EU pumper milliarder i brintbiler

Günter Verheugen, EU´s industrikommisær, har plantet foden tungt på speederen i forsøget på at indføre brintbiler på de europæiske motorveje inden for år 2020.

Kommissæren foreslår, at EU bevilliger 3,4 milliarder kroner til forskningen i brintteknolog de næste seks år. Og tilføjer, at bilindustrien bør hoste op med et tilsvarende beløb.

Forslaget om EU-bevillingen skal stadig godkendes i Europa-Parlamentet og ministerrådet, men Günter Verheugen er ikke ene om tiltroen på brint-teknologien som et væsentligt middel til at nedbringe udledning af kuldioxid fra bilparken.

Projektet vil "bibringe stærkt tiltrængte euros til at kick-starte en virkelig forandring," siger EU-kommissær for videnskab og forskning, Janez Potocnik, til avisen International Herald Tribune.

Ifølge Sigrid de Vries, talskvinde for European Automobile Manufactures Association, er BMW, Daimler og Fiat blandt de bilfabrikanter, der formentlig vil yde økonomisk støtte til forskningen i brintbiler.

Eurwen Thomas, talskvinde for Shell, siger, at olieselskabet vil levere pumper til brintstationerne.

EU har bebudet, at reglerne om brintbiler skal harmoniseres i Europa.

»Fælles standarder vil bakke op om introduktionen af brintbiler og sikre høj sikkerhed for borgerne. Det vil også løfte konkurrencen blandt de europæiske fabrikanter,« siger industrikommissær Günter Verheuegen til International Herald Tribune.

Udmeldingerne modtages med skepsis hos de grønne folkevalgte og lobbyister. Transport & Environment, en miljøgruppe i Bruxelles, samt EU-parlamentarikeren Claude Turmes siger, at brintbilernes entre ligger for langt ude i fremtiden.

Dokumentation

International Herald Tribune: EU to fund project to build hydrogen-powered autos

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

EU´s industrikommisær vil give 3,4 mia kr i støtte til at få en masse brint-fuelcell drevne biler ud på vejene inden 2020. Han fortæller ikke hvor brinten skal komme fra. Idag fremstilles stort set al brint fra forgasning af fossile brændstoffer med en meget dårligere samlet virkningsgrad fra brændstoffet over brint til den el, der skal drive bilerne, en ved brug af dieselolie direkte i moderne motorer. Da CO2-emissionen er omvendt proportional med virkningsgraden, er forslaget idioti både miljømæssigt og økonomisk. En lille del af brintproduktionen laves ved elektrolyse, men også her er den samlede virkningsgrad meget lavere, end ved at bruge strømmen direkte i moderne batterier i elbiler. Som så mage andre politikere, aner Energikommisæren åbenbart ikke, hvad han snakker om, når han hælder milliarder af vores skattekroner ud på uigennemtænkte projekter.. Peter Schoubye, civilingeniør

  • 0
  • 0

Meget enig med Peter Schoubye. Brinten kommer jo ikke ud af den blå luft. Der skal energi til at producere brinten.

Gad vide hvornår politikere og andre fantaster begynder at forstå dette ? !

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten