EU-landes skepsis skygger for solenergiprojekt

Gigantiske solfangere breder sig som et tæppe ud over Nordafrikas ørken. Grøn energi fra Sahara-solen ledes til nabolandene - og via enorme kabler til Europa, hvor den befrier os fra skruppelløse olie- og gasleverandører.

Visionen om Desertec er ambitiøs grænsende til det vanvittige. Fortalerne ser en energirevolution ude i horisonten. Skeptikerne ser kun en gigantisk ørkenspejling. Tre aktuelle byggepladser viser, hvor langt projektet endnu er fra sit mål:

Byggeplads 1: Desertec på papiret

Desertec Industrial Initiative (DII) er kimen, der skal lade solartermiskekraftværker skyde op af Saharas sand. Det seneste år har det 15 mand store firma spredt ordet om Desertec - hos mulige investorer, EU-instanser og europæiske og nordafrikanske regeringer.

DII præsenterer de nyeste projektplaner og undersøger, hvilke krav Desertec skal opfylde, for at vision bliver til virkelighed.

»Konsortiet er vokset med 17 deltagere plus associerede partnere,« fortæller DII-talsmand Alexander Mohanty.

»Det har sat skub i interessen. Vores samtalepartnere er ikke længere i tvivl om, om Desertec giver mening. Nu spørger de: Hvordan kan vi bedst realisere projektet?«

Frank-Detlef Drake, udviklingschef hos den tyske energigigant RWE, kalder ørkenvisionen for 'fremtidens energiforsyning' og 'et ambitiøst, men realistisk projekt'. Derfor er koncernen blandt Desertecs stiftende partnere. Konsortiet bruger godt 38 mio. kr. årligt på at søsætte projektet.

Byggeplads 2: I den politiske manege

Politisk medvind er afgørende for Desertec-koncernerne. De vil kun investere, hvis DII kan sikre ordre- og prisgarantier plus støtte fra for eksempel Verdensbanken og klimapuljer. Aktuelt er der imidlertid politisk vindstille på både det europæiske og afrikanske kontinent.

I Europa synes det soleklart, at det 3.000 milliarder kroner dyre projekt kun kan realiseres, hvis skatteydere og strømforbrugere spytter i kassen.

»Industrien kan ikke bære projektet alene,« konstaterer Frank-Detlef Drake.

Den solartermiske strøm har med andre ord brug for starthjælp i form af subventioner, som ideelt set halverer den pebrede pris på aktuelt ca. 1,40 kr. pr. kWh til under 0,75 kr. pr. kWh.

Desværre for Desertec satser EU-landene endnu på nationale VE-kæpheste. Koncernerne så gerne, at de i stedet stilede mod en europæisk energipolitik. I det mindste burde landene droppe dyre prestigeprojekter til fordel for sol fra Sahara.

»Ikke alle EU-stater har det samme potentiale for vedvarende energi som Danmark. De burde være interesserede i Desertec,« synes Frank-Detlef Drake. Men han må indrømme, at ørkenstrømmens fremtid som konkurrencedygtig grøn energi stadig er helt åben.

I Nordafrika løber Desertec ind i andre forhindringer. Energiekspert Nikolaus Supersberger fra Wuppertal Institute for Climate, Environment and Energy forklarer:

»Vi analyserer lige nu politiske forhold, der besværliggør investeringer i Nordafrika. Mange lande er lange i spyttet, når det gælder støtten til VE-projekter. Nogle pålægger udenlandske investorer, at den lokale joint-venture-partner skal eje mindst 50 pct. Det skræmmer europæerne væk.«

Byggeplads 3: Nye tekniske luftkasteller

Et af de få steder, hvor der sker fremskridt, er Marokko. Her er Desertec allerede ved at tage fysisk form. Alexander Mohanty fra DII forklarer:

»Marokkanerne er ambitiøse på det energipolitiske område. De havde allerede planer for VE, før Desertec kom på tale, og støttes bl.a. af Verdensbanken.«

Således er man nu i gang med at etablere de første solartermiske værker. Licitationen på pilotprojekterne er ikke begrænset til Desertec-partnerne - alle kan byde ind.

Bliver de en succes, skal ørkenen langsomt fyldes med tusinder af mellemstore værker af forskellig type - overvejende solartermiske, men også fotovoltaiske såvel som vindkraftanlæg. De skal finansieres af et væld af afrikanske og europæiske investorer og opføres på forskellige lokaliteter. 'Desertec' reduceres til et overordnet brand.

Planen er et skridt væk fra sidste års plan, hvor ørkenvisionen bestod af få, men store solartermiske værker styret af Desertec-konsortiet. Men eksperter betragter den som mere realistisk - og samtidig interessant for et bredere udsnit af investorer og VE-producenter.

»RWE ser vindenergi som et billigt supplement til de solartermiske værker, og der er gode betingelser for møller ud for Marokkos kyst,« konstaterer Frank-Detlef Drake.

»Vindenergi kan imidlertid ikke bære projektet alene, da det manglersolkraftens evne til at lagre energien.«

Energiekspert Nikolaus Supersberger ser her en rolle for Danmark:

»Idet projektet åbner op for flere typer aktører, vinder det mere gehør og giver mere mening. Det medfører for eksempel, at Danmark kunne spille aktivt med i regionen i sin funktion af vindenergieksperter. Det synes vi er positivt.«

Forkortet - læs hele artiklen i den trykte udgave af Ingeniøren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det giver da ikke ret meget mening. Strøm produceres næppe ret meget bedre i Nordafrika end i Sydeuropa, og forskellen går tabt i transmissionstab.

Hvis det bare handler om ulandshjælp, så lad os kalde det det.

Det er fint med kabler til at udveksle strøm, så de kan sælge os noget strøm når det blæser/solen skinner i Afrika og omvendt. Men det er ikke helt overskriften her, vel.

I virkeligheden kan et sådan kabel ligeså vel bruges til at sælge strøm produceret på olie og gas.

  • 0
  • 0

Du kan vist købe rigtig meget jord for prisen på bare en HVDC transformer.

Vi har rigeligt med land og vand til både vind og solfarme.

Vejret består af sandstorme, som måske ikke er den bedste cocktail i forbindelse med solenergi.

Artiklen nævner priser på 1,5 kr/kWh. Vi synes det er en skandale når der bygges en havmøllepark til omkring 1 kr/kWh. Landmøller kan gøre det for omkring 30 øre/kWh.

  • 0
  • 0

Ja, lad os slippe for at være afhængige af olie fra Mellemøsten, og i stedet være afhængigt af strøm fra Nordafrika -_-

Tror man bedre at man kan kontrollere de Nordafrikanske lande end de Mellemøstlige? Der synes da generelt ikke at være mere politisk stabilt i Nordafrika end i Mellemøsten -_-

  • 0
  • 0

Effekten fra solen kan ikke tilnærmelsesvis sammenlignes mellem central europa og sahara hvorfor dette er det oplagte sted, at opføre projektet. Sydspanien har forsøg kørende med netop termisk solkraft, som er interessante, men stadig statsstøttede på et niveau sammenligneligt med det, som nævnes i artiklen. Den helt store force er, som jeg har forstået det, at man kan lagre energien, så kraftværkerne kan producere strøm om natten også hvilket gør dette til en af de få realistiske løsninger til at opnå 100% VE i europa. Derudover er det interessant for dk ikke bare fordi det involverer en udbyggelse af vindmøller men samtidigt kan forbedres med materialer til selve værkerne (til at holde spejle mm.) lig dem, som der er stor expertise i fra vindmølleindustrien.

Mht. tabet fra HVDC mener jeg at kunne huske, at den kinesiske ledninger, som fører 2GW tværs over kina har et samlet tab på 6%.

  • 0
  • 0

Har du checket hvor langt der er fra Sahara til noget vestligt land? Vi snakker mindst 3000 km her bare for at nå Spanien. Ca. det samme som bredden af Kina.

Prisen for dette 3000 km kabel skal du lægge oveni prisen på kraftværket.

Kabler har også kapacitetsgrænser. Det er ikke et spørgsmål om at man bare bygger et kabel en gang for alle, og så kan Sahara forsyne Europa med ubegrænsede mængder energi.

Tror du selv på at det kan konkurrere?

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke lave et solkraftprojekt, som hjælper Afrika? Afrika har brug for arbejdspladser og det nordlige Afrika har brug for ferskvand til drikkevand og overrisling.

Det ville være oplagt at bygge et anlæg til afsaltning af drikkevand og efterfølgende transport af renset vand til områder i ørkenen, som kan udvikles til produktion af grønsager med høj værdi. Anlægget baseres på solenergi som energikilde. Man kunne starte med et mindre pilotforsøg og efterhånden udbygge anlæggene, såvel afsaltningsanlæggene, som gartnerierne i takt med at de (forhåbentlig) viser sig at være rentable. Det nordlige Afrika har hverken mangel på sol, havvand eller ubrugte arealer.

Produktionen skal baseres på afgrøder af en vis værdi, f.eks. grønsager og dyrkningen skal kombineres med vandbesparende dyrkningsmetoder. Det vil give masser af arbejdspladser og eksportmuligheder. Desuden vil det muligvis give nogle positive klimaændringer og et mere grønt Nordafrika, hvis det lykkedes at give anlægget en vis størrelse. Desværre vil det også gøre området til en direkte konkurrent til det nordligere Spanien og projektet vil derfor næppe få meget medvind i EU

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten