EU-Domstolen har i dag dømt, at Efsa – EU’s fødevareagentur – skal give offentlig adgang til de studier og data, som de har brugt til at vurdere sundhedsrisikoen ved brug af glyphosat, der indgår i ukrudtsmidler som Roundup.
Domstolen har taget stilling til 12 studier, som EU’s fødevareagentur, Efsa, har brugt til at godkende brugen af glyphosat.
Efsa konkluderede tilbage i 2015 og i 2018, at glyphosat ikke er kræftfremkaldende for mennesker, hvis indtaget ikke overstiger grænseværdierne. Men ikke al data, Efsa har haft til rådighed, da de nåede frem til denne konklusion, har været offentligt tilgængelige.
Europa-Parlamentet har kritiseret Efsa for brugen af videnskabelige studier, hvor data eller dele af data stammer fra private virksomheder.
Kritikken bunder i, at data i nogle tilfælde ikke har været tilgængelige for andre end Efsa, virksomhederne og folkene bag studiet, fordi virksomhedernes data betragtes som virksomhedshemmeligheder.
Læs også: Ny forskning: Glyphosat øger risikoen for kræfttype markant
Det påpeger Margrete Auken, medlem af SF og Europa-Parlamentet for De Grønne. Det er hendes kolleger, der har anlagt sagen for EU-Domstolen.
»Efsa må forholde sig til offentligt tilgængelige data. Det drejer sig om åbenhed omkring vidensgrundlaget,« mener Margrete Auken.
En sag om interessekonflikter
Nogle af studierne bag Efsas godkendelse bruger eksempelvis tal fra Monsanto, der selv producerede Roundup indtil sidste år. Og fordi disse tal er virksomhedshemmeligheder, har offentligheden ikke adgang til data bag Efsas konklusioner.
Læs også: Analyse: Nej, Roundup bliver ikke forbudt i Danmark, men…
Virksomhedernes involvering i studier, der omhandler sundhedsrisikoen ved deres egne produkter, er også under kritik fra Europa-Parlamentets De Grønne og Margrete Auken.
»Det er ikke nok, at dem, der sidder og navigerer i det her, bare annoncerer, at der altså er en conflict of interest. Borgerne skal være trygge ved, at dem, der træffer beslutninger, gør det på god forvaltningsskik, og at der ikke er interessekonflikter,« siger Margrete Auken.
Brugen af glyphosat blev sidst godkendt i 2017. Godkendelsen varer fem år, og skulle glyphosat blive godkendt igen, skal denne godkendelse ligge klar i december 2022.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Produktets farlighed kan ikke vurderes af offentligheden. Det kræver en faglig ekspertise at foretage denne vurdering, og den opgave har vi (som samfund) uddelegeret til bestemte myndigheder, i dette tilfælde EFSA.
Det er ikke rigtigt. Der er masser af andre institutter som er kompetente til at vurdere produkter. Her er der jo ikke tale om at fremlægge produkthemmeligheder, men om at offentliggøre de (miljø/sundheds-) studier der ligger bag en godkendelse. At Monsanto/Bayer spiller dét kort, og at EFSA spiller med er skandaløst.
Det er der ikke mange lande i EU der støtter, slet ikke de store lande.Jeg er fuldt ud tilfreds hvis offentlighed i forvaltningen kan ske i EU samarbejdet.
Hvis et hav er mindst en sag hvert kvartal, så er der et hav. Den ufuldstændige liste på nedenstående link er 31 sager over 7 år fra 2010 til 2017. Alle omhandler betænkelige interessekonflikter.Man ku' så forstå det hvis der forelå et hav af eksempler på at EFSA havde truffet forkerte eller korrupte beslutninger - men det er jo ikke tilfældet. Mystisk.
https://corporateeurope.org/food-and-agriculture/efsa/chronology
Skulle vi unilateralt i DK forlange at alle data offentliggøres, ville vi have et ret snævert udbud af medicin til rådighed, er jeg bange for.
Jeg mindes ikke at have foreslået noget sådant, så jeg ved ikke hvor du har det fra?
Jeg er fuldt ud tilfreds hvis offentlighed i forvaltningen kan ske i EU samarbejdet.
De skal godkendes af faglige myndigheder med mulighed for fuld offentlig indsigt!
Jeg antager, at du er med på, at der ikke er "fuld offentlig indsigt" i dag. Altså i den forstand, at der ikke er fuld indsigt i de data som er behandlet ifm godkendelsen. Selve processen er der naturligvis indsigt i, ligesom dele af data er tilgængelige i forskellige øjemed; men langt hovedparten af data er fortrolige. Nogle data er oven i købet følsomme.
Selve patenterne er naturligvis offentlige; men ikke data om hvordan de er tilvejebragt og data om hvordan de virker er kun tilgængelige summerisk og afgrænset.
Skulle vi unilateralt i DK forlange at alle data offentliggøres, ville vi have et ret snævert udbud af medicin til rådighed, er jeg bange for.
Hvad med lægemidler? Skal de også offentliggøres, eller skal de fortsat godkendes af faglige myndigheder?
De skal godkendes af faglige myndigheder med mulighed for fuld offentlig indsigt!
Nu skal vi holde os til patenter indenfor kemi og farmaceutiske område.https://sv.wikipedia.org/wiki/L%C3%A4kemedelspatenthttps://en.wikipedia.org/wiki/Chemical_patent
Som det ikke burde komme bag på nogen så er patentet udløbet. Det eneste der er forskelligt er hjælpestofferne, og derfor er det ikke kun et firma der producerer Glyphosat-produkter. Det er disse der er bag patenterne, dermed beskyttet.
Hvad med lægemidler? Skal de også offentliggøres, eller skal de fortsat godkendes af faglige myndigheder?
Patent er en eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af en opfindelse. Patentsystemet har et dobbelt formål: Opfinderen får en tidsbegrænset eneret til opfindelsen, men til gengæld skal opfindelsen offentliggøres, så opfindelsen bliver tilgængelig for alle, og derved kommer samfundet til gode. Et patent er altså ikke kun en eneret for opfinderen – det er samtidig en omfattende beskrivelse af et teknisk problem og løsningen på et problem, som andre så kan arbejde videre på.
Citat: https://da.wikipedia.org/wiki/Patent
Bemærk: men til gengæld skal opfindelsen offentliggøres
Ja, men det gælder næppe spørgsmålet om et produkts farlighed, hvilket er præcis, hvad der her er tale om.
Produktets farlighed kan ikke vurderes af offentligheden. Det kræver en faglig ekspertise at foretage denne vurdering, og den opgave har vi (som samfund) uddelegeret til bestemte myndigheder, i dette tilfælde EFSA.
Offentligheden har naturligvis krav på at kunne følge om EFSA så er opgaven voksen - det er derfor vi skal have offentlighed i forvaltningen. Og hvis vi kommer i tvivl om der har været urent trav skal det naturligvis undersøges uvildigt.
Men det burde stadig kunne undersøges uden at ophæve respekten for andres hemmeligheder, sy's jeg. Det er helt fair at gå EFSA efter i sømmene - men urimeligt at gøre det ved at offentligtgøre alle data, der tilhører ansøgeren.
Nøgleordet er PATENT.
Man kan ikke tage patent på sin forskning og udvikling. Man kan tage patent på et konkret produkt eller en konkret teknik, som er et delresultat af udviklingsprocessen.
Patenter er ret præcise. Alle de studier en virksomhed udfører for at kortlægge en proces de ønsker at påvirke med et specifikt produkt, har jo en værdi, som består og lever videre til man patenterer erstatningen for et udløbent patenteret produkt. Det er sjældent at et enkelt patent kan financiere alle udviklingsomkostningerne for et helt felt.
Tag en virksomhed, som Novo. De har brugt et ubegribeligt stort beløb på at skabe sig viden om hele det endokrine område og forsker i et kæmpestort antal molekyler, som kan påvirke hele stofskiftet på forskellig vis og i samspil. De patenterer mange gang hvert år. Hvis hver eneste ansøgning kunne afsløre hele deres forskning så en stor Pharma biks i USA kunne bygge videre på den - tja, så ville de blive blæst af markedet på få år.
Offentlighedens interesse i indsigt er bestemt vigtig. Det spørgsmål man kan stille i denne sammenhæng er, om denne indsigt egentlig er reelt opfyldt af en kombination af tre sæt af data. Dels alle de offentligt tilgængelige informationer om produkterne, dels et tydeligt spor af forvaltningernes konkrete beslutningsprocesser i forbindelse med godkendelserne og dels at man kan se, at et uvildigt samfundsorgan med tavshedspligt har fået uhindret adgang til al den hemmelige information - og haft mulighed for at vurdere hemmeligholdelsens legitimitet. Det er i hvert fald tilsyneladende de tre ben den danske lov om offentlighed i forvaltningen hviler på.
Loven om offentlighed i forvaltningen er primært til for at kunne holde øje med om forvaltningen gør som den skal - og det må aldrig blive uigennemsigtigt - men loven er ikke til for at tvinge hverken private eller virksomheder til at offentliggøre alle deres data. Det er ikke offentligheden der godkender produkter - det er myndigheder. Offentligheden skal så kunne holde øje med om myndighederne passer deres arbejde :o)
Ja, men det gælder næppe spørgsmålet om et produkts farlighed, hvilket er præcis, hvad der her er tale om.I visse tilfælde har samfundet modstridende interesser.
Nye godkendelser,
Ved ansøgning i EU om godkendelse af et aktivstof, tilsendes EFSA dokumentationsmateriale fra ansøgeren som er stemplet fortroligt.
Hvis det ikke var tilfældet kunne en alternativ producent få tilgang til alle indsendte tox- , miljø -studierne, som almindeligvis har kostet mellem 1 og 2 mia kr, - og dermed giver alternative producenter en kæmpe økonomisk fordel ved patentudløb på aktivstoffet.
Den indsendte dokumentation er ansøgerens ejendom og ikke myndighedernes, der skal behandle den.
Nøgleordet er PATENT.
Ansøger har eneret i patentets løbetid, og kan man ikke generere et overskud i løbetiden, så kan man heller ikke forvente at gøre det efter udløb.
Jeg vægter offentlighedens interesse i indsigt højere end noget andet kriterie, og finder derfor hemmeligholdelse aldeles uacceptabelt. Jeg nærer desuden dyb mistro til firmaer som har penge i klemme.
så: offentliggør alle de hemmeligholdte dokumenter!
Når et firma vil have et produkt godkendt, skal de selvfølgelig offentliggøre alle dokumenter, som de selv mener er relevante for bedømmelsen. Det kan ikke passe, at disse nogle disse skal være hemmelige.
I visse tilfælde har samfundet modstridende interesser.
Det vil oplagt være i samfundets interesse, at virksomhederne forsker og udvikler og opfinder, hvilket kræver at de er i stand til at hemmeligholde deres resultater, så konkurrenterne ikke bare kan bruge andres indsats som en løftestang til egne produkter. Ellers stopper virksomhedernes udvikling, jo.
Omvendt er det væsentligt, at AL information er tilgængelig for den faglige bedømmelse, inklusive recepter/sammensætniger, fremstillingsteknikker indledende tests og tilsvarende oplysninger, uanset om disse oplysninger afslører reelle forretningshemligheder.
Endelig ønsker vi gennemskuelige beslutningsprocesser, der minimerer eller udelukker korruption og svindel og kan følges af offentligheden.
Pick any two - You can't have all three.
I mine øjne er den bedste balance at tillade at visse data (men ALDRIG selve beslutningsprocessen eller information om disse datas eksistens eller vægtning) kan holdes borte fra offentlighedes øjne. Det er også derfor der eksisterer en paragraf 30 i offentlighedsloven i Danmark - og tilsvarende i alle andre lande og i EU.
Nye godkendelser,Ved ansøgning i EU om godkendelse af et aktivstof, tilsendes EFSA dokumentationsmateriale fra ansøgeren som er stemplet fortroligt. Hvis det ikke var tilfældet kunne en alternativ producent få tilgang til alle indsendte tox- , miljø -studierne, som almindeligvis har kostet mellem 1 og 2 mia kr, - og dermed giver alternative producenter en kæmpe økonomisk fordel ved patentudløb på aktivstoffet. Den indsendte dokumentation er ansøgerens ejendom og ikke myndighedernes, der skal behandle den.
Når et firma vil have et produkt godkendt, skal de selvfølgelig offentliggøre alle dokumenter, som de selv mener er relevante for bedømmelsen. Det kan ikke passe, at disse nogle disse skal være hemmelige.Miljøområdet skal behandled præcis som alle andre områder:</p>
<p>Offentlig i forvaltnigen, TAK!
Det virker ejendommeligt på mig at miljøområdet skal behandles anderledes end alle andre områder og at basale rettigheder som privatlivets fred og ejendomsret skal tilsidesættes unødigt - tilsyneladende udelukkende for at tilfredsstille nogle enkelte politikeres nysgerrighed og mistillid...
Miljøområdet skal behandled præcis som alle andre områder:
Offentlig i forvaltnigen, TAK!
Som samfund overlader vi generelt faglige beslutninger til mindre grupper af sagkyndige. Og det er helt normalt at hele eller dele af deres beslutningsgrundlag ikke er offentligt tilgængelige - men kun er tilgængelige for de involverede sagkyndige.
Det opfater vi normalt aldrig som et problem. Domstole kan lukke dørene, byråd og forvaltning kan behandle sager på lukkede møder eller med dele af dagsordenen lukket. Udvalg får stillet information til rådighed, som ikke kan ses af offentligheden, i alle mulige og umulige sammenhænge. Det er modus operandi i enhver forvaltning at man kan beskytte de sagsbehandledes privatliv og hemmeligheder mod offentliggørelse, hvis det ikke er særskilt i samfundets interesse at disse hemmeligheder offentliggøres.
Hvad er det egentlig, der tilsiger at netop EFSA's beslutningsgrundlag skal offentliggøres? Hvis man har en mistanke om at EFSA ikke har handlet korrekt, så kan dette vel undersøges uden en offentliggørelse - ganske som i alle mulige andre situationer, hvor forfaltningsbeslutninger ankes eller undersøges på anden vis.
Det virker ejendommeligt på mig at miljøområdet skal behandles anderledes end alle andre områder og at basale rettigheder som privatlivets fred og ejendomsret skal tilsidesættes unødigt - tilsyneladende udelukkende for at tilfredsstille nogle enkelte politikeres nysgerrighed og mistillid...
Det er super dobbeltmoralsk at forlange at miljøbeslutninger kun skulle kunne træffes på basis af offentlige data; medens alle mulige andre samfundsbeslutninger skal have mulighed for at beskytte de undersøgte. Selv hardcore kriminelle som pædofile og mordere har ret til privatliv og sågar navnebeskyttelse; men de onde virksomheder skal tvinges til at offentliggøre allle data for at kunne få deres produkter godkendt. Ren demagogi.
Man ku' så forstå det hvis der forelå et hav af eksempler på at EFSA havde truffet forkerte eller korrupte beslutninger - men det er jo ikke tilfældet. Mystisk.
Hvorfor så kun dette ene organ?
JCD - du kan ikke få det hele på en gang! Lad os starte et sted f.eks. kræftfremkaldende ...
Hvorfor så kun dette ene organ?Der skal naturligvis være fuld offentlighed i forvaltningen, også i EU..
Hvad er det, du prøver at sige? at begivenheder i fortiden (i dette tilfælde slutningen af oktober 2017) ikke skete i virkeligheden, fordi udspillede sig for 1½ år siden eller f.eks. i 2003?Fra 7. Juni 2018 hedder ejeren Bayer. Så det er nogle gamle artikler.
Lad nu være.. Der skal naturligvis være fuld offentlighed i forvaltningen, også i EU..
Helt enig, og særlig EFSA har i flere sager optrådt hemmelighedsfuldt og lukket. At visse virksomheder forsøger at skjule sig bag forretningshemmeligheder når det drejer sig om godkendelse af produkter går slet ikke.
Lad nu være.. Der skal naturligvis være fuld offentlighed i forvaltningen, også i EU..Fra 7. Juni 2018 hedder ejeren Bayer. Så det er nogle gamle artikler.
Er der noget nyt ved, at den grønne fløj vil nedlægge godkendelsesmyndigheden i EU?
Fra 7. Juni 2018 hedder ejeren Bayer. Så det er nogle gamle artikler. Er der noget nyt ved, at den grønne fløj vil nedlægge godkendelsesmyndigheden i EU?
Monsanto Faces Blowback Over Cancer Cover-Up
A release of internal emails has revealed that U.S. agrochemical giant Monsanto manipulated studies of the company's herbicide, Roundup. Experts believe the product causes cancer - and the consequences for the company could be dire.
"One of the victims of their campaign was French toxicologist Gilles-Éric Séralini. He did exactly what Monsanto should have done. For two years, Séralini dripped Roundup into the drinking water of laboratory rats and fed them glyphosate-laden, genetically modified corn. What he found was alarming: Some of the animals developed kidney damage, while the females developed breast cancer at remarkably high rates.
When the journal Food and Chemical Toxicology published the study in September 2012, all hell broke loose in Séralini's life. Hundreds of researchers protested and Séralini was accused of making "false statements" and "using animals for propaganda purposes." The journal withdrew the publication in November 2013. It may have been a coincidence, but the magazine had appointed a former Monsanto employee to its advisory board six months earlier.
The internal memos also confirm how Monsanto exerted pressure. David Saltmiras, a Monsanto expert at the time, boasted that he had "successfully facilitated numerous third party letters to the editor." He described his actions as being "in our own best interest" and as "the last rites for Séralini's few remaining shreds of credibility." ... Monsanto denies the accusation that it sought to exert influence on the research. But the company had no comment on the other allegations. Several questions remain unanswered. Why doesn't Monsanto publish the results of its own research? And why doesn't the company simply pay for the Séralini study to be independently carried out a second time, which could dispel all doubts?"