EU: Atomkraftværker skal sikres ‘i en fart’
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

EU: Atomkraftværker skal sikres ‘i en fart’

Ejerne af de europæiske atomkraftværker skal rubbe neglene og få sikret deres atomkraftværker, så de lever op til anbefalingerne fra de stresstest, som EU indførte efter Fukushima-katastrofen for to år siden.

Sådan lyder det i en meddelelse fra EU-Parlamentet, der understreger, at forbedringerne skal ske for egen regning og i øvrigt overvåges af den europæiske sammenslutning af nukleare myndigheder, Ensreg (European Nuclear Safety Regulators Group).

'Testene viste, at stort set alle atomkraftværker skal forbedre sikkerheden på kraftværkerne,' hedder det i en meddelelse fra parlamentet, som nu understreger, at det haster med en opgradering.

Kort efter Fukushima i marts 2011 bad Ministerrådet om en analyse af sikkerheden på de europæiske kraftværker. Det førte til, at ekspertgrupper fra Ensreg udførte stresstest af 138 europæiske reaktorer på 58 kraftværker.

De kom efterfølgende med det klare budskab, at de europæiske kernekraftværker ikke var tilstrækkeligt forberedte på et totalt strømsvigt, som var den vigtigste lære fra Fukushima-katastrofen. Blandt kritikpunkterne var, at værkerne ikke var sikret godt nok med ekstra generatorer monteret på eksempelvis lastbiler og batterier, hvis de mistede ekstern strømforsyning.

Nationale planer til diskussion i april

Ifølge Ensreg-handlingsplanen, der blev godkendt i august 2012, skulle hvert land komme med en national handlingsplan for at øge sikkerheden, støttet af Ensreg. Samtidig foretog Ensreg opfølgende besøg på de enkelte værker.

De nationale handlingsplaner skulle være endelig færdig ved udgangen af 2012. Planerne bliver i disse uger udsat for peer-review, og resultaterne skal efterfølgende diskuteres på et Ensreg-seminar til april.

Men det er ikke godt nok, mener man i parlamentet. Her er holdningen, at opdraget for stresstestene ikke var godt nok, blandt andet ved ikke at tage højde for menneskelige fejl og slid på materialer. I en afstemning kalder politikerne stresstestene for 'utilstrækkelige', fordi de ikke i sig selv vil garantere sikkerheden på atomkraftværkerne.

Kernekraft er kontrolleret af de enkelte lande, men EU-vedtog et direktiv i juli 2009, der blandt andet skal sikre, at de regulerende myndigheder er fuldt adskilt fra kraftværksejerne, og at der laves national revision af sikkerheden hvert tiende år. Det direktiv skal revideres i juni, og parlamentet opfordrer til, at man er så ambitiøs som muligt for at øge sikkerheden på kraftværkerne.

Ønsker mere atomkraft

Samtidig med, at sikkerheden på de europæiske atomkraftværker diskuteres på højeste niveau, har en gruppe på 12 EU-medlemslande sat gang i et samarbejde, der skal føre til mere atomkraft i Europa.

Landene, der blandt andre tæller Storbritannien, Frankrig, Polen og Finland, har underskrevet en erklæring, som kalder atomkraft for en nøgleteknologi i klimakampen og opfordrer til at forbedre mulighederne for at investere i atomenergi i Europa.

Det handler blandt andet om at sikre indtægter for investorerne, der skal smide rigtig mange penge på bordet, før der overhovedet kan bygges et fundament. Blandt andet er [briterne] (https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/66554/7077-electricity-market-reform-annex-a.pdf)i dialog med det franske EDF, der gerne vil bygge reaktorer ved Hinkley Point,om at indføre en minimumspris på den el, der produceres fra værket.

Det skyldes de ekstremt høje anlægsinvesteringer på atomkraft, hvilket de kan tale med om i Finland og Frankrig. Begge lande bygger nye atomreaktorer, der for længst har sprængt anlægsbudgetterne, ligesom begge er stærkt forsinkede.

I Finland har elselskabet TVO for nyligt meddelt, at byggeriet af Olkiluoto 3 bliver syv år forsinket. Areva, der bygger reaktoren, fortalte i december, at konstruktionen er estimeret til at koste 8,5 milliarder euro. Oprindeligt var prisen sat til tre milliarder euro.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man må da håbe at de forholdsregler Frankrig indførte efter Blayais allerede er implementeret i hele Europa. Det er imponerende, hvor meget Blayais (Frankrig) mindede om Fukushima (Japan), f. eks. undervurderingen af en oversvømmelse, manglende tvang af implementering af forholdregler fra myndigheder osv. Måske var vi tættere på en meget større ulykke i Blayais end man var klar over, hvis oversvømmelse var blevet kombineret med en anden udenfra kommende hændelse.

http://www.nrc.gov/public-involve/conferen...

Jeg er stadig tilhænger. For befolkningens tiltro bør der være langt mere transparens og offentlighed om sikkerheds-reporter og tiltag i industrien.

  • 5
  • 0

De skulle også lægge vægt på at modne kontrollen med de nye typer reaktorer. Det er jo sandsynligt, at Tyskland nu nedlægger de gamle værker, og efter en periode med deres tåbelige 'Energiwende' beslutter at bygge helt nye værker, byggende på erfaringerne med EPR i Finland. Derfor er det vigtigt på lang sigt at bygge en kontrol op, der macher de nye teknologier.

  • 4
  • 1

De skulle også lægge vægt på at modne kontrollen med de nye typer reaktorer. Det er jo sandsynligt, at Tyskland nu nedlægger de gamle værker


- desværre vil Tyskland også nedlægge nogle af de bedste reaktorer på markedet - deres PWR-reaktorer. Biblis 1-2 er beordret stoppet af Merkel, selv om det fungerede fint. At denne beslutning formodentlig er forfatningsstridig er der vist hævet over enhver tvivl - i følge tyske retsinstanser.
Sagen er den, at man lukker en del af de bedste reaktorer midt i deres bedste leveår!
Ingen ved noget om EPR er bedre sikkerhedsmæssigt end de tyske trykvandsreaktorer. Forskellen er sikkert ikke stor. I USA er man begyndt at opføre nye reaktorer som svarer til de franske EPR-reaktorer, hvor man har implementeret alle de erfaringer man har fået ved diverse uheld.

  • 3
  • 3

Hej når man nu har lavet prøve sprænginger under jorden .., Ville det så ikke kunne lade sig gøre og (dumpe) Affald fra atom reaktore i en vulkan så det bliver opløst og evt går i forbindelse med naturen igen

  • 0
  • 3

Hej når man nu har lavet prøve sprænginger under jorden .., Ville det så ikke kunne lade sig gøre og (dumpe) Affald fra atom reaktore i en vulkan så det bliver opløst og evt går i forbindelse med naturen igen

  • ikke så god en ide.
    Det er ikke noget større teknisk problem at opbevare brugt brændsel fra atomreaktorer, både Sveige og Finland bruger en løsning, man har kendt i mange år - deponere det i et geologisk stabilt lag i 500 m dybde.
    For reprocesseret materiale kan det opbevares nær overfladen i et overvåget lager. Efter ca. 500 år er materialet ganske ufarligt. Dette affald fylder kun ganske lidt 1-2 kbm. pr. reaktor årligt.
    Hvad er problemet i øvrigt?
  • 1
  • 2

Vulkaner er det dårligt valg, der er jordens indre på vej opad.

En bedre strategi ville være at dumpe det i en pladetektonisk foldningszone så det bliver bragt med ind i jordens indre.

Den primære grund til at man ikke gør det, er at nogen tror affaldet en dag kan blive penge værd.

  • 2
  • 0

Det vare bare en hovsa ide jeg fik , for vis det kunne lade sig gøre ville det jo også være nemt med andre giftige ting , synes det lyder godt med den ide ,om at få det til at følge ned med jord plader ned og kan så blive et med jorden igen , det burde man nok forske lidt i til ære for vores lille klode

  • 0
  • 0

Vulkaner er det dårligt valg, der er jordens indre på vej opad.

En bedre strategi ville være at dumpe det i en pladetektonisk foldningszone så det bliver bragt med ind i jordens indre.

Den primære grund til at man ikke gør det, er at nogen tror affaldet en dag kan blive penge værd.


Når den 4. generations reaktorer kommer, så bliver det muligt at genanvende 97% af det brugte brændsel. Dvs. det bliver muligt at reducere affaldmængderne ganske voldsomt. De sidste 3% består af fissonsprodukter, der ikke umiddelbart kan genanvendes. Til gengæld stabiliseres 87% af dem indenfor en periode af 10 år. Det betyder at de kun kommer til at udgøre 0,39% af den samlede mængde brugt brændsel. Det betyder at det vil være muligt at reducere affaldsmængderne med faktor 250.

  • 1
  • 1

En bedre strategi ville være at dumpe det i en pladetektonisk foldningszone så det bliver bragt med ind i jordens indre.
Den primære grund til at man ikke gør det, er at nogen tror affaldet en dag kan blive penge værd.

  • en dårlig strategi at dumpe atomaffald ved en subduktionszone - der er langt bedre metoder.
    Hvis man følger bare en lille smule med vil man kunne se, at man i Sverige (og Finland) tager højde for at affaldet kan genanvendes - eller fremtidige metoder kan forkorte deponeringstiden.
    Da det har vist sig at uran er en af de største energiressourcer vi har, så vil genbrug af uran i brugt brændsel sikkert ikke blive aktuelt på denne side af næste istid.
    Al atomaffald kan deponeres betryggende på tilfældig valgte steder i ca. 500 m dybde. Det viser omfattende studier tilbage i 70-erne. Nu må den da snart være kommet til landet? (Læsere af "Ingeniøren" vil være bekendt med denne).

    Hvad er for resten problemet med atomaffald? Det fylder ufatteligt lidt - et menneskes livsforbrug af elenergi vil medføre en mængde højaktivt affald, der kan ligge på en tallerken. Man skal blot holde ca. 100 m afstand til portionen - så er den ufarlig. Hvad er problemet? Glem alt om vulkaner og subduktionszoner.

  • 0
  • 1