EU-Kommissionen vil have udfaset ti sprøjtemidler i Danmark

8. marts 2016 kl. 05:0013
EU-Kommissionen vil have udfaset ti sprøjtemidler i Danmark
Illustration: Lars Refn.
10 procent af den solgte mængde glyphosat-holdige sprøjtemidler i Danmark bør udfases, mener EU-Kommissionen forud for medlemslandenes afstemning i dag.
Artiklen er ældre end 30 dage

Tirsdag skal EU's medlemslande sammen afgøre fremtiden for glyphosat. Glyphosat er aktivstoffet i sprøjtemidler som eksempelvis Roundup, og stoffet står nu over for at skulle have fornyet sin godkendelse med 15 år.

Det har længe været diskuteret, hvorvidt glyphosat er kræftfremkaldende eller skadelig for arveanlæggende i de tilladte doser. Men adskillige forskere peger efterhånden på, at det også er nødvendigt at se nærmere på de hjælpestoffer, som sprøjtemidlerne indeholder.

Så selv om glyphosat får sin godkendelse i dag – hvilket de fleste forventer – så kan der alligevel komme en række konsekvenser af de seneste års forskning. I lovforslaget, udarbejdet af kommissionen indgår nemlig fem punkter, som skal diskuteres forud for den endelige afstemning. Og her er et at de udbredte hjælpestoffer netop i fokus.

Læs også: Forskere: Hjælpestofferne i Roundup er langt værre end glyphosat

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er tale om stoffet POEA (polyethoxylated tallow amine), som findes i 10 ud af de 70 sprøjtemidler, der befinder sig på markedet i Danmark. Ifølge Miljøstyrelsen udgjorde disse midler 10 procent af det samlede salg af glyphosat-holdige sprøjtemidler i Danmark i 2015 – langt størstedelen til landbruget.

Præcis hvilke mærker af sprøjtemidler, der er tale om, er straks sværere at få oplysninger om. For ifølge Miljøstyrelsen er indholdet af hjælpemidler fortroligt, hvis ikke producenten selv har skrevet det på emballagens mærkat eller sikkerhedsdatablad. Ifølge en række franske forskere findes stofferne, eller har været, i produkter som Roundup Classic og Glyfos.

Mindst 18 måneders udfasning

Ifølge Lea Frimann Hansen, kontorchef i Miljøstyrelsens afdeling for pesticider og genteknologi, vil der dog ikke blive tale om, at de 10 produkter i givet fald bliver flået væk fra hylderne. Som regel gives der mindst 18 måneders udfasningstid, før landmændene ikke længere må bruge produkterne.

Læs også: Efsa-direktør: Lad os kigge på hjælpestofferne i Roundup

Artiklen fortsætter efter annoncen

Desuden ligger det også i kommissionens forslag til godkendelsesbetingelser, at producenterne, der ansøger om at markedsføre deres produkt i et medlemsland, skal levere yderligere undersøgelser af eventuelle hormonforstyrrende egenskaber for glyphosat inden den 1. august 2016. Under dette punkt indgår således ikke hjælpestofferne, så det sammenknebne blik fastholdes fortsat udelukkende på POEA.

Kommissionen: Dobbelttjek ansøgninger vs. tests

Kommisionen har indføjet yderligere betingelser. Eksempelvis at medlemslandene skal sikre en særlig beskyttelse af sprøjteførere og være opmærksomme på risikoen for pattedyr og planter. Endelig ser kommisionen på, om anvendelsesbetingelserne for glyphosat-holdige midler om nødvendigt skal indeholde regler om risikobegrænsende foranstaltninger.

Til sidst vil EU-Kommissionen gerne have, at medlemslandene sikrer sig, at der er overensstemmelse mellem de ansøgte midlers tekniske specifikation i forhold til det testmateriale, der er anvendt i de toksikologiske studier.

Læs også: Trods glyphosat-frikendelse i EU: Ukrudtsmidler kan indeholde tvivlsomme stoffer

Forslaget har forud været til høring blandt relevante organisationer, og her viser det sig ikke overraskende, at Greenpeace er imod fornyelsen, mens Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening bifalder forbuddet mod POEA og ønsker salget af glyphosatholdige produkter midlertidigt stoppet, indtil der er blevet forsket mere i eventuelt skadelige effekter.

Organisationen Landbrug & Fødevarer bakker ligeledes op om en udfasning af POEA, men udbeder sig længere tid end de 18 måneder til omstillingen.

Den danske kemivirksomhed Cheminova støtter et ja til forslaget om fornyelse, men siger, at regeringen ikke bør arbejde for, at ansøgerne skal undersøge, om sprøjtemidler indeholdende glyphosat har effekter på arveanlæggene. Og så mener virksomheden ikke, at forbud mod enkelte hjælpestoffer bør blandes sammen med fornyelsen af glyphosat.

Det endelige lovforslag kommer helt på plads mandag-tirsdag den 7. og 8. marts, hvor Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder skal mødes til diskussion og afstemning.

13 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
13
9. marts 2016 kl. 09:56

Holdingen i regeringen er jo, at EU ikke skal blande sig i alt for meget her i landet,

Tjah, når det er belejligt for regeringen: TTIP og TISA er absolut at "blande sig her i landet". Det er tvivlsomt om Danmark ville have råd til at forbyde blybenzin under TTIP ... eller transfedtsyrer.

For mig fremstår regeringens politik som noget langt mere primitivt; Man föler sig trådt på og forfulgt af alle "eksperterne", "miljö-fantasterne" og "kaffe-latte folket" så nu vil man bruge regeringsmagten - så länge man nu har den - til at tage hävn over "mobberne".

Der skal simpelthen bygges på noget kystlinie og häldes gylle ud over alt for princippets skyld - fordi: Mens Ingen af "initiativerne" vil faktisk redde hverken bönderne eller beskäftigelsen, så de vil personligt ramme folk som föler noget for mijöet eller kystlinien, og det er formålet.

Forfaldet er tydeligt når man sidder uden for "medie-boblen". Dansk politik er, i löbet af kun 15 år (det er ikke kun Venstre der "spiller spillet"), gået helt väk fra ideen om at löse fälles problemer i fälleskab og er henfaldet til primitiv "spoiling" og "griefing"; Desvärre uden den "Kick & Ban" funktion som andre on-line spil har!

Organisationen Landbrug & Fødevarer bakker ligeledes op om en udfasning af POEA, men udbeder sig længere tid end de 18 måneder til omstillingen.

Det er jo bare fodsläberi og chikane - den ene dunk Roundup vil nakke ukrudtet präcis lige som en anden med andre side-effekter.

10
8. marts 2016 kl. 14:58

Vi skal vel være glade for, at produkter indeholdende POEA (polyethoxylated tallow amine) bliver forbudt. Det er et skridt i den rigtige retning. Men de formulerede produkter er og bliver et problem, fordi de ikke er testede som de komplekse blandinger de er. Således ved man ikke om stofferne, der er blandet sammen i produkterne, udgør en større fare end stofferne, der er testet enkeltvis. Det burde være et krav i godkendelsesproceduren, at pesticidblandingerne skal gennemgå en toksikologisk bedømmelse af et vist omfang.For eksempel kan der udføres relativt nemme test for skader på DNAet samt hormonforstyrrende effekter.

9
8. marts 2016 kl. 13:13

Holdingen i regeringen er jo, at EU ikke skal blande sig i alt for meget her i landet, i hvert fald ikke når det gælder miljøforhold. Så Lunde Larsen vil være imod et forbud - vi skal jo heller ikke overimple-mentere. . Mon han også er villig til at tage en sag ved EU-domstolen?

8
8. marts 2016 kl. 13:02

Minder jo utroligt meget om hinanden. Hvilke streger skal vi så anvende som grænse, når vi opgør, hvor stor en andel af arealet, der er opdyrket. Burde man ikke tage hele landskabet nord for Elben (altså Hamburg til Skagen) og regne det som et samlet område? Så tror jeg faktisk, arealudnyttelsen vil være nogenlunde ens på begge sider af den der arbitrære (geografisk set) linje, som Skelbækken er.

Mvh MM

7
8. marts 2016 kl. 12:22

Men arealanvendelse afhænger i høj grad af anvendeligheden, her er netop Danmark benådet med en stor andel dyrkbar jord. ... Så argumentet om arealanvendelsen kan ikke anvendes.

Dobbelt så stor arealanvendelse giver alt andet lige dobbelt så stor belastning. Så det er bestemt en valid anke imod holdningen om, at udgangspunktet må, at samme regler burde gælde for alle - der kan det ikke være, sålænge udgangspunktet er forskelligt.

Men ja, jeg medgiver gerne, at DK ikke umiddelbart kan sammenlignes med Tyskland, hvilket bare er yderligere et argument for, at "hvorfor må de, når vi ikke må?" argumentet er meningsløst. Danske løsninger skal passe til danske forhold, og tyske løsninger til tyske forhold.

6
8. marts 2016 kl. 12:18

Hvis mit indlæg kunne tolkes som et ønske om, at danske landmænd skulle have lov fordi tyske har lov, så er det ikke det jeg mener. Tværtimod, så synes jeg gerne de må stramme i de andre EU-lande også.

Men jeg forstår godt, at danske bønder bliver utilfredse, når de stramninger, de føler sig udsat for, ikke gælder i de øvrige EU-lande.

For min skyld kunne de lægge hele EU om til økologi :-)

Mvh MM

5
8. marts 2016 kl. 11:59

Hvorfor bruge foto af udsprøjtning fra luften, når det er forbudt i DK og har været det i mange år - fordi det giver bedre frygtfornemmelse? Meget uklar artikkel - måske også meningen af samme årsag som ovenstående. Er det 10 pesticider i DK - også ikke Roundup-midler? Er det kun 2 roundup midler på det danske marked. Igen, uklarhed giver frygt Hvis de 2 midler formuleret med POEA bruges i landbruget, må det være en fordel, da det så er professionel brug, frem for amatører i den private sektor. Der kunne godt være brugt lidt mere tid og akkuratesse på denne artikkel/indlæg.

4
8. marts 2016 kl. 09:59

F.eks. er det i Tyskland kun omkring en 1/3 af landet, som er opdyrket, medens der i DK med 2/3 af arealet nærmest er tale om et væg-til-væg tæppe (er der andre lande, som har en større andel af opdyrket areal end DK?).

Der er stat fra eu, hvis man søger. Men arealanvendelse afhænger i høj grad af anvendeligheden, her er netop Danmark benådet med en stor andel dyrkbar jord. Ligesom Danmark har en større kystlinje i forhold til arealet. Størrelsen af Danmark skyldes jo også en del tabte krige og løsrivelser. Havde Norge f.eks. stadig været en del af Danmark, ville arealanvendelsen jo ikke være over gennemsnittet. Så argumentet om arealanvendelsen kan ikke anvendes.

3
8. marts 2016 kl. 09:58

Når en tysk landmand sprøjter i Danmark, så skal han følge de danske regler, ligesom bondens indkøbte midler i Tyskland kun må bruges i DK, hvis de er lovlige i Danmark. Spørgsmålet er blot om nogen kærer sig eller ser i den anden retning.

I stedet for hele tiden at forlange at DK lemper pga ulige konkurrenceforhold, så skulle bønderne forlange at EU sørger for strengere regler i de andre lande! Det kunne ske ved at EUs landbrugstilskud kun gik til progressive landbrug, der sætter natur, økologi, sundhed og dyrevelfærd i højsædet.

Hvad skal vi bruge EU til, hvis det kun drejer sig om laveste fællesnævner?

2
8. marts 2016 kl. 09:42

... kun er i Danmark, rammevilkårene for landmændene skal gøres mere besværlige.

For det første, så er der vidt forskellige forudsætninger. F.eks. er det i Tyskland kun omkring en 1/3 af landet, som er opdyrket, medens der i DK med 2/3 af arealet nærmest er tale om et væg-til-væg tæppe (er der andre lande, som har en større andel af opdyrket areal end DK?).

For det andet, så er det ikke imponerende med "hvis han må, så vil jeg også have lov"-argumenter. Svaret er, at det også er forkert, når han gør det, og det også bør påtales.

1
8. marts 2016 kl. 09:13

får man det indtryk, at det kun er i Danmark, rammevilkårene for landmændene skal gøres mere besværlige.

Men når man, som jeg, sidder 100 meter fra Skelbækken og dermed grænsen til Tyskland, så undres man af og til.

Skelbækken selv er nok det bedste eksempel på, at der er forskellige regler, alt efter, hvilket EU-land, man er landmand i.

På den danske side af bækken er der rigtig pænt og grønt med randzone, masser af grønt grøde (ikke så meget på denne årstid), mens den sydlige bred af den smalle bæk er pløjet, nærmest helt ned til vandkanten, og grønt bevoksning på bredden er der nærmest ingen af.

Når man så igennem en årrække har kunnet betragte, hvordan danske landmænd bliver presset på prisen, fordi det er en fed fidus at forpagte jorden ud til tyske landmænd, der med offentlige støttekroner sydfra, kan dyrke det hele med energi-majs, så fx. Naturmælks mælkebønder mangler jord til deres køer, så undres man igen.

Endnu mere undres man, når disse tyske bønder kører ind i Danmark med deres store maskiner og sprøjter alt ned på de forpagtede (danske) marker, med midler, som ser ud til at slå alt ihjel og marken står gul og død tilbage, så tænker man, hvad mon det var, de sprøjtede med inden pløjningen. Det er velkendt, at almindelige mennesker kan købe sprøjtemidler i langt mere potente koncentrationer i Tyskland, end herhjemme. Mon ikke, det samme gælder bondemanden?

Og nu ved jeg godt, at jeg lyder som en fra BL, men det er jeg ikke. Slet ikke. Jeg undres blot...