EU tillader blyholdige, giftige og kræftfremkaldende vejafmærkninger
Et flertal af medlemslandene i EU har netop vedtaget at tillade brugen af såkaldte blychromater til blandt andet vejafmærkninger og vejskilte. Danmark har ellers forsøgt at udfase netop disse stoffer siden 1990'erne, og i 2000 blev brugen af stofferne forbudt i Danmark.
Det forbud bliver nu tilsidesat af den europæiske tilladelse.
Læs også: Danmark tromlet ned i afstemning om brug af giftig bly i EU
Så når danske bilister kører over gule vejafmærkninger i forbindelse med vejarbejde, eller der slides på danske vejskilte, kan Miljøstyrelsen altså ikke længere garantere, at der ikke slides bly af overfladerne. Bly, som efterfølgende kan indåndes, eller som ender i vores vandløb.
Herefter kan blystofferne ophobes i dyr og mennesker, hvor selv bittesmå mængder bly over tid kan gøre alvorlig skade på menneskers hjerner og nervesystemer.
»EU sender et meget kedeligt signal om, at man ikke mener, at bly vitterligt skal udfases hurtigst muligt. Når det drejer sig om noget så alvorligt som bly, der skader hjernen hos danske børn, er det virkelig hul i hovedet,« siger professor i miljømedicin Philippe Grandjean, der også forklarer, at chromat-delen af blychromat tilmed er kræftfremkaldende.
Tilladelsen til at bruge stofferne gives for de næste fire år til brug i vejafmærkning og syv år i andre industrielle sammenhænge. I alt må der bruges 3000 tons blychromat om året. Danmark var klart imod, da et flertal af de europæiske lande stemte for at tillade stofferne.
Begge tilladelser har mulighed for forlængelse.
Når bly først kommer ud i miljøet, vil det gøre skade lang tid frem, for bly er et grundstof og kan ikke nedbrydes. De valg, vi træffer om bly i dag, vil derfor have betydning langt ud i fremtiden, lyder det fra Philippe Grandjean.
Giftigt selv i små doser
Forskning i blys skadelige effekter er der masser af. Den store opmærksomhed på bly som miljøgift har ifølge Philippe Grandjean også resulteret i en mere dybdegående forskning.
»Den stadig bedre forskning på området beviser, at der ikke er nogen nedre grænse for, hvornår bly skader mennesker. Bly er altså giftigt selv ved ganske små doser,« lyder det fra professoren.
En fransk undersøgelse peger på en klar sammenhæng mellem selv begrænset udsættelse for bly og et fald i IQ-værdien hos børn. Denne sammenhæng er også gældende i Danmark. Philippe Grandjean har, på baggrund af den franske rapport, regnet ud, at blyforgiftning koster Danmark 7,5 milliarder kroner som følge af tabt IQ om året.
Den negative indflydelse på IQ-effekten kan måles allerede fra 15 mikrogram bly per liter blod.
Dansk Industri og Miljøstyrelsen: Der er alternativer
Ifølge Miljøstyrelsen, som er imod tilladelsen, har de europæiske myndigheder RAC og ECHA godkendt ansøgningen om at få lov til at bruge stofferne, fordi der ifølge myndighederne ikke er nogle alternativer til de giftige stoffer. Samtidig vurderer de europæiske myndigheder, at brugen af blychromater ikke udgør nogen risiko for den almene EU-borger.
Men ifølge Dansk Industri passer det ikke, at der ikke er alternativer til de blyholdige farver.
»Vi synes, det er en falliterklæring, at EU nu tildeler en enkelt virksomhed i Europa retten til at distribuere og anvende blychromat-pigmenter, når en enig europæisk malingsbranche mener, der er brugbare og sikre alternativer,« siger konsulent hos Dansk Industri Anette Harbo Dahl.
Hun bakkes op af funktionsleder hos Miljøstyrelsen Magnus Løfstedt, der påpeger, at Danmarks vejafmærkning ikke har fejlet noget, siden man begyndte at udfase bly allerede tilbage i 1990’erne.
»Når nogle lande stemmer for (at tillade bly, red), er det sandsynligvis, fordi landene har nogle standarder for, præcis hvilken farve deres vejafmærkning skal have, som kun kan overholdes med blychromat-pigmenter,« siger Magnus Løfstedt.
Philippe Grandjean fortæller, at chromater generelt er meget kraftige, stabile farvestoffer, der blandt andet ikke afbleges af solen. Det er sandsynligvis derfor, at industrien gerne vil fortsætte med at bruge det giftige stof.
