EU forbyder giftigt fluorstof, men det er allerede erstattet af nye varianter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

EU forbyder giftigt fluorstof, men det er allerede erstattet af nye varianter

Senest har Forbrugerrådet Tænk fundet højt indhold af fluorstoffer i papir fra bl.a. Burger King, og de stoffer vil sandsynligvis stadig være tilladte trods det nye EU-forbuddet mod PFOA. Illustration: Wikipedia

EU-landene besluttede torsdag at forbyde det giftige fluorstof PFOA. Forbuddet gælder også molekyler, som nedbrydes til PFOA, og træder i kraft om tre år.

PFOA er både varmebestandigt samt vand- og fedtskyende. Det bruges derfor blandt andet til imprægnering af tekstiler og i brandskum.

Listen over kendte skadevirkninger ved PFOA er lang og skræmmende. Stofferne øger bl.a. risikoen for brystkræft, gør vaccinationer virkningsløse og øger risikoen for abort.

PFOA nedbrydes som andre langkædede fluorstoffer stort set ikke. Derfor er stofferne fundet overalt på kloden. De ophobes i kroppen og i fødekæden, så f.eks. isbjørne slæber rundt på høje koncentrationer.

Læs hele Ingeniørens fokus om giftige fluorstoffer

Danmark har ifølge en pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen længe arbejdet på et forbud og på at få stofferne forbudt globalt. Det sidste ønske går efter alt at dømme i opfyldelse næste år, når PFOA bliver skrevet på Stockholm-konventionens liste over de værste miljøgifte, også kaldet POP-stoffer (persistent organic pullutants).

Tusindvis af giftige stoffer er stadig tilladt

Problemet er imidlertid, at der findes tusindvis af fluorstoffer, som ikke er omfattet af forbuddet. Det påpeger Allan Astrup Jensen, som i dag er selvstændig konsulent inden for miljøkemi, herunder fluorstoffer.

Han henviser til, at langt hovedparten af industrien allerede udfasede PFOA sidste år. Det skyldes en aftale med den amerikanske miljøstyrelse, EPA.

PFOA-molekylet indeholder otte kulstofatomer, heraf syv med fluorbindinger. Der er stadig frit slag for at bruge fluor-molekyler med færre end otte kulstofatomer. Dertil kommer langkædede molekyler med en lidt anden kemisk sammensætning, som ikke nedbrydes til PFOA.

Læs også: Trods overskridelser af grænseværdi med faktor 1.000 er giftige fluorstoffer fuldt lovlige

Forskerne finder stadig flere beviser på, at de også er stærkt sundhedsskadelige i takt med, at koncentrationen af dem stiger, fordi de traditionelle fluorstoffer bliver forbudt.

Læs også: Topforskere advarer: Alternative fluorstoffer gør os syge

I forvejen er der forbud mod at bruge det bedst undersøgte af stofferne, PFOS.

Allan Astrup opfordrer til at undgå alle typer af fluorstoffer, selv om han erkender, at det er vanskeligt at forbyde dem alle fra den ene dag til den anden.

»Der er tale om miljøgifte, som hober sig op i miljøet og i kroppen, og som vi har svært ved at udskille. Dem skal vi være bange for, og det er et kæmpe problem, at bliver eksponeret for dem hele livet,« siger han.

Læs også: Fluorstoffer i kagepapir overskrider grænseværdien 4.000 gange

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lav dog en liste over hvad stoffer der må bruges, og ikke en liste over ved er ikke må. Så er den vel ud af verden.

  • 7
  • 3

Det lyder lidt, som en typisk reaktion fra mennesker, der føler sig tvunget til at bibeholde status quo. Det ville jo være en fordel om man tog hensyn til konsekvensen af vores handlinger. Men fokus lader til at hvile på pengene og magten. Især syntes det problematisk, at man opbygger store systemer, som mange bliver mere eller mindre afhængige af, for så at bruge det, som argument for at fortsætte. Jeg mener følgende "there is no free lunch". Så man burde altid spørge hvad er hagen, ved en given forbedring eller forandring. Reklamen er dog dygtig til at forkusere på det hurtige quick fix og ignorerer alle ulemper, ind til vi har betalt. Så kan man jo altid have en butik ved siden af - der kan hjælpe med et produkt, der løser problemet, som lige er opstået pga. det du hældte i kurven til at begynde med.

  • 2
  • 0

En mangeårig process:

  1. Et bestemt stof findes problematisk.
  2. Der rejses spørgsmål om fortsat brug.
  3. Industrien lobbyister kæmper i mange år indædt mod restriktioner.
  4. Der sker ingenting, EU sidder på hænderne mens de lytter til industrien
  5. Industrien finder på noget nyt og ganske ligeså giftigt.
  6. Industrien stopper modstanden mod forbud af stoffet fra punkt 1.
  7. EU laver forbud.
  8. Ny mangeårig process omkring det nye stof i punkt 5. opstartes.

Business as usual!
EU køres rundt i manegen af industrien, med folkets helbred som indsats.

  • 8
  • 0

Altså kunne man ikke basere lovgivningen på et princip om at det er stoffer som er påviseligt (eller mistænkt) skadelige for mennesker der bandlyses, eventuelt sættes i karantæne til mere data foreligger? Det er meeeget besværligt og ikke særligt konstruktivt at skulle igennem alt det lov-hejs med enkelte stoffer hver eneste gang.

Måske vigtigste af alt er at bevisbyrden skal over på dem der ønsker at anvende nye stoffer hvorom der er uvidenhed/mistanke om skadelige effekter. De skal jo ikke bruges i produktionen førend der er vished.

  • 2
  • 0

Der er lister over alternativer, men de enkelte alternativer kan ikke bruges til alle anvendelser og processer og er ikke lige gode, så det er bedst at virksomhederne selv finder frem til deres egne hensigtsmæssige alternativer i samarbejde med deres leverandører. Nogle af de alternativer, som bruges er selv ved at blive sortlistet, bl.a. nogle siloxaner.

Hvis det drejer sig om stoffer med en specifik effekt, fx konserveringsmidler eller farvestoffer, så kan man lave positivlister. Det kan ikke lade sig gøre for stoffer med brede anvendelsområder. Her er negativlister eller generelle begrænsninger/forbud muligt, men det vil normalt ikke kunne lade sig gøre, før stoffet alligevel ikke bruges mere pga. den teknologiske udvikling. Fx. da man i slutningen af 1970'erne forbød PCB i små capacitors var disse allerede erstattet med andre typer capacitors i nye produkter.

Selvom PFOS blev forbudt for en del år siden, så er forbuddet gennemhullet af usaglige undtagelser for de anvendelser, som industrien fortsat ønsker at gøre brug af. Derfor bruges PFOS fortsat i DK. Vi kan ikke gøre noget ved det, da det reguleres af EU.

  • 4
  • 0

Meget fornuftige tanker, men hvordan skulle de kunne gennemføres i EU med så mange lande med forskellige interesser??
Vi bliver nødt til at acceptere markedskræfterne. Kun forbrugerne kan tvinge producenterne til at ændre deres produkter i den rigtige retning ved, at vi undlader at købe produkter med dårlig kemi og istedet køber fx miljømærkede produkter, hvor det er muligt.

  • 1
  • 0

Ligesom med lægemidler.


Lægemidler og bekæmpelsesmidler reguleres med et godkendelsessystem med anvendelsesrestriktioner. Der er ikke tale om positivlister.

Da fluorstofferne benyttes i mange typer af industri og forbrugerprodukter og ofte i små koncentrationer som hjælpestoffer, er generelle forbud den eneste mulighed. Hvis man begrænser på gruppebasis og uden undtagelser, så kan det fungere, men det vil være umuligt at gennemføre, så længe der altid er virksomheder/brancheorganisationer/lande, som påstår, at en anvendelse er nødvendig for virksomheden/landet og eksisterende erstatningsstoffer ikke dur.

Vi bliver desværre nødt til at leve med situationen. Norge, som ikke er medlem af EU, men af det indre marked, går foran med forslag til restriktioner af fluorstoffer og andre miljøgifte, både nationalt og internationalt i Stockholmkonventionen, hvor de har stor indflydelse og sammen med de afrikanske lande er de progressive kræfter for restriktioner af anvendelsen af miljøgifte. EU og dermed Danmark er officielt på det modsatte hold, selvom de sikkert bag kulisserne prøver at påvirke EU i den rigtige retning!

  • 1
  • 0

hvordan skulle de kunne gennemføres i EU med så mange lande med forskellige interesser?

Fordi det her ikke handler om "interesser". Det handler kun om hvorvidt stoffer er sundhedsskadelige eller potentielt sundhedsskadelige. Det er et biokemisk spørgsmål, ikke et spørgsmål om "interesser".

Vi bliver nødt til at acceptere markedskræfterne

Ja dem er der mange der ynder at underlægge sig som stod de højere end de ti bud og de fire naturlove. Derfor er det altid værd at se lidt kritisk på tingene, når det argument hives ned fra hylden. Det er dog ikke rigtig relevant i den her sammenhæng, for det handler ikke om "markedskræfter". Markedkræfterne skal nok overleve, efter at man har sikret befolkningens sundhedstilstand. Det handler derimod om industriens aktionæres kortsigtede personlige økonomiske interesser. Det er denne lille eksklusive økonomiske elite som potentielt set kan skades lidt på kort sigt fordi de har investeringer i klemme og muligvis vil se et dyk i deres indtjening i en kortere periode. Og det er den gruppe som blokerer for at gøre en indsats. Alle andre finder det positivt. Der er muligvis også en del producenter som må fortage nogle økonomiske investeringer for at teste og eventuelt udvikle sikre alternativer, men det kan som regel foretages i samarbejde med forskningssektoren, der ofte finansieres af fonde eller offentlige midler.

Man skal ikke sælge fødvarer der ikke er egnet til menneskeføde. Og er der begrundet mistanke må fødevarene i karantæne, til der foreligger vished. De principper har ikke noget med markedskræfter at gøre. Det handler om sikkerhed.

  • 0
  • 0

lidt ekstra om "markedskræfter vs. lovgivning": Det er noget af en falsk modsætning, omend den er temmelig udbredt i visse kredse.

Man tillader jo heller ikke restauranter med rotter i varelageret eller uorden i hygiegnen at servere for folk. På det område siger man jo heller ikke: "nej,nej, folk kan bare lade være med at købe deres mad dér og så må de lukke, hvis kunderne ikke selv finder stedet hygieinisk nok." Heldigvis lægger man jo ikke sagen sådan ud på denne måde, når det gælder hygiegne og sundhed. Man tillader jo heller ikke fri import af plutonium eller heroin eller pyramidespil. Der er masser af områder, hvor man af objektive årsager må sikre befolkningens sikkerhed og sundhed som punkt nummer ét. Historisk set er det faktisk sådan at markedet, produkterne, sikkerheden og kvaliteten har udviklet sig. Disse vigtige faktorer er ikke kommet til af sig selv uden lovgivning.

  • 1
  • 0

Lasse, jeg er i princippet ikke uenig med dig, men måske mere realistisk. Jeg ved hvor svært det er i internationale forhandlinger at få gennemført noget, selv om det er indlysende for os. Ændre evt. "interesser" til "holdninger" bl.a. til forsigtighedsprincippet.

  • 1
  • 0

Jeg ved hvor svært det er i internationale forhandlinger at få gennemført noget, selv om det er indlysende for os.


Se når man er derude, så er det ikke længere markedskræfterne der regerer, men derimod politiske venner der favoriserer hinanden. Allerbedst er det, når ens politiske venner befri en for ansvaret, for uheldige konsekvenser ved produkter og deres produktion.
Når vi snakker om giftige stoffer i mad og andet, så burde produktansvaret være nok til at regulere markedet. Praksis er blot ikke gearet til det.

  • 0
  • 0

@A.A.Jensen: Ja, du har jo trods alt arbejdet med tingene helt konkret, mens det jeg skriver egentligt "kun" er baseret på teoretiske betragtninger. Men jeg kender bare til (fra mig selv bl.a.) at når man går ind og arbejder med opgaver helt konkret, ja så kan man nemt glemme det overordnede, principperne, overblikket og det egentlige formål. Derfor mener jeg at teoretiske betragtninger også har en værdi i sig selv.

Hvis der opstår nogle problemer undervejs i det konkrete arbejde, ja så må man forsøge at løse dem så godt det nu lader sig gøre, men det er ikke heldigt hvis man mister det egentlige mål af syne.

Det du beskriver som "interesser" og "holdninger" er ikke funderet i en objektiv indsigt. Det baserer sig på snævre økonomiske kortsigtede interesser. Jeg skulle mene at det er ret indlysende at det her emne bør være funderet i biokemi og sikkerhed og ikke rigtig noget andet, da slet ikke "snævre økonomiske kortsigtede interesser"? Så hvis der er nogle der har problemer i forhold til det økonomiske, i forbindelse med en eventuel omstilling, ja så må man prøve at løse deres problemer; hjælpe dem på vej. Deres bekymringer er sikkert reelle nok, de må jo bare ikke få lov til at skygge for eller at bremse selve processen.

En anden ting der kunne være rar at nævne i den her forbindelse, ja det er at når man går i gang med det konkrete arbejde for at løse de her udfordringer, ja så kunne det være en god idé at overveje hvem de forskellige parter i forhandlingerne repræsenterer? Jeg er ret sikker på at langt størstedelen af befolkningen ønsker at løse de sundhedsmæssige problemer her og få skruet en lovgivning sammen der baserer sig på nogle principper der fungerer tl fordel for forbrugerne, som jo faktisk er os allesammen. Det skal en lille eksklusiv skare da ikke ødelægge. Ja, det kan være at den lille skare har en stærk økonomi i ryggen, men i et demokrati er det nu engang flertallet der sætter dagsordenen og bestemmer. Det burde man håndhæve i større udstrækning.

  • 0
  • 0

I øvrigt vil jeg gerne lige pointere at EU jo excellerer i lovgivning der vedtages henover hovedet på landene og forskellige involverede grupper. Mange kalder det en anti-demokratisk institution, hvilket måske er at gå for langt, men noget er der dog om snakken sådan som organisationen er skruet sammen. I den kontekst mener jeg ikke det skulle være noget ekstra problem at gennemtrumfe en hensigtsmæssig lovgivning i forhold til fødevare sikkerhed og sundhed. Dem der modsætter sig, repræsenterer ikke befolkningerne.

  • 0
  • 0

Jeg tror at Miljøstyrelsens folk og mange medarbejdere i andre landes kemikalieadministrationer, specielt den norske og svenske, er meget enige med dig og gør en stor indsats, men de har behov for mere hjælp udefra. Organisationen IPEN gør et stort arbejde i forbindelse med Stockholmkonventionen.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten