EU: Slut med 'nøgenscannere' i lufthavnene

Kropsscannere, der benytter røntgenteknologi, er nu forbudt i europæiske lufthavne. Det er resultatet af en ny lovgivning fra EU-Kommissionen, der dermed dømmer de såkaldte 'nøgenscannere', der bliver brugt i USA, ude.

I den nye lovgivning forbydes scannerne med røntgenstråling 'for ikke at risikere at sætte borgernes helbred og sikkerhed på spil', lyder det i en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen.

Røntgen-kropsscannere bruger ioniserende stråling, der bliver reflekteret af kroppen, og eventuelle genstande gemt på den, og konverteret til et billede. Men strålingen har i andre sammenhænge vist sig at skade dna'et og forårsage kræft.

Selvom strålingen fra 'nøgenscanneren' er meget lille, ifølge det amerikanske Transportation Security Administration, TSA, svarende til den mængde stråling, som en person får ved to minutters flyvning, så er der blandt eksperter stor uenighed om, hvorvidt det vil kunne være med til at give flere kræfttilfælde, hvis teknologien bliver brugt til screening i lufthavnene - og det er dette hensyn til passagerernes helbred, der får EU til at forbyde den type af scannere.

Må bruge millimeterbølger

Med det nye direktiv erkender EU-Kommissionen, at kropsscannere er en effektiv måde at screene flypassagerer i lufthavnen inden en flyrejse. Derfor er det også kun røntgen-kropsscanneren, der ikke når listen over godkendte screeningsprocedurer.

En type af screening, der er godkendt, er kropsscannere med millimeterbølgeteknologi. Scanneren bruger millimeterbølger, der ligger i frekvensområdet mellem mikrobølger og infrarøde stråler, og nogle foretrækker millimeterbølgeteknologien, fordi den også skulle virke mindre krænkende for passagerernes privatliv end 'nøgenscannerne'.

Det er tilladt for EU-medlemslande at bruge disse og andre sikkerhedsscannere til at screene passagerer og erstatte eksisterende sikkerhedssystemer i lufthavne, hvis de følger de betingelser, der bliver udstukket af EU i den nye lov for at sikre EU-borgernes rettigheder.

De retningslinjer, der skal benyttes ved brug af kropsscannere, er blandt andet, at scannerne ikke må gemme, genkalde, kopiere eller printe de billeder, den laver.

Passagerer skal kunne sige nej til scanning

Analytikeren, der gennemgår billederne fra scanneren, skal desuden sidde et andet sted end der, hvor scanningen finder sted, og billederne fra scanningen må ikke forbindes til specifikke screenede personer. Passagererne skal også have informationer om, under hvilke betingelser sikkerhedsscanningen finder sted, og de skal have mulighed for at nægte at medvirke til kropsscanningen og i stedet blive screenet på en anden måde.

Kropsscannerteknologien kan bruges til hurtigt og effektivt at scanne flypassagerer i lufthavne og kan finde både metalliske og ikke-metalliske genstande. Teknologien har potentiale til kraftigt at kunne reducere behovet for manuel screening af passagerer, lufthavnspersonale og flypersonale.

Dokumentation

EU-Kommissionens pressemeddelelse

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er som ikke længere siden end i foråret at der stod i informationen til passager i visse engelske lufthavne at man ikke kunne nægte at gå ind i en af disse skannere uden at blive nægtet adgang til sin flyvning. Så det er klart positive toner fra EU.

Næste spørgsmål: Hvad er helbredsudfordringen med millimeter skannerne?

Og nej, jeg er ikke interesseret i producentens udtalelser, ej heller eventuelle skjulte lobbyisters mening, men derimod information fra folk der ved noget om emnet.

  • 0
  • 0

Jeg synes det er uheldig at lufthavnen nu bliver fratage en god teknologi, til at undersøge folk med.... trods alt vil du helst scannes eller have alt tøjet af ? og det tage jo også længere på den gamledags metode... så en masse tid bliver spildt og sikkerheden falder

  • 0
  • 0

En af de ting jeg hader mest ved at flyve er security check. Jeg synes det er frygteligt irriterende. Af med bælte og ur o.lign., af med jakke, op med den bærbare computer osv. Specielt synes jeg det er irriterende at skulle hive computeren ud af tasken - hvorfor kan de ikke scanne computeren inde i tasken, som de gjorde førhen?

Den scanning de snakker om i artiklen - hvad er det? Er det når man går igennem den der "port" eller hvad?

  • 0
  • 0

Artiklen skriver ikke noget om, at røntgenscannere allerede er i drift i lufthavnene i EU eller om det er et forhåndsforbud - er der nogen der ved om de allerede bruges i lufthavnene ?

Er det af sikkerhedsgrunde, at vi ikke får noget at vide om hvor passagerer går igennem de her scannere i lufthavnene.

Røntgenbestråling er noget skidt - uanset "lovede" dosis - så, at vi ikke risikerer bestråling allerede inden flyveturen er kun positivt. Så mangler vi bare at vide om der er helbredsfarer ved milimeterbestråling...

  • 0
  • 0

Artiklen nævner, at den røntgenstråling passagererne udsættes for ved kropsskanningen svarer til ca. den stråling, man udsættes for i løbet af 2 minutters flyvning. Hvis det er rigtigt er det jo helt ude af proportion at anvende argumentet om risikoen ved strålingen i diskussionen. Er der nogen, der har indsigt på området?

  • 0
  • 0

Hvor længe endnu skal vi generes og betale til dette system. Nu er der gået 10 år siden 9/11 og der er sket ændringer i de mange undersøgelser. Masser af passagerer rejser hele tiden og er ikke en sikkerheds risiko. Det var jo i øvrigt ansatte, der nedlage World Trade centeret! Og Amerikanerne lod jo de supekte personer rejse ud af USA uden hindringer medens alle, der skulle rejse ind blev blokeret i 4 dage?

  • 0
  • 0

Jeg har lige været en tur i USA og prøvede en sådan helkropsscanner to gange. Det var meget ubehageligt og nedværdigende - og sikkert også skadeligt. Det er almindeligt anerkendt blandt eksperter at udsættelse for ioniserende stråling bør begrænses mest muligt af hensyn til helbredet. Jo mere vi eksponeres des flere effekter, og der er ingen sikker grænse. Derfor holder det nævnte argument for uskadeligheden ikke. Sikkerhedsforanstaltningerne i lufthavnene er gået over gevind og er også blevet en stor økonomisk byrde. Der skal meget til, før jeg tager til USA igen.

  • 0
  • 0

Ved sidste besøg i Hamburg lufthavn havde de to styk af de omtalte scannere, som man frivilligt kunne vælge at bruge istedet for den normale sikkerhedskontrol. Da vi ankom om aftenen var der ikke personale ved udstyret, så fik ikke mulighed for at udstille mig selv i en sådan :)

  • 0
  • 0

Røntgenscanner i drift ?

Artiklen skriver ikke noget om, at røntgenscannere allerede er i drift i lufthavnene i EU eller om det er et forhåndsforbud - er der nogen der ved om de allerede bruges i lufthavnene ?

Jeg ved ikke om Røntgenskannere bruges i EU. Men nøgenskannere er i brug. Jeg var udsat for en i Amsterdam. Jeg nægtede at gå ind i den. Damen blev ret sur og forlangte at få at vide hvorfor. Jeg sagde privatlivshensyn. Hvorefter hun fortalte, at de ikke var farlige som de amerikanske og at jeg så skulle gå igennem metaldektoren og undersøges af to sikkerhedsfolk og at det var metaldektoren som var farlig og ikke skanneren.

Så tænker man jo, at hvis metaldektorer er så farlige, hvorfor har de så ikke sagt det noget før?

  • 0
  • 0

Hvad er der gang i. Hvor er der folk der bare har et minimalt kendskab til hvad de udtaler sig om.

Der er næppe nogen der STRITTER imod, at tandlægen ønsker et billede af tanden der gør ondt!!! Anvender han så et moderne anlæg der udsætter patienten for 10 gange mindre røntggfenstråling end hvad man benyttede tidligere .......

Er det farligt. Gu er det ej. KUN hvis man udsættes for det gentagne gange og helst kontinuerligt i hverdagen.

Så bliver der pludseligt råbt op om metaldetektorens farlighed. INGEN drømmer om at folks kæreste eje MOBILTELEFONEN er LLaaaAAAAaaangt farligere. Der er dog mængder af folk der postulerer at de er ufarlige.

Tag lige en tissepause og tænk på sagerne inden I hyler op. Det er godt nok tæt på man får varm mad i munden for anden gang med det samme måltid.

AT elektromagnetisk udstråling (ikke bare STRÅLING) påvirker elektronbaner og dermed de kemiske bindinger mellem atomerne i molekylstrukturerne kan ikke undgås. En ladning påvirkes altid af et magnetfelt der skabes af en anden ladnings bevægelse. Det er en naturlov intet kan modbevise. Er påvikningen blivende, kan det muligvis (men lagtfra altid) medføre uønskede resultater og sågar sygdomsforekomster i kraft af unormale aktiviteter.

  • 0
  • 0

Jeg synes det er uheldig at lufthavnen nu bliver fratage en god teknologi, til at undersøge folk med.... trods alt vil du helst scannes eller have alt tøjet af ? og det tage jo også længere på den gamledags metode... så en masse tid bliver spildt og sikkerheden falder

Pladder.

Lufthavnene er blevet frataget en teknologi. Men de har stadigvæk mulighed for at bruge den anden. Så der er ikke noget problem her, altså godt for lufthavnene.

Passagerene har fået ret til at sige nej til kropsskanning. Dette betyder IKKE at kropsscaningen er forbudt for alle. Det betyder derimod at vi har et frit valg.

Dem der ikke har noget mod det, kan komme gennem den hurtige kø med kropsscanner. Altså godt for dem.

Og os, som ikke bryder os om at stå nøjen forand en fremmed, bare for at komme med et fly, vi har ret til at sige nej, og blive kontrolleret på anden måde. Altså godt for os.

Med andre ord, godt nyt for alle.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten