EU-flertal vil øge støtten til militær forskning

Europa skal bruge EU-midler fra rammeprogrammet til at forske i nye våbensystemer og -teknologier, hedder det i nyt forslag, der lader til at få stort flertal. Forslaget lægger også op til, at EU-landene øger deres udgifter til det europæiske samarbejde omkring forskning og udvikling på forsvarsområdet fra 10 til 20 procent.

Den finansielle krise er nemlig dårligt nyt for den europæiske forsvarsindustri, som lider under faldende budgetter og risikerer at miste konkurrencekraft.

Sådan lyder det i hvert fald hos en gruppe EU-parlamentarikere, som i disse måneder arbejder for at få forslaget vedtaget.

»Det vil i givet fald være første gang, at parlamentet på den måde blander sig i støtte af forskellige militære projekter,« siger Martin Trybus, professor i EU-ret ved University of Birmingham, Storbritannien, og ekspert i europæisk forsvarsindustri.

Betænkningen, der består af et lovforslag samt indsigelser, blev med overvældende flertal godkendt af parlamentets udvalg for industri, energi og teknologi. Det skete kort før jul.

I lovforslaget hedder det, at den finansielle krise presser så hårdt på de europæiske landes forsvarsbudgetter, at Europas evne som international spiller er truet. Tilhængerne peger især på forholdet til USA, hvis forsvarsbudget er tre gange større end EU's, men også til tredjelande, der søger 'strategisk indflydelse', som det betegnes.

»Der ligger en kæmpe udfordring i at reformere vores fælles sikkerhed og forsvarspolitik,« siger den polske politiker Krzysztof Lisek, der er hovedrapportør på forslaget, i en meddelelse på sin hjemmeside.

I forslaget opfordrer politikerne indtrængende til, at forskning og udvikling fritages fra de enkelte landes nedskæringer i forsvarsbudgetterne.

Forskningspenge til militæret

Det er især opsigtsvækkende, at politikere foreslår at bruge midler fra EU's rammeprogrammer til militær forskning og udvikling. Rammeprogrammet bruger allerede midler til støtte af projekter som anti-terror og sikkerhed. Men de rammer ønsker man at udvide, så politikerne kan støtte militære forskningsprojekter, der også kan anvendes civilt. Det kunne være ubemandede fly, bekæmpelse af IED, satellitkommunikation samt kommando- og kontrolsystemer.

Formålet er dels at stimulere fælles forsvarsforskning, dels bidrage med økonomisk hjælp til lande, som ikke når målene for militær forskning, hedder det.

Ifølge Martin Trybus skal forslaget ses i lyset af, at det bliver stadig sværere at sætte grænser mellem det rent militære og det rent civile.

»Men formuleringen om at militærprojekter skal have civil anvendelse, er fundamentalt set en elastik, der gør det muligt at undgå politisk ballade med Rådet og vælgere i de lande, som måske ikke ønsker at gøre EU's rammeprogram til direkte støtte for militær forskning. Det er en kattelem,« siger Martin Trybus.

Forslaget lægger samtidig op til at skabe netværk mellem forsvarsindustrien, forskningsinstitutioner og den akademiske verden samt etablere stipendier til studerende inden for militærteknologier i et militært Erasmus-program.

Kritik af forslaget

Ikke alle er dog begejstrede for udsigten til at bruge EU-midler på forskning og udvikling i militærteknologi.

I et svar til betænkningen skriver gruppen af Rød/Grønne, hvor blandt andre Søren Søndergaard sidder, at forslaget vil øge militariseringen af EU og fremme økonomiske interesser inden for produktion af våben og forsvarsmateriel.

I en udtalelse skriver ordføreren for industriudvalget, Ev?en To?enovský, at EU's forsvarspolitik skal udvikles yderligere:

'Det skal føre til grundig forskning samt teknologisk og industrielt samarbejde mellem medlemsstaterne for at styrke forsvarsindustriens konkurrenceevne og modstandskraft', hedder det.

Dokumentation

Læs forslaget med kommentarer her