EU: Derfor afviste vi dansk særforbud mod phthalater

Der findes stadig masser af produkter med sundhedsskadelige phthalater på markedet, men mængderne er faldet markant, og dermed også risikoen. Derfor afviste EU-kommissionen for nylig endeligt Danmarks ansøgning om et nationalt forbud mod fire specifikke phthalater.

Ifølge EU-kommissionen er importen af varer med stofferne faldet med 13 procent i perioden fra 2007 til 2010, markedsføringen er faldet med 35 procent, og produktionen med 40 procent, lyder det i EU-kommissionens forklaring på, hvorfor danske særregler blev afvist.

Læs også: Danmark må opgive forbud mod farlige ftalater

Et notat fra miljøstyrelsen sidste år viste, at det mest hormonforstyrrende phthalat, DEHP, fortsat er til stede i produkter i de danske butikker i massivt omfang, trods et markant fald i det europæiske forbrug. Problemet er nemlig, at DEHP udgør 60 procent af forbruget i Fjernøsten, konstaterede Miljøstyrelsen sidste år. DEHP er fundet i alt fra plastsandaler over viskelædere til sexlegetøj.

Læs også: Giftige ftalater skyller ind over grænserne fra Asien

EU’s kemiagentur Echa mener dog ikke, at den danske ansøgning holdt vand, især fordi den baserede sig på et “worst-case scenario”, og tog udgangspunkt i data for bio-monitorering før 2007, og dermed ikke tog højde for efterfølgende stramninger i EU-lovgivningen, der netop har begrænset udbredelsen af produkter med phthalaterne i Europa.

»I al korthed er svaret, at den danske sag om særreglen var svagt funderet,« skriver EU-kommissionen.

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) holder dog fast i kampen for et forbud mod phthalater og vil tage sagen op med den nykomne kommissær. Hun samler samtidig en gruppe lande, der vil øge presset på kommissionen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som tingene er stillet op i denne artikel må det være EU der har en svag sag. Tak til Miljøminister Kirsten Brosbøl!

  • 2
  • 4

Jeg vil gerne rette en tak til alle der har givet mig et minus 1. Det er virkelig positivt og noget jeg lærer rigtig meget af.

Tak for jeres stærke argumentation og formuleringsevne!

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten