EU-rapport advarer: Miljøtilstanden er forværret

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Vi har brug for handling, og det haster: Hvis Europa fortsætter som i dag på miljøområdet frem mod 2030, vil naturen blive forringet, ligesom forureningen af luft, vand og jord vil stige.

Det er en af hovedpointerne i den netop offentliggjorte miljøtilstandsrapport fra det Europæiske Miljøagentur, der tegner et dystert billede af miljøet i Europa.

»Europas miljø har nået et vendepunkt. I de næste ti år har vi en snæver mulighed for at opskalere foranstaltningerne med henblik på at beskytte naturen, mindske virkningerne af klimaændringerne og radikalt reducere vores forbrug af naturressourcer. Vores vurdering viser, at der er sket fremskridt på nogle områder, men ikke tilnærmelsesvis nok til at nå vores langsigtede mål,« siger miljøagenturets adm. direktør Hans Bruyninckx i en pressemeddelelse.

Miljøudviklingen i Europa er ikke blevet forbedret, siden miljøagenturet udgav den sidste tilstandsrapport i 2015. Fremskridtene halter især, når det kommer til beskyttelse og bevarelse af den europæiske biodiversitet og natur.

Men udviklingen går heller ikke stærkt nok, hvis man kigger på drivhusgasudledninger, industriemissioner, affaldsproduktion, energieffektivitet eller andelen af vedvarende energi, lyder det i rapporten.

Artiklen fortsætter efter tabellen.

Oversigt over hidtidige tendenser, perspektiver og udsigter med hensyn til at opfylde politiske målsætninger i EU. Illustration: Det Europæiske Miljøagentur

Løbet er allerede kørt for at nå EU’s mål for miljø og bæredygtighed i 2020, og fortsætter tendenserne som nu, vil vi heller ikke nå de mere langsigtede mål for 2030 og 2050.

Europa-Kommissionens næstformand Frans Timmermans mener, at rapporten kommer på det helt rigtige tidspunkt: Nemlig få dage efter, at den nye Kommission satte sig i stolen. Han tror på, at rapporten vil blive en drivkraft på det grønne område.

»I de næste fem år vil vi etablere en helt ny forandringsdagsorden, indføre nye rene teknologier, hjælpe borgerne med at tilpasse sig skiftende erhvervsmønstre samt skifte til renere og mere effektive mobilitetssystemer og mere bæredygtige fødevarer og landbrug,« udtaler han i pressemeddelelsen.

Rapporten bliver officielt præsenteret i Bruxelles kl. 15 i dag.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Atomkraft opfylder alle punkterne i ønskelisterne for den miljø og klima rigtige energiforsyning.

Der er ingen forurening med CO2, giftige gasser og partikler.

Alle restprodukter / affald opsamles og håndteres

Det fungere 24/7, så intet behov for at brænde fossile brændstoffer og biomasse som back-up.

Atomkraft fylder ingenting, dvs at hele Damarks energiforsyning med 10-15 atomreaktorer kan stå på eksisterende krafværker.

Resourceforbruget er mindst da atomkraft har en EROI bedre end 75:1.

Atomkraft har længst levetid af alle anlæg, med minds 60 års drifttid og kan levetidsforlænges til 80-100 år.

Alle påstande om høj pris, farlighed, og manglende flexibilitet, er lodrette løgne, og der er absolut ingen videnskabelig eller statistisk bevis for disse påstande.

  • 11
  • 11

Atomkraft opfylder alle punkterne i ønskelisterne for den miljø og klima rigtige energiforsyning.

@Michael Fos Det er så kun på din ønskeliste. Og det bliver i Danmark ved med at være en ønskeliste for få forvirrede individer. som har svært ved at erkende, at have forpasset debatten om atomkraft i Danmark med omkring 35 år.

Alle påstande om høj pris, farlighed, og manglende flexibilitet, er lodrette løgne, og der er absolut ingen videnskabelig eller statistisk bevis for disse påstande.

Så er er det jo et slaraffenland for en kommerciel aktør på atomkraft. Hvor mange af dem har du lige fundet på ønskelisten ?

Kom nu tilbage til virkeligheden Michael Fos. Atomkraft kan være ganske udmærket, det er bare ikke konkurrencedygtigt i Danmark. Derfor er dine evindelig indlæg om atomkraft også kun trættende for debatten. Kom nu igang med at lave nogen konstruktive projekter der hjælper vores miljø.

  • 12
  • 10

forsikring på egen hånd uden statens hjælp.

Så lang tid dette ikke sker er atomkraft åbenlyst for risikabelt. Tag imod den lære fra profesionnelle forsikringsselskaber, som kan risikovurdere korrekt.

Desuden er det for dyrt - og argumentet mod VVE lagring er ved at blive totalt udhulet - der er massere af løsninger på vej, som vi faktisk kan og skal bruge, hvis vi skal væk fra fossile brænstoffer.

Stakkels A-kraft folk - de lever på lånt tid - og kan ikke omstille sig.

  • 5
  • 4

Jeg forstår egentlig ikke hvorfor der er så stor modstand mod A-kraft i dét her forum. Ni af ti indlæg om atomkraft sabler det ned, og dem som promoverer det får tommel-ned i læssevis. Det her er et forum for ingeniører. Alt det her 'Det er for farligt', 'det kan vi ikke', 'det duer ikke', 'det er for dyrt', det er sgu da ikke modargumenter. Det er udfordringer.

Ja ja, jeg ved godt at der i Danmark er sådan en overtroisk angst for alt hvad der starter eller slutter med 'atom-', men det vender nok den dag der rent faktisk ikke længere er strøm i kontakterne 24/7.

Og så dårlig kan A-kraft vel heller ikke være; Frankrig bruger A-kraft, USA, Rusland, Kina, alle vegne bruges A-kraft. Hvis det vitterligt er så dårlig en forretning, hvordan kan det så være at man bliver ved? Og det er jo ikke fordi man bare bruger de værker man nu engang har, fordi det bedre kan betale sig at bruge dem når nu vi har dem, nej, man bygger flere!

Og brintfusion forskes og testes der stadigvæk på rundt omkring. Det er ikke ligefrem småpenge der bruges her, og det er ikke fantaster som sidder hjemme ved køkkenbordet. Det er seriøse forskere og ingeniører som arbejder på disse løsninger.

Når A-kraft stadig tages alvorligt i så mange lande, og af så mange uddannede mennesker, hvordan kan det så være at det åbenbart anses for et nærmest latterligt forslag lige præcis her?

  • 10
  • 3

Henrik:

Jeg forstår egentlig ikke hvorfor der er så stor modstand mod A-kraft i dét her forum. Ni af ti indlæg om atomkraft sabler det ned, og dem som promoverer det får tommel-ned i læssevis.

Paradoksalt nok er den største fortaler for atomkraft også dens største fjende herinde. Michael Fos har med sin ekstremt hårde retorik gjort sig så upopulær, at rigtigt mange tomler ned helt uden at læse hans indlæg.

Atomkraft lider under nogle ret så store problemer: Det værste lige nu er nok tiden fra reel overvejelse af muligheden til et færdigt værk - her kan KK ikke konkurere med nogen anden energiform. Den næste er prisen. Som en anden debattør nævner ovenfor, er Vattenfall ved at lukke ned for reaktorer udenlukkende af økonomiske årsager. Det tredje er den manglende fleksibilitet - (stort set) kun egnet til grundlast.

Det første (og tredje) argument gør det faktuelt umuligt at implementere KK i Danmark, men udelukker vel på ingen måde, at Danmark kan indgå i samarbejde med andre lande - elforsynengen er jo i den grad i gang med at et (semi)globalt netværk.

Det sidste argument har jeg det dog meget svært med - alle råber (fuldt retfærdigt) om den truende AGW katastrofe, og intet må spares for at undgå den - undtagen selvfølgelig lige det oplagte. Af en eller anden grund trækker hardcore VE'erne altid priskortet, når det kommer til KK?

I Danmark har vi så lavet en særdeles tvivsom "finte" med at brænde natur af, for på regneteknisk vis at kunne præsentere en kæmpe CO2 reduktion. Biomasse er kun bæredygtigt, hvis man brænder reelt affaldstræ - der må imho ikke dyrkes en eneste kvadratmeter skov (nogen steder i verden) med det formål at brænde den senere - tab af biodiversitet kan meget let gå hen og blive et større problem på sigt end AGW, og mængden af reel natur i verden er hastigt på skrump.

mvh Flemming

  • 8
  • 1

Fuldstændig som en vis anden debattør gør når det angår AGW! Mærkeligt at de ikke selv kan se det 😀

Idet jeg må gå ud fra, det er mig, din (meget lidt subtile) hentydning går på:

Et par små men ikke uvæsentlige forskelle på de to cases Jens Arne:

1) MF reprænsenterer et mindretal, jeg repræsenterer et altoverskyggende flertal. 2) MF har en reel interesse i at få folk over på sin side. Jeg har med religiøse fantaster at gøre, så en sådan ambition er ikke realistisk. Jeg har hverken ambitioner om at være populær hos eller at omvende benægterne. Min eneste ambition er at udstille - uden nogen form for tvivl - at de er så langt fra virkeligheden, at det gør ondt - og det ser egentlig ud til at gå meget godt ;o)

  • 2
  • 5

Et par små men ikke uvæsentlige forskelle på de to cases Jens Arne:

Så vidt jeg kan se har I fuldstændig samme problem, I ser begge global opvarmning som problemet: Den videnskab som du er fortaler for har hidtil ikke lykkedes med at overbevise verden i en sådan grad at verden vil afsætte de nødvendige midler til at imødegå klimaforandringer. Ifølge MF er atomkraft løsningen på klimaproblemet, det er jeg enig med ham i, men også udvikling og udbygning af atomkraft kræver at verden er overbevist om at satse så massivt på det at atomkraft bliver i stand til at fortrænge kul, og det er ligeledes ikke lykkedes.

Og hvis ikke den uendelige række af COP møder resulterer i en verdensomspændende satsning på atomkraft, så er de efter min opfattelse ren spild af tid og penge!

Men vi er vel alle klar over at vores viden om det emne er minimal her i landet, det gælder også mig, mit bedste bud er dog at at atomkraft generation 3 ikke er svaret på klimakrisen, måske generation 4 er, men det har lange udsigter. For hvis kineserne har sat et par milliarder af til forskning, så rækker det vel kun til teori og simulationer, når det så kommer til materialeforskning mm og bygning af prototyper så koster det måske 10 gange så meget.

Så det er en kæmpe udfordring, det er nok ligemeget hvad der siges og skrives på dansk, men alligevel er det vel at foretrække at man holder en saglig tone fra alle sider og undlader at råbe ukvemsord efter dem man er uenige med?

  • 3
  • 1

Så vidt jeg kan se har I fuldstændig samme problem, I ser begge global opvarmning som problemet: Den videnskab som du er fortaler for har hidtil ikke lykkedes med at overbevise verden i en sådan grad at verden vil afsætte de nødvendige midler til at imødegå klimaforandringer.

Nej, videnskaben er sjældent i høj kurs - den har f.eks. endnu ikke formået at overbevise folk om, at vi er et resultat af evolution og at gud er en narresut. Det får dog ikke mig til at opgive videnskaben ;o)

Ifølge MF er atomkraft løsningen på klimaproblemet, det er jeg enig med ham i,

Også jeg - i hvert fald en af løsningerne - og imho en nødvendig en.

Men videnskaben (og en folkelig opbakning) har trods alt nu fået skabt en koncensus om, at AGW er et (kæmpe) problem. Og det er en opbakning der er stadigt voksende - ikke mindst blandt den unge del af befolkningen, og det er mig en stor trøst. De gamle dinosaurer, der fortsat advokerer imod videnskaben herinde, vil snart være en saga, og det eneste problem de efterlader, er en forsvarlig kompostering af dem.

At jeg så har meget svært ved at denne voksende folkelige koncensus blive taget alvorligt (nok) af politikerne (på den korte bane), er en helt anden sag. Intet tyder i øjeblikket på, at der sker noget reelt på den front :o(

Men politikere er jo også kun "resultatlønnede" på den helt korte bane, og AGW er jo det mest langsigtede geopolitiske problem, verden har stået over for.

Jeg tror desværre, vi er proper fucked :o(

Så det er en kæmpe udfordring, det er nok ligemeget hvad der siges og skrives på dansk, men alligevel er det vel at foretrække at man holder en saglig tone fra alle sider og undlader at råbe ukvemsord efter dem man er uenige med?

Enig, når det kommer til emner som f.eks. KK - men når det kommer til AGW, er sagligheden jo implicit væk (fra den ene "part"). Derfor bliver AGW "debatten" implicit noget mere mudret - fuldstændig som en debat omkring jordens facon vil være det. Man kan ikke debattere, hvis ikke begge parter accepterer det samme sæt spilleregler - og i videnskabelige debatter det være den videnskabelige metode. Man kan imho ikke være enig eller uenig med en person, der påstår, jorden er flad - det er et helt andet abstraktionsniveau.

  • 2
  • 2

Atomkraft lider under nogle ret så store problemer: Det værste lige nu er nok tiden fra reel overvejelse af muligheden til et færdigt værk - her kan KK ikke konkurere med nogen anden energiform. Den næste er prisen. Som en anden debattør nævner ovenfor, er Vattenfall ved at lukke ned for reaktorer udenlukkende af økonomiske årsager.

Hvis dette er korrekt, hvorfor bygger man så overhovedet A-kraftværker? Hvorfor sætter f.eks. Kina ikke tusindvis af vindmøller op, i stedet for at bygge A-kraftværker, når A-kraft nu er ringere på alle parametre?

Det tredje er den manglende fleksibilitet - (stort set) kun egnet til grundlast.

Måske tænker jeg 'for småt', men er vind og sol overhovedet egnet til grundlast?

  • 6
  • 1

Hvordan går det lige med Ringhals? Lukker 2 reaktorer efter bare 45 år.

Det er så alligevel mere end den dobbelte levetid i forhold til alle vores havmøller(med imellem 20-25års levetid) der bruger over 10000ton af de mest almindelige ressourcer per TWh. Med en levetid på 45år er Ringhals nede og runde omlring 500ton per TWh inkl brændsel...

Så ja hvordan synes du selv det går i henhold til artiklen, hvor man kan spørge sig selv hvorfor VE skulle være en positiv parameter i rapporten når atomkraft gør det væsentligt bedre i forhold til nærmest alle parametre du kan måle på.

  • 3
  • 5

Så ja hvordan synes du selv det går i henhold til artiklen, hvor man kan spørge sig selv hvorfor VE skulle være en positiv parameter i rapporten når atomkraft gør det væsentligt bedre i forhold til nærmest alle parametre du kan måle på.

@Rolf Mon ikke det var mere relevant at spørge dig selv om hvorfor atomkraft er på så hastig tilbagegang i Europa ? Hvorfor er der ikke nogen kommercielle aktører der kan etablere atomkraft uden støtte, når nu andre VE former nu er nået hertil ?

  • 5
  • 4

Jacob Rasmussen.

Hvorfor glæder du dig over at det går dårligt for atomkraft i Europa?

Når atomkraftværker lukker så forsvinder kæmpestore stabile kilder til ren CO2 fri energi, og det er ikke godt for klimaet.

Så hvorfor godter du dig over det går skidt for atomkraft i Europa.

Istedet for at holde liv i eksisterende atomkraft, og lukke kulfyrede kraftværker, så bygger Tyskland nye kulfyrede kraftværker og udvidder sin naturgasforsyning kraftigt.

Hvorfor glæder du dig over at nogen gør det MODSATTE af de klima og miljø tiltag der virker?

Er du bare en kværulant eller har du virkelig selv fordel af at eksisterende værker lukker?

  • 3
  • 5

Den ekstremt hårde retorik jeg bruger var bestemt ikke udgángspunktet i min debat. Men faktuelle debatindlæg bliver mødt med personangreb og latterligørelse fra den samme gruppe af debatører. Det må de tilsyneladende godt?

Men jeg er hård i min debatform, når jeg svarer igen med samme mønt?

Bare vent: så kommer der et tilbud om en tudekiks eller lign.

Debatformen blandt en lille gruppe på 10-12 personer med PH Kamp i spidsen er uværdig for et ingeniørmedie, som burde være faktuelt og logik baseret.

Det jeg skriver er altid faktuelt og baseret på offentligt tilgængelig information.

Da det ikke kan imødegås, på anstændig vis, bliver der brugt beskidte metoder.

  • 2
  • 6

Tssk, så står vi igen med en afsporing af debatten af en håbløs atomkrafttilhænger, som gør det samme igen og igen, mens hele kommentariatet hopper med på limpinden.

Istedet for at diskutere emnet.

  • 4
  • 2

Hvorfor glæder du dig over at det går dårligt for atomkraft i Europa?

Når atomkraftværker lukker så forsvinder kæmpestore stabile kilder til ren CO2 fri energi, og det er ikke godt for klimaet.

Så hvorfor godter du dig over det går skidt for atomkraft i Europa

@Michael Fos Du har en helt skæv vinkel på livet. Tilsyneladende mener du at alle der ikke er enig med dig har du ret til at svine til, eller minumum har du ret til at blive fornærmet over at alle andre ikke straks deler dine meninger. Du har i snart utallige debatter gang på gang fået pillet dine såkalte fakte fra hinanden. Og alligevel bliver du ved med at påstaå, at du til enhver tid har ret til at hævde at atomkraft er løsningen på alt for alle. Lad os prøve at tage et par eksempler fra dine seneste indlæg.

Din første påstand med at nogen skulle glæde sig over at det skulle gå skidt for atomkrat ? Ikke en eneste debattør har udtalt det. Men mange har igen og igen påpeget at der f.eks. i Danmark er billigere og hurtigere altwrnativer til CO2 reduktion.

Istedet for at holde liv i eksisterende atomkraft, og lukke kulfyrede kraftværker, så bygger Tyskland nye kulfyrede kraftværker og udvidder sin naturgasforsyning kraftigt.

Igen et af dine såkaldte "fakta" som er usande. Tyskland har besluttet at udfase kul helt senest i 2038. Det besluttede den såkaldte "kulkommission" allerede for 2 år siden. Og så sent som i forrige uge havde jeg et møde med Hamborgs energiforfyning, fordi de var igang med at udfase eksisterende kulværker, og nu søgte inspiration i Danmark.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten