EU slår et slag for flere energibesparelser

Illustration: Teknologisk Institut

At energibesparelser skal i højsædet, var et centralt budskab fra EU-Kommissionen, da den i sidste uge sendte ikke mindre end 1.000 sider rapporter og analyser ud til (energi-) verden i form en såkaldt vinterpakke.

Pakken indeholder forslag til, hvordan EU-landene skal komme videre ad den grønne vej efter 2020 inden for energieffektivitet, vedvarende energi og design af et forbrugervenligt energimarked.

Og de fire direktivforslag og fire forordninger i pakken skal over de kommende to et halvt år forhandles mellem Europa-Parlamentet og medlemslandene.

Energibesparelser skal ifølge kommissionen boostes via en bindende målsætning om, at landene tilsammen skal nå en spareprocent på 30 i 2030.

Dermed fylder man hullet ud efter det hidtil gældende besparelsesmål, som ikke rakte ud over 2020, og som i øvrigt ikke var bindende hverken for EU eller medlemslandene.

Fordeling af besparelserne mellem de enkelte lande sker ved, at landene melder deres egne effektivitetsmål ind. De indmeldte mål bliver ikke bindende.

Mål er mindre ambitiøst

Selve målet – som kommissionen strammede fra 27 til 30 pct. – er dog lidt mindre ambitiøst, end det lyder, idet udgangspunktet for beregningen af de 20 og 30 procent er en fremskrevet baseline fra 2007 af bruttoenergiforbruget i EU og altså ikke et konkret, historisk udgangsår.

Hvis man i stedet regner det ud fra 2005-forbruget, så svarer de 30 pct. kun til en absolut reduktion på 22 pct. i 2030 i forhold til 2005.

Forslaget fra kommissionen forlænger samtidig et konkret krav til landene om, at de hvert år skal reducere deres slut-energiforbrug med 1,5 pct. i forhold til året før.

Illustration: MI Grafik

Inde under besparelseshatten hører også et direktiv om bygningers energimæssige ydeevne.

Her er der opstramninger at finde omkring fælles beregningsmetoder, krav om, at landene udformer en renoveringsstrategi for ældre bygninger, og at nye bygninger skal gøres klar til såkaldt smart energy med ladestandere til elbiler og i større bygninger mulighed for at overvåge og styre forbrug.

Klare signaler til branchen

Fra miljøorganisationen Det Økologiske Råd kalder civilingeniør Søren Dyck-Madsen det positivt, at kommissionen har strammet spare­målet og er gået op til 30 pct.

Han peger dog også på, at hvis kommissionens sparekrav øges, så vil dette automatisk kunne øge andelen af vedvarende energi og give en endnu større drivhusgas­reduktion:

»Men vi er glade for, at målet nu er bindende, og at man har forlænget målet om 1,5 pct. besparelse om året efter 2020, ja, faktisk helt frem til 2050. Det giver producenter og markedet et klart signal om, hvad vej udviklingen skal gå,« siger han og tilføjer, at Det Økologiske Råd gerne havde set, at delmålene for landene også var blevet gjort bindende.

Ifølge Søren Dyck-Madsen er opfyldelse af det nye 30-pct. mål ikke nogen kæmpeopgave rent teknisk, men det vil kræve politisk handling i form af – blandt andet – lovgivning og tilskud, samt at man sørger for tilstrækkelig viden hos håndværkere, producenter og ingeniører i enkelte lande.

Omstilling på to ben

Hos brancheforeningen Dansk Byggeri er chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen også begejstret for det bindende mål og for, at kommissionen lægger så stor vægt på energieffektivisering. Hun håber, at det vil smitte af på de danske politikere:

»I Danmark har vi traditionelt stor fokus på udbygning med vedvarende energi og på smarte energi­systemer og glemmer ofte, at en omstilling skal stå på to ben – nemlig udbygning med vedvarende energi og energibesparelser,« siger hun.

Hun er også glad for, at direktivforslaget kræver, at landene skal tænke i energirenovering, og at kommissionen fortsat vil kræve en decideret renoveringsstrategi:

»65 pct. af den danske bygningsmasse er fra før 1980 – og fra før der fandtes energikrav, så her er der store potentialer for energibesparelser. Det vil der også være i andre EU-lande, hvor mange fik stillet energikrav til bygninger endnu senere. Så jeg håber, at vi nu kan få udformet en ny renoveringsstrategi, blandt andet på baggrund af det initiativkatalog, som branchen udarbejdede i 2013,« siger Camilla Damsø Pedersen.

Læs også: Ny kæmpe EU-klimaplan skal stække Putin og skabe 400.000 jobs

Chefkonsulenten peger på, at det drejer sig om at finde den optimale balance mellem besparelser og udbygning med vedvarende energi – og henviser til en rapport fra Aalborg Universitet, der konkluderede, at det er optimalt at spare 40 pct. på varmeforbruget i bygninger.

I bygningsdirektiv-forslaget kædes energianlæg på bygninger fortsat sammen med bygningens energimæssige formåen – altså at solceller på taget skal kunne give højere energimærke, hvilket vi også har diskuteret herhjemme.

Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd er kritisk over for sammenkædningen:

»Vi mener, at bygningens formåen og en eventuel energiproduktion skal adskilles – i hvert fald i lande med så meget central produktion af vedvarende energi, som vi har i Danmark. Udmeldingen i direktivforslaget ser desværre ikke ud til at gøre det lettere for os at få lov at adskille bygning og energiproduktion i en dansk udmøntning, sådan som der efterhånden er enighed om herhjemme,« siger han.

Langt fra målet?

I Danmark har vi indtil videre klaret at opfylde sparekravene fra EU via de frivillige energispareaftaler, som politikerne har indgået med energiselskaberne og som har været udsat for en del kritik for at være for givtige for selskaberne.

For tiden forhandler energiselskaber og politikere om udformningen af en ny spareaftale frem til 2020.

Her lover selskaberne at finde og realisere en vis mængde besparelser årligt, mod at de til gengæld kan opkræve omkostningerne til dette arbejde hos forbrugerne.

Hvordan Danmark vil opfylde sine fremtidige energispare-forpligtigelse efter 2020 skal afgøres i forbindelse med en ny energiaftale, som regeringen kommer med et udspil til i 2017.

Læs også: Energi får stærkt fokus i EU's kæmpeplan

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I Danmark er det vel blot at fortsætte med de energibesparelser vi kender i de seneste 10 år. Men i det sydlige Europa benytter de jo stadig enkelt lag glas i vinduer og de kender ikke ret meget til isolering i mur og tag, som jo isolerer mod kulde som mod varme, så her er meget at hente ved massiv information. Dermed kommer energi besparelser. (De sjusker med aircondition)

  • 1
  • 0

De flere energibesparelser, konverteringer og teknologi gør, at det kan være svært for alle i branchen at følge helt med og det giver jo en mulighed for nye der har en drøm om at starte deres eget, at udleve den drøm! Håndværkere som vi snakker om i dette tilfælde har endda gode muligheder med diverse onlineportaler som byggetilbud.dk til at udvide deres netværk og blive etableret på markedet.

Endvidere, så et grønne samfund lyder ikke som en dårlig ting, så ja det er irriterende de ændrer hele tiden.. Men måske er det for det bedste.. For den verden vi lever i altså?

  • 0
  • 0

Hvis det kan stoppe EU i at regulere lyset på biler og støvsugeres effekt ville meget være vundet. Sådanne signaltiltag øger ikke tilliden til at det er noget de virkelig vil. Når de sætter krav til bilers energiforbrug, kunne de vel også sætte krav til kraftværkers effektivitet, både for vind og fossiler.

  • 6
  • 2

Dertil kommer at EU-lovgivngen støtter varmepumper med spf så lav som 2.5. Derudover er der fortsat meget stor forskel mellem teoretisk og reel effekt både på varmepumper og egentlig aircondition

Så der er rigtig meget at komme efter her ud over bedre isolering af bygninger i store dele af EU.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten