Den danske netforbindelser til England får nu status som prioriterede energiprojekter i EU.
I går udkom EU-Kommissionens statusrapport over den europæiske energiunion, hvor en dertilhørende opdatering af de højest prioriterede energiprojekter i unionen fulgte med.
Den opdaterede liste med projekter af fælles interesse (PCI-projekter) sætter særligt fokus på Nordsøen. Faktisk fokuseres næsten halvdelen af EU’s pengepulje, som er målrettet el-infrastruktur, projekter i Nordsøen, og derfor vil der frem mod 2020 blive postet omkring 10 milliarder kroner i Nordsø-projekter.
‘Medlemslande og investorer har udvist stor interesse i at samarbejde i Nordsøregionen. Næsten halvdelen af anlægsinvesteringerne for samtlige elektriske Projects of Common Interest vil blive investeret i Nordsøregionen,’ pointerer rapporten.
Det betyder, at Vinking Link fra den vestlige del af Danmark til England, som er ny på listen, og f.eks. COBRA-kablet fra Jylland til Holland har en status, der skal sørge for, at projekterne tildeles særlig opmærksomhed fra eksempelvis EU-støttepuljer og ligeledes fra myndigheder, som styrer tilladelsesprocessen.
»Vi er jo godt i gang med at planlægge Viking Link, men når et projekt kommer på PCI-listen betyder det, at alle aktører på området skal tilstræbe at få projektet søsat så hurtigt som muligt. Det bliver svært for transmissionsselskaber og myndigheder ikke at prioriterer projektet,« påpeger chefingeniør i markedsudvikling og internationalt samarbejde hos Energinet.dk Peter Børre Eriksen.
Da mange af kabelprojekterne befinder sig i Nordsøen, lægger Kommissionen op til et styrket regionalt samarbejde i en fælles gruppe, som de kalder ‘High-Level-Group’. Ideen er at samle transmissionsselskaber, myndigheder og regulatorer for at diskutere de mulige barrierer i udbygningen af forbindelserne som for eksempel regulatoriske udfordringer og finansieringsproblemer.
Viking Link skal sikre, at de nordiske lande bliver koblet bedre til kontinental Europa og Storbritannien, men den udvidede sammenkobling indebærer også en fordel for den danske vindsektor og danske forbrugere. I Energinet.dk fremhæver man, at de to lande er i forskellige vindområder.
»Vi får sammenhængende markeder, og det er en fordel for alle på markedet fra forbrugere, der får mulighed for bæredygtig energi, til producenter, som kan sælge deres strøm i Storbritannien, hvor elprisen er højere end herhjemme. Derudover er Danmark og England i forskellige vindzoner, hvilket også øger muligheden for at øge andelen af vedvarende energi i systemet,« betoner Peter Børre Eriksen.
Læs også: Modstand mod elmaster truer EU-klimamål
Hos brancheforeningen for vindmølleindustrien er man begejstret for udsigten til det britiske marked.
»Når Viking Link bliver etableret, hæver det grundlæggende hele værdien af de danske vindinvesteringer. Derudover falder PSO-omkostningerne for forbrugerne, når vi f.eks. kan eksportere strøm til England, hvor prisniveauet er højere. Samtidig bliver den danske forsyningssikkerhed forbedret med den positive effekt, at der bliver mindre behov for kraftværker, der står til rådighed, når vinden ikke blæser, fordi Danmark kan hente strøm fra Storbritannien,« forklarer Martin Risum Bøndergaard, chefkonsulent hos Vindmølleindustrien.
Andre danske forbindelsesprojekter havde en plads på den første PCI-liste fra 2013, som de har bibeholdt. Det drejer sig blandt andet om at koble Endrup og Niebüll i Tyskland sammen, at forbinde den danske havvindmøllepark Kriegers Flak til Tyskland og at forstærke forbindelsen mellem Kassø og Audorf, som er en del af den samlede netforbindelse mellem Kassø og Dollern, der ligger tæt på Hamborg.
COBRA-kablet fra Danmark til Holland løber fra Endrup til Eemshaven i Holland og er ligeledes et prioriteret projekt. En sammenkobling af Danmark og Polen er også indehaver af titlen som PCI-projekt, men den såkaldte Baltic Pipe har været drøftet siden 2001.
Viking Link skal i 2022 sno sig fra Revsing i Jylland til Bicker Fen i Storbritannien og får en kapacitet på 1.400 MW.
