EU skal arbejde hårdt for at nå klimamål i 2030 og 2050

Frem mod 2050 skal EU’s medlemslande kæmpe hårdt for at nå klimamålene. Mellem 2020 og 2030 skal udledningen af drivhusgasser reduceres med 1,5 pct. pr. år, og mellem 2030 og 2050 skal udledningen reduceres med mellem 3,3 og 4,6 pct. pr. år. Indtil nu har den årlige reduktion været på 1 pct. om året. Det står klart efter offentliggørelse af ny rapport.

Læs også: Global CO2-udledning stagnerer

EU er ikke langt fra at nå klimamålene for 2020. Men det hårde arbejde begynder først derefter.

Her ses udviklingen over EU's udledning af drivhusgasser. Især efter 2030 skal udledningen reduceres kraftigt for at nå klimamålene i 2050. Men allerede nu er der behov for handling: Hvis vi fortsætter som hidtil når vi end ikke målet i 2030 (Kilde: Den Europæiske Revisionret). Illustration: Den Europæiske Revisionret

Højere ambitionsniveau - også for Danmark

EU’s mål frem til 2050 er at reducere drivhusgasudledningen, forbedre energieffektiviteten og øge andelen af vedvarende energi. Der er allerede sket meget på området – men langt fra nok. 79 pct. af drivhusgasudledningen i EU kommer hovedsageligt fra fra produktionen af energi på fossile brændsler.

Derfor er det vigtigt, at EU har fokus på at ændre måden, hvorpå vi producerer elektricitet og varme. Og det er vigtigt at sætte ambitionsniveauet op.

»Landene kan få svært ved i det hele taget at nå i mål, hvis man ikke tager de nødvendige tiltag. Der er behov for en mere ambitiøs tilgang fra EU's side, så der faktisk bliver taget højde for den teknologiudvikling, der finder sted. Lige nu foregår der i EU-Parlamentet en voldsom diskussion omkring, om vi skal hæve målene for vedvarende energi,« siger Dansk Energis vicedirektør, Anders Stouge.

Han fremhæver især to områder, hvor det er nødvendigt at sætte ind for at nedsætte udslippet af drivhusgasser.

»Vi skal være ambitiøse til at løse problemstillingen på forbrugssiden i særligt bygninger og transport. I bygninger skal vi væk fra olie og gas og over i varmepumper og el i fjernvarmen. På transportsiden skal vi være ambitiøse på at omstille den måde, vi transporteres rundt på. Der skal vi meget hurtigere gå over til at bruge el.«

Anders Stouge påpeger i den forbindelse, at Danmark skal blive bedre til at gøre en indsats på transportområdet.

»Vi kører tilsyneladende den anden vej med de seneste afgifter på biler. Vi ender jo med at blive et museum for gamle, fossile biler i Danmark.«

Nødvendigt at tilpasse sig

Ligegyldigt hvor meget EU’s medlemslande formår at reducere drivhusgasudledningen, er det nødvendigt for landene at tilpasse sig det skiftende klima. Med en temperatur, der er 1 grad højere end før den industrielle revolution, påvirker klimaforandringerne allerede miljøet, samfundet og økonomien. EU anbefaler allerede nu medlemslandene at udtænke en tilpasningsstrategi.

Læs også: Dagens gode nyhed: Verdens lande er blevet rigtig gode til at spare på energien

»EU er nødt til at mindske drivhusgasemissionerne og tilpasse sig klimaændringerne. De aktuelle prognoser viser, at det vil kræve yderligere fremskridt at nå 2030-målene og 2050-målsætningerne for mindskelse af drivhusgasemissionerne. Det vil også være en stor udfordring for EU og medlemsstaterne at forudse og planlægge tilpasningen korrekt, så de kan reducere behovet for på et sent tidspunkt at skulle reagere på hændelser, hvilket ville koste mere,« siger Phil Wynn Owen, medlem af Den Europæiske Revisionsret og ansvarlig for analysen i en pressemeddelelse.

I slutningen af dette århundrede vil klimaet have ændret sig og være betydeligt anderledes end det klima, der var i 1961-1990. Selv hvis den globale temperaturstigning kan holde sig under 2 grader, vil der i nogle områder være markant højere temperaturstigning.

Det er ikke et krav fra EU's side, at medlemslandene skal udtænke tilpasningsstrategier.

Mere samarbejde

I rapporten står det klart, at det er nødvendigt at få medlemslandene til at arbejde sammen om energi- og klimaforandringer, da beslutninger i ét land kan påvirke beslutningerne i et andet. Inden for EU efterspørger ophavsmændene af rapporten derfor et effektivt system, der håndterer og overvåger energi- og klimatiltag landene imellem. På nuværende tidspunkt er der for mange infrastrukturelle og juridiske udfordringer til, at landene har et effektivt samarbejde over grænserne.

Rapporten, der har titlen »EU action on energy and climate change« stammer fra Den Europæiske Revisionsret, der beskrives som »EU’s finansielle vagthund« og skal revidere EU’s finanser. Revisionsretten holder som udgangspunkt øje med EU’s politikker, specielt inden for vækst og beskæftigelse, offentlige finanser, miljø og klimaindsats.