EU dropper bæredygtighedskriterier for biomasse før 2020
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

EU dropper bæredygtighedskriterier for biomasse før 2020

EU-Kommissionen har nu meddelt, at den ikke vil udarbejde bæredygtighedskriterier for biomasse før efter 2020.

Begrundelsen er, at brugen af biomasse frem til 2020 vil være så begrænset, at fælles bæredygtighedsregler ikke vil være nødvendige før efter 2020.

Det fremgår af et nyt arbejdsnotat, som Dansk Fjernvarme har fået adgang til.

Læs også: Så langt er Europa med grønne krav til træpiller

Dermed kan den danske energibranche altså ikke regne med fælles EU-regler for biomassens bæredygtighed, og Dansk Fjernvarme vurderer, at de nationale bæredygtighedskriterier dermed bliver vigtigere end nogensinde.

Dansk Fjernvarme og Dansk Energi er netop i gang med at udarbejde sådanne bæredygtighedskriterier på energibranchens vegne. De forventer at offentliggøre kriterierne i løbet af efteråret.

»Biomasse er altafgørende for succes med den grønne omstilling, og der må ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved, om den biomasse, vi bruger til energi, er grøn og bæredygtig,« siger Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen, som en kommentar til notatet.

Læs også: Klimaminister tvinger kraftværkerne til at købe bæredygtige træpiller

Biomasse udgør i dag 31,5 procent af brændslerne til fjernvarme, og andelen forventes at stige de kommende år, blandt andet fordi de store centrale kraftværker har planer om at udskifte kul med biomasse.

Kritikere har i den forbindelse kritiseret biomasse for ikke at være tilstrækkelig bæredygtig, men det afviser Kim Mortensen.

»Den biomasse, vi bruger i fjernvarmen, er grøn. En ret væsentlig del er danskproduceret, og i Danmark har vi eksempelvis haft skovvækst de seneste 200 år,« siger han og tilføjer, at der er masser af dansk biomasse, som i dag ikke anvendes, men blot får lov at forrådne. Det gælder både træ i skovene og halm på markerne.

De fem EU-lande Belgien, Ungarn, Italien, Holland og England har i forvejen nationale bæredygtighedskriterier for biomasse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Den biomasse, vi bruger i fjernvarmen, er grøn. En ret væsentlig del er danskproduceret, og i Danmark har vi eksempelvis haft skovvækst de seneste 200 år,« siger han

Mig bekendt er den 'danske' fyr & gran ikke indfødt. Fyr især udmarver jorden (udvikler mor i stedet for muld) .. Danmark er pt et linde- & bøgetræ's-land. De udvikler en bedre jord under vækst .. det vil give kommende slægter jord og ikke sand at dyrke på.

og tilføjer, at der er masser dansk biomasse, som i dag ikke anvendes, men blot får lov at forrådne. Det gælder både træ i skovene og halm på markerne.

Hvor tror forfatteren, at vores markers muldlag oprindeligt kommer fra? Især brugen af fungicider i landbruget forhindrer en normal jordbundsudvikling sammen med dyrkning.
En frugtbar jordbund er andet og mere end sand og næringsstoffer. Kulstoffet i jorden er semipermanent og en af de få metoder at sequestrere CO2 på en måde som ikke er teknisk besværlig (som at binde CO2 i dybe endogene lag i undergrunden) - men det er i allerhøjeste grad nyttig for alle involverede hvis det får lov til at blive i skov og mark hvor det kommer fra.

En svensk undersøgelse påpegede, at visse løvtræer udvikler samme mængder biomasse af symbiotisk liv i muldlaget, som træet selv udgør over jorden ..

  • 2
  • 6

Siden istiden, er alle træer, buske og urtertilkommet. Nogle spredes mere eller mindre med vinden, andre migrerer med fugle og dyr. Kun en mindre del er indslæbt bevidst af mennesker.

Om muld: Det er nedbør og temperaturen der bestemmer om der dannes muld eller afbrændes muld. Ager- og skovbrug er jo ikke urørt ur-tilstand. Selv naturen er ikke statisk.

  • 2
  • 0

Fyr især udmarver jorden

Fyr vokser på den ringeste jord, det er nok det du forveksler det med.

Kunne du ikke inden du skriver et indlæg, bare sætte dig lidt ind i emnet? Dit indlæg har mest karakter af fuldemandssnak.

  • 1
  • 0

Peter Hansen,
du er en nar

Jacob,
Godt at se at de har set lyset, trods alt. At den nye skov der politisk er bestemt skal ende som klatter langs vores motorveje - for at tage brodden af støjen- er bare beklageligt.

  • 0
  • 2

Indtil fornylig havde EU-Kommissionen selv pålagt sig, at udgive bindende kriterier for bæredygtighed af fast og gasformig biomasse i energisektoren.
Det nye notat, som ligger i ovenstående link, konkluderer: "While a number of knowledge gaps still exist, the vast majority of the biomass used today in the EU for heat and power are considered to provide significant GHG savings compared to fossil fuels". Altså: der eksisterer signifikante huller i den viden, Kommissionen henholder sig til. Alligevel mener bureaukraterne at kunne konkludere at der p.t. opnås signifikante besparelser i drivhusgasser, når f.eks. træpiller erstatter fossile brændsler på kraftværkerne.
Dette er ikke bare en tilståelse af, at signifikansen af drivhusgas-besparelserne undermineres af signifikante videns-huller. Altså en fallit-erklæring der viser at konklusionen ikke er andet end et politisk diktat.
Derudover mangler notatet enhver henvisning til det sidste Europa-Parlaments BETÆNKNING
om Kommissionens grønbog: "Skovbeskyttelse og skovinformation i EU: Skovene skal rustes til klimaændringerne" (2010/2106(INI)) fremsat af Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed den 1.4.2011 og måneden efter vedtaget af Parlamentet som helhed.

I denne betænkning om skovbeskyttelse siges bl.a.: ”Antagelsen om, at træbiomasse er kulstofneutral, forsømmer at medregne den udvidede tidsramme, der er behov for for at reabsorbere den 'kulstofgæld', som afhænger af træets produktivitet og den tidligere arealanvendelse og forvaltning.” Ordet carbon debt (kulstofgæld) findes heller ikke i dokumentet, som er den rene grønvask.

Hvortil har vi skullet vælge et nyt Europa-Parlament, når dens vedtagelser i forhold til Kommisionens politik glemmes så hurtigt? Hvis tanken om manglende øjeblikkelig CO2-neutralitet ved afbrænding af skovbiomasse tages med i notatets mange beregninger, bliver notatets konklusioner trukken i negativ retning.

Mon ikke det danske klima- og energi-establishment bør i tråd med henvendelser fra dusiner af videnskabsfolk til Kommissionen korrigere denne fejl, inden de er for flinke med bare at følge notatets (uholdbare) optimisme? Danmark er til forskel fra EU-gennemsnittet dybt involveret i biomasse-kalamiteten. Tilbagetogets helte er efterspurgt (jf. klimakommissionens tidligere medarbejdere miljøeksperten Jørgen Henningsen og agro-økologen Jørgen E.Olesen).

  • 0
  • 2

Det er da ufatteligt at EU kommisionen nu også skal have skylden for dine og andres fejlagtige antagelser.
Tværtimod er des da glædeligt, at kommisionen har lyttet til seriøse forskere.
I Danmark forskes der også aktivt i CO2 problematikken ved biomasse og folk som Claus Felby, Lars Graudal, Vivian Kvist Johannsen, Niclas Scott Bentsen og Palle Madsen fra Københavns Universitet har alle bidraget væsentligt til forståelsen.

Den mest eklatante fejl som du igen og igen gør dig skyldig i, er, at påstå at det tager århundreder, førend den fra biomasse frigivne CO2 er optaget i økosystemet igen. Dette er ikke korrekt.
Tænk bare bare på f.eks. halm eller energipil, hvor alle vist kan forstå at der højest kan blive tale om fra 1 år til op til 6-9 år.
Også ved træer, skal denne periode måles i årtier og ikke i århundreder fra det konkrete areal, hvor hugsten er sket, hvorfor dette for klimaet har meget lille betydning.

Samtidig skal man huske, at det enkelte areal i skoven kun udgør en lille del af helheden. Resten af skoven gror videre. Og en samlet høj produktion i skoven er afhængig af, at den holdes ung ved regelmæssig foryngelse.
Desuden er det faktuelt at såvel Danmarks som Europas skovarealer (og vedmasse) er i kraftig vækst og har været det såvel de seneste årtier, som århundrede.

Rolf's indlæg er desværre et eksempel på, hvordan hele debatten omkring biomasse er blevet afsporet.
En del af debatten styres tilsyneladende mere af følelser og holdninger frem for at tage udgangspunkt i konkret viden og fakta,

  • 3
  • 0

Når der fokuseres på at udnytte kulstoftilvæksten, glemmes det (1) at biomasseafbrænding generelt frisætter mere CO2 per energienhed end fossile brændsler, især naturgas; (2) at kraftværkerne bliver mindre effektive, når de omstiller fra fossile brændsler til biomasse, med træpiller som en særlig risikofyldt affære p.g.a. eksplosions- og brandfare; (3) at skovdriften langtfra kan sikres at være bæredygtig i det antal årtier, der skal til for at kompensere for sine egne reduktioner af CO2-puljerne i skovene samt ekstra-emissionerene p.g.a. de to førstnævne punkter.
Hvorfor kan bæredygtigheden ikke sikres på sigt? Fordi verden desværre er udsat for en proces der hedder global opvarmning. Claus Felby indrømmede fornylig at han overgovedet ikke kendte til de IPCC-forskninger der peger på denne sammenhæng. Derfor kan han ikke tage højde for dette globale forhold. Den rene aktivisme hjælper da ikke. Tværtimod - når der øges de samlede globale CO2-emissioner, hvor de hurtigst muligt skulle bringes ned.

Og i øvrigt: De forskere, som Jakob Rasmusen nævner i sin kommentar, har i november/december 2011 i offentlig konfrontation med Concitos 1. rapport om sagen udfordret Concito med påstanden om, at deres rapport var fyldt med fejl, men har ikke kunnet påpege en eneste. De ville kun noget andet.

  • 1
  • 2

Rolf.
Dit svar er altså afbrænding af fossil energi fremfor biomasse ?

Vi kan vel nok blive enige om at afbrænding af fossil energi tilfører yderligere kulstof til kredsløbene. ?
Og hvilken gavn har vi af det ?

Jeg er helt enig i dine betragtninger over mængden der frigøres ved selve forbrændingsprocessen, ringere el-virkningsgrad, som vel er den del der i nogle tilfælde kan have en vis betydning. Men ikke i alle.
Den totale udnyttelse - el og varme tilsammen - kan sagtens og vil ofte være BEDRE ved biomasse end ved kul specielt. Og ofte på linje med naturgas.

Men at tilføre endnu mere kulstof til kredsløbene synes ikke bæredygtigt.

  • 1
  • 0

@Rolf

Nu synes jeg at dine synspunkter bliver lidt diffuse.nog du begynder at tale om situationen i hele verden.
Jeg har forholdt mig til problematikken i Danmark - til nøds - i Europa.
Er vi enige om at CO2 emissionerne reduceres ved at gå fra fossile brændsler til biomasse ?
Kulstofsbindingen, tidshorisonter, driftsforhold på værker m.m. kan vi så tage enkeltvis efterfølgende.

  • 3
  • 0

@Rolf

Nu synes jeg at dine synspunkter bliver lidt diffuse.nog du begynder at tale om situationen i hele verden.
Jeg har forholdt mig til problematikken i Danmark - til nøds - i Europa.
Er vi enige om at CO2 emissionerne reduceres ved at gå fra fossile brændsler til biomasse ?
Kulstofsbindingen, tidshorisonter, driftsforhold på værker m.m. kan vi så tage enkeltvis efterfølgende.

  • 3
  • 0

sagen er jo netop, at biomasse-strategien fører til en ekstra tilførsel. Og det er ligegyldigt, om kulstoffet er fossilt eller biogent, når vi har en historisk situation p.g.a. den globale opvarming, hvor emissionskurven skal knækkes.

  • 0
  • 2

Du afslører jo en total mangel på forståelsen af klimaproblemet, når Du ikke vil se på de globale kulstof-mængder. På dette plan gælder, at badekarret er fuldt. Derfor skal der skrues ned for emissionerne her og nu og overalt.
Og som svar på det sidste: Nej, vi er ikke enige om, at CO2 emissionerne reduceres ved at gå fra fossile brændsler til biomasse generelt. Undtagelsen er her planter med lang omdriftstid, jf. Bent Sørensens klassiker fra Academic Press 'Renewable Energy'. I afsnittet om afbrænding af biomasse skriver han om det principielle ja, men at der kan ske klimaforandringer når det drejer sig om planter med lang omdriftstid, på dansk: træer. Dette er den fysiske realisme, som jeg efterlyser.

  • 0
  • 3

Og træ udleder 25 % mere co2 end kul

Niels.

Sikkert rigtigt.
Pointen er at det sker under alle omstændigheder, altså at træ enten ved forbrænding eller forrådnelse afgiver denne mængde CO2.

Derfor, hvis vi på den korte bane vil spare disse 25% CO2 ved at afbrænde kul i stedet, så er den samlede opgave på lang sigt vokset til 175% og ikke 100%. Nemlig 100% træ plus 75% fra kul.

  • 2
  • 0

Pointen er at det sker under alle omstændigheder, altså at træ enten ved forbrænding eller forrådnelse afgiver denne mængde CO2.

Flemming

Det er selvfølgelig rigtig nok! Efter jeg har læst en del af det Claus Felby har lavet eller han anbefaler at læse igennem. Så mener jeg også hvis man udtager den tilvækst der er i skoven, så er det som udgangspunkt bæredygtigt. Men dog stadig når de stor mængder af træ man efterspøger til de danske kraftværker at det kan meget vel ende som skovrydninger og så har vi et problem. Eller hvis man i USA eller Rusland bare lægger skoven ned for at lave træpiller til danske kraftværker, og ikke planter nye træer fordi skovens areal skal bruges til noget andet f.eks. landbrugsdrift..

  • 0
  • 0

Det er selvfølgelig rigtig nok! Efter jeg har læst en del af det Claus Felby har lavet eller han anbefaler at læse igennem. Så mener jeg også hvis man udtager den tilvækst der er i skoven, så er det som udgangspunkt bæredygtigt. Men dog stadig når de stor mængder af træ man efterspøger til de danske kraftværker at det kan meget vel ende som skovrydninger og så har vi et problem. Eller hvis man i USA eller Rusland bare lægger skoven ned for at lave træpiller til danske kraftværker, og ikke planter nye træer fordi skovens areal skal bruges til noget andet f.eks. landbrugsdrift..

Til det bør tilføjes, at selvom der måske i Rusland og USA arbejdes på en anden måde, så er skovarealet (og vedtilvæksten) i begge lande stigende.
http://ign.ku.dk/samarbejde-raadgivning/my...

  • 0
  • 0

Du afslører jo en total mangel på forståelsen af klimaproblemet, når Du ikke vil se på de globale kulstof-mængder. På dette plan gælder, at badekarret er fuldt. Derfor skal der skrues ned for emissionerne her og nu og overalt.

Set i lyset af, at Kina får et nyt kulkraftværker hver uge, så klinger dine argumenter lidt hult Rolf.
http://www.b.dk/viden/mere-kul-paa
I hvert fald er der ikke meget situationsfornemmelse og realisme tilbage.
Sammenholdt med tidligere indlæg, så stemmer jeg for at spare nogen skattekroner og nedlægge et par falkuteter på RUC

  • 3
  • 0

Til det bør tilføjes, at selvom der måske i Rusland og USA arbejdes på en anden måde, så er skovarealet (og vedtilvæksten) i begge lande stigende.
http://ign.ku.dk/samarbejde-raadgivning/my...

Se http://www.trae.dk/Dokumenter/Print.asp?DokumentID=180

Med udgangspunkt i 2006 er der 190 mio Ha i Rusland. Der er en årlig tilvækst på 1,2 m3/ha/år. Eller en samlet tilvækst på 228 mio m3. Som svarer til 115 mio ton træpiller. Hvis 40 Twh kul i de danske værker skal erstattes af træpiller skal der tilføres 10 mio ton.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten