EU giver milliontilskud til tyske gigant-havmøller

11. januar 2010 kl. 06:5111
EU giver milliontilskud til tyske gigant-havmøller
Illustration: Skykon.
Et tysk elselskab har fået 320 millioner kroner i støtte til at opføre en ny park med havmøller på hver fem megawatt fra en producent ejet af franske Areva. Møllerne skal opstilles på trebenede fundamenter.
person
Artiklen er ældre end 30 dage
person

Tyskland får endnu en park med havmøller, der er betydeligt større, end hvad Vestas og Siemens Wind Power kan levere.

Kort før nytår underskrev elselskabet Trianel en aftale med EU, som vil støtte parken Borkum West 2 med 320 millioner kroner.

Parken, der skal ligge 45 kilometer fra Nordsøkysten, kommer til at bestå af i alt 80 møller på hver fem megawatt. De skal leveres af den tyske producent Multibrid, som er ejet af den franske elgigant Areva.

I første omgang vil kun halvdelen af møllerne blive opført frem til og med 2012, hvilket giver Borkum West 2 en kapacitet på niveau med Horns Rev 2.

Første betydningsfulde ordre

Der er tale om Multibrids første betydningsfulde ordre. Firmaet har hidtil kun leveret seks af møllerne i Tysklands første havmøllepark, Alpha Ventus, som ligger i nærheden. De øvrige seks møller i den park kommer fra tyske Repower.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Repower skal levere møller med en kapacitet på seks MW til havmølleparken Nordsee Ost, som EU støtter med 375 millioner kroner. EU-pengene til begge projekter kommer fra en krisepakke, som også donerer 1,5 milliarder kroner til et nyt transmissionsnet til Kriegers Flak i Østersøen, hvor Danmark, Tyskland og Sverige overvejer at opføre en ny havmøllepark.

EU-tilskuddet bliver ifølge en pressemeddelelse fra Trianel en vigtig byggesten for den nye møllepark. Det har været svært at skaffe finansieringen af de 5,5 milliarder kroner, som hele mølleparken ifølge EU's informationsmateriale er budgetteret til.

»Det tydeliggør projektets høje kvalitet og fremskridt, at Trianels vindmøllepark blev udvalgt til at modtage EU-tilskud mellem 26 tyske offshore-projekter,« siger Trianels talsmand, Sven Becker, i en pressemeddelelse.

I alt fire tyske projekter slap gennem nåleøjet.

En hybrid mellem gear- og gearløse møller

Multibrids møller adskiller sig fra de øvrige møller ved kun at have ét gear med ét trin, men til gengæld at benytte en mangepolet generator. Normalt har store vindmøller tre gear-trin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jobs

Dine job
Vis alle

Ifølge partner Birger T. Madsen fra vindmølleanalysefirmaet BTM Consult er Multibrid-møllen et forsøg på at kombinere det bedste ved gearløse og normale møller med gear.

»Det er en slags hybrid mellem gearmøllerne og de gearløse møller,« forklarer han.

Birger T. Madsen finder det interessant, at en gigant som Areva nu gør sin entre på det kommercielle mølle-markedet.

Multibrid satser udelukkende på havmøller, der bygges direkte på Bremerhaven, hvorfra de kan udskibes til Nordsøen. Samme sted bliver fundamenterne, som også har været medvirkende til EU-støtten, sat sammen.

Trebenede fundamenter

Der er tale om trebenede konstruktioner, Tripods, som skal bære de næsten 200 tons tunge naceller 90 meter over havoverfladen. Havet er cirka 30 meter dybt, hvor møller bliver stillet op.

Tripods skal sikre et stivere fundament med brug af mindre materiale, end hvis selve mølletårnet fortsætter ned i havbunden. Fra hvert af de tre ben går en bardun ned i havbunden.

Netop fundamenterne er ifølge Birger T. Madsen afgørende for, at havmøllerne har vokseværk og nu er oppe på eller over fem megawatt.

»Møllen i sig selv kan godt have en lidt ringere økonomi, når man stiller den op på land. De bliver forholdsvis mere tunge, end hvad de yder ekstra. Men på havet skal de stå på et fundament. Et fundament til en seks-MW-mølle koster ikke nær det dobbelte af et fundament til en mølle på tre megawatt,« forklarer han.

Birger T. Madsen påpeger, at alle de producenter, som er på vej ind på markedet, kommer med havmøller på minimum fem megawatt. Vestas' største havmølle er i dag på tre megawatt, mens Siemens' yder 3,6 megawatt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han finder det uundgåeligt, at Siemens' og Vestas' andel af offshore-markedet, som ligger mellem 80 og 90 procent, vil falde.

»Men Siemens og Vestas kan nok hurtigere introducere endnu større møller i kommerciel skala end konkurrenter, der starter fra scratch,« vurderer Birger T. Madsen.

Multibrid M500

Maksimal kapacitet: 5 megawatt

Indkoblingsvindhastighed: 4 m/s

Maksimal ydelse ved 12 m/s

Udkoblingsvindhastighed: 25 m/s

Navhøjde: 90 meter

Nacellevægt: 199 ton

Rotordiameter: 116 meter

1 planetgear, udvekslingsforhold: 1:9,92

Dokumentation

Datablad, Multibrid M5000
Trianels pressemeddelelse om EU-støtten
EU's informationsmateriale om støttede projekter
Den Europæiske Investeringsbank omtale af en låneansøgning til Borkum West 2

  • Denne artikel
  • Denne artikel
Emner
11 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
Søren Lund
12. januar 2010 kl. 01:41

Et kommende HVDC grid må vel forventes at være udbygget nogenlunde samtidig med at de omtalte møller er klar til at skrotte?

Nej, målsætningen, som blev sat mellem Nordsølandene i sidste uge, er gridden skal udbygges i takt med udbygningen af VE-udbygningen i og omkring Nordsøen og i 2020 være i stand til at fordele energien fra de over 100 GW havvindmøller der er planlagt i området frem til 2025, og som Borkum West kun udgør den første lille del af, for Tysklands vedkommende.

Når Borkum West står færdig, udgør Tysk vindkraft stadig ikke mere, end at det kan håndteres indenfor det eksisterende system og de kabler der allerede er på vej.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
11
Jens Arne Hansen
11. januar 2010 kl. 22:15

</p>
<p>Den ligger i Europas kommende HVDC-grid, så den argumentation er nu død og begravet!

Hvad er det du væver om :-)

Et kommende HVDC grid må vel forventes at være udbygget nogenlunde samtidig med at de omtalte møller er klar til at skrotte?

Og vi ved vel faktisk ikke idag hvad det er man tænker på at bygge men vi kan være sikre på at der er mange interesser på spil:

Det kan bygges som erhvervsstøtte til leverandører af HVDC. Eller for at forbedre konkurrencen på elmarkedet.

Det kan opbygges finmasket for at servicere først og fremmest vedvarende energi. Eller det kan bygges grovmasket for at forbinde store enheder.

Det kan udstrækkes over hele kontinenter. Eller det kan få en begrænset udbredelse til de områder hvor det umiddelbart er økonomisk optimalt.

Derfor synes det alt for tidligt at inddrage disse luftige planer i en sammenhæng hvor behovet for backup vokser i takt med vindkraftudbygningen!

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
10
Søren Lund
11. januar 2010 kl. 21:50

Og hvor meget ydes i produktionstilskud pr. kwh.

Det fremgår jo ikke, men det er jo også bedøvende ligegyldigt for CoE. Det væsentlige er hvad anlægget koster at opstille, og hvad det derefter koster at drive.

Holdbarheden er vel 20 år, modsat det sammenlignede kk på 60 år.

Hvorfor skulle den være 20 år, når Horns Rev II er dimensioneret til 25 år ?

Og så er der betalingen for forsyningssikkerheden i back-up.

Den ligger i Europas kommende HVDC-grid, så den argumentation er nu død og begravet!

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
9
Thomas Vesth
11. januar 2010 kl. 21:05

Og hvor meget ydes i produktionstilskud pr. kwh. Holdbarheden er vel 20 år, modsat det sammenlignede kk på 60 år.

Og så er der betalingen for forsyningssikkerheden i back-up.

Men et fuldstændigt regnestykke for projektet med kalkuler kunne være interessant.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
8
Søren Lund
11. januar 2010 kl. 14:44

Hehe ja og så kun leverer 400MW når vinden blæser optimalt:)

Tjah, med en kapacitetsfaktor som på Horns Rev, producerer den altså det samme som en 200MW KK-reaktor med 90%.

Hvordan får man sådan én installeret for 5,5 mia, og 0 brændselsomk. ?

5,5 mia for 400 MW = 13,7 mio/MW. Det er langt billigere end Horns Rev II, der kostede 16,8 mio/MW. Det giver en CoE på omkring 26 øre/kWh, selv hvis vi regner med 9 øre/kWh i driftomkostninger.

De 320 mio kr som støtten lyder på, er i øvrigt kun 1,6 øre/kWh, hvis de fordeles over de første 50.000 fuldlasttimer.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
7
Slettet bruger
11. januar 2010 kl. 12:44

vi får rigtig mange MW for pengene.

Jo altså mange er vel mere end 2, men der er måder at fremstille billigere MW mere miljø og klimamæssigt forsvarligt. Hvilket vil sige uden at vi behøver at gå på kompromi med vores konkurence evne. 5,5milliarder for den lille vindmølle park er ikke billige MW og jeg tvivler på at disse firmaer og selskaber ikke også får støtte per KWh de producerer af feks. den tyske stat ligesom herhjemme med PSO afgiften!

Kan da godt se logikken i at smadre vores konkurenceevne, da det også vil få os til at forurene mindre, problemet med det er så bare at der ikke er råd om 20-30år til at opstille nogle nye møller når de gamle er udtjente og så må vi bare fyrer op i kulovnene igen:) Vi kan da så håbe til den tid at vores energiforbrug er så lavt at vi kan fyre op med biomasse istedet for kul.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
6
Slettet bruger
11. januar 2010 kl. 12:24

Læs dog hvad der står!

Sorry, jeg var fokuseret på støttekronerne, ikke på hvad hele projektet kommer til at koste, de 320 mio kr til Borkum West 2 er jo dem der gør at projektet bliver gennemført, resten er aftaler mellem investorer og store selskaber, vi får rigtig mange MW for pengene.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
5
Slettet bruger
11. januar 2010 kl. 11:30

Start med at bryde de 5,5 mia kr ned til de enkelte projekter.

Læs dog hvad der står!

"Det har været svært at skaffe finansieringen af de 5,5 milliarder kroner, som hele mølleparken ifølge EU's informationsmateriale er budgetteret til."

"EU-pengene til begge projekter kommer fra en krisepakke, >SOM OGSÅ< donerer 1,5 milliarder kroner til et nyt transmissionsnet til Kriegers Flak i Østersøen, hvor Danmark, Tyskland og Sverige overvejer at opføre en ny havmøllepark."

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
4
Thomas Vesth
11. januar 2010 kl. 10:56

Dejligt at se en udsalgspris for et sådant anlæg, men det kunne være interessant at se totaløkononien over den periode på 20 år, som vel er den forventede holdbarhed.

Hvor mange mwh leveres, på hvilke tidspunkter med deri indregnet lavere elpris, vedligeholdelsespris mv.

Også hvem der skal betale for møllerne, gives der udover direkte anlægstilskud også driftstilskud til den producerede mwh eller hvad, er der nogen der har disse oplysninger.

Som det fremgår af artiklen er det svært at finansiere, det plejer gode projekter ikke at være for at referere den adm. direktør for Danmarks største bank.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
3
Slettet bruger
11. januar 2010 kl. 10:34

Hehe ja og så kun leverer 400MW når vinden blæser optimalt:)

Start med at bryde de 5,5 mia kr ned til de enkelte projekter.

For de 1,5 mia støttekroner til Krigers Flak er alene den Svenske andel 640MW vindmøllekappasitet.http://www.vattenfall.com/en/file/brochure-krigers-flak_8459773.pdf

Vi får en masse infrastruktur for pengene, selv når det er helt vindstille kan kablerne stadig bruges til at udveksle el mellem de tre lande.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
Slettet bruger
11. januar 2010 kl. 09:48

Hehe ja og så kun leverer 400MW når vinden blæser optimalt:)

  • more_vert
    • insert_linkKopier link