Mens sælgere forsøgte at faldbyde alverdens elektronik på Europas største elektronikmesse IFA i Berlin, stod EU-Kommissionen i hjørnet på messegulvet og råbte vagt i gevær.
Hastigheden, hvormed forbrugerne udskifter smartphones og tablets, skal ned.
Det skal ske med to nye opdateringer af EU's Ecodesign-direktiv, der skal forlænge levetiden på mindre forbrugerelektronik som smartphones og tablets.
Centralt står et nyt krav om, at batterier i smartphones fremover kan udskiftes af forbrugerne selv uden om professionelle værksteder.
Reglen rammer dog ikke de mest populære highend smartphones fra eksempelvis Apple og Samsung, for batterier med en opladningscyklus på mindst 1.000 er nemlig undtaget, og det er de fleste high end-telefoner. Her er kravet at professionelle reparatører kan udskifte batteriet.
»Det er meget positivt at EU nu fremlægger sine planer for en opdatering af Ecodesign-reglerne, så mindre elektronik som smartphones og tablets også inkluderes. Det er nødvendigt med politisk regulering, der flytter udviklingen fra ‘fast electronics’, altså elektronik designet til kort levetid, mod ‘slow electronics’ med længere levetid, hvor produkterne kan opgraderes teknisk undervejs,« siger Lykke Margot Ricard, lektor i Innovation og Uddannelsesleder i Produktudvikling og Innovation, Syddansk Universitet.
Et lettere batteriskifte er valgt fordi mange forbrugere ofte vælger at købe en ny telefon, når batteriets kapacitet daler, i stedet for udelukkende at skifte batteriet. Krav om batteriskift vil ikke direkte give energibesparelser, men det er heller ikke målet, lyder det fra den tyske forskningsorganisation Fraunhofer.
»Vi skal ikke forvente store spring i energioptimeringer på smartphones, men større energieffektivitet betyder også, at batterier ikke skal oplades så ofte. Og da hver opladercyklus nedbryder batterier, så betyder energibesparelser længere levetider på enhederne - og det er den vigtigste løftestang for energieffektivitetsklassificeringen,« forklarer Karsten Schischke, ekspert i miljøvenligt design ved Fraunhofer IZM, som har været med at undersøge potentialet i udskiftelige batterier for EU-Kommissionen.
Hvert år smider hver enkelt dansker omkring 15 kg elektronikaffald ud.
Det lyder måske ikke af meget, men selv små produkter har indlejret store mængder råvarer og dermed også energi, i produktionen.
Danske erhvervsorganisationer har beregnet, at den økonomiske værdi af et elektronikprodukt, der repareres eller genbruges, er mere end 150 gange højere end værdien fra genanvendelse af den tilsvarende mængde materialer
Fra 2024 er der udsigt til at alle smartphones og tablets fremover vurderes efter den klassiske energimærkningsordning, som vi kender fra hårde hvidevarer.
Oven i hatten kommer et nyt reparationsindeks, som scorer produkterne efter, hvor længe batteriet kan forventes at holde, og hvordan enheden vil klare sig, hvis den udsættes for støv, nedsænkes i vand eller falder ned ved et uheld.
»VI ved, at energimærkning fungerer godt, når vi køber hårde hvidevarer, og det kan være et godt værktøj, når vi skal beslutte, om det giver mening at bruge lidt flere penge på en model med et bedre batteri,« siger Lykke Margot Ricard fra Syddansk Universitet.
De nye regler inkluderer også at producenter skal udstille batteriets sundhedstilstand, vedligeholde styresystemet i mindst tre år efter modellen er taget af markedet, og garantere sikkerhedsopdateringer i fem år efter modellen er udgået. Det bliver samtidig forbudt at ændre på telefonens ydeevne jo ældre modellen bliver. En metode, der er kendt som planlagt forældelse.
»I dag har mange af os flere telefoner liggende i skuffen, blandt andet fordi vi er bekymrede for, om vores data på telefonen følger med videre, hvis telefonen sælges brugt. Samtidig er vi tilbageholdende med at købt brugte telefoner, fordi det kan være svært at gennemskue telefonens tilstand. De nye tiltag tager favntag med de bekymringer,« siger Lykke Margot Ricard.
De nye regler er ikke kun et forsøg på at ændre forbrugeradfærdsmønstre, men også presse elektronikproducenter til at ændre forretningsmodeller, så de ikke kun lever af salg af nye produkter, men også bevæger sig ind på et eftermarked med reparationer og opdateringer af både software og hardware på ældre produkter.
»Det er hele tiden en afvejning mellem økonomi og bæredygtighed. Det nytter ikke at designe et produkt cirkulært, hvis prisen bliver for høj, så forbrugerne går uden om produktet. Vi skal undgå overengineering,« siger Lykke Margot Ricard.
Samtidig må jagten på levetidsforlængende designs ikke resultere i brug af skadelige materialestilsætninger.
Lykke Margot Ricard nævner en bekymring for EU-Kommissionens forslag om hæve kravene til vandtætheden på batterier i smartphone. Det kan presse producenter til at tage flere af de miljøskadelige PFAS-kemikalier i brug, for at hæve vandtætheden.
Hvis tidsplanen for opdateringen af Ecodesign-direktivet holder, bliver de nye regler endeligt vedtaget i starten af 2023, og så kan de træde i kraft efter en forholdsvis kort overgangsperiode på 12 måneder.
Ideen om mere reparationsvenlig elektronik udspringer af EU’s store plan for en cirkulær økonomi, som blev fremlagt i 2020.
