EU: Atomkraftværker skal sikres ‘i en fart’

EU: Atomkraftværker skal sikres ‘i en fart’

Det haster med at at sikre de europæiske atomkraftværker, så de lever op til resultaterne fra stresstestene, siger EU-Parlamentet. Imens vil 12 lande udbygge atomenergien.

Ejerne af de europæiske atomkraftværker skal rubbe neglene og få sikret deres atomkraftværker, så de lever op til anbefalingerne fra de stresstest, som EU indførte efter Fukushima-katastrofen for to år siden.

Sådan lyder det i en meddelelse fra EU-Parlamentet, der understreger, at forbedringerne skal ske for egen regning og i øvrigt overvåges af den europæiske sammenslutning af nukleare myndigheder, Ensreg (European Nuclear Safety Regulators Group).

'Testene viste, at stort set alle atomkraftværker skal forbedre sikkerheden på kraftværkerne,' hedder det i en meddelelse fra parlamentet, som nu understreger, at det haster med en opgradering.

Kort efter Fukushima i marts 2011 bad Ministerrådet om en analyse af sikkerheden på de europæiske kraftværker. Det førte til, at ekspertgrupper fra Ensreg udførte stresstest af 138 europæiske reaktorer på 58 kraftværker.

De kom efterfølgende med det klare budskab, at de europæiske kernekraftværker ikke var tilstrækkeligt forberedte på et totalt strømsvigt, som var den vigtigste lære fra Fukushima-katastrofen. Blandt kritikpunkterne var, at værkerne ikke var sikret godt nok med ekstra generatorer monteret på eksempelvis lastbiler og batterier, hvis de mistede ekstern strømforsyning.

Nationale planer til diskussion i april

Ifølge Ensreg-handlingsplanen, der blev godkendt i august 2012, skulle hvert land komme med en national handlingsplan for at øge sikkerheden, støttet af Ensreg. Samtidig foretog Ensreg opfølgende besøg på de enkelte værker.

De nationale handlingsplaner skulle være endelig færdig ved udgangen af 2012. Planerne bliver i disse uger udsat for peer-review, og resultaterne skal efterfølgende diskuteres på et Ensreg-seminar til april.

Men det er ikke godt nok, mener man i parlamentet. Her er holdningen, at opdraget for stresstestene ikke var godt nok, blandt andet ved ikke at tage højde for menneskelige fejl og slid på materialer. I en afstemning kalder politikerne stresstestene for 'utilstrækkelige', fordi de ikke i sig selv vil garantere sikkerheden på atomkraftværkerne.

Kernekraft er kontrolleret af de enkelte lande, men EU-vedtog et direktiv i juli 2009, der blandt andet skal sikre, at de regulerende myndigheder er fuldt adskilt fra kraftværksejerne, og at der laves national revision af sikkerheden hvert tiende år. Det direktiv skal revideres i juni, og parlamentet opfordrer til, at man er så ambitiøs som muligt for at øge sikkerheden på kraftværkerne.

Ønsker mere atomkraft

Samtidig med, at sikkerheden på de europæiske atomkraftværker diskuteres på højeste niveau, har en gruppe på 12 EU-medlemslande sat gang i et samarbejde, der skal føre til mere atomkraft i Europa.

Landene, der blandt andre tæller Storbritannien, Frankrig, Polen og Finland, har underskrevet en erklæring, som kalder atomkraft for en nøgleteknologi i klimakampen og opfordrer til at forbedre mulighederne for at investere i atomenergi i Europa.

Det handler blandt andet om at sikre indtægter for investorerne, der skal smide rigtig mange penge på bordet, før der overhovedet kan bygges et fundament. Blandt andet er [briterne] (https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/66554/7077-electricity-market-reform-annex-a.pdf)i dialog med det franske EDF, der gerne vil bygge reaktorer ved Hinkley Point,om at indføre en minimumspris på den el, der produceres fra værket.

Det skyldes de ekstremt høje anlægsinvesteringer på atomkraft, hvilket de kan tale med om i Finland og Frankrig. Begge lande bygger nye atomreaktorer, der for længst har sprængt anlægsbudgetterne, ligesom begge er stærkt forsinkede.

I Finland har elselskabet TVO for nyligt meddelt, at byggeriet af Olkiluoto 3 bliver syv år forsinket. Areva, der bygger reaktoren, fortalte i december, at konstruktionen er estimeret til at koste 8,5 milliarder euro. Oprindeligt var prisen sat til tre milliarder euro.

Kommentarer (10)

Man må da håbe at de forholdsregler Frankrig indførte efter Blayais allerede er implementeret i hele Europa. Det er imponerende, hvor meget Blayais (Frankrig) mindede om Fukushima (Japan), f. eks. undervurderingen af en oversvømmelse, manglende tvang af implementering af forholdregler fra myndigheder osv. Måske var vi tættere på en meget større ulykke i Blayais end man var klar over, hvis oversvømmelse var blevet kombineret med en anden udenfra kommende hændelse.

http://www.nrc.gov/public-involve/conferen...

Jeg er stadig tilhænger. For befolkningens tiltro bør der være langt mere transparens og offentlighed om sikkerheds-reporter og tiltag i industrien.

  • 5
  • 0

De skulle også lægge vægt på at modne kontrollen med de nye typer reaktorer. Det er jo sandsynligt, at Tyskland nu nedlægger de gamle værker, og efter en periode med deres tåbelige 'Energiwende' beslutter at bygge helt nye værker, byggende på erfaringerne med EPR i Finland. Derfor er det vigtigt på lang sigt at bygge en kontrol op, der macher de nye teknologier.

  • 4
  • 1

De skulle også lægge vægt på at modne kontrollen med de nye typer reaktorer. Det er jo sandsynligt, at Tyskland nu nedlægger de gamle værker


- desværre vil Tyskland også nedlægge nogle af de bedste reaktorer på markedet - deres PWR-reaktorer. Biblis 1-2 er beordret stoppet af Merkel, selv om det fungerede fint. At denne beslutning formodentlig er forfatningsstridig er der vist hævet over enhver tvivl - i følge tyske retsinstanser.
Sagen er den, at man lukker en del af de bedste reaktorer midt i deres bedste leveår!
Ingen ved noget om EPR er bedre sikkerhedsmæssigt end de tyske trykvandsreaktorer. Forskellen er sikkert ikke stor. I USA er man begyndt at opføre nye reaktorer som svarer til de franske EPR-reaktorer, hvor man har implementeret alle de erfaringer man har fået ved diverse uheld.

  • 3
  • 3