EU stiller miljøkrav til lastbiler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

EU stiller miljøkrav til lastbiler

Illustration: Sund & Bælt A/S / Miklos Szabo

EU vil nu for første gang EU stille krav til brændstofforbruget i nye lastbiler. Det er resultatet af de forhandlinger mellem EU’s medlemslande og EU-parlamentet, som blev afsluttet natten til tirsdag.

»Det er utrolig vigtigt, at vi nu også får mindsket klimabelastningen fra nye lastbiler, da det er en sektor, der vokser og som indtil nu ikke har været reguleret i forhold til CO2-udledning,« siger Jeppe Juul, transportpolitisk medarbejder i Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse.

Læs også: EU indbringer seks lande for domstol på grund af luftforurening

EU’s nye regler indebærer også brændstofbesparelser, og en ny lastbil købt i 2025 vil spare næsten 150.000 kroner på brændstof de første fem år, mens en lastbil købt i 2030 vil spare op til 450.000 kroner på fem år, skriver Det Økologiske Råd.

Den nye aftale indeholder også incitamenter til at gå over til nul-emissionslastbiler. Når lastbilproducenter bygger nul-emissionskøretøjer, vil de med de nye regler blive belønnet med lempeligere krav til deres konventionelle lastbiler.

»For første gang er der bindende CO2-reduktionsmål for lastbiler på EU-niveau, sammen med en klar tilskyndelse til at bygge nul- og lavemissionslastbiler,« skriver Europaparlamentsmedlem for De Grønne Bas Eickhout på Twitter.

Læs også: EU er et skridt tættere på miljøkrav til lastbiler

Lastbilerne står i øjeblikket for 22 procent af den totale udledning fra transportsektoren i EU og seks procent af EU's samlede CO2-forurening, selv om de udgør blot fem procent af køretøjerne på de europæiske veje.

Medlemslandene og EU-parlamentet er landet på en reduktion, der er lavere end det udspil, parlamentet havde med til forhandlingsbordet. I oktober vedtog EU-parlamentets miljøudvalg at gå videre med et forslag om, at lastbilerne fra 2025 skal udlede 20 procent mindre CO2 i forhold til i 2019 og 35 procent mindre i 2030.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der står reduktion af CO2-udledning - ikke forbrug af brændstof.

reduce emissions of carbon dioxide (CO2) from new trucks and buses by 30 percent by a 2030

  • 1
  • 1

Det er da nemt nok.
Sæt små motorer i lastbilerne og kør langtsomt.

Selve forholdet mellem brændstof og CO2 er det svært at ændre ret meget ved, da de moderne motorer brænder olien så godt som de nu kan i sådan en konstruktion.

Hvis virkningsgraden skal op på disse motorer skal vi over i Co Generation, hvor udstødningen fra motoren driver en dampmaskine, eller Stirlingmotor, eller noget helt tredie.
Men det bliver ikke billigt, og det er den absolut vigtigste parameter på alt, i vores samfund.

  • 1
  • 3

Jørgen - hvordan?

På en sugemotor er indsugningstakten en energiforbrugende takt.
Med en turbo høster man noget energi i udstødningen, som ellers ville være tabt. Denne energi bruges til at lave ladeluft,som gør indsugningstakten arbejdsproducerende.
Det må være godt for virkningsgraden.
En ladeluftkøler fjerner noget af den energi turboen har hæstet.
Det må være skidt for virkningsgraden.

  • 0
  • 2

En ladeluftkøler fjerner noget af den energi turboen har hæstet.
Det må være skidt for virkningsgraden.


Det afhænger fuldstændigt af, om den lavere temperatur på luften muliggør andre tiltag, som øger virkningsgraden (tilstrækkeligt til at modvirke effekttabet i intercooleren). Det kunne f.eks. være et højere kompressionsforhold.

Så du kan ikke se isoleret på intercooleren og tro, at du kommer til en brugbar konklusion.

  • 2
  • 0