EU kaster sig ind i kampen om nye satellitter til bredbånd

Illustration: Starlink

Det er ikke nok, at der hvert år bliver gravet tusindvis af nye kabler ned til nye hurtige fibernet, eller at tusindvis af mobilmaster bliver opgraderet til 5G. I fremtiden bør europæere også have adgang til højhastighedsbredbånd fra satellitter. Sådan lyder det fra EU-Kommissær Thierry Breton, der forleden fremlagde et nyt udkast til et rum-budget på 13 milliarder euro de næste syv år.

»Europa har brug for at positionere sig hurtigt med et sikkert konnektivitets initiativ. Vi har ikke råd til at være afhængige af nye konstellationer, der er ikke-europæiske. Konstellationer i lav jordbane give Europa fordele med et rum-baseret højhastigheds forbindelse overalt som supplerer andre teknologier(fiber og 5G),« skriver Thierry Breton i et blogindlæg forleden.

Lige nu er amerikanske SpaceX med over 600 bredbåndssatelliter i kredsløb, den virksomhed der er længst med kommercielle bredbåndsforbindelser fra lav jordbane, mens OneWeb, der for nyligt blev opkøbt af den britiske regering i samarbejde med et indisk teleselskab efter at være gået konkurs i marts, har lige under 100 satellitter i kredsløb om jorden.

Amazon har fået tilladelse til at opsende 3.200 satellitter til bredbånd, men har endnu ikke opsendt nogen.

Det er ikke helt nyt at EU drømmer om at opsende sine egne bredbåndssatellitter. Allerede i 2017 kortlagde EU-Kommissionen mulighederne, og i 2018 igangsætte de en konkurrence med en præmiesum på 10 millioner euro for det bedste bud på en satellit-baseret bredbåndsløsning, og i sommers fortalte Thierry Breton på en digital udgave af den tyske industrimesse Hannover-messen, at EU forventer at have en infrastruktur klar til satellitkommunikation i løbet af fem til syv år. Ambitionen er at føje et nyt ben til den satellitinfrastruktur som EU har med Galileo og EGNOS, som begge bruges til positionering og navigation.

Det er allerede i dag muligt at bestille satellitbaseret bredbånd, men sammenlignet med andre bredbåndsteknologier er det omkostningstungt, og hastighederne er også markant begrænsede. Det koster typisk op mod 5.000 kroner i etablering og en 50 Mbit/s-forbindelse koster op mod 1.000 kroner om måneden.

I USA er det forventningen, at satellitbaseret bredbånd fra SpaceX vil koste omkring 3.000 danske kroner i etablering og omkring 600 kroner om måneden for en 100 Mbit/s-forbindelse.

Læs også: Nordjysk software forbinder sensorer med satellitter

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Kritikere: Gammeldags tankegang

Det er endnu ikke besluttet hvordan det europæisk net af bredbåndssatellitter skal gennemføres, og hvem der i givet fald skal stå for etablering og drift af satellitterne. Men allerede nu kritiseres EU-ambitionerne for at være gammeldags og alt for bureakratiske. Sådan lyder det fra flere tyske iværksættervirksomheder, der udvikler rum-teknologi.
Daniel Bock, direktør og stifter af Morpheus Space, der udvikler komponenter til satellitter, frygter at Europa ikke kan konkurrere internationalt med private virksomheder som SpaceX og OneWeb, hvis processen styres af EU og det europæiske rumfartsagentur ESA.

Endnu mere kritisk er Bulent Altan, direktør i virksomheden Mynaric, der udvikler laserteknologi til overførsel af data mellem satellitter og jorden.

»Vi ser lige nu et globalt skifte mod en rumsektor, der er drevet af iværksættere, bakket op af venture-kapital, som agerer kommercielt og markedsdrevet. Det bør Europa også støtte. I den forstand er det spild af tid at undersøge om og hvordan europæiske satellitter kan bygges, mens resten af verden allerede har sendt hundredevis af satellitter ud i rummet og vil sende mange flere af sted inden undersøgelsen er færdig, siger Bulent Altan til det tyske medie 1e9.

Han henviser til, at EU-Kommissionen har bestilt en rapport, der skal kortlægge mulighederne for et europæisk system af bredbåndssatellitter. Rapporten forventes færdig til februar 2021.

Læs også: Internet fra satellit kan give kaos af rumskrot og retssager

Skal bruges til kvantekryptering

Ambitionen med satellitbaseret bredbånd handler langt fra kun om at levere hurtige forbindelser i områder af Europa, der står uden en eksisterende bredbåndsinfrastruktur.

Illustration: MI Grafik

EU vil også gerne bruge et satellitbaseret bredbåndssystem til kvantekrypteret kommunikation, blandt andet for at sikre en fornuftig rækkevidde på udveksling af krypterede nøgler. De senere år er der opstået en bekymring for, at de konventionelle krypteringsalgoritmer vil blive kompromitteret i takt med, at kvantecomputere bliver tilgængelige. Det betyder at europæiske stater vil få brug for at kunne kommunikere med kvantesikker kryptering. Tidligere i år sendte Kina de første kvantekrypterede beskeder over satellit.

»Det vil også placere Europa inden for kvantekryptering, som uden tvivl bliver det vigtigste gennembrud vi kigger henimod,« har Thierry Breton.

Han peger på, at der allerede er flere EU-projekter i gang med fokus på kvantesikker kryptering, fx Govsatcom og Quantum Communication Infrastructure,

Læs også: Krypterings-skandale viser vigtigheden af kvante-teleportation

Teknologisk suverænitet

Forslaget om at etablere et europæisk netværk af bredbåndssatellitter i lav jordbane er et led i en større EU-plan, der skal sikre Europa teknologisk suverænitet og uafhængighed af især Kina og USA.

Mere konkret ønsker EU kontrol over tre teknologiske områder. Det første er adgang til regnekraft, hvilket blandt andet betyder at EU i disse år finansierer udvikling af nye supercomputere, ligesom der arbejdes på udvikling af europæiske processorchips.

Læs også: EU satser stort på chip- og halvlederteknologi: Danmark tøver

For det andet vil EU have kontrol over data, hvilket har resulteret i eksempelvis GDPR, ligesom der arbejdes på at udvikle fælleseuropæiske cloud-løsninger, og en øget politisk regulering af teknologiganter som Amazon, Apple, Google og Facebook.

Det sidste ben er sikre forbindelser, og det er her de nye bredbåndssatellitter i lav jordbane kommer ind i billedet.

Læs også: DTU-ekspert undrer sig: Dyre bredbåndssatellitter kan ikke bruges til nyt britisk navigationssystem

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan kan det egentlig være at amerikanske FCC giver tilladelse til at SpaceX og Amazon kan levere Internet fra satellitter, der kredser omkring hele jorden i LEO? Skal den forbindelse slukkes, når en sådan satellit flyver over Europa indtil EU landene har godkendt det?

Det her kan da udvikle sig til et tele-rod af dimensioner - verden har knapt styr på master/telefoner/frekvensområder globalt her hvor vi er på vej ind i 5. generation (5G). Næste skridt er så at masterne ikke står stille i landet, men svæver rundt over hovederne på alle om de vil være med eller ej.

  • 2
  • 0

Er der reelt grund til kvantekryptering?

Kan kvantekryptering noget, som symetrisk kryptering ikke kan?

Symetrisk kryptering kender vi sikkerheden for - den er meget nemt at gøre ubrydelig, og der kræves ikke enorme computere for at opnå det. Selv kvantecomputere kan umuligt bryde symetrisk kryptering. Den symetriske kryptering, vil normalt give alle mulige resultater, og det er ikke muligt at identificere den korrekte. Den korrekte løsning, bestemmes alene af koden, og den kan være meget lang (harddiske).

Så vidt jeg ved kan kvantekryptering brydes. Årsagen er, at naturen ikke er perfekt, og specielt ikke kvantekryptering. At det ikke kan brydes, er teori, og ikke praksis.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten