EU-dom kan stoppe alle danske vindprojekter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

EU-dom kan stoppe alle danske vindprojekter

Danmark er kommet på kant med gældende EU-lovgivning, når det gælder miljøgodkendelser til blandt andet husdyrbrug og vindmølleparker. Problemet er, at Danmark ikke har taget en række regler fra et EU-direktiv med i den nationale miljøvurderingslov.

Miljøstyrelsen maner dog til besindighed og mener, sammen med Vindmølleindustrien, at det ikke får en betydning i praksis, hvorimod førende professor i jura ved Københavns Universitet er af en anden opfattelse.

'Konsekvensen kan i værste fald blive, at alle verserende sager om miljøgodkendelse af husdyrbrug og opsætning af vindmøller må sættes i bero. Det betyder blandt andet, at Danmark må vente med at opføre nye vindmøller på fastlandet, indtil de danske myndigheder har fået styr på lovgivningen, og det kan tage lang tid.'

Så kontant er professor dr.jur. ved Københavns Universitet Peter Pagh i en artikel i tidsskriftet 'Tidsskrift for Miljø' fra december 2016.

Valloniens vindmøllebekendtgørelse

Sagen tager udgangspunkt i en EU-dom vedrørende Valloniens vindmøllebekendtgørelse, hvori det bliver fastslået, at blandt andet vindmøller ikke kan opsættes uden en forudgående strategisk miljøvurdering (SMV-vurdering) samt en offentlig høring, der ligger forud for en vurdering af virkningen på miljøet (VVM-vurdering).

Problemet opstår ikke, fordi kommunerne, der typisk sidder med sagsbehandlingen, har handlet i ond tro - tværtimod. Problemet er derimod, at den miljøvurderingslov, myndighederne arbejder ud fra, ikke har taget højde for reglerne i SMV-direktivet.

Der har derfor manglet en række procesuelle skridt fra SMV-vurderingen, når kommuner og andre myndigheder har skullet miljøvurdere projekter. Og det gælder al sektorspecifik arealreguleringsanvendelse, herunder udvidelse af husdyrbrug og opsætning af landvindmøller.

Peter Pagh tilkendegiver, at man ikke kan omstøde alle afgørelser, der allerede er truffet. Men han fastslår, at grundlaget, som disse afgørelser er truffet på, ikke er i orden.

»Hvis en sag allerede er afgjort i eksempelvis Natur- og Miljøklagenævnet og er mere end 6 måneder gammel, kan der ikke ændres på afgørelsen. Men fremtidige afgørelser skal træffes på det rigtige grundlag,« siger Peter Pagh.

Miljøstyrelsen følger sagens udvikling tæt og er i gang med at undersøge, hvad sagens afgørelse kan få af betydning for styrelsens praksis.

»Helt generelt vil vi sige, at vi tager sådan en dom til efterretning. Denne sag fra Belgien ser vi som et tegn på, at domstolen er ved at finde sit ståsted i forhold til lovgivningen,« forklarer specialkonsulent fra Miljøstyrelsen Helle Ina Elmer.

Dommen skal kortlægges

Miljøstyrelsen fortæller, at dommen først og fremmest handler om miljøvurdering af lovgivning, og derfor er de nu i gang med at kortlægge dommen og dens betydning for blandt andet vindmøllebekendtgørelsen.

»Helt generelt skal vi se på det regelsæt, vi har på miljøvurderingen. Blandt andet for vindmøller, hvor vi skal fastslå, hvilken betydning det får,« fortæller Helle Ina Elmer.

Industrien er fortrøstningsfuld

I vindmølleindustriens brancheorganisation, Vindmølleindustrien, er man fortrøstningsfuld og ikke så nervøs for, at det kan få de store konsekvenser - uden dog at have en nonchalant tilgang til Peter Paghs juridiske analyse.

»Min forventning er, at der vil blive administreret i forhold til reglerne, indtil Miljø- og Fødevareministeriet kommer med en fælles udmelding om, hvordan vi skal forholde os til dette,« fortæller Camilla Holbech, der er chefkonsulent i Vindmølleindustrien.

Camilla Holbech forklarer, at der er tale om en juridisk diskussion, hvor der er nogle processuelle skridt, der mangler i forhold til tilblivelsen af nogle retsakter.

»På det indholdsmæssige plan må der ikke forventes at være forskel på de rettigheder eller forpligtelser, der skal til for tilladelse til opførelse af vindmøller. De krav der ligger i konkrete tilladelser er tjekket efter alle kunstens regler i forhold til miljøvurderinger forud for konkrete tilladelser,« siger Camilla Holbech.

Yderligere usikkerhed på vindmølleområdet

Peter Pagh forklarer, at de danske myndigheder er nødt til at bøje sig for de juridiske regler, der er gældende på området. En VVM-vurdering kan ikke afløse en SMV.

»Hvis ikke man følger reglerne om en SMV, så er det det samme som at sige, at man er ligeglad med, hvad domstolen siger,« fortæller Peter Pagh.

Brancheorganisationen medgiver, at det kan få konsekvenser for sager, der endnu ikke er afgjort, og opfordrer derfor politikerne og styrelser til at få bragt processen forud for reglerne og administrationsgrundlaget i orden hurtigst muligt.

»Det er desværre et element, der kan puste yderligere til den usikkerhed, der er på vindmølleområdet, og det er ærgerligt. Derfor skal vi naturligvis have det bragt i orden hurtigst muligt,« siger fortæller Camilla Holbech.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

kan vi vist komme til at vente længe - meget længe.

Skændsmål, mobning og andre underholdende trakasserier ser jo foreløbigt ud til at have højeste prioritet, så monstro det bliver i denne regering / denne folketingsamling, man når frem til et striksammen, der nogenlunde overholder spillereglerne ?

Noget helt andet er så, at EU efterhånden detailregulerer i et omfang, der trods min modstand mod Brexit, giver en større og større forståelse for at det skete !!!

  • 20
  • 1

Kan nogen hjælpe med at fjerne den grimme smag i munden af, at EU-domstolens kæp i de valonske vindmøller pga. en juridisk fodfejl, kan ses som en straf for valonernes modstand mod CETA-aftalen?

  • 9
  • 2

Politikernes argument for EU har bl.a. været at vi mister indflydelse hvis vi står udenfor.
Og vi VIL jo så gerne have indflydelse på bl.a. Grækenland og Frankrig.
Så skidt med vores eget lille snottede land.

Eller er der noget jeg har misforstået?

  • 13
  • 3

Skændsmål, mobning og andre underholdende trakasserier ser jo foreløbigt ud til at have højeste prioritet, så monstro det bliver i denne regering / denne folketingsamling, man når frem til et striksammen, der nogenlunde overholder spillereglerne ?

De har alle god mulighed for både at sætte en kæp i hjulet og for at finde noget at fokuserer på... I denne artikel er der fokus på vindmøller, men det gælder jo også landmænd der vil udvide deres gård og industrivirksomheder der skal have en miljøgodkendelse til en ny bygning...

  • 3
  • 0

Denne dom handler i bund og grund ikke om vindmøller men om procedure i forbindelse med miljøgodkendelse, gælder også for Femern-forbindelsen, olieraffinaderier og meget andet.

EU (og menneskeret) domstolen.
Problemet er at politikerne vedtager en masse forkromede love og konventioner, når domstolene så tager dem alvorligt, hyler man som en stukket gris.

  • 6
  • 0

Noget helt andet er så, at EU efterhånden detailregulerer i et omfang, der trods min modstand mod Brexit, giver en større og større forståelse for at det skete !!!

Det ligner lidt en oplevelse jeg havde for nogle år siden, blot i mindre skala:
En fin konformitetserklæring for en maskine hvor der indgik en eltavle henviste til det nyeste relevante direktiv med underliggende standarder.
En konsulent påpegede så at direktivet var skrevet helt om med nye principper 10 år før, det anede tavleleverandøren ikke så alt var i virkeligheden udført og testet efter de forrige standarder der var udgået.
Så det ser ud til at EU udgiver så meget at mindre virksomheder ikke har en chance for at følge med og holde sig opdateret.

Og hvis selv regeringer ikke magter at følge med og implementere regler i det tempo de spyttes ud så er EU-bureaukratiet vel gået for vidt?

  • 5
  • 0

...er, at bureaukrater ønsker at rationalisere, ved at indføre IT, uden at disse, der ikke selv forstår hvorledes IT virker, ikke kan forstå, at det kræver langt mere bureaukrati at ændre IT kvalificeret, med den hast man laver lovændringer og regler end at anvende den billige menneskelige arbejdskraft :)

Hvis man vil anvende IT effektivt så indretter man love og regler derefter uden at tillade "politiske fingeraftryk"

Det ses tydeligt i diskussionen om grundskyld,skat......osv.

  • 4
  • 3

Hvad skal vi kalde barnet? - - Danxit?

Dexit

DExit må der vel være for Deutschland? Efter AfD har vundet den absolute flertal mandater i Bundestag (kommer ikke til at ske, og der er p.t. ingen anden scenarie). Og hvad så? Så kan Tyskland bruge sin markedsmagt direkte overfor mindre stater - er det bedre? Og på sigt skal den danske eksport så ikke bare opfylde den nationale regulering og eksportere til hele den indre marked, men holde styr på de britiske, franske, tyske, hollandske osv regler. Det skal nok lave arbejdspladser (til DJØF'ere) - lige som grus i gearkassen også skaber arbejde...

Det de fleste ikke forstår om EU er at de fleste direktiver er blevet lavet på foranledning af medlemsstater. Det er ikke nogle "ansigtsløse bureaukrater" som tager initiativ til ny regulering, det meste kommer nedenfra. Er der nogen med mere tid (og mere viden om hvor man søger) end mig, som kan finde ud af hvor denne regulativ kommer fra?

Tilbage til emnet: lad os kalde det DKxit, det lyder liget så "smart" som ideen er.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten