EU-Kommissionen prioriterer penge til elmotorvej i Nordsøen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

EU-Kommissionen prioriterer penge til elmotorvej i Nordsøen

Den danske netforbindelser til England får nu status som prioriterede energiprojekter i EU.

I går udkom EU-Kommissionens statusrapport over den europæiske energiunion, hvor en dertilhørende opdatering af de højest prioriterede energiprojekter i unionen fulgte med.

Den opdaterede liste med projekter af fælles interesse (PCI-projekter) sætter særligt fokus på Nordsøen. Faktisk fokuseres næsten halvdelen af EU’s pengepulje, som er målrettet el-infrastruktur, projekter i Nordsøen, og derfor vil der frem mod 2020 blive postet omkring 10 milliarder kroner i Nordsø-projekter.

‘Medlemslande og investorer har udvist stor interesse i at samarbejde i Nordsøregionen. Næsten halvdelen af anlægsinvesteringerne for samtlige elektriske Projects of Common Interest vil blive investeret i Nordsøregionen,’ pointerer rapporten.

Det betyder, at Vinking Link fra den vestlige del af Danmark til England, som er ny på listen, og f.eks. COBRA-kablet fra Jylland til Holland har en status, der skal sørge for, at projekterne tildeles særlig opmærksomhed fra eksempelvis EU-støttepuljer og ligeledes fra myndigheder, som styrer tilladelsesprocessen.

»Vi er jo godt i gang med at planlægge Viking Link, men når et projekt kommer på PCI-listen betyder det, at alle aktører på området skal tilstræbe at få projektet søsat så hurtigt som muligt. Det bliver svært for transmissionsselskaber og myndigheder ikke at prioriterer projektet,« påpeger chefingeniør i markedsudvikling og internationalt samarbejde hos Energinet.dk Peter Børre Eriksen.

Da mange af kabelprojekterne befinder sig i Nordsøen, lægger Kommissionen op til et styrket regionalt samarbejde i en fælles gruppe, som de kalder ‘High-Level-Group’. Ideen er at samle transmissionsselskaber, myndigheder og regulatorer for at diskutere de mulige barrierer i udbygningen af forbindelserne som for eksempel regulatoriske udfordringer og finansieringsproblemer.

Læs også: EU-Kommissionen: Europæisk energi-infrastruktur kræver større politisk pres

Vikingen giver forbruger og vindsektor rygvind

Viking Link skal sikre, at de nordiske lande bliver koblet bedre til kontinental Europa og Storbritannien, men den udvidede sammenkobling indebærer også en fordel for den danske vindsektor og danske forbrugere. I Energinet.dk fremhæver man, at de to lande er i forskellige vindområder.

»Vi får sammenhængende markeder, og det er en fordel for alle på markedet fra forbrugere, der får mulighed for bæredygtig energi, til producenter, som kan sælge deres strøm i Storbritannien, hvor elprisen er højere end herhjemme. Derudover er Danmark og England i forskellige vindzoner, hvilket også øger muligheden for at øge andelen af vedvarende energi i systemet,« betoner Peter Børre Eriksen.

Læs også: Modstand mod elmaster truer EU-klimamål

Hos brancheforeningen for vindmølleindustrien er man begejstret for udsigten til det britiske marked.

»Når Viking Link bliver etableret, hæver det grundlæggende hele værdien af de danske vindinvesteringer. Derudover falder PSO-omkostningerne for forbrugerne, når vi f.eks. kan eksportere strøm til England, hvor prisniveauet er højere. Samtidig bliver den danske forsyningssikkerhed forbedret med den positive effekt, at der bliver mindre behov for kraftværker, der står til rådighed, når vinden ikke blæser, fordi Danmark kan hente strøm fra Storbritannien,« forklarer Martin Risum Bøndergaard, chefkonsulent hos Vindmølleindustrien.

De danske PCI’er

Andre danske forbindelsesprojekter havde en plads på den første PCI-liste fra 2013, som de har bibeholdt. Det drejer sig blandt andet om at koble Endrup og Niebüll i Tyskland sammen, at forbinde den danske havvindmøllepark Kriegers Flak til Tyskland og at forstærke forbindelsen mellem Kassø og Audorf, som er en del af den samlede netforbindelse mellem Kassø og Dollern, der ligger tæt på Hamborg.

COBRA-kablet fra Danmark til Holland løber fra Endrup til Eemshaven i Holland og er ligeledes et prioriteret projekt. En sammenkobling af Danmark og Polen er også indehaver af titlen som PCI-projekt, men den såkaldte Baltic Pipe har været drøftet siden 2001.

Viking Link skal i 2022 sno sig fra Revsing i Jylland til Bicker Fen i Storbritannien og får en kapacitet på 1.400 MW.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For Danmark er det en fordel for vores vindproduktion der nu kan sælges på et større marked... For England er det en fordel for deres atomkraft der i 2023 ikke kan klare den forventet efterspørgeles (de gamle værker lukkes og Hinkley Point er allerede meldt forsinket)... Desværre er det også en fordel for vores kraftværksproduktion når det ikke blæser nok til at dække hele vores eget forbrug...

Så alt i alt kan vi se ind i en større produktion på kraftværkerne, bedre plads til mere VE, bedre priser for producenterne (i bla. DK), højere priser for elkunderne i DK (også selv om at PSO bliver mindre), lavere priser i UK (og de har mindre risiko for ikke at have energi nok)...

  • 8
  • 0

Nu mangler vi blot et søkabel til de Baltiske lande (med en afstikker til Polen), så kan vi "høste" energi fra lavtrykkene hele vejen fra Irland til Estland - og vi kan "malke" energien fra solcellerne fra solen står op i øst til den går ned i vest mange timer senere. Skulle der med det system blive en smule overskudsel tilbage på et tidspunkt, så kunne polakkerne måske overtales til at skovle lidt færre kul i kedlerne i de perioder, hvis prisen ellers var fornuftig.

  • 5
  • 0

@Povl Frich

Nu mangler vi blot et søkabel til de Baltiske lande


I næste måned er NordBalt kablet klar mellem Sverige og Litauen. Så med kablerne til Sverige bliver der indirekte forbindelse til de Baltiske lande. Jeg håber Sverige senere bygger yderligere et kabel til Letland, fordi det er vigtigt at sikre at alle Baltiske lande ikke behøver at være afhængige af energi fra Rusland. Estland er allerede forbundet til Finland.

  • 2
  • 0

I næste måned er NordBalt kablet klar mellem Sverige og Litauen.

Bizart nok kan det være Sjællands korteste vej til el-lager og vandkraft. Sjælland har ofte højere peak-priser end Jylland, og havde for en gangs skyld negative priser i stærk vind forleden (8nov). Det blir cirka det samme når Krieger åbner til havmøller og Tyskland. Her kan Litauen-kablet udjævne prisudsvingene - lidt.

Sverige har flere interne flaskehalse og flere priszoner mellem forbrug i syd og vandkraft i nord. Sjælland har vekselstrømsforbindelse med SydSverige hvor Litauen-kablet lander, men jævnstrøm til Jylland og Tyskland. Der er således 2 jævnstrømsled mellem Sjælland og Norge via Jylland.

Litauen har Kruonis-værket som er 900 MW el-lager. http://gamyba.le.lt/en/activities/projects...

Dog har det lidt lange udsigter med strøm vestpå, da priserne er dobbelt så høje i Litauen som i Sverige. http://www.nordpoolspot.com/Market-data1/E...

  • 4
  • 0

Richard,
Jeg tror ikke, at du skal regne med, at Sverige bygger yderligere et kabel til Letland, men hvorfor skulle svenskerne også? En sådan forbindelse er hverken med i den netop ajourførte liste over PCI-projekter (Projects of Common Interest), som blev offentliggjort i tilknytning til statusrapporten om energiunionen eller i den lidt længere (og lidt løsere) e-Highway2050 project results’, som blev omtalt (og debatteret) her:
http://ing.dk/artikel/3-billioner-kroner-k...

PCI-listen omfatter bl.a. denne undergruppe ’Priority Corridor Baltic Energy Market Interconnection Plan’, med 9 klynger af projekter. Der er en klynge for hvert af de tre lande, som vedrører en række projekter med henblik på forstærkning af nord-syd forbindelserne, både internt i de tre baltiske lande og mellem dem samt etablering af pumped storage i Estland (Muuga) og udvidelse af kapaciteten på det eksisterende pumped storage anlæg i Litauen (Kruonis), som Thomas Gade lige har nævnt.

De tre baltiske lande enedes i begyndelsen af 2015 om et fælles strategisk mål: At man skal de-synkronisere sig fra IPS/UPS-systemet og i stedet synkronisere sig med det kontinentale europæiske net. Det vil sige vende sig fra øst mod vest. Derfor er der en separat klynge af projekter, der skal håndtere forskellige aspekter af denne omstilling.

Europakommissionen har for PCI-konceptet (programmet) defineret denne nøgleparameter ’electricity interconnection capacity’, dvs. evnen til eludveksling mellem det europæiske elnet og de enkelte medlemslande. De tre baltiske lande under ét lå frem til 2013 på 4%. Kapaciteten steg til ca. 10%, da Estlink2, mellem Estland og Finland, blev taget i brug i 2014. Til sammenligning lå Danmark på 44% i 2014. Det er højt i forhold til vore nabolande mod syd og vest: Tyskland 10%, Polen 2%, og UK 6%. Det er også højt i forhold til en række Middelhavslande: Grækenland 11%, Italien 7.4%, Frankrig 11%, og Spanien 2.8%.

  • 4
  • 0

Sverige har flere interne flaskehalse

Det nuværende PCI-liste indeholder ikke projekter til afhjælpning af flaskehalse internt i Sverige.

Til gengæld indeholder den to projekter vedr. afhjælpning af flaskehalse nord-syd og til fremme af indpasningen af VE-strøm i Tyskland (Wolmirstedt-Bayern og Halle/Saale-Schweinfurt) og to klynger med hhv. 3 og 2 projekter vedr. afhjælpning af flaskehalse mellem Tyskland og Polen, altså øst-vest.

  • 1
  • 0

Desværre er det også en fordel for vores kraftværksproduktion når det ikke blæser nok til at dække hele vores eget forbrug...
Så alt i alt kan vi se ind i en større produktion på kraftværkerne,

Hvorfor desværre?
1. Det er da betydeligt bedre, at danske biomasse baserede kraftværker med en meget høj elvirkningsgrad erstatter brunkulsværker i Polen, Tyskland England and you name it.
2. Der er flere gange om året totalt vindstille i hele NordEuropa. Hvad gør man der? Vandkraft og kraftværker.
3. Kraftværkerne bør alle i fremtiden være biomasse baserede, idet biomasse repræsenterer et kemisk lager dannet af solen - en perfekt "ellagringsteknologi", som vi behersker til fuldkommenhed og det er en stabil parallel backup teknologi til vandkraft.

  • 2
  • 0

Hvorfor desværre?


Fordi afbrænding, uanset om det er biobrændsel, olie, gas, kul, affald m.m. stadig lukker andet ud end bare CO2... Men ja, når nu der skal brændes noget af, så er det med at vælge det rigtige at sætte ild til...

Jeg så helst at vi kunne undvære afbrænding helt, men det er et nødvendigt onde et stykke tid endnu...

Også lidt tankevækkende at Danmark importerer store mængder affald fra England og på sigt kan sende det retur som strøm... Der ville være mere fornuft i at bygge ordentlige affaldsforbrændinger tættere på stedet hvor affaldet produceres...

  • 3
  • 0

Fordi afbrænding, uanset om det er biobrændsel, olie, gas, kul, affald m.m. stadig lukker andet ud end bare CO2...


Det gør al menneskelig aktivitet, så det var måske på plads, at du kvantificerede hvad andet der lukkes ud - og fra hvilken type anlæg.

Hvis vi koncentrerer os om store biobrændselsbaserede kraft/varmeanlæg, så har jeg nok indsnævret det brede spørgsmål til nøjagtigt dette segment, som er det mest oplagte til at være backup til fluktuerende vindproduktion.

I hvilken grad mener du, at disse anlæg forurener? Altså størrelser på forureningsbidrag.

  • 0
  • 0

@Mads Torben Christensen

Jeg tror ikke, at du skal regne med, at Sverige bygger yderligere et kabel til Letland, men hvorfor skulle svenskerne også?


Jeg ser to grunde.

Hvis du har fulgt med i Ukraine krisen ved du at det er vigtigt at vi fra EU side hjælper landene til sikker energi forsyning, så de ikke behøver at være afhængige af gas eller el fra Rusland.

Bedst er det hvis der er også er et kabel fra Sverige til Letland, så et enkelt "uheld" hvor et anker fra et russisk skib "tilfældigvis" river et kabel over ikke giver anledning til elmangel eller store elprisændringer i de Baltiske lande. Derfor er der brug for overkapacitet, både mellem Baltiske lande, men også fra vest til øst.

http://latestnewsresource.com/da/news/litv...

http://energiwatch.dk/Energinyt/Politik___...

Når der er mere kabelkapacitet fra Sverige mod øst giver det også bedre mulighed for vindenergi. Vinden blæser mest fra vest mod øst. Jo mere kabel kapacitet der er mellem hvert land fra Irland til de Baltiske lande, jo bedre kan en vindfront der bevæger sig mod øst udnyttes af mange lande.

  • 0
  • 0

Jo mere kabel kapacitet der er mellem hvert land fra Irland til de Baltiske lande, jo bedre kan en vindfront der bevæger sig mod øst udnyttes af mange lande.

Det skrev du også om, allerede for 6 år siden:
http://ing.dk/artikel/eu-spidskandidater-e...

Dengang ville du være tilfreds med et kabel fra Irland via ... via... via Sverige til Litauen. Det sidste ben, Nordbalt, er netop på vej til at blive realiseret, ved EU-støtte ligesom du drømte om, men nu vil du selvfølgelig også have et kabel til Letland...

Hvad angår Ukraine-Rusland, vil jeg mene, at jeg har fulgt nogenlunde godt med. Også i medier, som ikke benytter maskin-oversættelse af de oprindelige telegrammer/artikler. Sjovt nok linker du ikke til den maskin-oversatte artikel om den nylige/igangværende afbrydelse af elforsyningen fra Ukraine til Krim, som med stor sandsynlighed er forårsaget af 'pro-ukrainske interesser'. Men det har du vel en anden forklaring på?

Om gasforsyningen: Jeg vil mene, og har altid ment, at det vil være et rigtig godt sted for Ukraine at begynde, hvis man kunne enes internt i landet om, at man skal overholde betingelserne om betaling for de gasmængder, som man har indgået kontrakt/er med russerne om at få leveret. Hvis man oveni også begyndte at forstå, at det ikke er smart at lede mere gas ned i sine underjordiske lagre end der er fastsat i aftalerne om transit af gas til Europa (læs stjæle gas), så ville situationen se ganske anderledes ud. Men indrømmet: Det er ikke nemt, når de to involverede lande ser diametralt modsat på, hvordan fremtiden skal se, når 2009-aftalen (som blev indgået efter den langvarige 2008-09 afbrydelse) udløber ved udgangen af 2019. Det ene land U vil fortsat gerne være transitland for gas fra R, men vil ikke selv købe mere gas af R; det andet land R vil gerne fortsætte med at sælge gas til U, men vil ikke lede mere transitgas gennem U.

  • 1
  • 0

@Mads Torben Christensen

Det skrev du også om, allerede for 6 år siden:
http://ing.dk/artikel/eu-spidskandidater-e...


LOL! Det er helt fantastisk. Du har fundet en 6 år gammel kommentar hvor jeg skriver om den HVDC forbindelse til Litauen der nu er blevet bygget. Imponerende hvor fremsynet min kommentar har vist sig at være.

Selv med de nye forbindelser fra Sverige og fra Polen er Litauen og de Baltiske lande stadig afhængig af strøm fra Rusland. Det er derfor det er bedst at der også kommer en HVDC forbindelse mellem Sverige og Letland.

Med reference til situationen i Ukraine er det ikke interessant hvem der startede hvad. Vi skal helt undgå at de Baltiske lande kommer i nærheden af samme krisesituation, så derfor er det vigtigt at de så vidt muligt kan være energi uafhængige af Rusland.

  • 1
  • 0