EU-dom kan stoppe alle danske vindprojekter

Danmark er kommet på kant med gældende EU-lovgivning, når det gælder miljøgodkendelser til blandt andet husdyrbrug og vindmølleparker. Problemet er, at Danmark ikke har taget en række regler fra et EU-direktiv med i den nationale miljøvurderingslov.

Miljøstyrelsen maner dog til besindighed og mener, sammen med Vindmølleindustrien, at det ikke får en betydning i praksis, hvorimod førende professor i jura ved Københavns Universitet er af en anden opfattelse.

'Konsekvensen kan i værste fald blive, at alle verserende sager om miljøgodkendelse af husdyrbrug og opsætning af vindmøller må sættes i bero. Det betyder blandt andet, at Danmark må vente med at opføre nye vindmøller på fastlandet, indtil de danske myndigheder har fået styr på lovgivningen, og det kan tage lang tid.'

Så kontant er professor dr.jur. ved Københavns Universitet Peter Pagh i en artikel i tidsskriftet 'Tidsskrift for Miljø' fra december 2016.

Valloniens vindmøllebekendtgørelse

Sagen tager udgangspunkt i en EU-dom vedrørende Valloniens vindmøllebekendtgørelse, hvori det bliver fastslået, at blandt andet vindmøller ikke kan opsættes uden en forudgående strategisk miljøvurdering (SMV-vurdering) samt en offentlig høring, der ligger forud for en vurdering af virkningen på miljøet (VVM-vurdering).

Problemet opstår ikke, fordi kommunerne, der typisk sidder med sagsbehandlingen, har handlet i ond tro - tværtimod. Problemet er derimod, at den miljøvurderingslov, myndighederne arbejder ud fra, ikke har taget højde for reglerne i SMV-direktivet.

Der har derfor manglet en række procesuelle skridt fra SMV-vurderingen, når kommuner og andre myndigheder har skullet miljøvurdere projekter. Og det gælder al sektorspecifik arealreguleringsanvendelse, herunder udvidelse af husdyrbrug og opsætning af landvindmøller.

Peter Pagh tilkendegiver, at man ikke kan omstøde alle afgørelser, der allerede er truffet. Men han fastslår, at grundlaget, som disse afgørelser er truffet på, ikke er i orden.

»Hvis en sag allerede er afgjort i eksempelvis Natur- og Miljøklagenævnet og er mere end 6 måneder gammel, kan der ikke ændres på afgørelsen. Men fremtidige afgørelser skal træffes på det rigtige grundlag,« siger Peter Pagh.

Miljøstyrelsen følger sagens udvikling tæt og er i gang med at undersøge, hvad sagens afgørelse kan få af betydning for styrelsens praksis.

»Helt generelt vil vi sige, at vi tager sådan en dom til efterretning. Denne sag fra Belgien ser vi som et tegn på, at domstolen er ved at finde sit ståsted i forhold til lovgivningen,« forklarer specialkonsulent fra Miljøstyrelsen Helle Ina Elmer.

Dommen skal kortlægges

Miljøstyrelsen fortæller, at dommen først og fremmest handler om miljøvurdering af lovgivning, og derfor er de nu i gang med at kortlægge dommen og dens betydning for blandt andet vindmøllebekendtgørelsen.

»Helt generelt skal vi se på det regelsæt, vi har på miljøvurderingen. Blandt andet for vindmøller, hvor vi skal fastslå, hvilken betydning det får,« fortæller Helle Ina Elmer.

Industrien er fortrøstningsfuld

I vindmølleindustriens brancheorganisation, Vindmølleindustrien, er man fortrøstningsfuld og ikke så nervøs for, at det kan få de store konsekvenser - uden dog at have en nonchalant tilgang til Peter Paghs juridiske analyse.

»Min forventning er, at der vil blive administreret i forhold til reglerne, indtil Miljø- og Fødevareministeriet kommer med en fælles udmelding om, hvordan vi skal forholde os til dette,« fortæller Camilla Holbech, der er chefkonsulent i Vindmølleindustrien.

Camilla Holbech forklarer, at der er tale om en juridisk diskussion, hvor der er nogle processuelle skridt, der mangler i forhold til tilblivelsen af nogle retsakter.

»På det indholdsmæssige plan må der ikke forventes at være forskel på de rettigheder eller forpligtelser, der skal til for tilladelse til opførelse af vindmøller. De krav der ligger i konkrete tilladelser er tjekket efter alle kunstens regler i forhold til miljøvurderinger forud for konkrete tilladelser,« siger Camilla Holbech.

Yderligere usikkerhed på vindmølleområdet

Peter Pagh forklarer, at de danske myndigheder er nødt til at bøje sig for de juridiske regler, der er gældende på området. En VVM-vurdering kan ikke afløse en SMV.

»Hvis ikke man følger reglerne om en SMV, så er det det samme som at sige, at man er ligeglad med, hvad domstolen siger,« fortæller Peter Pagh.

Brancheorganisationen medgiver, at det kan få konsekvenser for sager, der endnu ikke er afgjort, og opfordrer derfor politikerne og styrelser til at få bragt processen forud for reglerne og administrationsgrundlaget i orden hurtigst muligt.

»Det er desværre et element, der kan puste yderligere til den usikkerhed, der er på vindmølleområdet, og det er ærgerligt. Derfor skal vi naturligvis have det bragt i orden hurtigst muligt,« siger fortæller Camilla Holbech.