EU udvikler elektromagnetisk våben mod farlige bilister
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

EU udvikler elektromagnetisk våben mod farlige bilister

Illustration: Wikimedia Commons

En gruppe forskere arbejder i øjeblikket på et nyt system, der ved hjælp af elektromagnetiske bølger kan forstyrre en bils elektroniske systemer og standse motoren. Udviklingen foregår i det EU-finansierede Savelec-projekt, og forskerne har nu for første gang afprøvet en prototype imod en kørende bil på en testbane i Tyskland.

Systemet skal bruges af politiet i EU-lande til at stoppe ikkesamarbejdsvillige bilister og benytter både elektromagnetisk puls (EMP) og højfrekvente mikrobølger (HPM) til at lukke ned for bilens elektronik. De nylige tests af prototypen har vist, at systemet er i stand til at tvinge bilister til at standse »både sikkert og på afstand«, skriver Europa-Kommissionen i en pressemeddelelse.

Læs også: Svenskernes nye testvåben dræber elektronik med mikrobølger

»I bestræbelserne på at beskytte befolkningen udgør evnen til på afstand at kontrollere og stoppe ikkesamarbejdsvillige køretøjer, der udgør en trussel, en af de vigtigste udfordringer for de europæiske sikkerhedsmyndigheder. Men en sådan evne indebærer mere end blot en teknologisk udfordring. For at overholde EU-lovgivningen såvel som etiske kriterier må teknologien også være sikker for brugeren, chaufføren (og passagerer), samt medlemmer af offentligheden og infrastruktur i omgivelserne,« skriver Kommissionen i pressemeddelelsen.

Savelec, som er en forkortelse for safe control of non cooperative vehicles through electromagnetic means, har udviklet prototypen med hjælp fra et panel bestående forskellige sikkerhedsmyndigheder, som kommer til at bruge systemet.

Laboratorietest med Savelec-systemet. Illustration: Savelec

Flere projekter med EMP og HPM i gang

Efter en periode med laboratorieforsøg for at finde den optimale signalfrekvens, bølgeform og varighed såvel som de mest oplagte elektroniske komponenter at slå ud i en bil, er redskabet afprøvet på et testbane, hvor det ifølge projektleder Martínez Vázquez har overgået holdets forventninger. Målet var at afprøve systemet på en parkeret bil, men det lykkedes også at standse en kørende bil på testbanen.

Savelec er et af flere aktuelle projekter, der skal gøre det muligt at bruge EMP og HPM som våben. Svenske BAE Systems Bofors har for det svenske Försvarsmakten været i gang med at udvikle et testvåben, som kan stoppe elektronik via mikrobølger, siden 2004. Systemet blev første gang præsenteret i efteråret 2014.

Læs også: Britisk prototypevåben lammer bilmotor med mikrobølger

Og britiske E2V har bygget en prototype af et mikrobølgevåben, som tilsvarende kan bruges til at slå de elektroniske systemer i en bil ud. Briternes 350 kg tunge system hedder RF Safe-Stop og virker på op til 50 meters afstand.

Den videre udvikling af Savelecs prototype skal fokusere på at minimere de forskellige komponenter og på at øge systemets rækkevidde. Derudover skal det testes på flere bilmodeller, og sikkerhedsrisikoen skal undersøges nærmere.

Emner : Biler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Idéen er i princippet ok, men hvad der ske, hvis kriminelle får fingre i systemet? Så kan de vel standse værditransporter, der skal røves?
Hvad med pacemakere ? Går den i udu på en tilfældig uskyldig trafikant ?
Hvem dækker evt. skader, hvis uskyldige bliver ramt?
Der er mange aspekter, at tage hensyn til, før politiet må trække det elektromagnetiske våben!

  • 20
  • 0

Og så svigter ABS ESP systemerne.
Tror den bliver farlig i brug.

Måske bare have bedre videooptagelse i politibilerne så det bliver nemmere at genkende banditterne.

Lade flugtbilen køre når farlig situation opstår

  • 12
  • 2

I stedet for dette temmelig risikable system kunne man udvikle en modtager i nye biler, der via et radiosignal eller et kodet lasersignal kan stoppe motoren. Hvis dette udformes, så bilen ikke kan køre, hvis det sættes ud af kraft, kan man manipulere bilen uden disse meget stærke signaler.

Så bliver der også plads til en ny industri der laver jammere!
:-)

  • 7
  • 2

Nu nævner jeg så alligevel terror og krig. Et EMP-våben havde været rigtigt nyttigt i Nice. Tilsvarende kunne det være nyttigt i krig, hvor der f.eks. bruges biler fulde af sprængstof. Det er sket flere gange i de seneste år at soldater har skudt mod civile biler fordi de troede at de var under angreb.

Modsat kan terrorister også bruge våbnet; det ville skabe kaos hvis det f.eks. blev brugt fra en motorvejsbro. Men til det brug er en riffel eller en stor sten næsten lige så godt, og meget lettere at skaffe.

Min eneste bekymring er at det kommer til at blive brugt for meget. Ligesom peberspray, der skulle erstatte brug af skydevåben og knipler, men som bliver brugt langt mere end skydevåben og knipler blev.

  • 4
  • 0

Det må være soleklart, at EU er styret af koldbøtter.

Englænderne skal være glade for, at de kom ud i tide!

  • 12
  • 16

Et EMP-våben havde været rigtigt nyttigt i Nice.

Det havde et par betonklodser som afspæring nok også. Problemet var nok mest, at man slet ikke havde tænkt tanken der. Pistolskud fik jo også lastbilen til at standse, da man opdagede, hvad der foregik.

Mht. at bruge det mod kriminelle, så tænker jeg også om bilen bare standser pænt, eller bliver ukontrollabel fordi alt det andet hjælpe/sikkerhedselektronik går agurk. Hvad med olskool sømmåtter? Tester man dem stadig herhjemme, eller er man begyndt at bruge dem?

  • 7
  • 0

Ville sådan et system som overloader bilens elektronik ikke også ramme al anden elektronisk udstyr ?

I så fald vil bybilledet se meget sjovt ud efter en biljagt hvor politiet har "skudt" et par gange for at stoppe bilen, hvor der så ville være et spor af afbrændt elektronik i byrummet.

En hurtig liste over installationer som kunne påvirkes:
- Lyskryds
- Installationsskabe
- Mobiltelefoner
- Personbårne insulinpumper
- Andre køretøjer
- Kontaktløse betalingskort ?
- Laptoppen i tasken
- Pacemakere
- Osv osv...

  • 16
  • 0

Mon ikke mere politi på vejene, som hurtigt kan være til stede med ganske almindelige håndvåben, sømmåtter og andre simple midler vil være langt at foretrække frem for over-teknologiske specialløsninger som denne.

  • 4
  • 0

forholdsvis mobilt

Mon ikke det installeres i helikopterens gyro-stabiliserede kameraplatform, så navigatøren blot skal pege og klikke på bilen, så låser systemet sig fast på den, og navigatøren kan når som helst aktivere strålen så kun dén bil blir ramt.
Men når biler nemt kan modstå lyn fordi de fungerer som Faraday-bur, hvad er så anderledes ved disse stråler? Er det deres intensitet der gør at de kan nå igennem stålet ?

Alle biler skal vel kunne styre og bremse uden pumper, blot er de mere træge. Men så meget desto mere grund for føreren til at opgive videre kørsel, selv med mekanisk diesel.

  • 2
  • 0

Tænker at I vrøvler

At elektronikken får en EMPpuls får vel i bund og grund bare bilen til at "gå ud".

Styring uden motorkraft kan fortsat ske, bremsning kan fortsat ske med det akkumulerede vacum i bremseforstærkeren.

En ikke samarbejdsvenlig bilist har vel ikke nogen forventning om at "bilen selv bremser", han vil jo i sagens natur netop IKKE stoppe......

Hvad der så sker med elektronik i omgivelserne er en helt anden ting ;-)

  • 6
  • 0

Som hjemme hobby mekaniker på min egen bil, har jeg svært ved at se hvordan bilen kan blive påvirket.

Motorstyringen har et 1mm tykt støbt alu hus omkring sig og den skilles ad, som man trækker en skuffe ud af et skab. "Skuffen" består også af 1mm alu og har 1 cm overlab sammen med kabinettet, så kabinettet er stortset immun overfor indstråling. At styreboksen er placeret ved fødderne af passagersædet, gør det endnu mere vanskeligt for indstråling.

De elektriske tændspoler er samlet i et kabinet, som også består af 1mm tykt støbt alu, med en bund af plastik, men hele tændspolen er monteret ned mellem knastakslerne på et topdæksel som også er i støbt alu. Der er også 1cm overlap mellem tændspole huset og topdækslet, så her er der også meget lav mulighed for indstråling.

Krumtaps sensoren er egentlig den eneste sensor så vidt jeg kan se, som kan påvirkes, men det er bare en spole som virker ligesom en abs sensor, der er ikke noget elektronik i den, som kan tage skade, så man skal bliver ved med at "skyde" og ramme sensoren for at stoppe bilen.

Alle de andre 3-4 følere i bilen bliver overvåget af motorstyringen og hvis den føler at målingerne er urealistiske, så tændes "Check Engine", målingerne ignoreres og bilen kører videre på nødprogram.

Benzin indsprøjtnings systemet er gemt bag motoren, det kan måske rammes hvis strålerne reflekteres af bagpladen og rammer dyserne, men alle skal rammes for at stoppe bilen.

Hele turbo systemet reguleres med lufttryk og stangforbindelser, så heller ikke det kan påvirkes.

Så er der indstrålingen på kablerne tilbage og her er jeg desværre lidt på udebane, ved ikke hvor meget sikkerhed der er bygget ind i ind og udgangene på elektronikken, der er mulighvis en svaghed her, hvis der kan opbygges nævneværdig strømme og spændinger her, kan styrigen måske tage skade.

Kabine styringen er kun nødvendig for at godkende nøglen, når bilen startes. Når bilen er startet kan man tage styringen ud af bilen, ligeledes kan man tage nøgle chippen ud af nøglen, bare nøglen stadig sidder i og er i rigtig position.

Selvfølgelig findes der biler som ikke er så hårdføre som jeg tror min er, generelt har jeg også det indtryk, at nyere biler ikke har den samme kvalitet, lige på det område, men meningen med systemet er at man skal kunne stoppe alle biler og at man kan stole på, at det virker hver gang, det er her jeg er lidt skeptisk omkring systemet.
Der kører stadig flere milioner biler rundt i verdenen med karburator eller mekanisk diesel indsprøjtning, som ud fra min opfattelse af systemet, skulle være 100% immune.

  • 3
  • 1

Men når biler nemt kan modstå lyn fordi de fungerer som Faraday-bur, hvad er så anderledes ved disse stråler? Er det deres intensitet der gør at de kan nå igennem stålet ?

Der er nogle ret store huller i Faraday buret, f.eks. vinduerne. Hvis du kan bruge mobil og GPS inde i bilen, så er den gennemtrængelig for radiobølger.

Så er der indstrålingen på kablerne tilbage og her er jeg desværre lidt på udebane, ved ikke hvor meget sikkerhed der er bygget ind i ind og udgangene på elektronikken, der er mulighvis en svaghed her, hvis der kan opbygges nævneværdig strømme og spændinger her, kan styrigen måske tage skade.

Lige præcis! EMP går ind via kablerne, og en bil er i vore dage udstyret men et utal af kabler. Selv om elektronikken er beskyttet, så er der en grænse for hvad den kan klare. En kraftig EMP vil formentlig betyde at bilens computer dør permanent.

Mvh. Peter

  • 5
  • 0

"Meget smart og virkelig gennemtænkt."
(det er tilladt at smile lidt).
Har man ikke andet at lave i EU end sådanne tiltag??

  • 4
  • 5

En pacemaker er en sikkerhedsforanstaltning for det tilfælde, at et hjerte skulle slå uregelmæssigt eller for langsomt. Personen med pacemaker falder ikke død om på stedet, hvis den skulle svigte. Hvis hans hjerte skulle være så dårligt, går han ikke rundt på gaderne.

  • 3
  • 6

hvor må EU og de forskellige våbenselskaber ærgre sig over at de ikke konsulterede Ing.dk's debatforum inden de kastede masser af tid og penge efter et projekt som jf. Flere af Kommentarerne er totalt forfejlet (ironi kan forekomme)

Tror i virkelig ikke at de har tænkt over/testet om bølgerne faktisk kan gå gennem bilens ydre skal og nå frem til de relevante komponenter og tror i ikke at de har tænkt over hvordan udladningen fokuseres på målet hvis rækkevidden er så stor at man alternativt ville knockoute alt andet elektronik inkl. egne (politi-)biler i en større radius?

LOL

  • 8
  • 0

Helt forkert. Mange mennesker har fået brændt 'hjertestyringen' af af lægerne, når de ikke kan få den til at give den rette frekvens. Den er så erstattet med en pacemaker. En god ven siger selv, at han oplever at dø, hver gang der skiftes batteri i hans pacemaker, selvom det kun tager få sekunder.

  • 3
  • 1

Et lille regnestykke omkring effekten der skal ligges ind i kablerne.

Benzin systemet for eksempel:
Den højeste modstands værdi på benzin dyser jeg kan finde er 16 Ohm, de ligger på mellem 2-16 Ohm.
Lad os sige at styringen dør ved 15 Volt, hvilket er en meget dårlig kvalitet.

Formlen bliver ikke så køn her i chat boksen, men: (15V * 15V) / 16 Ohm = 14W.

14W skal ifølge mit hurtige simple regnestykke, indføres på ledningsnettet til benzin dyserne for at ødelægge motorstyringen. Det er når man samler alt energi direkte i kablet med 100% effektivitet og hvis dyserne ikke er lavere end 16 Ohm.

Ny begynder gætteriet desværre:
100M rækkevidde tager måske 1-10% effekt.
Tab på grund af, at man ikke kan ramme målet 25% tabt.
Forklappen + andre ting der er i signal vejen, min. 50% effekt tabt.
Overførsel fra luft til ledning også min. 50% effekt tabt.

Resultatet bliver så at der skal sendes med min. 100 watt mod bilen, hvis bilen er af dårlig kvalitet og den ikke bruger lav Ohms dyser under 16 Ohm. For at være sikker, skal der nok nærmere bruges 500W eller mere.
Dermed må man kunne konkludere, at man ikke kan ødelægge en motorstyring, ved at gå ind på Indsprøjtnings kablerne, da effekten skal være lige så høj, som at have hovedet i en mikroovn og det vil blive for farligt, at bruge mod en bil i bevægelse, der befinder sig mere end 50m væk.

Der er nok andre kabler med højere impedanser, som er lettere at angribe, men her er ihvertfald et eksempel på hvor meget der skal til.

  • 0
  • 0

Hej Carsten
Pacemakere anvendes i dag til mangeartede hjertesygdomme; herunder hjertesvigt:

http://www.heart.org/HEARTORG/Conditions/H...

Min mands pacemaker er aktiv 100 % af tiden for at skabe kommunikation mellem hjertets for- og hovedkamre.
Det er ikke en back-up funktion.

Han har netop slået græs, men ville ikke leve mange minutter uden CRT-enheden!
Det ved vi fra kontrollerne på hospitalet, hvor de kortvarigt tester om hjertet kan tage over selv.

  • 2
  • 0

Et lille regnestykke


Da vi snakker om en højfrekvent impuls, så er den omske modstand hamrende ligegyldig.
Dermed er resten af din udredning det rene vrøvl.

Desuden så snakker vi nok om en puls-effekt i KW klassen. (Mit gæt)
Hvilket overhoved ikke skader i så kort et tidsrum. Medmindre du står lige foran den, stærkt retningsbestemte, antenne.

  • 3
  • 0

Systemet er under test, mon det får lov at blive kommercialiseret hvis det potentielt slår uskyldige ihjel og massedestrurer elektronik i miles omkreds. Det virker som om fanden bliver malet på væggen, før vi kender noget konkret til selve teknikken, kunne vi ikke forholde os til det vi ved, det er et system til at stoppe bilister der ikke ønsker at blive stoppet, er det en god idé? Jeg synes umiddelbart det lyder smart, men selvfølgelig kun hvis det vurderes sikrere end alternativet og ikke bringer uskyldige i fare.

  • 5
  • 1

Hvorfor er den Ohmske modstand ligegyldig ved høj frekvens?
Hvis vores stikkontakter kørte med 10GHz istedet for 50Hz, belaster ovnen så mindre på elnettet ved den samme effekt?
Der vil altid være en belastning i kredsløbet, man kan være så heldig, at de stående bølger passer perfekt lige der hvor belastningen er, så der ikke afsættes effekt, men det samme kan ske i den anden ende, hvor den følsomme elektronik sidder, men det er urealistisk at håbe på.

Jo kortere pulsen er, jo mere skal der til for at skade elektronikken.

Hvis pulsen er kort, er belastningen ikke anderledes end et normalt ESD, som hvis man rører styreboksens stik uden at være afladet.
For at kunne pakke boksen i en normal plastikpose, skal den kunne holde til ESD på et par 1000 volt i en meget kort tid, så det kan styreboksen som minimum holde til.

Hvis der skal sendes med KW, så snakker vi et dedikeret køretøj, kun til dette formål, da man må regne med at skulle ramme køretøjet mange gange, for at ramme de følsomme ledninger.

Selvom antennen er retningsbestemt, så smadrer den stadig alt i den lige linie, plus alle reflekteringerne der kommer når strålen rammer bilen.
Der sker det samme med laser, man kan stadig blive blind af strålen, efter den har ramt 2-3 reflekterende overflader.
Da mobil telefoner og lignende er meget dårligere afskærmet end en bil, må man forvente at der vil være en del følgeskader efter en biljagt, som nævnt tidligere.

  • 1
  • 0

Hvorfor er den Ohmske modstand ligegyldig


Ved frekvenser i GHz og op er induktive/kapacitive "modstande" altdominerende.
Og dem måler du altså ikke med et normalt multimeter.

Jeg kan huske at have set film fra EMP test i firserne. Der opstod så store spændinger at det slog gnister på printkortet.
OK, energiniveauerne fra de tests var nok meget højre end hvad vi taler om her. Men man behøver heller ikke centimeter lange gnister for at ødelægge moderne elektronik.

med KW, så snakker vi et dedikeret køretøj


Nej!
Et energilager der kan generere en kort puls på mange KW kan være i en indkøbskurv.
Der står jo også at prototypen vejer 350 Kg.

Hvor præcist skaderne fra dette "våben" kan kontrolleres, det ved jeg ikke noget om.

  • 1
  • 0

Da forbrydere også vil bruge denne teknologi, vil bilerne efterhånden blive udviklet med en beskyttelse mod det.

Dermed er den slags metoder lidt ligegyldige, og det er bare et spørgsmål om, hvad det næste bliver.

  • 2
  • 2

I gamle diesel biler med mekanisk pumpe, er alle pumper mekaniske, og uden elektronik. Jeg har selv haft en sådan bil, selv laderegulatoren til vekselstrømsgeneratoren var et mekanisk relæ. Det eneste elektroniske var bilradioen, og den kan man nok undvære i en flugt situation.
Men hvad med ældre benzin biler med karburator og mekanisk styret tænding, vil de ikke blot sætte ud i det tidsrum hvor emp'en rammer.
EMP'en kan vel ikke brænde en ældre tændspole af ? Her tænker jeg især på ældre sportsvogne med mekanisk styret tændning.

  • 0
  • 1

Biler med rent mekanisk pumper og tænding.
Og hvor mange af den slags biler er der på vejene idag?
Nok ikke så mange.

Hvis nogen bevist vælger bil for at kunne modstå sådan et "våben", så kan de nok finde en.
Men i den praktiske virkelighed vil det nok være meget få tilfælde.
Og der er jo ingen der har sagt at systemet skulle være perfekt.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten