EU truer med at fjerne fundamentet under Femerntunnelen

EU-Kommissionen er vendt på en tallerken i sin holdning til finansieringsmodellen bag den kommende sænketunnel under Femern Bælt.

Samtidig med at Femernforbindelsen står i første række til uddelingen af EU-Kommissionens Ten-T-støttemilliarder til Europas store infrastrukturprojekter, kritiserer kommissionen nu det ellers indarbejdede koncept, at den danske stat garanterer for de nødvendige lån, som bliver tilbagebetalt efter en række år, fordi projektet reelt finansieres af tunnelens trafikanter.

Den nye kurs kommer, efter at rederiet Scandlines tidligere på året klagede til konkurrence-generaldirektoratet over påstået statsstøtte til den faste forbindelse over Øresund.

Kursen truer ikke Femernprojektets Ten-T-støtte (transeuropæiske transport-netværk), men Danmarks finansieringsmodel.

For nu mener kommissionen, at finansieringsmodellen, der støtter anlæg og drift på de faste forbindelser over Storebælt, Øresund og - med tiden - Femern Bælt, ulovligt statsstøtter økonomisk aktivitet. Hidtil har fortolkningen været, at staten med sine statsgaranterede lån i ryggen på projekterne støttede infrastrukturen.

Det fik på rådsmødet i Bruxelles i går transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) der er lodret uenig i EU-Kommissionens fortolkning af statsstøttereglerne, til at tale med store bogstaver imod EU’s indblanding i finansieringen af de faste forbindelser over Øresund og Femern Bælt.

»På rådsmødet opfordrede jeg kommissionen til at at drøfte spørgsmålet med medlemsstaterne. Vi har behov for at kunne tage alle finansieringsmodeller i brug, hvis vi skal kunne realisere den nødvendige udbygning af infrastrukturen i Europa til gavn for vækst og beskæftigelse,« siger ministeren.

Danmark ikke alene om protest

For selv om det var Danmark, der tog initiativ til at rejse spørgsmålet på rådsmødet i går, står landet ikke alene i sin modstand mod kommissionens nyfortolkning. I andre medlemsstater kan konsekvensen blive, at landene f.eks. ikke længere må investere i baglandsinfrastruktur til havne, fordi det nu også betragtes som ulovlig statsstøtte til økonomisk aktivitet.

»Store infrastrukturprojekter som forbindelserne over Øresund og Femern Bælt har intet med statslig støtte af økonomisk aktivitet at gøre,« fastslår Pia Olsen Dyhr.

»Målet for den danske regering er i alle tilfælde, at Øresunds- og Femern Bælt-forbindelsen skal kunne føres videre uden ændringer af de økonomiske vilkår,« tilføjede ministeren.

Selv om Danmark lige nu er på konfrontationskurs, er vurderingen i ministeriet, at ‘sagen lander som den skal’. For hvis man begrænser staternes mulighed for at anlægge infrastruktur, går det stik imod kommissionens øvrige politik, hvor man i høj grad opfatter infrastrukturen som en forudsætning for vækst.

Og så er der jo det, at det er svært at trække en model tilbage, som for længst er taget i anvendelse på Øresund og Storebælt og er forudsætningen for et af EU-Kommissionens yndlingsprojekter, forbindelsen mellem Danmark og Tyskland.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Og så er der jo det, at det er svært at trække en model tilbage, som for længst er taget i anvendelse på Øresund og Storebælt og er forudsætningen for et af EU-Kommissionens yndlingsprojekter, forbindelsen mellem Danmark og Tyskland."

Hvad svært er der i at trække den model tilbage? at den er i brug på andre forbindelser gør jo ikke at den pr. automatik kan bruges andre steder. Når man ser på hvordan politikere trækker ordninger frem og tilbage skulle det jo ikke volde dem større problemer.

Andet er at ved at ændre fortolkning ændre man forudsætningerne for langtidsplanlægning på infrastruktur, måske for nogle projekter godt( dem som mest er for at en politiker kan klippe en snor over) mens på de fleste vil det hindre udvikling. Så svært er det ikke at trække modellen tilbage, men effekten af det er måske noget rodet og giver en del bøvl.

  • 4
  • 3

......regler der kommer fra et folkevalgt palament. Men regler der kommer fra et overstatsligt embedsværk er jeg gerne fri for, da de ikke udspringer af befælkningernes ønsker.

Europa parlamentet er et Mikey Mouse parlament, der reelt er uden nogen indflydelse, da det er Europakommisionen der udfærdiger og udgiver reglerne.

Man kan konstatere, at studenterhuerne ikke trykker særligt hårdt på på kommisærenes hoveder, når man ser hvor svært de har, ved at forstå det danske realkreditsystem, der til forskel fra de sydeuropæiske bananrepublikkers, ikke belåner ejendomme med større beløb, end der realistisk kan indrives ved et salg, ifald låneren skulle komme i betalingsnød.

Set i det lys er det helt hen i skoven at påstå at den danske model er konkurrenceforvridende, al den stund, at alle indbyderne på Fehmarn opgaven er internationale konglomerater, hver bestående af adskillige entreprenører fra mange lande....herunder også Kina!

  • 7
  • 4

Vil det sige at Danmark ikke mere kan beslutte at ville bygge noget som helst, for som bygherre er det jo dem som betaler, og de kan vel også selv bestemme hvordan betalingen skal foregå. I øvrigt må EU kunne anklages for terror, når de fjerner fundamentet under et byggeri.

  • 5
  • 2

Hvem er bygherre, og hvem betaler? Statsgaranti for lån giver ikke mening, hvis staten er bygherre, el. staten betaler. Det mest rigtige vil naturligvis være, at A/S Sund og Bælt selv garanterer for sine lån, især når lånene bruges til financiering af faste anlæg. Faktisk falder hele idéen med broafgifter til jorden, hvis staten alligevel kan ende med at betale for de faste forbindelser.

  • 0
  • 4

Europa parlamentet er et Mikey Mouse parlament, der reelt er uden nogen indflydelse, da det er Europakommisionen der udfærdiger og udgiver reglerne.

Europakommissionen udfærdiger regler i henhold til beslutninger truffet af EU-landenes regeringer, som repræsenterer landenes folkevalgte forsamlinger. Modsat fx. danske departementschefer er EUs kommissærer politisk udpegede af EU-landenes folkevalgte forsamlinger, og udskiftes hvert femte år. http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/i...

Udover ministerråd kan parlamentet fremsende forslag til kommissionen, og forslag til kommissionen kan udfærdiges som 'European Citizens' Initiative' http://ec.europa.eu/citizens-initiative/pu... .

Jeg må bare konstatere, at danske nyhedsmedier fortsat dækker EU på samme måde, som modstanden mod EF blev dækket frem til folkeafstemningen d. 2. oktober 1972, som dansk dagspresse aldrig har accepteret. Det er trist, at danske journalister åbenbart ikke undervises i, hvordan EU fungerer, men kun lærer argumenter mod EU.

  • 5
  • 7

Det er et projekt med så stor samfundsmæssig betydning at man ikke bare kan overlade det hele til private. Skulle garantien tegnes hos private investorer ville de desuden tage sig godt betalt, og så skulle EU eller den danske stat alligevel gå ind og støtte for ikke at prisen på at benytte forbindelsen enten med tog eller i et bilsæde skal tangere luksusrejser.

  • 1
  • 0

Er hele vensyssel og thy med ikke også på statsgaranti - givet snablen i statskassen kaldet bloktilskud? Det vil da glæde mig om de lærte at klare sig selv ;-)

  • 2
  • 0

"Europa parlamentet er et Mikey Mouse parlament, der reelt er uden nogen indflydelse" Nu lyder du jo som ... Ritt!! :o)

  • 1
  • 1

Hvis Scandlines har klaget til konkurrence styrelsen, så må det naturlige modtræk være, at vi for fremtiden beskatter færgedrift hårdt, naturligvis med en undtagelse for indenlandske forbindelser af hensyn til Køge-Rønne og Århusforbindelsen, og alle de små ø-færger.

Ingen medlidenhed, de skulle have tænk sig om inden de gik ind i en nytteløs krig, hvor eneste formål tilsyneladende er at skabe forhandlingsgrundlag for almisser, den synes jeg ikke at politikerne skal bide på.

Taberen i sådan en krig bliver arbejdspladserne i Gedser, for det vil jo ryge ind under samme lovgivning, Gedser vil uden indgreb kunne bevare sin position, også efter 2021 og det er tilfældigvis også Scandlines der driver den, men de er måske blevet trætte af at drive færgefart?

