EU-Kommissionen: Europæisk energi-infrastruktur kræver større politisk pres
Der skal politisk pres til at for at skubbe fart i udbygningen af energiforbindelser i EU, hvor flere proriterede projekter er år forsinkede.
Læs også: Europas energinet halter efter tidsplanen
Det konkluderer en ny rapport fra EU-Kommissionen, som gør status over den europæiske energiunions udvikling.
Udbygningen af elkabler og gasforbindelser internt og mellem medlemslandene i EU er afgørende, fordi forbindelserne gør det muligt at indfri EU’s klimamål, som Ingeniøren skrev om i sidste uge.
Læs også: Modstand mod elmaster truer EU-klimamål
Her blev det også beskrevet, hvordan halvdelen af EU-Kommissionens prioriterede energiprojekter (PCI-projekter) halter op til to år efter deres tidsplan.
Den nye rapport fra Kommissionen fastslår, at tilladelsesprocesserne i EU-landene er for langsomme.
'I 2016 er alle aktører nødt til at intensivere deres arbejde med infrastrukturprojekter. Især projekter af fælles interesse (PCI-projekter) har brug for et akut politisk skub,' lyder det.
Det politiske pres skal føres ud i livet af medlemsstaterne, som har fået guidelines af EU-parlamentet og Ministerrådet til eksempelvis at fremskynde tilladelsesprocessen.
Tværnationale tanker
Rapporten lægger desuden vægt på, at national udbygning af energinetværk skal fortsætte for at undgå regionale begrænsninger, hvor grundtanken er, at energien skal flyde frit over grænserne.
Blandt andet er det vigtigt, at eksisterende el- og gasforbindelser benyttes til at integrere de respektive medlemslandes energikapacitet, som er essensen af at opbygge et indre marked for energi.
Derfor skal det sikres, at lande ikke begrænser adgangen til hinandens energimarkeder. Netop det er Tyskland blevet beskyldt for at gøre mod den nordiske el, der strømmer fra blandt andet Danmark, men eksemplet nævnes ikke konkret i rapporten.
Kommissionen vil i 2016 fremlægge forslag til, hvordan det indre energimarked skal implementeres. Formålet er at forbedre sammenkoblingen af engros- og detailmarkeder, styrke det regionale samarbejde landene imellem og øge handlen med energi over grænserne.
Der nævnes imidlertid ikke konkrete eksempler på forslag.
Gennemsigtighed i energipriser
Derudover sætter rapporten fokus på, at der skal være større gennemsigtighed, hvad angår energipriser for både borgere og virksomheder.
Kommissionen skriver, at den i 2016 vil udgive en rapport om energipriser og omkostninger, som skal give indblik i udgifterne til produktion af energi, skatter, afgifter og ikke mindst subsidier.
Meningen er, at det skal føre til en saglig diskussion om energipriser på tværs af medlemslandene i forhold til de forskellige omkostninger og konkurrencevilkår.
Kommisionsrapporten har kigget på de sidste ni måneders fremskridt, siden energiunionen blev en realitet i februar 2015. Blandt andet fokuseres der på 'nøgleproblemer', som kræver politisk opmærksomhed i 2016, som betegnes som et 'nøgleår' for energiunionen.
