Det går alt for langsomt med at bygge de gasforbindelser, der skal realisere det europæiske gasmarked.
Det mener EU-Kommissionen, der blandt andet peger på Ellund-forbindelsen ved den dansk/tyske grænse som en af de store syndere og flaskehalse for udviklingen.
Det sker i et udkast til en kommende rapport om energiinvesteringer, som nyhedstjenesten Euractiv har fået adgang til.
»Det er i den grad noget, vi kan genkende,« siger Søren Juel Hansen, der er gasinfrastrukturchef i Energinet.dk.
På de danske side er Energinet.dk for længst i gang med hamre hul i proppen, fremhæver han. Det sker gennem Ellund-Egtved gasforbindelsen, der skal øge muligheden for at importere gas fra Europa til det danske og svenske marked, i takt med at produktionen i den danske del af Nordsøen vil falde.
Vigtigheden for det europæiske gasmarked understreges af, at EU-Kommissionen støtter det danske gasprojekt med cirka halvdelen af den samlede anlægssum på 1,5 milliarder kroner. Det er penge fra EU's økonomiske genopretningsplan.
»Vi har tidligere oplevet, at flaskehalse har givet højere gaspriser i Danmark. Det vil vi jo gerne undgå, og det kræver et stort hul igennem til det dansk/svenske marked,« siger Søren Juel Hansen.
Men netop her lander kritikken fra EU-Kommissionen. På den tyske side har interne problemer på det tyske marked og indenrigspolitiske hensyn betydet, at Energinet.dks tyske modpart, Gasunie, ikke har kunnet udbygge forbindelsen på tysk side.
Med andre ord vil det, når den kommende danske forbindelse står klar i 2013, være en ottesporet gasmotorvej fra dansk side, som møder en firesporet på tysk side, som Søren Juel Hansen udtrykker det.
Tyskerne efterspørger mere gas
Ifølge ham har folk fra Energinet.dk presset på både i Tyskland og Bruxelles for en løsning, men det har ikke været så let.
»I Tyskland har der været store regulatoriske komplikationer og politisk været mere fokus på at sikre de interne forbindelser end de, der går ud til deres mange nabolande,« siger gasinfrastrukturchefen.
Tyskerne er dog begyndt at lytte til kunderne. Stigende efterspørgsel fra kraftværker i Kiel og Flensborg har medført, at den tyske regulator og Gasnuie Deutchland i en ny netudviklingsplan vil investere i gasnettet, så man kan øge kapaciteten fra 310.000 kubikmeter i timen til 427.000. Det skal siden kunne udbygges.
Tyskerne mangler også at bygge forbindelser fra Nord Stream videre mod Vesttyskland, en rute nord-syd samt øst-vestlige forbindelser, påpeger EU-Kommissionen i udkastet. Kommissionen anslår, at der frem mod 2020 vil være behov for at investere 70 milliarder euro (godt 520 milliarder kroner) i nye europæiske gasforbindelser.
Behov for et hav af udbygninger
Medlemslandenes statsledere aftalte i 2011, at ingen EU-lande skulle være isoleret fra det europæiske gasnet fra 2015. Blandt andet for at sikre forsyningen i forbindelse med episoder som mellem Rusland (Gazprom) og Ukraine.
Der er dog stadig masser af medlemslande, som er isoleret fra EU-nettet af forskellige geografiske og politiske årsager, påpeger EU-Kommissionen. Det gælder blandt andet Spanien og Portugal samt de baltiske lande.
Også en række østeuropæiske lande mangler internationale forbindelser, først og fremmest Polen, der får 90 procent af sin gas fra Rusland.
Kommissionen påpeger desuden, at der bør bygges en forbindelse mellem Afrika, Spanien og Frankrig, samt at man skal åbne den sydlige korridor med gas fra Shah Deniz II-feltet i Aserbadsjan. Følg Ingeniørens journalist Erik Holm[ ](https://twitter.com/#!/holm_erik)Twitter