  • 0
  • 0

Der er i hvert fald også kun hovedrystende tilkendegivelser herfra over Scandlines fremtid, som hermed er fremstillet som særdeles lukningstruet. For begynder private investorer, at sætte den overordnede dagsorden i et højere relief end et lands/fællesskabs interesser, hvor der skilles på, at tingene økonomisk sikres for samfundets og helhedens skyld, - så har man i den grad gået for vidt og savet den gren over man sad på.

  • 5
  • 0

Simpel måde at mindske risiko præmien, og i aller højeste grad i samfundets interesse.

1.semester lærebog på de fleste grunduddannelser ud i samfundsøkonomi.

  • 2
  • 0

Det udstiller problemet med at drive privatisering for vidt. Indtil for nogle år siden hed "Scandlines" DSB Rederi, hhv. DB Fährreederei og var ejet af de to stater i fællesskab, netop fordi infrastruktur betragtes som så vigtig, at den ikke kunne lægges i private hænder, som i princippet efter eget forgodtbefindende kunne vælge hvem de ville have med på færgerne.

At man nu vælger at erstatte en færge-infrastruktur med en tunnel-infrastruktur, ville ikke have været noget problem, hvis færgeselskaberne stadig var ejet af staterne, men politikerne var jo så ivrige efter at privatisere, at de glemte at se sig for og planlægge, hvad de skulle gøre, hvis en dag de skulle træffe en beslutning, som kom på tværs af tidligere beslutninger. Men det er jo heller ikke noget nyt...

  • 1
  • 1

Det er i princippet rigtigt nok. Man kan ikke først gennemføre en markedsgørelse i det ene årti, hvor man lader en privat investor overtage en service på markedsvilkår, for så at smadre det marked med en ny statslig investering i det efterfølgende årti. Principielt er det ikke i orden.

EU-kommissionen og de danske politikere må jo sætte sig ned og blive enige om, hvad man må og ikke må på det her område, men mon ikke private investorer vil tænke sig om en ekstra gang fremover, når de overvejer at købe statslig infrastruktur? I princippet kunne staten jo så om 20 år sælge Femern-tunellen til en privat investor, og så om 30 eller 40 år investere i en tunnellagt Maglev-bane enten parallelt med, eller over Gedser-Rostock. Det er en meget effektiv måde at sætte værdien af tidligere investeringer næsten tilbage til nul på.

Da man i 1908 vedog at anlægge en privatbane fra Kolding til Grindsted (del af TKVJ) skete det på trods af, at man således ødelagde værdien af statens og kommunernes på dette tidspunkt ikke ret gamle investering i en smalsporsbane Kolding-Egtved. Men sådan er der jo så megt, og her var jo kun det offentlige, der ødelagde sin egen investering.

  • 0
  • 1

.......at den 15 km lange lastvognskø som Scanlines ikke kunne levere transport for, her siden torsdag 5.12.2013, ville ikke have eksisteret med en Fehmarntunnel.

  • 2
  • 0

.......at den 15 km lange lastvognskø som Scanlines ikke kunne levere transport for, her siden torsdag 5.12.2013, ville ikke have eksisteret med en Fehmarntunnel.

Det skal du ikke være så skråsikker på, hvis de i Tyskland hører om blæsevejr så lukker de per tradition Femernsundbroen, og når køen når tilbage til Femernbælt, så må man også lukke tunnelen, det er jo ikke et undersøisk parkeringsanlæg vi bygger.

Der forventes jo et gevaldigt trafikspring, og så forslår 30km landevej/parkeringsareal ikke så langt.

http://www.b.dk/danmark/stormen-lukker-fem...

  • 0
  • 0

Hvis private vil lave infrastruktur som de bagefter vil tage sig betalt for at bruge, må de så sandelig også selv finde den nødvendige kapital til konstruktion af deres kasteller.

Jeg som borger vil ikke være med til at garantere at privat investorer skal tjene penge på min/vores SKAT - det er jo en lukket ring, hvor musen konstant vil rende efter osten og aldrig nogensinde nå oste, da investorerne (de private) hele tiden øger hastigheden (prisen) således deres indtjening konstant stiger.

Statens (vi/os) opgave er, i følge min overbevisning, ikke at stå som garant for privates mulighed for indtjening. Derfor bryder jeg mig virkelig ikke om hverken Storebælt eller Øresund broernes finansieringsform, med OS borger som kautionist for deres kasteller.

Både Storebælt og Øresund samt Femern forbindelserne er skam nødvendige for fremtiden, det er ikke sådan jeg ser på det, at de ikke skal/burde være der.

Venlig hilsen Finn R. Hansen

  • 0
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten