EU-aftale vil tvinge Danmark til at sætte fut i energiforbedringer
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

EU-aftale vil tvinge Danmark til at sætte fut i energiforbedringer

Illustration: Tom Ingvardsen

Hvis folk i isoleringsbranchen køber lidt større julegaver og sender venlige tanker mod Bruxelles og Allesø ved Odense, så er det med god grund.

Kort før jul blev EU's formandskab, der for tiden klares af Estland, nemlig enige med Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet om en lang række nye krav til bygninger. Krav der vil betyde, at der skal gang i meget mere energirenovering.

Læs også: Ny EU-aftale: Alle større bygninger skal have ladestandere

»Det centrale i aftalen er, at alle lande skal lave langsigtede renoveringsstrategier, der fortæller, hvordan de vil gøre bygningsmassen fossilfri i 2050. Desuden skal de opstille delmål, der siger, hvor langt de skal være nået i 2030, 2040 og 2050. Og hvis de ikke har nået målene, så får de ballade med kommissionen,« fortæller Bendt Bendtsen (K), der var hovedforhandler for Europa-Parlamentet.

Drop drivhuse med solceller

Nu kan man jo gøre en bygning uafhængig af fossile energikilder både ved at lave energiforbedringer og ved at forsyne den med vedvarende energi. Og i kommissionens oprindelige udspil til et nyt bygningsdirektiv blev der kun stillet et uspecificeret krav om uafhængighed. Men det ville Europa-Parlamentet ikke være med til.

»Vi diskuterede meget, om man skulle kunne leve op til målene ved bare at smække en masse solceller op. Men målet er at forbedre energieffektiviteten. Og den billigste måde at gøre det på er at reducere energibehovet i bygningerne. Så man vil ikke bare få lov til billedligt talt at klaske solceller på et drivhus.«

Krav om bygningsautomation

Endnu mangler den endelige vedtagelse af aftalen, men hvis den – som det forventes – går igennem bliver isoleringsproducenterne ikke de eneste, der kan varme sig. Aftalen fastslår nemlig også, at nye bygninger skal have automations- og kontrolsystemer indbygget i 2025 – dog med det smuthul, at det kun skal være, hvor det beviseligt giver mening.

»I lande som Danmark og Holland ved vi jo godt, at bygningsautomatik er en god forretning, som kan tjene sig selv ind på få år, fordi det reducerer energiforbruget. Men det er ikke en opfattelse der deles i andre lande. Så derfor har vi fået det ind som et krav fra 2025.«

'Usual suspects' skal findes

Dårligt fungerende varme- og aircondition-systemer har i årevis været kendt som en af årsagerne til et unødigt højt energiforbrug i bygningsmassen. Derfor vil det fremover også blive et krav, at disse systemer skal inspiceres.

Bygninger er imidlertid ikke kun energiforbrugere. De kan også være energilagre. I et fremtidigt energisystem, hvor det er sværere at styre energiproduktionen, fordi den er baseret på sol og vind, er det vigtigt, at bygningernes energiforbrug kan forskydes. Derfor er parterne blevet enige om at udvikle en frivillig såkaldt 'smart readiness indicator', der fortæller, hvor god en bygning er til at interagere med netværkets behov.

Danske politikere skal oppe sig

Bendt Bendtsen kunne efter forhandlingerne tage hjem på juleferie i Allesø. Men hans tidligere kolleger i Folketinget bør til gengæld bruge juledagene på at læse op på den europæiske aftale, mener han.

»De skal have lavet en skarp renoveringsstrategi hen mod 2050 med nogle helt klare milepæle. Og de skal involvere hele branchen.«

Ros fra Økologisk Råd

Hos miljøorganisationen Det Økologiske Råd er Søren Dyck Madsen, der arbejder med energi og klima, glad for aftalen, som han dog indtil videre kun har set omtalt i form af pressemeddelelser, fordi aftaleteksten ikke er renskrevet.

»Vi har allerede en renoveringsstrategi, som blev lavet, da Martin Lidegaard var minister. Men den trænger til en opdatering, så det er godt at få lagt en langsigtet plan.«

Nødvendigt med mere stok

Hidtil har politikerne forsøgt at få bygningsejerne til at renovere mere og grundigere ved – via energiselskaberne – at give tilskud til energibesparelser og ved at lave informationskampagner. Men fremover kan det blive nødvendigt at supplere gulerødderne med en stok – og det bliver ikke en julestok.

»Man er nødt til at sende et tydeligt signal til de professionelle bygningsejere. Det har man eksempelvis gjort i Holland, hvor man har sagt til ejerne af udlejningsejendomme, at ejendommene skal op i en bestemt energiklasse, hvis de skal kunne lejes ud efter et bestemt årstal. Hvis man har en lang nok periode til at opfylde kravene, er det en fornuftig måde at sikre på, at man når sine målsætninger. Samtidig skal man dog understrege over for dem, at hvis de energiforbedrer, så får de også forbedret kvaliteten af deres bygning,« siger Søren Dyck-Madsen.

Det er ikke lang tid siden, at man her på ing.dk kunne læse, at det ikke gav mening at gennemfører 2020 kravene.
Og hvor meget mere man kan isolere gamle bygninger bygget før år 2000, er også tvivlsomt.

Hvor imod de bygninger der bygges i København netop er glas og beton, der ikke passer ind med omgivelserne og ikke lever op til ikke at være drivhuse, med solceller.
Byg hellere noget i mursten, der passer ind med omgivelserne.

Moderne huse får lettere råd og svamp, da de er som plastikposer. Og mange af bygningerne, skal have åbnet vinduerne, for at få udskiftet luften, i så lange perioder, at man slår sig til hovedet, over kravene til plastikpose effekten.

Selvfølgelig skal der spares på varmen.
Men det er nu mere relevant, at spare på vandet. Et område der er brandbeskattet, hvis man tillader sig, at bruge regnvand til forvask i vaskemaskinerne og toiletskyl. Men her er langt mere behov for at ændre brugen af drikkevand og istedet bruge regnvand.

  • 6
  • 3

I det sydlige Europa kan man stadig se ret mange vinduer i forskellige ferielejligheder som er piv utætte. Og de kender næsten ikke isolering i væg.
Så derfor er der ret stort overforbrug på aircondition dernede. EU-aftalen vil sikkert rette op på dette og det er jo fornuftigt nok. Termoruder uden varmebro, som er tætte, vil hjælpe meget på forbrug af kWh. Og dernæst oplære dem til bedre isolering i loft og væg.

  • 8
  • 0

"Det centrale i aftalen er, at alle lande skal lave langsigtede renoveringsstrategier, der fortæller, hvordan de vil gøre bygningsmassen fossilfri i 2050."
De kunne jo sætte brændeovne ind:-)

Hvordan ligger det med produktion af varmt brugsvand, hører det med i den fossilfrie bygningsmasse?
EU kunne også starte med deres egne bygninger og vise hvordan det kan gøres.

  • 4
  • 3

Jeg er ellers stor tilhænger af frihandel, EU osv.

Men, men, men...

Hvorfor er det overhovedet et spørgsmål for EU?

Kan man med rimelighed ikke klare det her på national niveau, eller klare det med frivilligt samarbejde landene imellem?

  • 4
  • 4

Igen tages der udgangspunkt i 2005 og ikke 1990. For Danmark betyder det at alt der skete i Danmark fra 1990-2005 ikke tages med. Mange andre EU-lande fortog sig intet i den periode, så giver det god mening for de lande.
Uligheden kommer, dels fordi der ikke gives Danmark nogen kredit for hvad der trods alt blev opnået, og Danmark pålægges endnu en ekstra byrde(fordi Danmark har den højeste skattebelastning i EU).
Hvis EU skal noget så er det at sætte en ensartet målsætning for alle EU-lande. Landene skal så redegøre dels hvor langt der er opnået og hvordan der realistisk sættes delmål indtil 2050.
EU skal ikke spille dommer, fordi EU-landene er så forskellige.
Det vi kommer til at se er et spil "sorteper". Hvor andre lande bliver enige om at Danmark sidder tilbage med hele belastningen.

Hvis politikerne endelig vil noget fornuftigt, så er det en regelforenkling i forbindelse med sanering. Herunder enklere regler i forbindelse med nedrivning for at bygge nyt.
Mange ældre huse vil ikke kunne opnå forbedringer, da forsøget herpå vil skabe indeklimaproblemer.
Endnu en grund til at der ikke skabes et EU-detalje mål, men et overordnet EU mål hvor de enkelte lande selv definerer hvad der giver mening at tilstræbe.

  • 4
  • 4

Er i sit udgangspunkt relevant.
Det er dog glædeligt at kravet kun gælder hvor det giver mening.
Denne pasus er vigtig da vores hjemlige krav om klimastyring på små anlæg netop ikke giver mening i alle tilfælde.

  • 2
  • 1

Tæt på men ikke godt nok.
Brug Isolering for at nedbringe det totale energibehov.
Brug så aircondition/varmepumpe som jo kører på grøn el.
Brug så varmepumpe til varmt vand. Solceller for at give tilskud til den grønne del.
Så er du ved at være der.
Men man kan også bruge små varmepumper til tørretumbler og til opvaskemaskine og til vaskemaskine. Det hele med en COP mellem 3 og 5 så man får mere kW varme end forbrug af kW el.

  • 0
  • 2

Samme sted fra som når vinden ikke blæser.

OG i dag kommer denne strøm fra kraftværkssystemer som overforbruger navnlig fossile brændsler til den minimale strømproduktion som vindmøllerne og udlandet ikke kan afsætte til den danske stikkontakt.

I 2015 bruger det samlede el og fjernvarmeproduktionsapparat 215 Pj brændsler for at yde 50 PJ strøm. OG det er jo fordi systemerne på ingen måde er tilrettet til at kunne variere med VE-anlæggenes varierende produktionscyklus, herunder at bruge overproduktionen til fjernvarmeproduktion via varmepumper.

  • 0
  • 0

Husk på at vi snakker om strategi i hvert land i Europa.
Det er jo kun i den nordlige del af Europa at fjernvarme er aktuel. Og det er bestemt fornuftigt ved tæt bebygning.

I den sydlige del kan solkraft også bygges med buffer systemer. Hvis man vil.
Desuden gøres erfaringer med District Cooling i nogle byområder og det vil vise sig om det er fornuftigt på samme plan som fjernvarme.

  • 2
  • 0

Det er ikke umuligt at gøre huse fra før 1990 energirigtige. De behøves ikke revet ned og erstattet at plastikpose huse.

Har selv gjort min 1787 bindingsværks ejendom til 0 energihus, og min nevø har gjort lignende for et husmandssted fra 1910. Der indgår selvfølgeligt tre lags energiruder, massiv isolering inkl sokkelisolering, samt luft til vand varmepumper, samt solceller.

Ventilationen klares h h v med mikroventilation og intelligent styret naturlig ventilation - med væsentligt lavere energispild en de bevistløst styrede og ikke indregulerede Genvex anlæg i nye bygninger.

  • 1
  • 0

Ifølge artiklen vil man også klassificere bygningerne efter, hvor meget deres energiforbrug kan tidsforskydes.

Hvor meget udleder selve tiltaget ved produktion af byggematerialer og selve byggeprocessen af huset mon, når det skal være et lavenergihus.

Den rigtige løsning havde været at øge energiforbruget i huset ved at forbyde isolering eller forbyde brug af isoleringsmaterialer som miljøbelaster navnlig med Co2 ved produktion og ved at udforme huset så det lægger energiforbruget efter den møllestrøm som det øvrige energisystem ikke kan aftage.

Det rigtige system til huset: F.eks. 5 kw havmøllekapacitet til 100.000 kr. og en 10 Kw varmepumpekapacitet i fjernvarmenettet eller decentralt ved huset til 150.000 kr. og så en akkumuleringstank til at gemme varmen så produktionen af varme lægger når møllerne yder effekt som el-nettet ikke kan aftage.

Når året er gået har husstanden modtaget 35 Mwh varme (eller mere end et piv utæt 70'er hus) og el-nettet har modtaget 10 Mwh el fra de 5 Kw mølleeffekt.

HUset er piv utæt men samlet har tiltaget vel kostet 1/5 af isoleringstiltaget og udfasningen af fossiler er langt større.

Problemstillingen er at varmepumpetiltaget med akkumuerlingstanken er et af de systemer som kan søge mod den overskudstrøm som ellers er ubrugelig, netop derfor er tiltaget bedre end lavenergihuset som miljøbelaster fælt.

  • 1
  • 1

Bygninger skal bringes til at bruge mindre energi til opvarmning. Ganske fornuftigt så længe tiltagene ikke er umanerligt dyre i forhold til besparelsen.
Desværre så krydres/mudres det med at ønske fossilfrit forbrug. Det er at blande æbler og pærer sammen.
Huse kan godt renoveres, så de bruger mindre energi til opvarmning, men at gøre denne opvarmning fossilfri er et helt andet projekt, som faktisk er uafhængigt af bygningernes energimæssige tilstand.
En af ankerne mod vores energimærkning er, at opvarmningsmetoden er blandet ind med fuskefaktorer afhængig af om det er el eller fjernvarme. Huset bruger vel den samme mængde energi til at holde en rimelig rumtemperatur.

  • 6
  • 0

Hej Flemming

309 m2 fra 1787 har med hjælp fra solceller og solfangere, samt en luft - vand varmepumpe netto forbrug 1752 kWh fra nettet fra 24 dec 2017 og et år tilbage.

LED-belysning samt PIR sensorer, der slukker for lyset, indgår også i Energikonsulentens tiltag, samt en centralt placeret brændeovn, med aktiv varmefordeling - årligt forbrug ca. 3 m3 eget træ.

  • 0
  • 0

Hej Flemming

Vi har 7,2 kWp på 42 m2 solceller med Solar Edge mikroinvertere, 30 grader mod syd, ca 16 m2 rørsolfangere - 60 grader mod syd, med appertur på ca. 9 m2.

Inkl el til lys og madlavning forbrugte vi i 2014:

7.772 kWh Solceller
2.074 kWh Solfangere
2.700 kWh Brænde - lidt højt sat
1.534 kWh El – Dong Energy
14.080 kWh I alt

  • 0
  • 0

De nedadvendte tommelfingre undrer mig, da indlæget redegør for nogle helt indlysende forudsætninger i Danmarks disfavør! Og nej, jeg har ikke læst lovteksten fra EU, men går ud fra at hvis indlægets indhold er forkert, så er der nogle dygtige skribenter der ville have gjort opmærksom derpå!

Når man nu har boet på diverse hoteller / ferielejligheder / airbnb syd for den danske grænse, er der en himmelvid forskel på de åbenlyse ting som vinduer og døre ift. Danmark og ved fra familie at isolering i vægge er stort set ukendt i Norditalien.

Hvis bare EU's lovformaninger omhandler absolut energiforbrug er vi jo nok godt stillede....

/Peter

  • 2
  • 0