EU-kommissær til Danmark: Glem alt om ekstra penge til Femern-tunnel

Danmark må skyde en hvid pind efter flere penge til Femern-tunnelen og til de veje og jernbaner, som biler og tog skal køre på til og fra Rødby. Det fremgår af et brev fra EU’s transportkommissær, sloveneren Violeta Bulc, til den danske transportminister, Hans Christian Schmidt (V), som Ingeniøren har fået aktindsigt i.

Ministeren tog 10. september flyet til Bruxelles for at tale Danmarks og Femern-tunnelens sag. Danmark garanterer alene og uden Tyskland for de 64 milliarder kroner, som tunnelen og landanlæggene ventes at koste.

Danmark havde søgt om et tilskud fra EU, som støtter infrastruktur i vigtige transportkorridorer med de såkaldte Ten-T-midler. EU endte med at give tilsagn om ca. 4,4 milliarder kroner i perioden frem til 2019, hvilket kun er ca. halvdelen af, hvad Danmark havde budgetteret med.

Læs også: Budget-chok: Femern mangler 4 milliarder kroner

Violeta Bulc. (Foto: Wikipedia/Sporti) Illustration: Wikipedia/Sporti

EU ville gerne give penge til jernbanen, faktisk hele 40 procent af byggeprisen, men vejstøtten blev sparet væk. EU skar nemlig voldsomt ned på midlerne til ny infrastruktur for at få råd til andre støtteprogrammer.

Violeta Bulc understreger, at det samme skete for andre grænseoverskridende projekter, som kommissionen anser for at være flaskehalse eller have stor værdi for Europa. Den kategori hører Femern-forbindelsen helt klart til, understreger hun og opfordrer Danmark til at søge støtte igen efter 2019, hvor den nuværende støtteperiode udløber.

Heller ikke veje og jernbaner i Danmark kan regne med at få flere euro tilsendt fra Bruxelles.

’Når det gælder dit ønske om EU’s finansielle støtte til disse adgangsveje, så er jeg nødt til at informere dig om, at kommissionen ikke er i stand til at ændre ændre beslutningen fra 31. juli,’ skriver kommissæren til den danske minister.

Læs også: Officiel prognose: Femern er betalt tilbage på 39 år – regeringen til EU: Det tager 55 år

Hun påpeger, at beslutningen blev enstemmigt godkendt af samtlige medlemslande, herunder Danmark, og at det begrænsede budget gjorde, at landanlæggene i Danmark blev valgt fra.

Bioleta Bulc giver dog opbakning til Danmark på et andet punkt. De tyske myndigheder skal ikke have lov til at behandle miljøgodkendelsen af Femern-tunnelen i årevis.

’Vi bør gøre vores yderste for at overbevise de tyske myndigheder om det påtrængende behov for at accelerere den tyske godkendelsesproces,’ skriver hun.

Læs også: Ny og ukendt ekstraregning rammer Femern-tunnelen

Den første række høringsmøder om Femern-tunnelen afholdt af delstatsmyndigheden i Slesvig-Holsten sluttede i går, torsdag. De tyske miljøorganisationer er stadig voldsomt utilfredse med Femern A/S’ materiale og forudser en årelang godkendelsesprocedure, herunder en retssag.

Læs også: Femern-høring: Det diskuterer parterne

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det skægge er, at med den måde aftalen om forbindelsen er stykket sammen på, bliver det blot mere nødvendigt at få projektet gennemført, desto lavere støtte fra EU.

Danmark hæfter alene for forbindelsen. Der er allerede brugt for over 2 mia. kr. på miljøundersøgelser i Femernbælt. Der er allerede lavet indledende forberedelser til en elementfabrik ved Rødby, herunder eksproprieret og omlagt vejnet. SR-regeringen fremskønnede en række broprojekter på Lolland og Falster. Ombygning af stationer og etablering af midlertidig station på Nordfalster er allerede udført eller under udføring.

Der er altså brugt flere milliarder kroner på forbindelsen allerede.

Samtidigt betyder EUs "nej" til støtte til landanlæggene, at hele den 9 milliarder kroner dyre opgradering og elektrificering af Sydbanen, herunder allerede udførte aktiviteter, skal betales af statskassen hvis Femernforbindelsen droppes.

Altså, desto mindre tilskud, jo mere bliver den danske stat "tvunget" til at gennemføre kyst-kyst projektet, som også skal betale for landanlæggene. Jo dårligere økonomi - jo mere nødvendigt.

  • 2
  • 2

Der er altså brugt flere milliarder kroner på forbindelsen allerede.

Det er uden betydning hvor meget der er brugt - det er udelukkende prisen for at færdiggøre projektet der har betydning for en rationel økonomisk bedømmelse og så naturligvis projektets forventede nytte. Det er endnu engang begrebet "sunk cost", der ikke forstås eller misbruges politisk.

Det virker naturligvis ærgerligt med udgifter, der viser sig unødige. Men det er som spildt mælk - man skal ikke ærgre sig.

Lars :)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten