EU-Kommissionen anerkender behov for standby-kraftværker
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

EU-Kommissionen anerkender behov for standby-kraftværker

Et lille halvt år efter, at Danmark fik nej til at sikre elforsyningen på et presset Sjælland via udbud af 200 MW kraftværkskapacitet, erkender EU-Kommissionen nu, at der kan være brug for at betale kraftværker for at stå standby i en overgangsperiode.

Læs også: Øget risiko for strømafbrydelse: EU vender atter tommelen ned for dansk elmarked

Det sker i en længe ventet undersøgelse af de såkaldte kapacitetsmekanismer i 11 medlemslande, som EU-Kommissionen med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen offentliggjorde onsdag.

'I nogle områder i EU kan elmarkedet ikke på egen hånd opretholde en tilstrækkelig forsyningssikkerhed, og derfor kan det være nødvendigt for landene at indføre disse mekanismer', hedder det i pressemeddelelsen fra lancering af rapporten.

Læs også: Britiske elkunder betaler ni milliarder for at holde kraftværker åbne

Kan blive dyrere for forbrugerne

Ifølge rapporten kan forkert udformede mekanismer dog føre til, at forbrugerne kommer til at betale for meget for strømmen, og at strømmen forhindres i at vandre på tværs af grænserne.

Rapporten peger ligeledes på, at visse mekanismer i de 11 lande er blevet indført uden en ordentlig analyse af, om forsyningssikkerheden overhovedet var i fare og om den valgte kapacitetsmekanisme er den bedst egnede til formålet.

»Den rapport, vi har offentliggjort i dag, viser, at der er plads til betydelige forbedringer i medlemsstaterne, både med hensyn til vurderingen af behovet for kapacitetsmekanismer og udformningen af dem. En veludformet mekanisme er en mekanisme, som er åben og inddrager muligheden for levering af elektricitet på tværs af EU's grænser, og som dermed også bidrager til at få skabt en ægte energiunion i Europa«, sagde Margrethe Vestager ifølge pressemeddelelsen fra kommissionen.

Fornemmer klar kovending

Hos kraftværkernes brancheforening Dansk Energi - som ofte problematiserer kraftværkslukninger og deres effekt på forsyningssikkerheden - følger man nøje kommissionens arbejde, og vicedirektør Anders Stouge er meget positiv over denne udmelding:

Læs også: Forsyningssikkerheden truet i Østdanmark efter 2025, men ...

»Vi fornemmer en klar kovending i indstillingen til brug af kapacitetsmekanismer. Hvor kommissionen tidligere har været meget faste i troen på, at det nuværende elmarked ville give ny kapacitet, er de nu langt venligere stemt over for, at systemansvaret køber standby-kapacitet på én eller anden måde i en overgangsfase«, siger han og tilføjer, at kommissionen peger på, at mekanismerne dog ikke må være konkurrenceforvridende og samtidig skal være grænseoverskridende.

Læs også: Sikkerhed for strøm i kontakten er endelig sat på formel

Ultimo december sidste år fik Danmark som nævnt uofficielt afvist en ansøgning om netop et indkøb af en strategisk reserve på 200 MW i Østdanmark af kommissionen.

Anders Stouge læser kommissionens rapport således, at det nu kan give et andet resultat, hvis Energinet.dk henvender sig med en ansøgning til kommissionen:

»Vi tror, at der er større velvillighed – og vil opfordre dem til at tage fat i EU-Kommissionen,« siger han.

Energinet.dk overvejer sagen

Hos Energinet.dk mener afdelingsleder Klaus Thostrup nu ikke, at der er tale om en decideret kovending, men at kommissionen hele tiden har ment, at kapacitetsmekanismer kan være nødvendige for at sikre elforsyningen:

»Vi har ventet længe på denne her rapport; nu vil vi læse den grundigt og sammen med Energistyrelsen beslutte, om vi skal ansøge igen, og hvad vi så skal gøre anderledes i ansøgningen,« siger han.

Læs også: Energinet.dk: Vi skal sikre elforsyningen - ikke redde kraftværker

Han tilføjer, at Energistyrelsen – som forhandlede med kommissionen i december – i en uofficiel forespørgsel omkring den strategiske reserve fik at vide, at ansøgningen skulle være bedre til at dokumentere, at der var behov for den strategiske reserve i relation til forsyningssikkerheden.

Læs også: Sikkerhed for strøm i kontakten er endelig sat på formel

Kritik af mekanismerne

De 11 undersøgte medlemsstater er Belgien, Kroatien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Polen, Portugal, Spanien og Sverige, og ifølge pressemeddelelsen har rapporten afdækket flere betydelige problemer omkring udformningen af kapacitetsmekanismer i medlemsstaterne.

For det første fandt EU-Kommissionen ud af, at mange medlemsstater ikke foretager en ordentlig vurdering af, hvordan forsyningssikkerheden bedst vil kunne øges.

For det andet fastlægges den pris, der betales for elproduktionskapaciteten, ofte ikke i en konkurrencepræget proces, men fastsættes af medlemsstaten eller ved bilaterale forhandlinger mellem medlemsstaten og kapacitetsudbyderen.

Det skaber en alvorlig risiko for at overkompensere og dermed subsidiere udbyderen.

For det tredje giver mange kapacitetsmekanismer ikke alle de potentielle kapacitetsudbydere eller teknologier adgang til at deltage, hvilket kan begrænse konkurrencen mellem udbyderne unødigt eller forhøje den pris, der betales for kapaciteten.

Og endelig viste undersøgelsen også, at kraftværker fra andre medlemsstater sjældent får adgang til at deltage direkte eller indirekte i nationale kapacitetsmekanismer.

Emner : El
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er da logik for perlehøns, at en massiv udbygning el produktion med vindmøller resulterer i overkapacitet, hvis ikke der nedlægges konventionelle kraft/varmeværker.

Da problemet med opmagasinering af el energi ikke er løst vil det være problematisk at nedlægge kraftværkskapacitet, for så "ryger" forsyningssikkerheden.

Jeg glæder mig over, at EU kommissionen endelig melder ud, og at det er en dansker der gør det.

  • 9
  • 0

Problemet med sol og vind er, at det er variabel energi. Behovet for backup stiger for hver ny havvindmøllepark der åbnes. Det skal man huske at medregne i prisen for sol og vind.

  • 14
  • 17

Alle produktionsenheder kan gå i stykker, men det vil dog være usædvanligt at flere store enheder går i stykker på samme tid. Derimod vil vindstille sætte alle vindmøllerne i stå på samme tid.

  • 17
  • 12

Alle produktionsenheder kan gå i stykker, men det vil dog være usædvanligt at flere store enheder går i stykker på samme tid. Derimod vil vindstille sætte alle vindmøllerne i stå på samme tid.


At der er vindstille er ikke ensbetydende med at de er i stykker. Det svare mere til en planlagt afbrydelse, f.eks. når et atomkraftværk er lukket ned i 3 uger for at få skiftet brændsel... Netop derfor kan der være behov for standbyværker (manuel reserve, eller værker der er lagt i mølposen).

Det er ikke ualmindeligt at flere store enheder er lukket ned samtidig, hvis der er generelle tekniske problemer, problemer med leverancen af brændstof eller politiske udfordringer... Et jordskælv vil f.eks. lukke alle atomkraftværker ned i et større område, alle (eller retter, de fleste) gaskraftværker vil blive ramt hvis russerne lukker for gassen, oliekrise, manglende regn osv... Det eneste vi kan være rimelige sikre på er mængden af vind og sol, set hen over et helt år...

  • 10
  • 11

Selvfølgelig ligger der en opgave i energi der kommer som vinden blæser, men det var da langt bedre at udbygge det overordnede net.
Jo bedre overordnet net, jo større sandsynlighed er der for at nogen har brug og kan aftage strømmen når vinden blæser.
Hvis nettet ud til hele Europa, eller længere, er kraftigt nok, er der intet i vejen for at vores el kommer fra 100% vind.

  • 13
  • 5

Forskellen på planlagte nedlukninger og vindstille er stor: Ved planlagte nedlukninger sørger man naturligvis for at lukke ned på skift på tidspunkter hvor behovet er mindst. Vindstille kan komme på de mest ubelejlige tidspunkter og meteologerne kan ikke altid forudse det nøjagtigt.

  • 15
  • 10

Hver gang der installers mere VE kapacitet, så vil der være færre timer, hvor der er behov for anden produktion.
De timer, hvor der er behov,vil behovet I de fleste af disse timer være faldende.

Tilbage står de få timer, hvor der INTET leveres direkte fra VE anlæggene, eller indirekte fra vandkraften - som ofte er opsparet VE.

Den effekt er jo iklke afhængig af mængden af VE, men alene afhængig af effektBEHOVET.

Uændret behov giver således uændret behov for backup.

Det skulle jo ikke være vanskeligt at se for sig.
(Jepser undtaget, da enhver success for VE, skal bekæmpes med alle midler)

God weekend.

  • 10
  • 4

"Et lille halvt år efter, at Danmark fik nej til at sikre elforsyningen på et presset Sjælland via udbud af 200 MW kraftværkskapacitet, erkender EU-Kommissionen nu, at der kan være brug for at betale kraftværker for at stå standby i en overgangsperiode."
Nu har EU så opdaget forskellen på kWh og kW, det er da altid noget. Men at de forestiller sig, at det kun er en overgangsperiode tyder på at den grønne kasket stadig skygger en del.
Selvfølgelig afhænger det af definitionen af standby. Hvor få dage om året skal de levere for at det er standby og ikke blot kraftværker med mindre produktion end nominelt.

  • 9
  • 5

jeg tror problemet er at vindstille forekommer temmelig hyppigere end jordskælv eller nedbrud af atomkraftværker. jeg ville have nemmere ved at forstå at strømmen gik i mit hus hvis Danmark var ramt af jordskælv end hvis vi havde vindstille.

  • 9
  • 1

nu er det jo sådan at jo mere subventioneret vindenergi der installeres jo flere kraftværker lukkes. derved medfører VE nedsat backup kapacitet.

løsningen er at opfinde økonomisk forsvarlige måde at opbevare store mængder energi på

  • 6
  • 1

løsningen er at opfinde økonomisk forsvarlige måde at opbevare store mængder energi på

Ja. På langt sigt.
I første omgang at sikre en vis del af den nuværende kapacitet, hvilket er ganske billigt, sammenlignet med ny backup kalacitet.
Problemet på Sjælland med mangel på backup kom af beslutningen om at udskyde Kriegers Flak vindmølleparken og ikke mindst de tre kabler som er planlagt dertil.
Derfor er det et midlertidigt behov Sindal dækkes der.
For 8-10 år siden blev etableret et antal dieseldrevne backup værker. Disse nåede ikke at køre mange timer før de blev solgt igen, da behovet ikke var tilstede. Og det er ikke blevet bedre siden. Set fra disse værkers synspunkt.

  • 5
  • 1

Det er da logik for perlehøns, at en massiv udbygning el produktion med vindmøller resulterer i overkapacitet, hvis ikke der nedlægges konventionelle kraft/varmeværker

- ja, og det er man åbenbart ved at erkende i Holland:

Hundreds of wind turbines in the Netherlands are operating at a loss and are in danger of being demolished. The main cause is the very low energy prices, which mean that the maintaining the turbines cost more than what the generated energy bring in, the Financieele Dagblad reports based on own research.

Subsidies for generating wind energy are in many cases no longer cost-effective. Smaller, older windmills in particular are running at a loss, but even newer mills are struggling to be profitable with insufficient subsidies...

Kilde:

http://www.nltimes.nl/2016/04/14/hundreds-...

NB: "with insufficient subsidies"!

  • 6
  • 3

Måske skulle man rekommisionere Dieselgeneratoren bag HC Ørsted værket. Den kan i det mindste levere hurtig backup. Og 15 MW er ikke at kimse ad.

(vits)

Bent.

  • 3
  • 0

Krig er noget skit.
Hvis søkablerne ikke var lagt ville fjenden kunne skabe samme kaos på mange andre måder ved

Ja. Men pointen i en hybrid krigsførelse, er at angriberen ganske langt hen af vejen kan spille uskyldig.

Og det er altså væsentligt nemmere med søkablerne:
1) I modsætning til f.eks. højspændingsstationer, så går søkabler (typisk) igennem internationale farvande, hvor fremmed militær vækker langt mindre opsigt, hvis overhovedet.
2) I modsætning til f.eks. højspændingsstationer, så vil selve sprængningen af søkablet på havets bund ikke i sig selv vække nogen opsigt. Kablet må antages at være lavet så operatøren med det samme kan måle hvor bruddet er sket, men en konklusion om at der er tale om en bevidst krigshandling fra et andet land vil slet ikke være så åbenlys, som i tilfældet af de rygende rester af en højspændingsstation.
3) Dermed kan det blive ret vanskeligt at overbevise det internationale samfund om at der overhovedet er sket en krigshandling, og hvem der står bag.

Det kan naturligvis ikke være et tilfælde hvis et større antal søkabler mellem f.eks. en række NATO-lande kappes samtidigt. Men derfra er der langt til at inkludere en generel mobilisering i reaktionen på det efterfølgende kaos.

Som et helt tilfældigt eksempel vil jeg nævne at et fartøj fra den russisk flåde bevidst lagde sig i vejen da søkablet mellem Sverige og Litauen skulle lægges. Så i Rusland er man helt bevidst om den strategiske betydning af disse søkabler.

Det mener jeg helt alvorligt at man må tage med i overvejelserne om vores kommende infrastruktur.

  • 4
  • 4

Jeg taler sq ikke om krig, Lars Kr. Lundin!
Hvordan fanden kom du på den idé???

Jeg mente holdbarhed "sådan som ting nu har en vis holdbarhed"!

Fint nok.

Men med til begrebet holdbarhed hører også sårbarhed - og der er beslutningstagere, som tydeligtvis er klar over det.

Og hvis både det svenske og det finske søkabel til Baltikum indenfor relativt kort tid kappes, hvordan ved man så overhovedet at der er tale om en krigshandling?

  • 1
  • 4

Og hvis både det svenske og det finske søkabel til Baltikum indenfor relativt kort tid kappes, hvordan ved man så overhovedet at der er tale om en krigshandling?

Det er såmænd også lige meget, for jeg tror næppe at hverken Sverige eller nogle af de baltiske lande vil starte en krig mod - ja, Rusland ville jo være den oplagt mistænkte.

Især Sverige, som jo ikke er medlem af NATO, vil nok hellere løse problemet ved at lade et antal russiske ubåde "forsvinde" i Stockholms skærgård.

  • 0
  • 0

Problemet på Sjælland med mangel på backup kom af beslutningen om at udskyde Kriegers Flak vindmølleparken

Der er i princippet ikke noget problem i backup - hvis man bare vil betale for den. Det er idag sådan, at Energinet.dk kan tvangsdrive de store kraftværker - uden at betale!

De store kraftværker er ved at være omstillet til biomasse på Sjælland. Hvis markedet fungerede ordentligt og tillod værkerne at indkassere den egentlige makspris i den givne "katastrofale" time, så kunne markedet principielt selv ordne sagerne - men der er sat en makspris på afregningen.

Altså - en makspris på afregningen of mulighed for betalingsfri drift af primærværkerne ødelægger hele handlen.

Det skal yderligere tilføjes, at f.x. AVV2 og snart 1 hurtigt kan skrue op og ned for kedlernes ydelse - specielt AVV2. Kraftværkerne med træpiller er i princippet et stort kemisk energilager, som hurtigt kan modulere ned eller op efter behovet - eller gå i ren varmedrift hvis der er behov for det.

Skulle vinden blæse så meget, at vi tvangseksporterer og der ikke er behov for de store værker, så kan de varmholdes af vinden og være oppe at køre i løbet af meget kort tid.

Ovennævnte forhold indgår slet ikke i overvejelserne idag - men det bør de!

  • 3
  • 0

Thorkil

Du overfortolker.

UK har tildelt flere støttepenge til klasssiske kraftværker. Den angivelige logik er der aldrig nogensinde ført bevis for og det kommer heller ikke til at ske, da man ikke logisk kan begrunde beslutningen.

Cameron har også svoret at ville kæmpe for Fracking gas og fastholdt den vanvittige Hinckley Point beslutning samt nedsat skatter på Nordsøen istedet for bare at lade kapitalisme fungere.

EU vil ikke erkende, hvad markedet forlængst har forstået - fossilalderen er under afvikling.

Hvis EU var sin opgave voksen, så ville man fremfor at øge støtten til klassiske kraftværker istedet øge afgifter på CO2 emissioner og støtte opbygning af stærkere HVDC net.

  • 4
  • 2

Hans Henrik Hansen

Vindkraft er blevet 65% billigere på fem år, så det er da klart at dem som ejer gamle vindmøller ikke kan få økonomien til at holde - det går jo heller ikke på nogen andre gamle kraftværker medmindre de er fuldt afskrevne og i god stand samt kan købe billig energi.

Over de næste 10 år vil vindenergi fortsætte med at falde. Fra 2013 til 2014 var faldet fx 6%.

Falder prisen for vindenergi ikke mindst med den takst, så starter derouten for vindbranchen, da solceller falder kraftigere. Sidste år faldt prisen på utility skala solanlæg med 17% i USA og den totale mængde installeret utility skala solcellekapacitet blev fordoblet på et eneste år.

Havde du nu gravet en artikel frem om at vindmøller fra forrige årtusind er en guldrandet forretning, så ville der have været grund til opmærksomhed.

  • 3
  • 3

Vindkraft er blevet 65% billigere på fem år, så det er da klart at dem som ejer gamle vindmøller ikke kan få økonomien til at holde - det går jo heller ikke på nogen andre gamle kraftværker medmindre de er fuldt afskrevne og i god stand samt kan købe billig energi.

@Jens
Som jeg ser det beskriver du tæt på en ideel situation.
Vindkraft behøver så ikke længere tilskudsordninger. Og back-up kapacitet kan købes relativt billigt fra afskrevne fossile værker.

  • 3
  • 0

@ Jens
Desværre vil et helt ureguleret marked gå ind for kulkraft fordi det er det billigste.
Derfor er det nødvendigt med en form for 'forurenings-afgift'.
Hvis man gjorde det, ja så vil markedet pludseligt forstå.
Jeg har været inde på det for meget længe siden - Se http://wp.me/p1RKWc-1e
MEN
Det vil man ikke.
- Store tilskud til forurenende energi - Ellers tabes nogle vælgere.
- Politisk betonet ned-lukning af tysk kernekraft - Husk de grønne stemmer.
- Mere kul og brunkul med udgifter og forurening - Vi skal jo have lys i pæren.
- Katastrofal pris for Hinckley Point - Se http://wp.me/p1RKWc-12a
- Uansvarlig propaganda imod spøgelser - Se http://wp.me/p1RKWc-p2

  • 0
  • 4

Jakob Rasmussen

I USA er der truffet en beslutning, der bakkes op på begge sider af både Kongressen, Senatet og Præsidenten, som udfaser støtten til sol og vind. Der er ikke truffet en tilsvarende aftale om at udfase subsidierne til Fracking gas, kulkraft og KK, der per kWh produceret modtager væsentligt større støtte.

Verdens største kulselskab Peabody er nu også gået konkurs og der er et stort behov for at restrukturere også Fracking gas og Shale oil selskaberne.

For at redde hvad reddes kan har man foreløbigt, også i fuldstændig enighed, fjernet begrænsningen på eksport af gas og olie fra USA.

Fossil value chain krisen er nu af sådan en størrelse at den truer med at udløse en krise ala subprime krisen.

Hvis man var en lille smule mindre letpåvirkelig i Bruxelles og tænkte sig om på en mere strategisk måde, så kunne EU accellerere overgangen til VE uden at spilde penge blot ved at lægge afgifter på CO2.

  • 3
  • 1

Thorkil

Det der postulat med at kulkraft skulle være billigst kræver vist noget dokumentation efter debatreglerne.

Vi er dog helt enige om behovet for forureningsafgift selvom jeg jo nok ville mene at det rammer klassisk KK ret hårdt.

EU parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet har absolut ingen respekt for vælgere og står på ingen måde til regnskab for vælgerne. Langt det meste foregår bag lukkede døre og der er ingen debat og heller ikke nogen kritiske journalister. EU er pt igang med at træde ind i TTIP, hvor demokrati bliver endnu mere fjernt.

Politisk betonet er vist din jargon for rablende, hvorimod jeg ser det som et positivt udslag af at der trods alt er nogen politikere som kan trues med at de ikke får genvalg med upopulær politik.

  • 2
  • 1

@ Jens
IMF citeres for at ca. 6,5 % af verdens gross domestic product (GDP) bruges til subsidier for fossil energi. $ 10 millioner per minut.
http://www.theenergycollective.com/eliashi...

Dette enorme beløb er i overensstemmelse med oplysninger fra EurActiv.
http://www.euractiv.com/section/transport/...
Det angives at EU har en mindre andel i dette.

Mon ikke det er fordi kul er billigst og menneskeliv er gratis at man fortsætter med at bruge kul. - Vist nok den største kilde til kraft - på verdensplan.

  • 0
  • 4

Det skal yderligere tilføjes, at f.x. AVV2 og snart 1 hurtigt kan skrue op og ned for kedlernes ydelse - specielt AVV2. Kraftværkerne med træpiller er i princippet et stort kemisk energilager, som hurtigt kan modulere ned eller op efter behovet - eller gå i ren varmedrift hvis der er behov for det.

Nils Peter.

Jeg er heller ikke nå nogen måde bekymret for situationen.
Det som Energinet havde planer om, var at sikre sig et par hundrede MW, som en strategisk reserve.

se: http://energinet.dk/DA/El/Nyheder/Sider/Ud...

Læg her mærke til at det netop er indtil den nye forbindelse via Kriegers flak til Tyskland er etableret, at der er behov for denne strategiske reserve.
Det skal også bemærkes at værker over 25 MW el, er underlagt Elforsyningsloven, hvor det blandt andet er fastlagt, at der her skal søges om at nedlægge kapacitet.
Det vil jo for det sjællandske område sige at værker over 25 MW formentligt ikke vil opnå tilladelse til at lukke og at der derudover er et behov for de nævnte ca. 200 MW.
Jeg er helt overbevist om at det EU har haft et problem med, er om der har været lige adgang til at byde på denne strategiske reserve. Ikke hvorvidt er har været et dokumenteret behov.

  • 2
  • 0

Det skal også bemærkes at værker over 25 MW el, er underlagt Elforsyningsloven, hvor det blandt andet er fastlagt, at der her skal søges om at nedlægge kapacitet.
Det vil jo for det sjællandske område sige at værker over 25 MW formentligt ikke vil opnå tilladelse til at lukke og at der derudover er et behov for de nævnte ca. 200 MW.

@ Nils Peter og Flemming
Jeg er enig. Og der er p.t. rigelig el kapacitet.
Men nogen af værkerne nærmer sig "udløbsdatoen" og uanset Elforsyningsloven, så tror jeg ikke på at Energinet.dk kan tvinge DONG til at retablere el-kapacitet f.eks. efter et større haveri der måske vil koste flere hundrede millioner at reparere, for kun at have udsigt til at få tæt på nul kroner hjem for investeringen.
Resultatet vil blive at der bliver nedlagt kapacitet. Flere af de mindre gasmotoranlæg vil sandsynligvis efter 2018 også udfordre kraftvarmekravet og skrotte motorer (eller i hvertfald ikke vedligeholde dem)
På længere sigt vil der blive mindre fossil (og sikkert også biomasse) back-up kapacitet.
Min tidligere kommentar til Jens får derfor ny aktualitet. For det er lidt af et ønske scenarie hvis vindkraft kan klare sig selv uden støtteordninger og back-up kan købes relativt billigt fra afskrevne fossile værker.

  • 2
  • 0

@Jens Stubbe

Det der postulat med at kulkraft skulle være billigst kræver vist noget dokumentation efter debatreglerne.


Endeligt fandt jeg den dokumentation du ønsker ifølge debatreglerne.
Men jeg kan naturligvis ikke garantere for kildens troværdighed.
Fra Subsidies and costs of EU energy. Levelised cost, der er omkostningerne for kraftværket. (side x)
https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/fil...
– Kul . . . . 75 €/MWh
– Gas . . . .95 €/MWh
– Olie . . . 260 €/MWh
– Sol . . . . 175 €/MWh
– Vind . . . 100 €/MWh

  • 1
  • 3

"side x"


Med megen svag skrift står sidetallene nederst på siderne.
Man begynder med at bruge 'romertal' så side x er den tiende af de første sider.

  • 2
  • 1

Levelised cost, der er omkostningerne for kraftværket. (side x)

https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/fil...
– Kul . . . . 75 €/MWh
– Gas . . . .95 €/MWh
– Olie . . . 260 €/MWh
– Sol . . . . 175 €/MWh
– Vind . . . 100 €/MWh


Thorkil - skal man gætte på at "side x" = side 48 ?

I så fald må jeg starte med at spørge om du selv synes det er seriøst at "midle" alle tallene for solar i 2008 og 2012, når det tallene prøver at fortælle dig, er at LCOE blev halveret fra 2008 til 2012.

Mon ikke du så burde udlede at LCOE for solar nok er endnu billigere i 2016 end det var i 2012 ???

Desuden er der jo tal for 2 forskellige typer solar (small scale og utility), ligesom der er tal for 2 forskellige typer vind (onshore og offshore).

Hvis du mener det er din opgave at midle tallene mellem disse teknologier, inden du videreformidler dem - trods rapporten selv undlader det - mon så ikke du i det mindste burde vægte efter fordelingen af nyinstallerede land- og havmøller i det pågældende år ???

I 2012, såvel som nu, blev 90-95% af verdens nye vindmøller installeret på land - til en LCOE der (iflg rapporten) kun var ~3% højere end kulkraft!

Udover dette, er rapporten - alene grafen - jo langt mere nuanceret end det du lægger den ud som.

F.eks. viser den dig jo forskellen mellem LCOE ved maksimal teknisk udnyttelse (grå bånd) ift den realiseret udnyttelse (blå bånd) af de respektive teknologier.

Du ser eksempelvis at kulkraft ville være ~25% billigere, hvis værkerne kunne udnyttes maksimalt.

Operatørerne tager selvfølgelig LCOE i betragtning, når de investerer i en teknologi, så teknologierne konkurrerer på sin vis på LCOE - men i virkelighedens verden, er det altså marginalprisen der bestemmer hvor meget strøm de hver især kan afsættes på markedet, uden tab, så i praksis er det marginalprisen der konkurreres på.

Og da sol og vind vinder større og større markeds andele, pga ekstremt lave marginalpriser, så kan operatørerne blot se frem til faldende kapacitetsudnyttelse af deres kulkraftværker, og dermed stigende LCOE!

Med den kosteffektivisering der har været på landvindmøller siden 2012, er de ~3% for længst forduftet, samtidig med at kulkraftens LCOE er steget, som følge af svindende afsætning på markedet.

Det gælder ikke bare her i EU, men i stort set hele verden. Flere og flere lande og operatører erkender derfor at nye kulkraftværker ikke længere kan konkurrere med nye landvindmøller - og i de lande hvor der er sol til det, kan de nu heller ikke konkurrere med utility scale solar!

I Australien, som selv er storeksportør af kul, erkendte man faktisk allerede i 2012, at nye kulkraftværker ikke længere kunne konkurrere mod nye vindmøller!

Endelig kan du genfinde tallene i grafen på side 53 i samme rapport, hvor de eksternaliserede omkostninger også er med på grafen.

Med den summering ser du at de samlede omkostninger for kulkraft snarere er ca dobbelt så høje som for havvind og mere end tre gange så høje som for landvind!

Forresten er det pudsigt at du glemmer at nævne tallet for atomkraft. Det ligner dig ellers ikke! ;-)

Er det fordi det fremgår af din graf, at den realiserede LCOE for atomkraft lå lige omkring de 100 €/MWh, som utility-solar kostede i 2012, mens onshore vind lå omkring 76 €/MWh?

Tror du atomkraftens LCOE har fulgt utility-solar's prisfald siden da? ... eller for den sags skyld vindkraftens? ;-)

Ellers giver rapporten jo en ganske god forklaring på hvorfor både operatører og samfund i stigende grad foretrækker sol og vind - frem for kul og atomkraft - ikke mindst når de eksternaliserede omkostninger på side 53 sammenlignes.

  • 2
  • 1

Søren - mon ikke det er helt bevidst, når temaet går på at levere stand-by effekt - der findes nok næppe en energiform, der er dyrere end A-kraft til stand-by


Næppe - for så ville sol og vind jo heller ikke være nævnt.

Thorkil's påstand, som han her (forgæves) forsøger at dokumentere, lød derimod:

"Desværre vil et helt ureguleret marked gå ind for kulkraft fordi det er det billigste".

At Thorkil ligefrem skulle forstå temaet om stand-by effekt, er vist mere end hvad man nogensinde har kunne forlange. ;-)

  • 3
  • 1

Falder prisen for vindenergi ikke mindst med den takst, så starter derouten for vindbranchen, da solceller falder kraftigere

Vindmøller producerer ofte fint om natten, det gør solceller aldrig. I Danmark er der mest gang i møllerne om vinteren, det omvendte gælder for solceller. Så selvom prisen på solel falder kraftigere end vindel vil vindenergi stadig få en stærk rolle - medmindre solceller inklusive energilagring bliver helt vildt billigt. Dertil kommer at solceller fylder godt i landskabet og beslaglææger meget mere landbrugsjord end møller som også er mere egnet til offshore hvor jordprisen ene nul. Så der er en omkostning på solcellestrøm som slet ikke afhænger af solcelleprisen.

Så møller skal nok klare sig en rum tid endnu. Sol og vind komplemeterer hinanden fint - jeg tror det optimale mix for vind/sol i Danmark er beregnet til 80/20%. Andre fordelinger i andre lande. Men næppe nogensinde nul for vind. Og så er de jo smukke og statelige.

  • 7
  • 1

hvorfor både operatører og samfund i stigende grad foretrækker sol og vind - frem for kul og atomkraft

Det er da rart at de vedvarende energier vinder frem, men de har begge en akilleshæl. De producerer ikke nødvendigtvis når vi har brug for strømmen. Nu er vi her i Danmrk så heldige at være naboer til de to lande i Europa der har størst hydroelektrisk kapacitet, men det gælder ikke længere nede i Europa. Hvordan skaffer vi energi der når det ikke blæser/solen ikke skinner. Henrik Stiesdal har regnet på det og fundet frem til at det vil koste mindst 70 € /MWh at lagre energien.

  • 1
  • 2

ikke den bliver særlig dyr, da vi jo har en god kapacitet af afskrevne, men ikke uddaterede værker. Herunder motoranlæggene.

Det er næppe gratis at holde disse værker i driftsklar stand. Hvem skal betale det

Jeg er ked af det, Chris Bagge, men, er du småtkørende??.
- Eller er du, hovedkuls, dumpet ind i en debat, du intet ved om, på forhånd?
Og, desuden ikke orkede at sætte dig, det mindste ind i?

Prøv evt. at læse nogle af de otte links som serveres i artiklen over denne debattråd!

  • 0
  • 3

De tal der taler for sig selv er vel ikke, hvor meget strøm Norge og Sverige producerer i alt sammenlignet med hvor meget vandkraftstrøm Frankrig, Østrig og Italien producerer? Hvis det var det, der var meningen til linket til Eurostat?

Det der betyder noget er, at Norge (84 TWh) og Sverige (34 TWh) (og i mindre omfang også Finland, 5.5 TWh) har store naturlige reservoirkapaciteter i tilknytning til deres vandkraftværker. Så store og betydningsfulde (for prisdannelsen), at udviklingen i reservoirindholdet vises på nordpools hjemmeside:

http://www.nordpoolspot.com/Market-data1/P...

Frankrig, Østrig og Italien samt Schweiz producerer også en del vandkraft, men deres naturlige reservoirkapaciteter er ikke noget at skrive hjem om. De bruger i stedet ’pumped storage’. Lige her og nu har jeg kun et enkelt tal for, hvor meget Frankrig bruger på at pumpe vand tilbage i de øvre magasiner i deres vandkraftsystemer, 8 TWh i 2014, hvor Frankrigs samlede elproduktion var 541 TWh, heraf 68 TWh vandkraft, nettoeksporten 65 TWh, og det indenlandske forbrug 467 TWh.

  • 2
  • 0

Jeg synes der er mange mærkelige indlæg. Selv som "Vindmølletilhænger" har Jeg da aldrig nogen sinde forventet, de skulle dække det hele.

Min anke går på, der er alt for få varmepumper, så man kan bruge deres strøm og spare kul/olie/gas/affald. Ved denne omlægning får man ved udfasning af n o g l e anlæg en bedre økonomi og et renere miljø.

Men der har da hele tiden været og skal være den omdiskuterede ekstra margin i det samlede billede. Det duer da heller ikke, hvis man kommer 10 gram for meget på en 30 tons bro, og den så skvatter sammen. Ja, det er så den folkelige udgave af forskellen mellem reserve og margin i mit verdensbillede.

Jeg synes det glemmes, Vores affaldsforbrænding i høj grad er Vores nyeste kilde, og denne også kan producere masser af strøm, når behovet er der, hvorfor der ikke er det behov for alle de gamle kæmper.

Systemet burde vel kunne komme til at fungere, så man på disse fossilister inkl. dem der går på flis og tørvemoser, netop burde have koordineret pligt til at skulle skrue blusset op og ned, og det er her hovedfejlen ligger.

Jeg tror så ikke på Vestagers konkurrence med mindre, der holdes skarpt øje med alt og alle, der kan tjene på det udover forbrugerne.

Det vrimler jo også med dobbelte standarder. Senest er der jammer over DONG/AP tjener mindre til togfonden. Javist, men resten af landet sparer da masser af penge, så statens og vores energiforbrug burde da så komme til andet brug(inkl. den togfond).

Vi har så også den med el beskattes hårdest på vindmøller.

Den med andre landes selskaber sjældent får lejlighed til at påvirke det en og det andet er vist også en sandhed, som ikke gælder alle vegne. Et svensk firma har lige solgt sine brunkulslejer til et tjekkisk selskab og aalborg kommune har lige købt et kraftværk fra EON.

Og hvorfor skal strøm være så internationalt, at Vi ikke kan bruge den selv, når den og det er billigst. Hvor er Vpores land henne, når lnadspolitikerne bestemmer så lidt udover at lægge afgifter på.

Udmærkede ord om lagring af vandkraftstrøm og andet i de sidste. Mit ønske er imidlertid mere(også), vi kan bruge straks-strømmen med det samme. Mit meget gamle ønske var(og er), at efterhånden som gassen svandt ind, så erstattede man lige så stille behovet ved at benytte varmepumper og togdrift via vindmøller. Det er helt mærkeligt, Vi i stedet køber gas fra udlandet, synes Jeg.

  • 0
  • 1

Hvis en resoirkapacitet ikke udnyttes til produktion, så har den mindre betydning.

Jeg ved ikke helt, hvordan dette skal forstås. Gør du selv?

De store vandkraftreservoirkapaciteter (-volumener) i Norge og Sverige betyder, at man som regel kun mister en mindre del af forårsflommen, fordi man har tappet reservoiret så langt ned, som man har turdet gøre under hensyntagen til forventninger om flommens størrelse (på basis af snetakseringer, erfaringer, etc.), produktionsbalancen henover vinteren, herunder nettoimport fra Danmark og evt. Sverige.

Samlet betyder det, at benyttelsestiden på norske vandkraftværker er højere end i de lande, hvor man kun eller overvejende har ’run-of-river’ vandkraft, dvs. hvor man producerer på basis af det løbende flow gennem turbinerne. Jeg har ikke tal for et ’run-of-river’ vandkraftland, men benyttelsestiden for den samlede vandkraftkapacitet i Norge var ca. 3200 timer i 2014, men den var 2500 timer i Frankrig. Jeg tolker det som, at det i Frankrig ikke var rentabelt, måske kombineret med miljøbegrænsninger på vandspejlsvariationer i reservoirerne at producere mere vandkraft end svarende til 2500 fuldlasttimer.

Når vi nu er ved det: Benyttelsestiderne for vind (7,2 GW) og sol (4 GW) i Frankrig var 2100 timer og 1500 timer i 2014. I Norge var benyttelsestiden på vindkraft (900 MW) i 2014 2400 timer.

  • 2
  • 0

Jeg tror ikke vi er så langt fra hinanden.

Tjah, det er jeg ikke sikker på: Det virker ikke som om du kender forskellen på energibegrænsede og effektbegrænsede elproduktionsteknologier?

Sol-, vind- og vandkraft samt til dels biomassebaseret elproduktion er energibegrænset, idet det ikke er den installerede effekt, der giver den øvre grænse for elproduktionen, men mængden af tilgængeligt ’brændsel’, dvs. hvor meget solen skinner, hvor meget det blæser og hvor meget vand der strømmer til vandkraftbassinet (suppleret med det vand, som man evt. pumper tilbage i reservoiret og det vand, som man kan spare/holde tilbage som følge af fx vindkraftstrøm, enten hjemlig eller importeret), samt hvor meget biomasse man kan få fat på.

Termiske kraftværker, herunder a-kraftværker, er effektbegrænsede, idet disse værker i princippet på ethvert tidspunkt kan yde maksimal effekt. Det er således kun den installerede effekt, der sætter den øvre begrænsning for produktionen fra sådanne værker.

  • 3
  • 1

I mit første indlæg skrev jeg, at det ikke var smart at sammenligne æbler og pærer, altså hvor mange TWh, der ialt produceres i Norge og Sverige med forskellige teknologier, sammenlignet med hvor meget vandkraftstrøm Frankrig, Østrig og Italien producerer. Det gjorde jeg ud fra en antagelse om, at den samlede elproduktion i Norge og Sverige andrager de 230 TWh, som du skrev - uden selv at tjekke det. Nu har jeg tjekket det, og det viser sig, at summen nok nærmere er 280-300 TWh, mens summen af de to landes vandkraftproduktioner ligger på ca. 200 TWh. Summen af vandkraftproduktionen i Frankrig, Østrig og Italien ligger derimod på ca. 140-150 TWh - altså nogenlunde tæt på de 130 TWh, som du skrev. Jeg vil derfor mene, at vandkraft (Norge+Sverige) ligger tættere på vandkraft (Frankrig+Østrig+Italien) end du skrev. Ergo mener jeg, at dit argument om at 'tallene taler for sig selv', falder til jorden - fordi forskellen er en del mindre end du skrev/påstod. Den store og afgørende forskel mellem vandkraften i de to nordiske lande og i de tre 'alpine' lande ligger - som jeg skrev - derimod i, at reservoirkapaciteten i Norge og Sverige er betydeligt større end reservoirkapaciteten i Frankrig, Østrig og Italien.

I mit andet og tredje indlæg forsøgte jeg blidt og nænsomt at fortælle dig, at dit udsagn "Hvis en resoirkapacitet ikke udnyttes til produktion, så har den mindre betydning." var noget sludder. Det mener jeg stadigvæk - og det hjælper ikke ret meget, at du fortsætter i samme spor med dit seneste indlæg...

  • 1
  • 0

I mit første indlæg skrev jeg, at det ikke var smart at sammenligne æbler og pærer, altså hvor mange TWh, der ialt produceres i Norge og Sverige med forskellige teknologier, sammenlignet med hvor meget vandkraftstrøm Frankrig, Østrig og Italien producerer. Det gjorde jeg ud fra en antagelse om, at den samlede elproduktion i Norge og Sverige andrager de 230 TWh, som du skrev - uden selv at tjekke det. Nu har jeg tjekket det, og det viser sig, at summen nok nærmere er 280-300 TWh, mens summen af de to landes vandkraftproduktioner ligger på ca. 200 TWh. Summen af vandkraftproduktionen i Frankrig, Østrig og Italien ligger derimod på ca. 140-150 TWh - altså nogenlunde tæt på de 130 TWh, som du skrev. Jeg vil derfor mene, at vandkraft (Norge+Sverige) ligger tættere på vandkraft (Frankrig+Østrig+Italien) end du skrev. Ergo mener jeg, at dit argument om at 'tallene taler for sig selv', falder til jorden - fordi forskellen er en del mindre end du skrev/påstod. Den store og afgørende forskel mellem vandkraften i de to nordiske lande og i de tre 'alpine' lande ligger - som jeg skrev - derimod i, at reservoirkapaciteten i Norge og Sverige er betydeligt større end reservoirkapaciteten i Frankrig, Østrig og Italien.

I mit andet og tredje indlæg forsøgte jeg blidt og nænsomt at fortælle dig, at dit udsagn "Hvis en resoirkapacitet ikke udnyttes til produktion, så har den mindre betydning." var noget sludder. Det mener jeg stadigvæk - og det hjælper ikke ret meget, at du fortsætter i samme spor med dit seneste indlæg...

@Mads
Nu har vi så nok kigget på produktionen i forskellige år.
Og der er så ganske naturligt en forskel, men kun en relativt beskeden forskel !
Hvis resoirkapaciteten havde været tilstrækkelig stor, så ville der inteorien ikke have været nogen forskel, hvilket kun underbygger mine tidligere indlæg (med mindre altså markedet og elprisen og dermed produktionsbetingelserne var afgørende ændret)
Jeg skal så igen - så blidt som muligt - gøre opmærksom på at såfremt resoirkapacitet ikke udnyttes til produktion, så har den mindre betydning.
Men det bliver vi så nok ikke enige om:)

  • 0
  • 0

Vores diskussion kom sig egentlig af, at du gav dig John Johansen 'et godt råd' om at lade tallene tale for sig selv - fremfor at JJ skulle bruge mere tid på at give Chris Bagge to rap over fingrene. Var det ikke din hensigt?

Jeg valgte kommentere dit indlæg fremfor at give CB ret i, at den virkelig gode egenskab ved de nordiske vandkraftværker er, at de kan være 'swing producers' (mine ord) takket være den store reservoirkapacitet, der er i både Norge og Sverige. Disse egenskaber drager producenter af fluktuerende vedvarende energi (først og fremmest vindkraftproducenter i både Norge, Sverige og Danmark) fordel af ved at kunne lagre 'overskudsproduktion' i en passende tidsskala i de kæmpestore norske og svenske magasiner.

Der er i Mellem- og Sydeuropa et tilsvarende og formentlig stigende behov for 'swing producers', læs lagring af overskudsstrøm med kortere tidsskala end lagring af vindkraftstrøm. Dette er en uafvendelig følge af den kæmpestore vækst i den installerede effekt af solceller, der kun kan levere svarende til de nævnte 1500 fuldlasttimer i Frankrig, lidt mere i Italien og Spanien, lidt mindre i Tyskland (=energibegrænset produktion). Det forholder sig som allerede nævnt således, at reservoirkapaciteterne ved vandkraftværkerne i Frankrig, Østrig og Italien slet ikke så store som i vore 2-3 nordiske nabolande. Derfor var det ikke og det er fortsat ikke relevant at henvise til, at der laves næsten lige store mængder vandkraft i Norge som i Frankrig, Østrig og Italien. Det er forskellen i vandkraftreservoirkapaciteter, der betyder noget, hvad angår evnen til at bidrage til opfangning af fluktuerende VE-strøm.

  • 0
  • 0