elbilerne kan ikke generere det nødvendige kortslutning niveau til at udkoble fejl i installationen.

  • 9
  • 1

Ved ødrift kan elbilerne ikke opretholde forsyningen, da de to adskilte net, ikke vil vedblive med at være synkrone. Og elbilerne kan ikke generere det nødvendige kortslutning niveau til at udkoble fejl i installationen.

Og hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre.?

Hybrid invertere har da eksisteret i mange år, og det er vel fuldstændig ligegyldigt om batteriet der forsyner invertere sidder i en bil eller hænger på væggen.

  • 9
  • 3

Helt simpel og ganske nøgtern, dumt om man ikke benytte de batterier, der sider i elbiler til at stabilisere EL nettet.

Også dumt at man ikke installere en low powered timer styrings enhed I kumme frysere mm.. Nye husholdning apparater opvaskemaskine, køleskabe, ovne med mere kan også blive smartere. Mange nye har WiFi . Fx. Kl 15 køler køleskab og fryser en grad lavere elle 2.. Så forbruget kl 17-19 er lig nul. Sætter du en vask over som rammer en spids belastning så frarådes det af maskinen. den anbefalede et mere gunstigt tidspunkt. Eller måske du på vaske maskine ikke sætter er start tidspunkt men en slut tidspunkt. Så styre den selv processen.

Blæser det meget en nat, og strømmen er "gratis" så køls der mere i frysere og køleskabe... Elvarme giv huset er ekstra grad eller to.. Så er det også dejlig varmt om morgenen. Alle elbilerne lades nå det blæser op til 100% mod normalt fx 90%. Selvfølgelig kan du vælge at du skal køre langet og alt vil have batteriet fuld opladet. Når du køre kl730

Er der noget jeg overser?

  • 9
  • 4

Tekniken til 2-vejs energiflow kender vi, så det er da en nærliggende tanke at benytte sig af el-bilens batterikapacitet til understøttelse af et belastet el-net. Men, hvem bestemmer så hvornår min el-bil er opladt ?

  • 8
  • 1

Men, hvem bestemmer så hvornår min el-bil er ladet op ?

De oplæg der arbejdes med, arbejder ud fra at du som kunde selv bestemmer det. Du laver en aftale med en aggregater, som opstiller en oplader ved dig. Når du sætter elbilen til opladning har du en aftale om at den f.eks skal lade op til 60 % med det samme og være på 80% kl 7 næste morgen. Hvis det behov ændre sig, kan du logge ind på en app og ændre at du f.eks. skal køre kl 6 næste morgen.

Aggregatoren kan så lade bilen op efter elpris og hvis den er på 70% kl 23, kan han sælge lidt igen... Ellers kan han stoppe opladningen midlertidigt... Derved sikre han dig den billigste pris, totalt set...

  • 13
  • 3

Jeg faldt i snak med Tony Seba i 2016, han forklarede at universitet i USA havde for flere år siden, anskaffet et antal elbiler til staben og det skulle munde ud i elbiler og deres generelle anvendelighed.

Han sagde at det var hurtigt, af brugerne fandt ud af, at lade på billig strøm om natten og levere ind på nettet på arbejdspladsen i dagtimerne og det var så lukrativt, at det forsvarede mere end egetforbrug og slid på batterier.

Tony Seba havde ellers nogle ret så vilde spådomme i foredrag han holdt, faktisk det eneste som ikke helt er kommet på plads, er spådommen om selvkørende biler på vejene i 2020.

  • 14
  • 1

Så længe 2/3 af bilerne skal kantstenslades, og så længe folk skal stå op klokken 2 om natten og køre rundt til de finder en almindelig ledig parkeringsplads hvor bilen kan holde til de skal på arbejde, begge pladser måske 500meter væk, for nu er den færdigladet, så kan jeg ikke se hvordan man hverken kan benytte udskudt ladning eller dobbeltrettet ladning, for det er jo det som er argumentet i andre tråde, hvor der regnes på hvor få ladere der er nødvendige, endda med påstande om at infrastrukturen allerede er på plads.

Som jeg læser artiklen handler det ikke om hvordan vi forsyner under et black out, men om hvordan vi ved klogt brug af data fra alle nabo områder og nabolande undgår black out.

Alle brintbiler er reelt også elbiler, ballancen mellem fuel cell og batteri vil helt sikkert flytte sig efterhånden som teknologien modnes, dvs booster batteriet vil vokse til måske 20kWh og mange vil til daglig bruge brintbilen som almindelig elbil, dermed samme behov for opladning, forskellen vil være at brintstationerne kan udvides til el-leverandører, og hurtigladere kan få brint back-up.

Brint er kun i sin spæde start hvor batterier var for 10år siden, på få år har vi set prisfald på 65%, og yderligere prisfald på op til 80% forventes når alle komponenter skal leveres i high volume styktal når de nyeste landvindinger medtages, fuel cell havde for få år siden dårlig holbarhed, men de nye med 30.000 timer aktiv drift rækker til de flestes behov.

Brintteknologi kommer ind allerede som ord nummer to i artiklens brødtekst, men der er tilsyneladende en voldsom berøringsangst blandt ing.dk læsere, og det på trods af de mere oplagte løsninger.

  • 0
  • 23

Åh ja, løgnen om de selvkørende biler og Musk som ville afnotere Tesla i 2018 "Overvejer at tage Tesla af børsen for 420 dollar. Finansieringen sikret.". Utroligt at folk stadigvæk bliver ved at tro, på alle fantastifulde påfuld som elbilerne skulle kunne levere.

Elbilen har jo blot et forvokset startbatteriet, og vupti - så er mulighederne synes ubegrænsede.

https://www.inputmag.com/culture/tesla-cut...

  • 1
  • 22

Elbilen har jo blot et forvokset startbatteriet, og vupti -

Du vrøvler......

En husstand (uden varmepumpe) bruger vel i omegnen 10 kWh/døgn.

Et elbil batteri er vel gennemsnitligt på 60 kWh. En elbilsejer kan mao holde sig selv med strøm i et døgn for mindre end 20% af batteriets kapacitet eller ca 80km rækkevidde.

Afskaf flatrate og kør timebetaling på alle målere i lille DK. Hvis man blot afregnede "tilbagebetalt" strøm til samme pris som den takseres til når den løber ind i husstanden, så ville det være en fremragende forretning for elbilejerne at være selvforsynende når strømprisen er høj.

En halv her og nu løsning ville være at fjerne "flatrate" betaling hos f.eks. Clevers husstandskunder. Så ville markedskræfter allerede nu skubbe det meste af ladning fra husstandsladningerne til de fjerne nattetimer, hvilket vil give lavere peak-priser på strøm her og nu. Det er sku da for dumt, hvis folk der kommer hjem fra arbejde sætter bilen til at oplade 5 minutter i kogepeak.

Det er slet ikke så svært.....

  • 22
  • 4

Hvorfor vente på sløve EU bestemmelser: Min kommende elbil har 3,8Kw 220V udtag. Jeg vil have en elektriker til at lave en såkaldt wifi generatorindgang til mit hus. Nu kan jeg via en app koble huset fra elnettet, og samtidig koble min elbils batteri ind. 3,8Kw er ikke nok til fx et komfur, men det er jo kun i ca. 3% af døgnet.

  • 15
  • 3

3 fasede invertere er opfundet for mange år siden.

Hvor er problemet ?

At man tillader enkeltfasede, og at de er billigere end 3-fasede.

Hvis jeg havde designet elnettet, havde jeg delt det op i to halvdele med nogenlunde lige stor belastning - f.eks. to sider af samme gade, og jeg havde så forskudt det ene net 60 grader i forhold til det andet, hvilket let kan gøres med enten to transformatorer i ∆-Y (som nu) og Y-Y konfiguration eller én i ∆-YYY konfiguration. Så kunne man nemlig - som i gamle dage - tillade en simpel, billig og pålidelig 6-puls ensretter til at generere en tilstrækkelig god DC til brug i frekvenskonvertere og elbilladere i stedet for det juks med power factor korrektion og talrige kondensatorer i pulsdrift, som en enkeltfaset belastning kræver. Nettet ville til gengæld se det som en 12-puls ensretning, der kun kræver en smule filtrering for at opfylde power factor direktivet, og desuden må være langt lettere at drive end de skæve belastninger, der kommer ud af diverse 1-fasede belastninger (og solcelleanlæg) - se bare elnettet i Fredericia. På den måde ville produkterne både blive billigere, mindre og langt mere pålidelige i 3-faset udgave, og så var der vel ingen, der ville leverer dem i enkeltfaset.

  • 2
  • 12

En halv her og nu løsning ville være at fjerne "flatrate" betaling hos f.eks. Clevers husstandskunder. Så ville markedskræfter allerede nu skubbe det meste af ladning fra husstandsladningerne til de fjerne nattetimer, hvilket vil give lavere peak-priser på strøm her og nu. Det er sku da for dumt, hvis folk der kommer hjem fra arbejde sætter bilen til at oplade 5 minutter i kogepeak.

Det har Clever nu alligevel gjort en del for. De har lige automatisk sat alle ladere til først at starte ladning efter kl. 23, og man skal så manuelt ind og slå det fra, hvis man ikke vil have det.

Derudover har de ændret deres afregning, så der kun afregnes efter gennemsnitsprisen for nattetimerne. Hvis man derfor vælger at lade om dagen, så kommer man til at betale mere end man får retur.

Det lugter naturligvis meget af, at de ville slippe for at betale de høje takster for Q4 og har dækket det ind med noget "grønt", men effekten vil jo være den samme.

Det bedste mht. afgifter ville være, at man afskaffede alle mulige fjollede ordninger med tilbagebetaling via private firmaer og "nejnej du har solceller du må ikke" etc. og bare lavede sådan en nem ordning som man har ved elvarme/varmepumper.

  • 8
  • 0

Og hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre.?

Hybrid invertere har da eksisteret i mange år, og det er vel fuldstændig ligegyldigt om batteriet der forsyner invertere sidder i en bil eller hænger på væggen.

Det er et både et praktisk problem og et sikkerhedsproblem.

Det er et praktisk problem i at invertere ofte ikke har en indbygget clock, men de benytter elnettets frekvens som clock. Ved fravær af elnettets faste 50 Hz signal, vil mange invertere faktisk ikke være i stand til at opretholde en stabil frekvens (nogle invertere har en clock, men det koster lidt ekstra, så det spares oftest væk da det alligevel aldrig anvendes). Da der så ingen 50 Hz baseline er, kan frekvensen drive frit (både i vinkel ift. nettet, men også i frekvens), uden at det opdages.

Det sikkerhedsmæssige aspekt er at der ved f.eks. brand hvor der slukkes for strømmen, så brandvæsenet ikke risikerer at få stød under brandslukningen, ikke må være risiko for at f.eks. en elbil opretholder spænding og frekvens. Derfor er der krav om ø-driftsdetektering i invertere, så de aktivt kobler fra, hvis de kommer ud i situationer hvor de ikke kan "detektere" nettet.

  • 4
  • 1

Jeg forstår virkeligt ikke hvorfor nogen har problemer omkring energitab fra uendelige energikilder ?

Nå, men så lad os da glemme alt om de elbiler, som er tunge og kræver lang ladetid, og så køre videre med biler drevet af PtX.

Prisen på el har aldrig været højere end nu, hvor alle efterspørger VE, og energitab er nu en gang lig med forbrug. Forventer du, at el skal blive billigere i fremtiden, når vi ikke længere bare kan brænde kul, olie og gas, men bl.a. skal bygge gigantiske energilagringsanlæg til støtte for sol og vind?

  • 5
  • 10

At ting skal kobles på grid og kunne kontrolleres er indlysende, men der skal også være økonomi i det. Her er Danmark fodslæbende, idet der fortsat er fuld afgift, selvom el prisen nærmest er negativ.

Det giver ikke noget godt marked at udvikle ny teknologi på. Derfor, få nu lavet de afgifter om, så de følger med prisen ned!

  • 13
  • 1

Helt enig, men indtil der er enighed om a-kraft burde man beholde de sidste kulkraftværker driftsklare som backup når der lukkes for gassen fra Rusland, og det bliver for koldt til varmepumper samtidig med højere energiforbrug. Seneste forskning forudser et Solar Minimum med meget koldere fremtid til følge.

  • 2
  • 12

Omkring standarder, så plejer de at komme i takt med udviklingen tager fat og slår rod. De skal nok komme !

Ja; men hvor mange inkompatible anlæg er der så allerede etableret på det tidspunkt, som skal bygges om i f.eks. "grid anti-islanding" systemerne, før man kan komme videre?

Allerede da første private solcelleanlæg blev tilkoblet, burde man have indset, at det kræver en overordnet styring, hvis det ikke skal ende i kaos og ustabilitet, når produktionen nærmer sig belastningen.

For nogle få år siden var der en høring om krav til tilkobling af anlæg med batteri til elnettet (hvor jeg også kom med et svar, da jeg ville gøre visse ting modsat af, hvad der blev foreslået); men ikke engang ved den høring var der tale om at indføre en overordnet styring.

  • 3
  • 6

Så du mener at på en solskinsdag, hvor folk er på arbejde, og alle solcellerne på villavejen producerer langt mere end der bruges i villaerne, så kommer strømmen ikke længere end til transformatoren for enden af villavejen?

Jo, selvfølgelig gør den det; men hvordan skal bl.a. "grid anti-islanding" systemerne så fungere, så man kan garantere et spændingsløst net ved service, og hvis det overordnede net kobler ud, og hvordan skal produktionen styres i tilfælde af overproduktion og ved gradvis genindkobling efter netudfald?

Selvfølgelig kan man få det til at fungere i fremtiden; men ikke før de nødvendige standarder er på plads, og det er der desværre lange udsigter til. Det kan da godt være, at Tesla, Radius m.fl. laver forsøg med egne systemer; men sandsynligheden for at de bliver indbyrdes inkompatible er meget stor, og hvilken "standard" skal producenterne så designe efter?

  • 4
  • 7

Til det med at man ikke kan sende det via en dum passiv trafo op i 10kV nettet, så tager du fejl - det sker allerede visse dage på villavejene, når der er lavt forbrug fordi folk er på arbejde, og solen bager på solcellerne.

Ja, det fungerer idag; men uden en overordnet stryring lader det sig kun gøre, så længe produktionen er mindre end belastningen. Ellers vil nettet gå i "islanding mode", hvis det overordnede elnet kobler ud, og så kan det ende i kaos og ustabilitet, når hundredevis af lokale reguleringssystemer alle sammen prøver at regulere frekvens og spænding uden at have en fælles reference at regulere efter. Der er jo ingen roterende maskiner med stort inertimoment til at skabe stabilitet, så det vil være lige så svært at styre som er DC net.

  • 5
  • 8

Ja, det fungerer idag; men uden en overordnet stryring lader det sig kun gøre, så længe produktionen er mindre end belastningen. Ellers vil nettet gå i "islanding mode",

Fatter egentlig ikke hvorfor du får nedadvendte tomler - du har jo ret.....

Anyway - Kan et quickfix ikke være at køre de enkelte husstande i ø-drift når der er en bil på ladeboxen, og så koble bilen ud når effektbehovet overstiger bilens kapacitet? I den sammenhæng virker #44 som en elegant og simpel løsning.

Jeg er enig i at det stadig kræver standarter....... Jeg er også enig i at det ikke er er den perfekte løsning, men den perfekte løsning er jo som bekendt den bedste løsnings værste fjende. Lige nu har vi brug for løsninger, ikke perfektion.

  • 7
  • 3

Også dumt at man ikke installere en low powered timer styrings enhed I kumme frysere mm.. Nye husholdning apparater opvaskemaskine, køleskabe, ovne med mere kan også blive smartere. Mange nye har WiFi . Fx. Kl 15 køler køleskab og fryser en grad lavere elle 2.. Så forbruget kl 17-19 er lig nul. Sætter du en vask over som rammer en spids belastning så frarådes det af maskinen. den anbefalede et mere gunstigt tidspunkt. Eller måske du på vaske maskine ikke sætter er start tidspunkt men en slut tidspunkt. Så styre den selv processen.

Blæser det meget en nat, og strømmen er "gratis" så køls der mere i frysere og køleskabe... Elvarme giv huset er ekstra grad eller to.. Så er det også dejlig varmt om morgenen. Alle elbilerne lades nå det blæser op til 100% mod normalt fx 90%. Selvfølgelig kan du vælge at du skal køre langet og alt vil have batteriet fuld opladet. Når du køre kl730

Er der noget jeg overser?

Ja, det fungerer i teorien, men ikke i praksis, hvilket vi netop måtte konkludere, da jeg arbejdede med den slags for ca. 40 år siden.

I en fortravlet hverdag, hvor ungerne skal køres til det ene og det andet, vasker man altså, når der er behov for det - ofte flere vaske efter hinanden, og man kan få hængt tøjet op bagefter, og man bruger lys, laver mad, ser TV etc., når behovet er der. Det eneste, man reelt set kan flytte, er ladning af elbiler, boligopvarmning og ikke mindst opvarmning af brugsvand; men hvis man opvarmer huset om natten, går det ud over den - godt nok minimale besparelse, man kunne opnå med natsænkning.

Nogle elselskaber har idag forskellige faste tariffer alt efter tiden på døgnet; men det fungerer heller ikke, for så starter alle samtidig, og så får man en ny spids. Der skal en gradvis ændring af prisen til, og det kræver en overordnet dataoverførsel - ikke bare et tænd- og slukur.

Man kan heller ikke ændre meget på køleskabe, men dog nok noget på frysere. Vores Samsung køleskab har en frekvensstyret kompressor, så det kan holde en konstant temperatur på 3 grader, hvilket bevirker, at madvarerne holder meget længere end ved de 5 grader med stor hysterese, som ellers er standard, men uden at det giver problemer med frost, så her er der intet, der kan ændres over døgnet.

Min alternative løsning er, at al køl-frys (plus bl.a. lys og infotainment) i fremtiden i stedet køres fra et lavvoltnet i ødrift med husstandsbatteri og solceller - se http://max-i.org . Så kan man også holde disse funktioner kørende i krise- og krigssituationer, hvor elnettet er koblet ud i længere perioder.

  • 1
  • 9

Fatter egentlig ikke hvorfor du får nedadvendte tomler - du har jo ret.....

Det har han jo ikke når vi allerede har en situation, hvor solceller producerer mere end forbrug på 400 volt siden af en trafo. Hvis solceller kan, så kan batterier også.

Den egentlige fejlantagelse er at en dum trafo gør nogen forskel i forhold ø detektering. For at levere energi ligger inverteren lidt foran fasen og hvis det resulterer i at frekvensen ændres, så slår den fra. Sværer er det ikke.

  • 13
  • 2

Hvorfor vente på sløve EU bestemmelser: Min kommende elbil har 3,8Kw 220V udtag. Jeg vil have en elektriker til at lave en såkaldt wifi generatorindgang til mit hus. Nu kan jeg via en app koble huset fra elnettet, og samtidig koble min elbils batteri ind. 3,8Kw er ikke nok til fx et komfur, men det er jo kun i ca. 3% af døgnet.

Fordi det kræver nogle dyre sikkerhedssystemer og frakoblingsrelæer for virkelig at kunne garantere ødrift over for elnettet. Af den årsag har alle solcelleanlæg idag tværtimod et "grid anti-islanding" system indbygget; men det er da absolut muligt og ønskværdigt at kunne køre i ødrift. Jeg har så bare valgt den billige og enkle løsning - lade det, der kan, køre på 20 Vdc fra egne solpaneler og et hustandsbatteri uden brug af dyre invertere og AC-DC konvertere, og så stadig lade 230 V nettet drive komfuret, boligopvarmning, støvsugeren og andre storforbrugere. Om sommeren vil et 20 V net dog også godt kunne drive en ventilationsvarmepumpe og evt. generere et tilskud til produktion af varmt brugsvand.

  • 2
  • 2

Jeg ved, at der i den gamle boligmasse på bl.a. Tomsgårdsvej i København er lejligheder, der endnu ikke har strøm nok til et komfur, men må klare sig med to kogeplader og en ovn, der ikke må bruges samtidig med kogepladerne, og så tror alle, at man bare kan knipse i fingrene og drive elbilladere også. Der skal altså "lige" et ganske betydeligt gravearbejde til først.

Mon ikke også Radius er vinderen i DM i manglende rettidig omhu?

Som nævnt mange gange, så har Radius tæt på landets dårligste net, selv om afstandene er beskedne, men det forhinder ikke at man har tariffer som er over dobbelt så høje som de fleste andre transportører (og de får så lige et giftigt hug op igen den første april).

Og før nogen kommer for godt i gang med vrøvlet om at det skal hvile i sig selv, så kunne jeg godt tænke mig at få en ædruelig forklaring på at et såkaldt non-profit selskab handles for 21 milliarder.

  • 8
  • 1

Den egentlige fejlantagelse er at en dum trafo gør nogen forskel i forhold ø detektering. For at levere energi ligger inverteren lidt foran fasen og hvis det resulterer i at frekvensen ændres, så slår den fra. Sværer er det ikke.

Jo, det er det, hvis det ikke er elværket, der leverer størsteparten af strømmen, men andre elbiler og solcelleanlæg. Forventer du, at ét enkelt anlæg kan detektere netudfald på den måde, hvis der samtidig er mange andre producenter, der tilsammen genererer langt mere? I så fald kan det enkelte anlæg jo levere op til sin maksimalgrænse, uden at resten af nettet ændres nok til at detektere det som ødrift. Andre anlæg skruer måske oven i købet tilsvarende ned.

Man kan lige så godt erkende, at der kun er én ordentlig løsning på ødrift problemet - at have en overordnet styring, der lever op til f.eks. sikkerhedsstandarden IEC 61508, SIL 3 (død af 1-3 personer), og som løbende angiver hvilken procentdel af maksimum incl. 0, de enkelte anlæg må producere med, så man ikke får overproduktion og i så fald skal til at bestemme hvilke anlæg, der skal kobles ud og dermed ikke tjene penge, og hvilke, der må køre videre. Hvis det styresignal bortfalder mere end nogle få sekunder, skal alle koble ud med den fornødne sikkerhed dvs. maksimalt én farlig udetekteret fejl pr. 5000 år ved SIL 3, så glem alt om små apps på mobilen.

  • 2
  • 5

Man kan lige så godt erkende, at der kun er én ordentlig løsning på ødrift problemet - at have en overordnet styring, der lever op til f.eks. sikkerhedsstandarden IEC 61508, SIL 3 (død af 1-3 personer), og som løbende angiver hvilken procentdel af maksimum incl. 0, de enkelte anlæg må producere med, så man ikke får overproduktion og i så fald skal til at bestemme hvilke anlæg, der skal kobles ud og dermed ikke tjene penge, og hvilke, der må køre videre.

Taler vi om det samme? Jeg skriver om sikkerheden ved det.

Angående balancering af produktion så er det også nævnt tidligere, at vehicle 2 grid løsninger naturligvis kræver styring. Ellers kan ejerne ikke vide hvornår de skal sende strøm ud på nettet. Du kan ikke have et batterilager uden at en central aktør giver besked om hvornår der skal lades og hvornår der skal aflades. Det giver lidt sig selv?

  • 8
  • 2

Aner det ikke, 3 ud af 4 afregningsmodeller fra SEAS-NVE tilbyder flatrate i en eller anden form.

Jeg ved godt at SEAS-NVE tilbyder flatrate modeller (det er godt nok en giftig fornøjelse for tiden), men for alle de kunder der blev overtaget fra Ørsted blev det automatisk til timeafregning, med mindre man selv gjorde noget aktivt.

Derfor er det min formodning at rigtig mange af i hvert fald disse kunder har timeafregning.

  • 2
  • 1

Ja ø drift er ikke stabilt og derfor behøver anlægget ikke gøre andet end at det detektere ustabilitet.

Jo, for du ikke har nogen garanti for ustabilitet. Alle producenter prøver at holde spænding og frekvens konstant, men samspillet mellem mange regulatorer kan selvfølgelig gøre det hele voldsomt ustabilt. Det er slet ikke så let at lave "grid anti-islanding", så det virker uden en overordnet styring - se https://windurance.com/2020/07/27/how-does... "Determining Grid Power Loss".

Du kan ikke have et batterilager uden at en central aktør giver besked om hvornår der skal lades og hvornår der skal aflades. Det giver lidt sig selv?

Ja; men det var der bare ikke noget tiltag til i den høring om tilkoblede batterianlæg, som jeg tidligere har omtalt i denne tråd. Det er bl.a. netop rettidig omhu, som jeg efterlyser.

  • 1
  • 7

opvarmning af brugsvand

En normal familie på fire tømmer under normale omstændigheder ikke en 160 liters varmtvandsbeholder på et døgn.

Problemet er bare, at de fleste går i bad om morgenen, hvorefter termostaten slår til på det næsten dyrest tænkelige tidspunkt, selv om kun halvdelen af kapaciteten er brugt.

Hvis man accepterer at beholderen kun er halvt fuld i løbet af dagen (men der er rigeligt med varmt vand alligevel), så undlader man at tilføre strøm i de dyre timer, og kun "lade op" når det er billigt - og kappetabet fra en moderne elvandvarmer er så beskedent at det stort set ikke har betydning.

Jeg taler selvfølgelig om elvandvarmere, er det fjernvarme med flatrate er det lidt ligegyldigt.

  • 8
  • 1

Jo, for du ikke har nogen garanti for ustabilitet. Alle producenter prøver at holde spænding og frekvens konstant, men samspillet mellem mange regulatorer kan selvfølgelig gøre det hele voldsomt ustabilt. Det er slet ikke så let at lave "grid anti-islanding", så det virker uden en overordnet styring - se https://windurance.com/2020/07/27/how-does... "Determining Grid Power Loss".

Jeg har læst dit link og der står intet om at det ikke er et løst problem. Tværtimod er det en salgsbrocure for en anti-island løsning.

Jeg står ved at det ikke er specielt svært og at det i øvrigt allerede er et lovkrav i solcelle-invertere der er koblet til nettet.

  • 5
  • 2

Ja; men det var der bare ikke noget tiltag til i den høring om tilkoblede batterianlæg, som jeg tidligere har omtalt i denne tråd. Det er bl.a. netop rettidig omhu, som jeg efterlyser.

Det vil fungere selv hvis det eneste signal var prissignalet. De fleste sender jo næppe batteristrøm ud på nettet hvis prisen på strøm er meget lav og der er kun overskud af strøm når prisen er lav.

Men jeg mener det er implicit at V2G systemer skal styres af en operatør, der sælger reguleringsydelser på spotmarkedet.

  • 5
  • 2

Og det er så ikke noget problem i det 21' århundrede, et GPS eller et GSM modul til nogle få dollar, eller en netopkobling, kan hente klokken præcist nok.

Det er jo netop en feature at små 6 kW invertere fra solcelleanlæg og husstandsbatterier ikke af sig selv holder en frekvens på 50 Hz på nettet. Der er intet magisk ved tallet 50 Hz og derfor er der en garanti for at ø-drift i det lokale net vil afvige fra den frekvens. Man behøver ikke noget præcist ur for at detektere at frekvens og spænding afviger for meget fra tolerancerne.

Hvis ø'en omfatter en 10 kW transformer, så kan nettet overvåges her og simpelthen smide en skinne der jorder faserne. Ø-drift i et lokalt 400 volt net på grund af en overgravning på vej til transformeren er et andet problem end ø-drift der omfatter aktive elementer i elnettet.

  • 4
  • 2

Det er jo netop en feature at små 6 kW invertere fra solcelleanlæg og husstandsbatterier ikke af sig selv holder en frekvens på 50 Hz på nettet.

I den omtalte høring var der netop forslag om et relativt snævert frekvensinterval; men jeg ved ikke, om det er blevet et lovkrav; men under alle omstændigheder kan du altså ikke basere dig på, at en inverter ikke styrer frekvensen inden for et relativ snævert interval. Det er noget fusk af værste skuffe at basere et sikkerhedssystem på noget, som du ikke har nogen som helst garanti for, og prøv bare at få et sådant system sikkerhedsgodkendt.

Hvis ø'en omfatter en 10 kW transformer, så kan nettet overvåges her og simpelthen smide en skinne der jorder faserne.

Hold nu op. Ville du også stoppe flowet i et langt rør ved bare at lukke for udløbet og så få en voldsom "vandhammer" og overbelastning af alle pumper? Jeg ville ærlig talt stoppe pumperne først og så først lukke ventilen lidt senere, og samme procedure ville jeg også bruge ved nedkobling af et elnet. Først udkobles alle producenter og så kortsluttes nettet for en sikkerheds skyld, når det er konstateret spændingsløst og ikke før. Bare at kortslutte det hele under drift er hamrende uprofessionelt.

  • 2
  • 7

Bare at kortslutte det hele under drift er hamrende uprofessionelt.

Det er sådan man gør. Lige siden elnettets oprindelse har man jordet elledningerne når man skal arbejde på dem for at sikre at der ikke er spænding på.

Husk at rækkefølgen er at forbindelsen mellem 400V og 10 kV afbrydes og det får alle inverterne til at lukke ned. Skulle der være nogle der ikke er lukket ned, så lukker de ned når de kortsluttes til jord.

  • 6
  • 3

Hold nu op. Ville du også stoppe flowet i et langt rør ved bare at lukke for udløbet og så få en voldsom "vandhammer" og overbelastning af alle pumper? Jeg ville ærlig talt stoppe pumperne først og så først lukke ventilen lidt senere, og samme procedure ville jeg også bruge ved nedkobling af et elnet. Først udkobles alle producenter og så kortsluttes nettet for en sikkerheds skyld, når det er konstateret spændingsløst og ikke før. Bare at kortslutte det hele under drift er hamrende uprofessionelt.

Når de allerede aktive aggregatorer kan lukke for forbruget til hhv elbiler og varmepumper, så kan de på helt samme måde lukke for invertere.

Foruden inverternes allerede eksisterende anti-island teknik kan "relativt" simple relæer fungere som NØDSTOP

Styringen af dette tænd/sluk NØDSTOP, kunne sågar være afhængig af et kontinuerligt data flow [alt ok] Et signal der endda kan leveres via et redundant net(internettet) og styres af de lokale distributions selskaber.

Dvs at distributionsselskabet kan lukke al decentral produktion ned og det helt uden at skulle bruge så meget som et sekund af deres tid, på at kontakte en stribe af forskellige agregatorer som alle skal bruge tid på at finde ud af hvad der sker, og hvor og hvilke ting der skal lukke.

Netselskaberne skulle gerne vide hvilke elmålere der sidder på hvilke transformere. Nødstoppets ID matches med elmåleren og de kan nu lukke for alle på en given 400V transformer eller hele den gruppe som sidder under en 10KV og så videre op i spænningsrækkefølgen.

Netselskabet får en fejl på en 10KV transformer, den trigger helt automatisk nødstoppet på alle produktions enheder derunder.

Det er absurd mange år siden, at det var "raket videnskab" at lave fjernstyring af et relæ via IP !

  • 2
  • 2

Alene i Danmark er elforbruget lige nu 4,8 GW, hvilket ved 230 V vil give en strøm på 7 MA per fase, hvor en meget stor del så skal køres baglæns gennem transformerne til højspændingsnettet, hvilket vist ikke engang er muligt. Hvilken elbil skal iøvrigt være master og styre frekvensen i systemet?

7 MA. LOL. Det er i hvert fald alt for meget til et 3x1,5 kvadrat installationskabel! :-o

Mere seriøs, hvorfor skulle strømmen ikke kunne løbe baglæns gennem transformatorerne, og hvordan får de så solstrøm ud af villakvartererne i dag? Eller det gør de måske slet ikke.

Hvis ikke transformatorerne kan køre (veksel-)strømmen baglæns, kan de så opgraderes til at kunne gøre det, eller skal hele transformatoren udskiftes?

Det vil være en meget stor hjælp for elnettet, hvis villakvarterer kunne være selvforsynende med strøm, når der er akut mangel i nettet. Det er ikke nødvendigvis nødvendigt at "drive hele DK" med strøm fra elbiler, for at de kan spille en meget væsentlig rolle i stabilisering af elforsyningen.

  • 8
  • 1

Det vil fungere selv hvis det eneste signal var prissignalet. De fleste sender jo næppe batteristrøm ud på nettet hvis prisen på strøm er meget lav og der er kun overskud af strøm når prisen er lav.

Kan man forestille sig hændelser hvor prissignaler og efterspørgsel ikke er i synk, f.eks hvis en vigtig forsyningslinie mod et område fejler kunne man så ikke forestille sig lokal mangel trods generel rigelighed, eller omvendt hvis alle de største batteribiler samles i et svagt sommerhusnet og ønsker at levere når efterspørgslen/prisen udenfor er høj?

  • 3
  • 1

Det kan den så sandelig da også; men der er nogle praktiske problemer med bl.a. ødrift og "grid anti-islanding", som skal løses, før man kan åbne op for den mulighed

Den mulighed er allerede åben! Strømmen løber allerede begge veje igennem alle transformatorer i nettet!

Dit hjemmekomponerede problem med "grid anti-islanding" er ikke anderledes om forbruget stiger eller falder eller er positiv eller negativ ift elproduktionen, hvad enten strømmen produceres indenfor samme spændingstrin eller passerer via flere trin.

I første omgang fordeler strømmen sig indenfor 400 V nettet (villakvarteret), og når produktionen heri overstiger forbruget, løber strømmen baglæns i transformatoren, hvorfra den fordeler sig i 6-20 kV nettet - og så fremdeles, indtil spændingen stiger i hovednettet, og der reguleres ned for andre generatorer, for at balancere effekten.

Når de mange vindmøller og decentrale gasgeneratorer, eksempelvis føder ind via 6-20 kV nettet, så løber strømmen også baglæns gennem transformatoren til 30-60 kV nettet osv.

Samtlige danske landvindmøller er forbundet til spændingsniveauer fra 400 V til 60 kV, og forsyner hovednettet ved at sende strøm baglæns gennem trafoerne op til 132-400 kV nettet, hvorfra en del af strømmen eksporteres videre til udlandet, når møllerne producerer mere end landets forbrug.

Der er med andre ord overhovedet ikke noget "ødrift og "grid anti-islanding"" problem med at transformere op fra noget som helst spændingstrin i nettet.

Det er derimod sådan vores decentrale elproduktion fungerer, som hver dag interagerer med hele det europæiske net - og elbilbatterierne vil føde ind nøjagtig som enhver anden decentral elproducent, hæve spændingen trin for trin i hele nettet, hvorefter der balanceres når spændings-stigningen ses i de højere spændingstrin.

  • 10
  • 1

Af den årsag har alle solcelleanlæg idag tværtimod et "grid anti-islanding" system indbygget; men det er da absolut muligt og ønskværdigt at kunne køre i ødrift. Jeg har så bare valgt den billige og enkle løsning - lade det, der kan, køre på 20 Vdc fra egne solpaneler og et hustandsbatteri uden brug af dyre invertere og AC-DC konvertere

Det gør jeg så i bogstaveligste forstand i min båd, som oven i købet er omgivet af vand, hele vejen rundt, ofte uden at være forbundet til nettet.

Men det har altså intet at gøre med at der skulle være problemer med at forsyne via 400 V-nettet hele vejen op i 400 kV-nettet med elbilbatterier, og sågar dække hele det danske forbrug i flere timer, såfremt 100 mio biler er koblet ind, og kan levere 3-5 kW hver.

  • 4
  • 2

"Det er sådan man gør. Lige siden elnettets oprindelse har man jordet elledningerne når man skal arbejde på dem for at sikre at der ikke er spænding på."

Ja; men man slukkede sevfølgelig for spændingen først.

Ja og det vil man da også gøre i dette tilfælde. Det er et redundant system. Først afbrydes transformeren fra 400V nettet. Så venter man 100 ms eller anden passende tid. Inden for den tid vil alle korrekt fungerende invertere have afkoblet. Men hvis der er fejl på en inverter, så at den stadig alene forsøger at forsyne et helt villakvarter, så er der altså ikke meget andet at gøre end at hjælpe den med at dø ved at kortslutte det hele til jord. Så efter 100 ms kører vi det til jord uanset om der stadig er spænding på eller ej. Det kan jo være at der er liv på spil, så vi kan ikke bede nogen om at fejlsøge før vi kobler ud vel?

  • 1
  • 3

Beklager meget dit projekt med 20VDC rundt i huset har ingen relevans overhovedet - det er en løsning som leder efter et, endda meget søgt problem.

Det er i øvrigt blevet kørt totalt over af POE (PowerOverEthernet). Jeg er med på at du og Palle har brugt mange timers tankespind, men jeres ideer er kommercielt værdiløse.

Sorry, it had to be said.

Sådan som du poster her på ing. dk i denne og andre tråde er jeg ærlig talt temmelig ligeglad med din mening. At du f.eks. mener, at POE med omkring 90 W maksimum over "fehår" totalt kan udkonkurrere Max-i, der bl.a. tilbyder over 1500 W pr. segment på standard installationskabler og samtidig er langt simplere og har potentiale til at blive langt billigere, viser bare dit niveau.

Sorry, it had to be said.

Iøvrigt er Palles RUF slet ikke så tosset en idé - ikke mindst i disse coronatider. Den har bare nogle problemer, der trods mange års udvikling endnu ikke er løst:

  • Strømoptag af f.eks. 750 Vdc, som ikke er helt trivielt.
  • At en defekt RUF ikke let kan fjernes fra skinnen, så den ikke blokkerer for andre.
  • At man ikke lige kan stoppe op og stige ud i nødstilfælde, da skinnen tænkes anbragt højt over terræn.
  • At folk, som dig, er stokkonservative og uden visioner og åbenbart hellere vil sidde tæt i et tog eller en bus med dårlig luft og kikke på uret i nervøsitet over ikke at nå næste skift, for så til sidst at måtte vade måske flere km med bagagen i regnvejr.

De 3 første problemer kunne løses med en RUF bane i lavt niveau og en skinne i venstre side med en tilsvarende strømoptagerteknologi som i metroen; men det sidste problem er nok det værste at gøre noget ved!

  • 1
  • 10

Dit hjemmekomponerede problem med "grid anti-islanding" er ikke anderledes om forbruget stiger eller falder eller er positiv eller negativ ift elproduktionen, hvad enten strømmen produceres indenfor samme spændingstrin eller passerer via flere trin.

Jo, for hvis elnettet kobler ud, står du med en ø drevet af elbiler og solcelleanlæg uden nogen overordnet styring, og uden at der er nogen som helst garanti for, at spænding og frekvens holdes inden for tolerancerne, og at nettet kan gøres spændingsløst ved sevice og i en nødsituation. Er den problemstilling virkelig så svær at forstå?

  • 2
  • 9

Så venter man 100 ms eller anden passende tid. Inden for den tid vil alle korrekt fungerende invertere have afkoblet.

Det fungerer kun, hvis inverterne på sikker måde kan detektere ø-drift, og hvordan gør de det, hvis produktionen er stor nok til at klare belastningen, og alle invertere opfører sig nydeligt og konstant holder både frekvens of spænding inden for tolerancerne?

Det kan da godt være, at du synes min link er en reklame for et "grid anti-islanding" system; men det ændrer da ikke ved, at det absolut ikke er trivielt at detektere ø-drift med stor sikkerhed i alle situationer og specielt ikke, hvis produktionen er stor nok til at drive hele belastningen.

  • 2
  • 9

IP baseret fjernbetjening af relæer er hyldevare !

Også med den nødvendige sikkerhedsgodkendelse til det valgte niveau (SIL 1 - 3)?

Jeg har beskæftiget mig med bl.a. elektronisk proceskontrol i mange år og kender kravene fra elværker etc. Det er altså et stykkke vej fra en app på en mobiltelefon og noget kineserskrammel til at styre lamper og så det, der kræves, for at lave en ordentlig og professionel løsning; men den findes da også. Den er bare endnu ikke standardiseret i forbindelse med styring af elbiler og solcelleanlæg.

  • 6
  • 4

Ja, det fungerer idag; men uden en overordnet stryring lader det sig kun gøre, så længe produktionen er mindre end belastningen. Ellers vil nettet gå i "islanding mode", hvis det overordnede elnet kobler ud, og så kan det ende i kaos og ustabilitet, når hundredevis af lokale reguleringssystemer alle sammen prøver at regulere frekvens og spænding uden at have en fælles reference at regulere efter. Der er jo ingen roterende maskiner med stort inertimoment til at skabe stabilitet, så det vil være lige så svært at styre som er DC net.

Der skal invertere overholde de krav der findes, således at den ikke producerer ind på et net i ødrift... Der er krav både til hvordan den skal opføre sig ved fejl, så al produktionen ikke forsvinder, og hvordan den skal detekterer ødrift...

Du forestiller dig vel ikke at invertere både kan opretholde spændingen, frekvensen, aktiv effekt balance og reaktiv effekt balance? Altså uden at de direkte prøver på at gøre dette...

  • 11
  • 1

Du forestiller dig vel ikke at invertere både kan opretholde spændingen, frekvensen, aktiv effekt balance og reaktiv effekt balance? Altså uden at de direkte prøver på at gøre dette...

Beklager; men jeg forstår ikke, hvad du mener,

Hvis du tænker dig, at der kun er én elbilinverter i systemet, og den er godt reguleret, er der da intet til hinder for, at den kan opretholde 230 V +/-10 % og 50,0 Hz, hvis den selvfølgelig er kraftig nok til at drive belastningen. Der er da ikke anderledes end f.eks. en 12 Vdc til 230 Vac inverter til f.eks. biler og både.

Hvis der er flere elbiler og solcelleanlæg, kan der selvfølgelig opstå problemer med stabiliteten af reguleringen; men der er intet til hinder for, at et net med talrige generatorer kan opretholde en nydelig 230 V +/-10 % og 50,0 Hz i tilfælde af ø-drift, hvis de tilsammen kan drive belastningen. Hvis så elnettet kobler ud, vil der komme en kort spændingsspids, indtil de får reguleret ned; men det vil der også komme ved frakobling af induktive belastninger, så det er ikke nok til at detektere ø-drift.

Som der er nu, hvor produktionen er mindre end belastningen, er der intet problem, for kobler elnettet ud, er det uundgåeligt, at spændingen og/eller frekvensen ikke kan opretholdes; men sådan bliver det ikke i fremtiden, og så skal der en overordnet styring til.

  • 2
  • 11

Beklager; men jeg forstår ikke, hvad du mener,

Hvis du tænker dig, at der kun er én elbilinverter i systemet, og den er godt reguleret, er der da intet til hinder for, at den kan opretholde 230 V +/-10 % og 50,0 Hz, hvis den selvfølgelig er kraftig nok til at drive belastningen. Der er da ikke anderledes end f.eks. en 12 Vdc til 230 Vac inverter til f.eks. biler og både.

Invertere har en funktion installeret så den kan køre i ødrift. Men det er ikke den der normalt er aktiveret. Normalt er invertere indstillet til at producerer aktiv effekt. Der kan også være en funktion der enten søger for at den skal optage/producerer reaktiv effekt alt efter hvad netselskabet kræver ved tilmelding af anlæg. Den er normalt ikke sat til at holde en specifik spænding, men lukker for produktion ved overspænding eller producerer reaktiv effekt ved pludselig spændingsfald (for at holde spændingen oppe ved fejl i nettet). Den er normalt ikke sat til frekvens regulering, men stopper produktion ved over/underfrekvens. Der er en df/dt beskyttelse til at detekterer ødrift.

Dvs at helt tilfældigt skal både aktivt forbrug og reaktivt forbrug og frekvens holdes inden for grænserne uden at invertere regulerer efter det, for at den ikke detekterer ødrift. Og det er på alle tre faser hvis ødriften er mere end det enkelte hus...

  • 9
  • 1

Det er altså et stykkke vej fra en app på en mobiltelefon og noget kineserskrammel til at styre lamper og så det, der kræves, for at lave en ordentlig og professionel løsning; men den findes da også. Den er bare endnu ikke standardiseret i forbindelse med styring af elbiler og solcelleanlæg.

Hvad får dig til at konkludere at jeg snakker om mobiltelefon apps og legetøj fra WISH ?

Og hvorfor tror du at jeg ikke ved noget om IT sikkerhed ?

Et simpelt fjernstyret relæ pakket ind i et lukket IP net[1] som kan lukke ned for små decentale elprodutioner, behøver absolut ikke laves til en standard implementering på hverken elbiler eller invertere.

Kun til en standard for at lukke ned/klippe alle 3 faser, helt uden skelen til hvad der sidder bag.

[1] Sikre lukkede IP net via Internettet, er også hyldevare.

  • 1
  • 4

Kun til en standard for at lukke ned/klippe alle 3 faser, helt uden skelen til hvad der sidder bag.

Thi kendes for lov:

Hvis du vil være en aktiv del af fremtidens elforsyning med solceller, batterier og elbiler.

Så skal en auth elektriker montere den her "dims" der består af et relæ og en kontrolboks i din eltavle.

Det gode er at den slags også kan retrofittes på eksisterende solcelle anlæg.

At dimsen ikke er standardiseret endnu er, efterom den jo kan eftermonteres, inderligt ligegyldigt i forhold til fodelene ved at komme igang med det samme.

  • 1
  • 5

Og det er så ikke noget problem i det 21' århundrede, et GPS eller et GSM modul til nogle få dollar, eller en netopkobling, kan hente klokken præcist nok.

Det med at ramme selve frekvensen og fasen fordrer jo at der er noget at ramme, så det giver sig selv at der synkroniseres i forbindelse med indkobling.

Det er ikke i sig selv nok at hente klokken præcist, det giver dig ikke hvad du skal bruge.

Til at starte med så kan en inverter ikke lave en sinuskurve uden en reference, hvis der ikke er en clockgenerator til at generere en sinus-kurve, og der ikke er et elnet der har en sinus-kurve - så har inverteren ikke nogen reference til at generere en sinusform.

Så medmindre GPS eller GSM kan sende en 50 Hz sinus-reference, så er de muligheder ikke brugbare.

Problemet er ikke at tælle til 20 ms, det er den manglende reference.

  • 5
  • 1

Invertere har en funktion installeret så den kan køre i ødrift. Men det er ikke den der normalt er aktiveret. Normalt er invertere indstillet til at producerer aktiv effekt.

På den måde vil det da stadig ikke være muligt at producere mere end til et godt stykke under belastningen.

Hvis elbil- og solcelleinvertere ikke har nogen styring, men bare stopper strøm ind i nettet, er der nødvendigvis andre strømproducerende enheder, der må sørge for spændingskvaliteten (230 V +/-10%, 50 Hz), og jo mindre forbrug, der er på disse enheder, jo hurtigere skal de være i stand til at regulere. Det sætter et naturligt minimumsniveau og en begrænsning på hvilke typer enheder, der i det hele taget er hurtige nok. F.eks. vil kedelbaserede kraftværker ikke kunne anvendes. Kommer man under minimumsniveauet, kollapser hele nettet og det på et tidspunkt, hvor der er rigeligt effekt (for meget) til at drive det, hvilket absolut ikke er en særlig hensigtsmæssig reaktion - specielt ikke af et backup system, som tværtimod burde virke som UPS!

Man kan så håbe på (ingen garanti), at de mest følsomme "grid anti-islanding" systemer opdager en tendens til ustabilitet et godt stykke tid før, minimumsniveauet nås, så de kobler ud; men så sker en del af reguleringen ved en alternerende ind- og udkobling at disse enheder, hvilket ikke er særligt hensigtsmæssigt og heller ikke særlig retfærdigt, da nogle producenter - dem med de mindst følsomme systemer - tjener penge; men det gør andre ikke.

Jeg kan altså stadig ikke se, at man i fremtiden kan klare sig uden et system, der styrer hvor stor en procentdel af maksimum incl. 0, de enkelte anlæg må producere, så man kan holde sig et pænt stykke under maksimumsgrænsen, og her bør man prioritere solceller over elbiler, da solceller genererer grøn strøm, medens elbiler kun et backup.

  • 1
  • 8

Hvis du vil være en aktiv del af fremtidens elforsyning med solceller, batterier og elbiler.

Så skal en auth elektriker montere den her "dims" der består af et relæ og en kontrolboks i din eltavle.

Det er ikke nok med et relæ, for hvem skal så kobles ud i tilfælde af overproduktion, og hvem skal ikke? Hvis der skal være nogen retfærdighed til, skal man, som jeg skriver, have et signal, der fortæller hvor stor en procentdel af maksimum, det enkelte anlæg må producere, og det kræver en styreindgang, som dagen systemer ikke har. Derfor skal de skiftes ud pga. manglenede rettidig omhu med at få de standarder på plads.

  • 1
  • 7

Det er ikke nok med et relæ, for hvem skal så kobles ud i tilfælde af overproduktion, og hvem skal ikke? Hvis der skal være nogen retfærdighed til, skal man, som jeg skriver, have et signal, der fortæller hvor stor en procentdel af maksimum, det enkelte anlæg må producere, og det kræver en styreindgang, som dagen systemer ikke har. Derfor skal de skiftes ud pga. manglenede rettidig omhu med at få de standarder på plads.

Relæet håndterer dine sikkerhedsmæsige bekymringer.

Retfærdigheden styres af Nordpools Bid-to-Fill.

Aggregatoren har lavet styreteknik- og prisaftaler med deres kunder, og på deres vegne bydes der ind på Nordpool.

De kunder der forlanger mest for deres strøm er, også de som lukkes ned først ved overproduktion.

Hvorfor i alverden skulle vi dog opfinde et nyt system ?

  • 2
  • 4

Retfærdigheden styres af Nordpools Bid-to-Fill.

Aggregatoren har lavet styreteknik- og prisaftaler med deres kunder, og på deres vegne bydes der ind på Nordpool.

De kunder der forlanger mest for deres strøm er, også de som lukkes ned først ved overproduktion.

Hvorfor i alverden skulle vi dog opfinde et nyt system ?

Som verden er lige pt, så smides alle de små private anlæg nederst i Bid-to-Fill. Laves der mere end vi selv forbruger, så flyder strømmen videre til udlandet hvor den også ligger sig nederst i Bid-to-Fill.

Det varer med andre ord meget meget længe før overprodutionen fra små individuelle anlæg bliver stor nok til at lave overproduktion

  • 0
  • 3

De kunder der forlanger mest for deres strøm er, også de som lukkes ned først ved overproduktion.

Så hvis en elbilejer, der stort set ikke har nogen produktionsomkostninger, kortvarigt kan levere billigere end et solcelleanlæg eller vindmøller, er det altså solcelleanlægget eller vindmøllerne, der skal kobles ud, så vi mister deres andel af grøn strøm i nettet. Det skal nok være optimalt for den grønne omstilling, hvor vi p.t. har brug for hver eneste kWh VE, vi kan skaffe - se bare elpriserne, der tydelig viser forholdet mellem udbud og efterspørgsel.

Kan vi i fremtiden tillade, at de mest grønne løsninger kobles ud, hvis sorte kan levere billigere? Hvis ja, så beskat da elbiler på samme måde som fossilbiler, så de også yder deres retfærdige bidrag til de veje og broer, de også benytter, og lad så markedskræfterne råde.

Desuden har jeg svært ved at se, at en aggregator kan lave individuelle prisaftaler med alle sine kunder, så det bliver nok en større gruppe, der kobles ind eller ud, og det er heller ikke særlig hensigtsmæssigt i nettet, hvor en gradvis regulering havde været langt bedre.

  • 1
  • 8

Så hvis en elbilejer, der stort set ikke har nogen produktionsomkostninger, kortvarigt kan levere billigere end et solcelleanlæg eller vindmøller, er det altså solcelleanlægget eller vindmøllerne, der skal kobles ud, så vi mister deres andel af grøn strøm i nettet

Et batterilager skal fyldes før det kan tømmes. Det giver ingen mening når du taler om scenarier hvor batterilageret kæmper om at levere strøm på tidspunkter med overskud. På disse tidspunkter hjælper batterilageret ved at optage strøm fra nettet!

  • 6
  • 2

Så du mener at internettet er sikkert nok til at håndtere cut-off on demand?

Det afhænger af, om man snakker funktionssikkerhed eller fejlsikkerhed.

Ved fejlsikkerhed er det nemt. Kommer der ikke et heartbeat signal frem inden for en vis tid, kobles ud, og her er en internetkommunikation god nok under visse forudsætninger. Bl.a. skal der være et tilstrækkelig antal checkbit til at garantere det minimale antal år mellem udetekterede fejl, som f.eks. 5000 ved SIL 3, hvilket i praksis kræver minimum 20 checkbit ved korte telegrammer. Man skal også garantere, at der ikke kan mistes eller indsættes ekstra telegrammer, uden at det opdages, hvilket dog kan sikres med et simpelt telegramløbenummer med så mange bit, at man ikke kan wrappe rundt inden for heartbeat tiden. Problemet med den løsning er så, at det kan blive vanskeligt at sikre en funktionssikkerhed, fordi enhver fejl - også mistede telegrammer og telegrammer indsat af en hacker - vil føre til en udkobling, så funktionen mistes, men ikke sikkerheden.

Hvis det derfor kun drejer sig om at koble enkelte invertere ind og ud, vil en fejlsikkerhed formodentlig være tilstrækkelig, hvis risikoen for hackerangreb kan accepteres, og fejlsikkerhed kan relativt let skabes lokalt med udstyr, der lever op til det valgte SIL niveau. Hvis man derimod vil sikre en høj oppetid på f.eks. de 99,99 %, vi p.t. har i elnettet, skal der funktionssikkerhed til for minimum de anlæg, som styrer spænding og frekvens, og det er langt mere kompliceret og kan nok kun vanskeligt realiseres via internettet.

  • 2
  • 4

@Christian Nobel

Så du mener at internettet er sikkert nok til at håndtere cut-off on demand?

Jeg er enig med CK når han siger at der ved megen decentral VE, kan opstå situationer hvor decentral produktion og forbrug matcher perfekt, disse perioder vil dog tidmæssigt være meget korte.

Jeg er også enig med CK når han siger; at hvis der helt samtidigt med ovenstående, skulle opstå en fejl på de overliggende spændingsniveauer, så er der en vis chance for "Ødrift". Her vil jeg dog tilføje at udfaldet skal ske på en måde der ikke sender forstyrrelser ned i de underliggende net.

Nu kommer du og siger at vi også skal tage højde for at der helt samtidigt med alt ovenstående; Kan opstå en tænkt fejl situation på internettet der gør at distributions selskabernes heartbeat til kontrolboksene ikke kan afbrydes

  • 0
  • 4

Nu kommer du og siger at vi også skal tage højde for at der helt samtidigt med alt ovenstående; Kan opstå en tænkt fejl situation på internettet der gør at distributions selskabernes heartbeat til kontrolboksene ikke kan afbrydes

Det er sådan set ikke det jeg siger, for hvis systemet er baseret på heartbeat (hvilket er lidt noget andet end det "IP relæ" du startede med), så er der stor risiko for ikke tilsigtede afbrydelser, i værste fald at systemet går i selvsving.

Men det er da meget fint med alle dine tankespind, men faktum er at selskaberne har ikke den fornødne teknologi på plads, og med den sendrægtighed der findes hos dem, så er horisonten laaaaaaang.

Bare se på hvorledes de ikke engang kan finde ud af at overvåge en transformator.

  • 4
  • 2

Problemet i denne debat er at alt for meget bliver blandet sammen. Ø-drift på det lokale niveau er ikke et problem. Vi har allerede situationer hvor solceller producerer mere end forbruget på 400 volt siden af en 10 kV transformer og det fungerer. Så vil det også fungere med batterier fra elbiler, der er ingen forskel.

Men et tænkt scenarie, lad os sige at Sjælland bliver koblet fra alle udlandsforbindelser, det er nat, det er vindstille, det er varmt (ingen fjernvarme igang) etc og der holder 1 million elbiler der er parate til at levere mere end 100% af elforbruget. Ja det vil ikke fungere sådan som elnettet er nu fordi der ikke vil være nogen til at holde frekvensen.

Sagen er bare at det er ren "alt eller intet" tankegang. V2G er ikke et backup system der skal holde strøm på Sjælland i en sådan situation. Det skal hjælpe når der er effektunderskud, ligesom vi har set denne vinter. Det skal flytte noget produktion fra nat til dag. Det er en reguleringsydelse, hvor ejerne får penge for at frigive strøm i passende mængde. Det kan godt være at min bil kan pumpe 11 kW ud men hvis der kun skal bruges 1 kW så kan den også det. Planlægning af dette er ikke et simpelt go / no-go styring. Den tilgængelige batterikapacitet skal fordeles ud over timerne med mangel således det hele ikke brændes af den første time.

Energinet vil således forudsige de situationer som Carsten påpeger. Og herefter vil Energinet sørge for at købe reguleringsydelser der modvirker problemet. De vil sørge for at batterilagrene ikke levere mere energi end synkrongeneratorer og andre stabiliserende netelementer kan klare.

Det er klart at det kræver at batterilagre styres men det har hele tiden været en forudsætning. Batterilagre gør ingen gavn uden styring.

  • 7
  • 1

Jeg er enig med CK når han siger at der ved megen decentral VE, kan opstå situationer hvor decentral produktion og forbrug matcher perfekt, disse perioder vil dog tidmæssigt være meget korte.

Jeg er også enig med CK når han siger; at hvis der helt samtidigt med ovenstående, skulle opstå en fejl på de overliggende spændingsniveauer, så er der en vis chance for "Ødrift". Her vil jeg dog tilføje at udfaldet skal ske på en måde der ikke sender forstyrrelser ned i de underliggende net.

Jeg har da aldrig hævdet noget af delene! Tværtimod skriver jeg jo netop i #93 følgende:

På den måde vil det da stadig ikke være muligt at producere mere end til et godt stykke under belastningen.

Altså at elværket stadig skal levere en betragtelig del af effekten for at spændingskvaliteten kan sikres, så dermed vil der på ingen måde være balance mellem det, elbiler og solceller uden regulering kan producere, og så det aktuelle forbrug. Hvis inverterne derimod kører i ødrift med regulering, kan der være balance; men så kobler nettet til gengæld ikke ud, hvis elværket gør det.

Hvis der er noget, som kan få mig helt op i det røde felt, er det når folk som dig tillægger mig synspunkter, som jeg ikke har og aldrig har haft! En stor thumbs down herfra!

  • 1
  • 8

@CK

Så hvis en elbilejer, der stort set ikke har nogen produktionsomkostninger, kortvarigt kan levere billigere end et solcelleanlæg eller vindmøller, er det altså solcelleanlægget eller vindmøllerne, der skal kobles ud, så vi mister deres andel af grøn strøm i nettet.

Det vil altid være de dyreste Kwh'er der render ud over bordkanten først. Og så tænker jeg at en batteri ejer nok hellere vil holde sit batteri opladet end at forsøge at underbyde direkte leveret sol/vind

Og du mener ikke, at udlandet vil gøre præcis det samme, så de også har overproduktion på nogenlunde samme tid, så strømmen derfor ikke kan flyde videre?

Såfremt vi en gang i fremtiden skulle stå i en situation hvor der er så megen batterikapacitet at det i vind/solsvage perioder er muligt at have overproduktion ?

Så er vi kommet i mål med den grønne omstilling ! P

  • 2
  • 4

Bare se på hvorledes de ikke engang kan finde ud af at overvåge en transformator.

Hvis dette som jeg fandt holder vand, så kan man roligt opgive al tanke om elektrificering af det danske samfund. https://ing.dk/debat/problemet-med-hurtigl...

" #4 Allan Olesen 6. februar 2022 - 19:36 Giv netselskaberne lov til at planlægge forud Som Baldur Norddahl skriver i #1, er et af de store problemer, at det tager så lang tid at få udvidet nettet lokalt, så det kan understøtte en eller flere lynladere.

I en anden tråd har Michael Rangård beskrevet, hvor snævre handlemuligheder netselskaberne har. Når de er i gang med at grave, må ikke planlægge proaktivt og lægge et kraftigere kabel, end de normalt ville have gjort. Heller ikke selv om de har en begrundet formodning om, at der i det konkrete område i nær fremtid vil komme større behov for strøm. (Michael R. må rette mig, hvis jeg har fået det galt i halsen.)

Det er fint nok, at vi har den slags regler, for det er jo vores penge, netselskaberne bruger. Monopol kræver stram styring for ikke at blive et tag-selv-bord.

Men når vi nu ved, at vi står over for en voldsom elektrificering af vores energiforbrug, herunder etablering af lademuligheder til en million elbiler eller mere, så var det måske værd at kigge på, om man ikke skulle løsne grebet om netselskaberne lidt og tillade dem at bruge deres opsparede milliarder til netudvidelser på et lidt løsere grundlag, i hvert fald i de tilfælde, hvor de alligevel er ved at grave.

Dermed kunne vi måske både opnå, at netudvidelserne er der, når vi har brug for dem, og at hele udvidelsen samlet set bliver billigere.

+29 0 "

Når tilsyn og netselskaber ikke fatter det grundlæggende P tab =I^2 x R kabel og at det betyder, at det altid vil betale sig at lægge ekstra kabel, så er man godt nok ilde stedt.

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten