EU klar til at finansiere gratis wifi i 1.000 europæiske kommuner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

EU klar til at finansiere gratis wifi i 1.000 europæiske kommuner

Flere europæiske byer skal tilbyde fri wifi i offentlige rum. Nu er EU klar med 120 millioner euro Illustration: Samsø Bredbånd

Efter flere års tilløb er EU-Kommissionen nu klar til at åbne pengepungen for de europæiske kommuner, der gerne vil etablere gratis internethotspots rundt om i offentlige rum i europæiske byer. Det sker i programmet Wifi4EU

I første omgang udlodder EU såkaldte gavekort til 1.000 kommuner, der hver især kan få 15.000 euro, altså omkring 111.000 danske kroner, til at etablere internethotspots med gratis adgang. Frem til 2020 er der afsat 120 millioner euro, svarende til lige knap 900 millioner danske kroner til nye hotspots i op mod 8.000 europæiske kommuner.

WiFi4EU-initiativet sigter mod at forbinde »hver eneste europæiske landsby og hver eneste by med gratis trådløs internetadgang omkring de vigtigste centre for det offentlige liv inden 2020,« sagde Jean-Claude Juncker, EU-kommissionsformand tilbage i 2016, da initiativet blev lanceret.

Ambitionen er at etablere 40-50 millioner wifi-forbindelser om dagen med Wifi4EU-programmet.

Ifølge EU skal midlerne bruges til at etablere nye netværk i parker, togstationer, bibliotekter eller andre offentlige rum. Driften af netværkene skal kommuner dog selv sørge for i fremtiden.

Illustration: EU

Fri for reklamer og datahøst

Netværk, der finansieres af WiFi4EU vil være gratis, fri for reklamer og fri for høst af personlige oplysninger, ligesom midlerne kun vil blive givet til netværk, som ikke udnytter allerede eksisterende gratis private eller offentlige tilbud af sammenlignelig kvalitet i det samme offentlige rum.

Wifi4EU er en del af den større revision af telekommunikationsområdet i EU, der blandt omfatter investeringer i 5G-nettet, og et nyt kodeks for elektronisk kommunikation.

»Ved at åbne WiFi4EU-portalen i dag tager vi et konkret skridt i retning af at hjælpe kommunerne med at tilbyde gratis wifi. Selv om dette udgør et vigtigt fremskridt, vil jeg også kraftigt opfordre Europa-Parlamentet og Rådet til at færdiggøre arbejdet med kodekset for elektronisk kommunikation for at sikre højhastighedsforbindelser overalt i EU. Dette omfatter samordning af spektrum i hele EU og kraftig stimulering af investeringer i de netværk med høj kapacitet, som Europa har brug for,« siger Andrus Ansip, næstformand med ansvar for det digitale indre marked i en pressemeddelelse.

Alle danske kommuner har mulighed for at registrere sig fra nu, og fra 15. maj åbnes der for at ansøge om midler i den første ansøgningsrunde hos Wifi4EU.

Her er det først til mølle-princippet, der gælder. Dog skal der være en fair fordeling af midlerne mellem de forskellige EU-lande, så et land kan ikke modtage mere end 8 procent af midlerne i hver ansøgningsrunde.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det lovligt i danmark for en kommune at sætte gratis offentligt wifi op hvor de har løst?
Var der ikke en kommune der havde problemer med at bruge skattepenge på at give folk internet?

Men alligevel, hvis det virkelig bare er 60AP's så er det jo et ligegyldig micro project, og hvor meget tid og besvær koster det at ansøge for kommune+eu at behandle, i forhold til bare at lade kommuner sætter det op som de vil?

  • 4
  • 2

Den passer vist meget godt, min telefon har stort set ikke kørt på WiFi der hjemme siden jeg fik min første 4G telefon, det var i starten af 2014.

Det kan dog stadigvæk give mening med gratis WiFi i forhold til turisme, mange EU borgere har måske begrænset data og udenEUske turister har måske slet ingen data når de er på besøg. I den sammenhæng giver det måske god mening med gratis WiFi, men kun på udvalgte og meget turist prægede steder, f.eks. de store pladser, gågader eller seværdigheder i de større byer.

Men gratis WiFi i landsbyerne; hvorfor?

  • 2
  • 0

Det projekt virker mere som køb af velvilje hos de skeptiske- og kritiske borgere i EU-landende. Imens er der mange andre problemer der ikke ønskes løst, som: elektronikskrot, plast mm.

EU ligger langt fra norden og det er ikke nordens stemmer der fiskes efter. Der regnes vel med at tromle over de små lande i norden. Der er for få stemmer!
Det er vigtigere at købe stemmer i Italien, Grækenland mv.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten