EU forlænger omstridt ukrudtsmiddel i fem år
EU's appeludvalg har i dag vedtaget en fornyet godkendelse af landets mest udbredte sprøjtemiddel, glyphosat, der er det aktive stof i Roundup. Det oplyser Miljøstyrelsen i en kortfattet pressemeddelelse.
Beslutningen kommer efter at være blevet udskudt flere gange, fordi der ikke kunne opnås det kvalificerede flertal, der kræves blandt EU's medlemslande for at give tilladelsen.
Ifølge EU-mediet Euractiv var det Tyskland, der afgjorde afstemningen ved at ændre sin blanke stemme til en stemme for godkendelse af midlet i yderligere fem år. Det betød, at 18 lande stemte for, ni stemte imod og ét land stemte blankt.
Det fremgår ikke, om Danmark har stemt for fornyelsen, men det har været tilfældet ved samtlige tidligere afstemninger.
»Glyphosat er godkendt som pesticid i EU, og Miljøstyrelsen har vurderet, at det er sikkert at anvende i Danmark, og dermed ikke forurener grundvandet og drikkevandet,« skrev Miljøstyrelsen således i en pressemeddelelse om en tidligere afstemning, som fandt sted 25. oktober.
Dengang var kun 16 lande for en forlængelse på ti år, hvorfor dagens afstemning kun handlede om en halvt så lang periode. Det var også udgangspunktet for en afstemning, der fandt sted 9. november, men heller ikke ved den lejlighed kunne der samles tilstrækkeligt stort flertal.
Kræftdebat har trukket beslutningen ud
Beslutningen skulle oprindeligt være truffet i 2016, men her var der kun enighed om en midlertidig forlængelse på 18 måneder. Den ville være udløbet i midten af december i år.
Det er navnlig debatten om helbredseffekterne af glyphosat, der har ført til den langtrukne proces. EU's kemikalieagentur (ECHA) og den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet, at glyphosat ikke er kræftfremkaldende, mens en komité af kræftlæger under verdenssundhedsorganisationen WHO (IARC) har stemplet sprøjtemidler med glyphosat som »sandsynligvis kræftfremkaldende«.
Lægernes tilgang adskiller sig fra ECHA's ved at inddrage epidemiologi og se på sprøjtemidlers effekt og ikke kun på effekten af midlernes enkelte aktivstoffer isoleret set. En del sprøjtemidler indeholder således såkaldte surfactanter, der destabiliserer cellevæggene, så glyphosat kan trænge ind.
Kommissionen er imidlertid opmærksom på problemerne med hjælpestofferne og forbød sidste sommer brugen af hjælpestoffet POE-tallowamin. I Danmark har Miljøstyrelsen desuden krævet, at de forskellige sprøjtemidler, hvor glyphosat indgår, fremover skal testes for, om de skader arveanlæggene, som POE-tallowamin er mistænkt for at gøre.
I Danmark er glyphosat, ligesom i verden generelt, den mest udbredte sprøjtegift. 841.618 kg glyphosat blev sidste år sprøjtet på danske marker.
Ifølge Miljøstyrelsen betyder fornyelsen, at alle sprøjtemidler med glyphosat næste år skal revurderes af Miljøstyrelsen. Det forklares ikke yderligere, hvad denne praksis skyldes.
Jeg vil mene, at man skal igang med at luge ud i de værste anvendelser af glyfosat, såsom at sprøjte kornmarker før høst. Det er ikke god landbrugsskik.
Man skal også stoppe med at importere dyre foder, der indeholde store mængder af glyfosat, dvs. import fra Sydamerika.
Hvis man bruger glyfosat, skal tidsfrister for brug af afgrøden forlænges for alle fødevarer..
Desuden må man finde kilden til, at vi alle pisse glyfosat.
Desunde må man til at lytte til økologerne for at reducere bruge af glyfosat....
Stop for hamstring af store mængder af glyfosat.
Det er vigtigt, at man ikke har en alt for fundamentalistisk tilgang til emnet...
Efter at tyske Bayer AG i 2016 fik gaflet Monsanto[1] ind i butikken, er det ikke overraskende, at det så var
Det er kun forventet, at de store penge dernede hver gang vinder over mennesker og miljø.
Købesummen - $66 billion (including debt) - skal jo forrentes og tjenes ind igen. Hver eneste € skal hentes hjem, samt alle renterne, dertil et overskud til aktionærer, samt mandskabet og de utallige lobbyudgifter skal betales.
Men herhjemme i det rene, hæderlige, seriøse, økologiske samt bevar naturen etc. etc... det mindst korrupte skandinaviske Dannevang har stemt for fortsat griseri med glyfosat endnu i 5 år - shame on you Danmark :(
[1] ..https://newfoodeconomy.org/monsanto-bayer-...
Glyphosat er harmløst og dets alternativer - herunder mekanisk bekæmpelse - er alle skidt for miljøet.
Rart med en god nyhed :o)
Den tyske landbrugsminister kan muligvis blive tvunget til at tage sit ja til glyphosat tilbage, hvis der skal være en chance for at danne en ny regering med Union og Socialdemokratiet.
Det tyske Socialdemokratiske parti er stadigvæk en del af regeringen i Tyskland indtil en ny bliver dannet, og da socialdemokraterne er imod glyphosat, kan det blive nogle meget svære forhandlinger hvis ikke landbrugsministeren trækker sit ja tilbage.
Bare det at landbrugsministeren egenhændigt har givet sit ja til glyphosat, gør det nok umuligt for ham at forblive landbrugsminister i en ny koalitionsregering med socialdemokraterne og måske endda meget tvivlsomt om CSU forsat for lov til at bestride den post.
- mon dét overhovedet er muligt?: Han har vel stemt på Tysklands vegne - og det kan man formentligt ikke umiddelbart omgøre?
Men det ser ud til at være et besynderligt mummespil! Miljøstyrelsen skriver således:
Han har vel ikke stemt på Tysklands vegne når de nuværende partieri regeringen ikke er enige.
Glyphosat er lagt for had af mange grunde, hvor den bedste nok er at Monsanto også leverer afgrøder der kan tåle glyphosat. Så er ringen ligesom sluttet.
I forhold til mange andre bekæmpelsesmidler, mener jeg at glyphosat er et af de bedre.
Det har jo været svært at finde ulemperne bortset fra de hjælpestoffer der skal bringe det ind i planterne. Men disse stoffer er åbenbart ikke interessante.
Hvis jeg kan luge ukrudt manuelt, kan en robot også.
Hvis jeg kan fjerne bladlus og larver manuelt med pincet og lup, kan en robot også
Hvis jeg mellem umoden frugt kan finde de modne og plukke dem, kan en robot også
Et menneske kan måske klare 30-40 år á 10-12 timer om dagen hvorefter man er totalt nedslidt og skal forsørges som invalidepensionist af samfundet i yderligere 20-30 år.
En robot arbejder 24 timer i døgnet, skal bare have strøm, smørrelse, skiftet nogle lejer i ny og næ.
Bryder den helt sammen kan den smeltes om og opstå som ny.
Hvorfor sprøjte ?
Tyskerne fik Monsanto og Europa fik Roundup ind med modermælken 5 år mere!
Man behøver ikke "evidensbaseret doxa, ala Jens Ramsgaard" for at se, hvordan videnskabens medarbejdere får sin løn for at formulere de konklusioner, som køber har brug for.
fordi roboter ikke kan og de koster en del mere end mennesker og du vil ikke betale den ekstra udgift via højere priser på fødevare.
er der tilsyneladende oprør i det politiske system, over den måde, som nationens opbakning bag godkendelsen er kommet i stand på. Det er ikke til at vide, om man virkeligt mener det, når SPD hævder, at være blevet gået bag om ryggen. Det kan være spil for galeriet, men det kan også være, at mandatet, som landbrugsministeren har benyttet sig af, er væk. Og hvor står man så?
http://www.spiegel.de/politik/deutschland/...
Ja, der er "lus i skindpelsen". Ligegyldigt hvordan situationen bliver i Tyskland, GroKo eller mindretalsregering. SPD har hidtil afvist regeringsdeltagelse, så denne "mindre" sag er en stikpille til hvad der venter uden for regeringsdeltagelse.
Denne sag burde aldrig være kommet til afstemning i EU.
Om selve afstemningen så fanger bordet. (Ligesom Ida Aukens ammoniak-mål)
Hvis Frankrig endelig vil køre solo, er det ikke godt for EU's fremtid.
- hvilke er 'de nuværende partieri regeringen'? ;)
Så længe, at der ikke er dannet en ny, så er den gamle administration vel kørende. Hvem ved, det ser sådan ud.
Jeg savner nogle vurderinger af evt. alternativer til brugen af glyfosat.
1) Hvis glyfosat bliver total forbudt , hvad sættere man så i stedet i form af jordbehandling, sædskifte og alternative pesticider ?
2) Hvis der kun sker en væsentlig begrænsning i anvendelsen, hvilke afgrøder og på hvilke tidspunkter må man så anvende det ? Hvem beslutter ?
Jeg mener, at nogle af landbrugets og økologernes kloge hoveder må på banen for at lave realistiske forslag.
2,4D, Dicamba eller MCPA
Hvis man som et alternativ forslår af brug 2,4D, Dicamba eller MCPA, vil jeg fortrække en restriktiv anvendelse af glyfosat. Disse tre midler menes i USA at give fødselsskader, se Red River analysen. 2,4D og Dicamba fordamper og kan slå ned 75-100 km fra det sted, hvor de er anvendt og kan give skader på andre afgrøder(f.eks. bederoer,tomater,...) og hvis dampene rammer børnehave, kan de give børn hjerneskader.
En anekdote:
Det er velkendt, at kvikgræs kan være en plage og det kræver på en effektiv jordbearbejdning. Det mest probate middel til at bekæmpelse kvikgræs på økologisk vis er: Vildvin.
Vildsvin elsker rødder fra kvikgræs og de kan hurtigt rydde en mark med kvikgræs på en nat, men vildsvin er også svære at udrydde.
Der er som bekendt nogle bivirkninger ved at bruge vildsvin, men der er der så sandelig også ved at bruge glyfosat. Altså et dilemma.
Hvad er det en robot ikke kan?
Optisk genkendelse? - Det er i drift i dag. (sortering på fabriksbånd)
Fjernelse af uønskede fremmed legemer? - Det er i drift i dag. (sortering på fabriksbånd)
AI? - Der er rimeligt avanceret AI i drift i dag. (Biler)
Spørgsmålet om masse producerede robotter koster mere end mennesker over samme tidshorisont. (det vil jeg ikke kloge mig på)
Højere priser på fødevarer?
Tja..
Folk betaler gladeligt 25-100% mere for økologi
Folk betaler endda gladeligt 50 øre mere for samme ARLA mælk, bare fordi den er i ARLA ambelege vs private-label.
Der er "bare at samle legoklodserne"
En nørd er gået sidelæns amok i et have projekt:
https://www.youtube.com/watch?v=BqYrAWssrrY
Hans Henrik Hansen i Tyskland fungerer det nogenlunde som i andre demokratiske lande.
Så indtil der bliver dannet en ny regering, så består den tyske regering af SPD og CDU/CSU.
I foråret kommer en robot til forsøgsvis at fjerne ukrudt på en nordtysk gulerods mark. Hvis den fungerer godt, så er det billigt at lave flere af samme robot.
Udvikling og tidlige modeller er altid dyre, men hvis det viser sig at de virker, så vil prisen hurtigt gå ned. Det har været gældende inden for al udvikling, så hvorfor skulle det ikke gælde når vi taler om robotter til at fjerne ukrudt på en mark?
- OK, men som en art 'forretningsministerium', går jeg ud fra(?). Faldt just over denne kommentar:
https://www.thegwpf.com/bavarian-minister-...
Når det er svært at finde og dokumentere ulemper med Roundup er det fordi de (ulemperne) er små. Hvis der var en stor fare ved indholdsstoffet glyfosat ville det være let at bevise. Men jo mindre risikoen er, jo sværere er det at finde og bevise den. Og når man nu i mange år forgæves har søgt efter ulemper ved glyfosat, kan vi med sindsro konkludere, at stoffet enten ikke er farligt, eller også er en eventuel risiko meget lille.
I de gode gamle dage, da der var mænd var mænd og der var ordentlige sprøjtemidler til, som bladan og præfix, var det ikke svært at bevise at der var en del farlige mellem. Adskillige landmænd begik selvmord ved at drikke koncentrerede sprøjtemidler.
Modstanden mod glyfosat bygger nok mere på følelser end på data og facts.
I høj grad at være basseret på økonomiske interresser, som man kan læse her hvor en specialist i kræft har gennemgået sagen:
https://www.forbes.com/sites/geoffreykabat...
Men en lille detalje der selvfølgeligt skal forties af ing.dk...
Her er en oversigt over anvendelsen af Glyphosat i Danmark mht.kommuner, afgrøder, produkter, og forekomst i foderstoffer.
Glyphosat - anvendelse og udbredelse i Danmark i 2014
Ikke i maltbyg.
http://www.maskinbladet.dk/markbrug/artike...