EU-Kommissionen: To tredjedele af EUs forbrug af russisk gas kan lukkes ned i år

8. marts 2022 kl. 17:416
EU-Kommissionen: To tredjedele af EUs forbrug af russisk gas kan lukkes ned i år
Ursula von der Leyen vil sikre Europa imod energikrisen. Illustration: Bundeswehr/Jane Hannemann.
EUs brug af energi fra Rusland skal udfases inden 2030, lyder det i et udspil fra Europa-Kommissionen. Desuden skal EU sikres med fyldte gaslagre, og energipriserne skal holdes nede.
Artiklen er ældre end 30 dage

EU skal være fuldstændig uafhængig af at importere fossile energikilder fra Rusland - og det kan og skal lade sig gøre inden 2030. Men allerede i år kan to tredjedele af gassen udfases.

Sådan lyder meldingen fra EU-Kommissionen, som i dag fremlagde det første udkast til en plan for, hvordan Europa skal føres gennem den energikrise som efter Ruslands invasion af Ukraine har ramt unionen.

»Vi bliver nødt til at gøre os uafhængige af russisk olie, kul og gas. Vi kan simpelthen ikke stole på en leverandør som så eksplicit truer os. Vi er nødt til at handle nu, hvis vi skal afbøde stigende energipriser og sikre vores gasforsyning til næste vinter,« lyder det fra formanden for kommissionen, Ursula von der Leyen, i en pressemeddelelse.

Næstformand i EU-Kommissionen Frans Timmermans fastslår at et meget stort skridt imod afslutningen af energihandlen med Rusland kan ske i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Ved udgangen af i år kan vi erstatte 100 milliarder kubikmeter gas, der importeres fra Rusland. Det er to tredjedele af vores import fra dem,« siger han.

Udspillet fra EU kommer efter at det internationale energiagentur, IEA, torsdag udgav en 10-punktsplan med samme mål for en nedlukning af gasimporten fra Rusland til EU.

Læs også: IEA vil gøre Europa fri for russisk gas: Her er agenturets køreplan

Nye energikilder

Der er særligt to grundpiller i EU-Kommissionens strategi for at blive fri for den russiske gas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Først og fremmest skal gasforsyningen være mere forskelligartet. Der skal importeres en højere andel af flydende naturgas (LNG) samtidig med at importen af gas gennem rørledninger fra andre lande end Rusland skal op. Kommissionen er på nuværende tidspunkt stadig i gang med at afsøge markedet.

Samtidig skal der fart på den grønne omstilling så forbruget af fossil energi bliver mindre. EU skal have mere vedvarende energi og mere hydrogen produktion. Desuden skal elektrificeringen øges, mens bygninger og industrier skal forbedre deres energieffektivitet.

»Jo hurtigere vi for skiftet til vedvarende energi og hydrogen, kombineret med energieffektivitet, des hurtigere vil vi kunne gøre os uafhængige og styre vores eget energisystem,« fastslår Ursula von der Leyen, og tilføjer at hun i denne uge vil gå i gang med at drøfte kommissionens idéer med medlemslandene.

Herhjemme har Odense Kommune allerede besluttet, at Fjernvarme Fyns kulfyrede kraftvarmeværk, Fynsværket, fortsat skal fyre med kul. Frem for at skifte over til russisk gas i 2022, som det ellers hidtil har været planen. Nu er byens forsyningsselskab på jagt efter 100.000 ton kul.

Læs også: Odense dropper russisk gas: På markedet efter 100.000 ton kul

Gaslagre skal fyldes og priser holdes nede

Udover at være uafhængigt af russisk gas, skal EU's energimarked også rustes til den energikrise, der truer her og nu.

»For den sidste del af denne vinter, er Europa sikret med rigelige mængder gas, men vi er nødt til at fylde vores reserver omgående til næste år,« siger Kadri Simson, EU´s energikommissær i pressemeddelelsen.

Derfor vil kommissionen til april præsentere ny lovgivning, der skal sikre at lagrene er fyldt til mindst 90 procent af deres kapacitet inden oktober.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig skal der sættes hårdt ind mod stigende energipriser. Kommissionen vil blandt andet se på muligheden for at indføre en midlertidig prisgrænse.

Desuden vil kommissionen give medlemslandene mulighed for at støtte virksomheder, der rammes af stigende energipriser tilbydes mulighed for finansiel støtte.

Planen skal nu behandles af EUs besluttende organer. En endelig vedtagelse kræver, at de 27 medlemslande stemmer for kommissionens udspil.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
9. marts 2022 kl. 09:41

Jeg håber virkelig ikke at de indfører priskontroller, vi har vidst at det er dumt siden Diocletian.

Energiselskaberne i EU forventes at få et ekstraordinært overskud på omkring 200 mia euro i år, penge som er betalt af forbrugere og virksomheder. Er det rimelig i den nuværende situation at energiselskaberne skaber profit langt ud over de acceptable, mens forbrugere og virksomheder er ved at bukke under pga. høje energipriser ?

Priskontrol er aldrig en supergod løsning, men det kan være den eneste muligfor for at stoppe nogle virksomhedes uforholdmæssige profit.

5
9. marts 2022 kl. 09:33

Samtidig skal der sættes hårdt ind mod stigende energipriser. Kommissionen vil blandt andet se på muligheden for at indføre en midlertidig prisgrænse.

Jeg håber virkelig ikke at de indfører priskontroller, vi har vidst at det er dumt siden Diocletian.

4
9. marts 2022 kl. 09:29

Stop nu Jeg mener vi bør stoppe nu. Det vil nok betyde at vi kommer til at fryse, men det er jo jammerligt at Rusland hver dag indkasserer 5milliarder kroner fra EU samtidig med vi går og snakker om småsanktioner. Vi har måske det problem at f.eks Ørsted er kontraktligt bundet til en årlig leverance på 2 milliarder m3 indtil 2030. Så måske vil domstolene pålægge os at betale uanset om vi får gas eller ej. Rusland er jo i den sjove position at de ikke kan dømmes for at at have gjort noget forkert. Men det må man jo så slås om efterfølgende.

3
9. marts 2022 kl. 08:19

Jeg er stoppet med at frasortere plast og papir, så vi forøger brændværdien i husholdningsaffaldet.

2
8. marts 2022 kl. 18:05

To tredjedele af EUs forbrug af russisk kan lukkes ned i år

Dvs. om et år vil kun 1/3 af dem der behersker russisk være i stand til at tale det.

1
8. marts 2022 kl. 17:49

Bravo! På alle måder en lykkelig beslutning :-)

Khay zhyve Ukrayina