EU-rapport: Afgifter sænker forbruget af usunde fødevarer

Forbruget af fødevarer med meget sukker, salt eller fedt falder markant, når der bliver indført afgifter på de usunde varer. Det skriver Berlingske på baggrund af en ny rapport fra Europa-Kommissionen, der belyser effekten af afgifter på usunde fødevarer, som en række europæiske lande har indført i et forsøg på at bekæmpe fedme og livsstilssygdomme.

Danmark er ikke længere at finde blandt de lande, idet SRSF-regeringen i 2012 afskaffede den fedtafgift, som VK-regeringen indførte blot et år forinden, fordi afgiften viste sig at være administrativt besværlig at håndtere og kunne påvirke beskæftigelsen negativt.

Læs også: Analyse: Derfor slap vi alligevel af med fedtskatten

Hos Lægeforeningen anser man EU-rapporten for et udtryk for, at det var en forhastet beslutning at afskaffe fedtafgiften og sløjfe den planlagte sukkerafgift.

»Det er et positivt budskab, at man er i stand til at begrænse salget af usunde fødevarer ved hjælp af afgifter. Derfor var det ærgerligt, at man var så hurtig til at afskaffe den, før man nåede at se sundhedseffekterne af den. Dem kan man selvfølgelig først se efter en længere årrække, men jeg er ikke i tvivl om, at det vil gavne sundheden, og at afgifter bør være del af en samlet politik for at gøre de sunde valg lettere for folk,« siger formanden for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, til Berlingske.

EU-rapporten påpeger imidlertid også, at afgifterne kan få forbrugerne til i stedet at købe andre, lignende produkter uden afgifter. Derudover er de sundhedsmæssige effekter endnu ukendte, idet afgifterne først er indført i de senere år.

Flere administrative byrder

Rapporten fremhæver en række nyere eksempler på afgifter på usunde fødevarer i europæiske lande. Finland har eksempelvis i 2011 indført afgifter på slik, chokolade og is. Ungarn har samme år indført afgifter på sodavand og chips, og Frankrig har i 2012 indført afgifter på drikkevarer med sukker eller kunstige sødemidler.

Rapporten viser også en række effekter af afgifterne på fødevaresektorens konkurrenceevne i de undersøgte lande. Resultatet er blandt andet, at afgifterne medfører flere administrative byrder. Den nøjagtige indvirkning på indtjening og beskæftigelse er uvis, men der er ifølge rapporten tegn på, at disse kan blive påvirket negativt. Rapporten fremhæver også et estimat fra Dansk Erhverv, som i 2012 konkluderede, at fedtafgiften ville have kostet 1.300 job, primært i detailhandlen, hvis den var blevet permanent.

Læs også: Fedtafgiften begrænser salget af smør og småkager

Den nye rapport får således ikke Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, til at overveje at genindføre afgifterne.

»Det er en spændende analyse, og den underbygger de politiske argumenter, vi havde for at droppe afgifterne, nemlig at de administrativt var helt umulige at håndtere, og at de kunne koste noget i en vanskelig økonomisk og beskæftigelsesmæssig situation. Min fornemmelse siger mig, at det var det rigtige at gøre,« siger han til Berlingske.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I eftermiddag var jeg på indkøb i et lokal SuperBest supermarked, hvor jeg bl.a. købte nogle snacks.

En pose Kims chips kostede kr. 21,95, og var på tilbud til kr. 49 for tre poser. En bakke med 500 g. blåbær fra Tyskland kostede kr. 20, og en bakke med 1 kg. nektariner kostede kr. 15. I det tilfælde var chips dyrest, omend de billigste chips kostede kr. 10 for en pose. Tre røde pebre koster også kr. 10, mens en pose med 1 kg. gulerødder kan købes for kr. 12. Det antyder, prisen næppe er eneste el. vigtigste faktor.

For mit vedkommende har smag og holdbarhed også indflydelse. Desuden har det indflydelse, at det er mere overskueligt at spise en pose chips end fx. en bakke blåbær el. en bakke nektariner. Når jeg køber frugt i stedet for chips, er det normalt, at nogle frugter rådner, før jeg får dem spist.

  • 5
  • 3

@Børge Jensen Prøv at lave en tilsvarende analyse for pris per vægtenhed tørstof. Jeg er dog enig i, at en pose chips eller slik kan man spise på vej ud til sin bil, hvorimod det er lidt mere vanskeligt, at håndtere frugt. Måske skulle vi overveje at gå med personligt drop; det ville jo helt løse problemet med nassede hænder, madlavning og lignende.

  • 3
  • 3

Var det største problem ikke, at fødevarer generelt i den billige ende blev hævet, fordi begge afgifter ramte bredt? Dermed blev leveomkostningerne hævet generelt for den gruppe, som ikke havde råd til at købe sundere madvarer. Det synes jeg egentligt var problematisk i sig selv, og helt sikkert et sundhedstegn at de blev fjernet igen.

Ellers lever USSR da ikke langt væk, hvis staten mener den skal være formynder, og ikke til for borgerne...

  • 10
  • 4

Ellers lever USSR da ikke langt væk, hvis staten mener den skal være formynder, og ikke til for borgerne...

Det helt uforståelige er jo at vore nabolande har en lav fødevaremoms, hvor vi brandbeskattede danskere betaler højeste sats. Ekstra afgifter af enhver form vil blive ædt op af administration hos både myndigheder og erhvervslivet. Det der ville virke for også de mindre bemidlede, ville netop være en generell lavere fødevaremoms. Diktarorspirene skal så holde snitterne for sig, folk kan godt finde ud af hvad det har råd til. Lempelse af "mindst holdbar til" vil mindske madspild og priserne.

Nåh ja, USSR var jo berygtet for at lade landbefolkningen sulte...

  • 3
  • 5

Måske man først skulle prøve at definere sunde og usunde fødevarer? Jeg mener er det varen i sig selv der er usund eller er det mængden af den. Det er blevet et modeord og en hype at udnævne det ene og det andet til sundt eller usundt, helt uden nogen kritisk eftertanke. Måske tager jeg fejl, og vil da gerne høre om nogle af læserne har nogle gode definitioner og argumenter for dem.

  • 11
  • 2

En hurtig tommelfinger regel er at produkter med højt energi indhold per 100g typisk er mere usunde end produkter med lavere energi indhold.

Sundt: Kål, løg, grønsager. Usundt: Chokolade, slik, pomfritter, fastfood.

  • 6
  • 3

ekstra afgifter og skatter på usunde varer giver bare endnu dyrere varer generelt - og folk der køber ringere fødevarer.... vi er kendt i de sammenhænge i danmark som købere at de værste discount produkter af laveste kvalitet....

hvis man som politiker endelig vil gøre noget med differenciering af sundt/usundt - så fritag "sundt" helt for afgifter... man kunne også gøre det i produktionsledet - fritag producenter af "sunde" ting for afgifter og skatter.

  • 1
  • 0

Lad nu borgerne bruge deres hoved.

Fjern moms og afgifter - HELT. Statens drift skal finansieres gennem skatten, ikke gennem folks forbrug af skadelige og usunde ting.

Og lad så folk selv bestemme om de vil have hamburgere eller blegselleri.

  • 10
  • 0

Hvis der lægges afgifter på sukker og fedt, hvad vil producenterne så putte i maden i stedet?

Der skal jo nok være de producenter som vil sælge deres vare på lavere pris og går i gang med at lave "freak-mad". Der bruger tilsætningsstoffer for at kunne omgå afgifterne.

Og hvad vil så de sundhedsmæssige konsekvenser af denne substituering, være? Flere kræfttilfælde f.eks.? Og hvem ville opdage sammenhængen?

Lad mig nu selv bestemme hvad jeg vil spise og drop det formynderi.

  • 3
  • 0

Usundt: Chokolade, slik, pomfritter, fastfood.

Chololade er ikke usundt, hvis det er Mørk chokolade, i de rigtige doser! Samme gælder rødvin, øl, kaffe og meget andet 'usundt'.

Problemet er ikke lidt sukker eller fedt - problemet er overforbrug - og det kommer vi ikke uden om med skatter og afgifter - vil folket have cola, skal de nok få det! Også selvom det bliver den billige, kræftfremkaldende udgave.. suk..

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten