EU-aftale vil tvinge Danmark til at sætte fut i energiforbedringer
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

EU-aftale vil tvinge Danmark til at sætte fut i energiforbedringer

Foto: Tom Ingvardsen

Hvis folk i isoleringsbranchen køber lidt større julegaver og sender venlige tanker mod Bruxelles og Allesø ved Odense, så er det med god grund.

Kort før jul blev EU's formandskab, der for tiden klares af Estland, nemlig enige med Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet om en lang række nye krav til bygninger. Krav der vil betyde, at der skal gang i meget mere energirenovering.

Læs også: Ny EU-aftale: Alle større bygninger skal have ladestandere

»Det centrale i aftalen er, at alle lande skal lave langsigtede renoveringsstrategier, der fortæller, hvordan de vil gøre bygningsmassen fossilfri i 2050. Desuden skal de opstille delmål, der siger, hvor langt de skal være nået i 2030, 2040 og 2050. Og hvis de ikke har nået målene, så får de ballade med kommissionen,« fortæller Bendt Bendtsen (K), der var hovedforhandler for Europa-Parlamentet.

Drop drivhuse med solceller

Nu kan man jo gøre en bygning uafhængig af fossile energikilder både ved at lave energiforbedringer og ved at forsyne den med vedvarende energi. Og i kommissionens oprindelige udspil til et nyt bygningsdirektiv blev der kun stillet et uspecificeret krav om uafhængighed. Men det ville Europa-Parlamentet ikke være med til.

»Vi diskuterede meget, om man skulle kunne leve op til målene ved bare at smække en masse solceller op. Men målet er at forbedre energieffektiviteten. Og den billigste måde at gøre det på er at reducere energibehovet i bygningerne. Så man vil ikke bare få lov til billedligt talt at klaske solceller på et drivhus.«

Krav om bygningsautomation

Endnu mangler den endelige vedtagelse af aftalen, men hvis den – som det forventes – går igennem bliver isoleringsproducenterne ikke de eneste, der kan varme sig. Aftalen fastslår nemlig også, at nye bygninger skal have automations- og kontrolsystemer indbygget i 2025 – dog med det smuthul, at det kun skal være, hvor det beviseligt giver mening.

»I lande som Danmark og Holland ved vi jo godt, at bygningsautomatik er en god forretning, som kan tjene sig selv ind på få år, fordi det reducerer energiforbruget. Men det er ikke en opfattelse der deles i andre lande. Så derfor har vi fået det ind som et krav fra 2025.«

'Usual suspects' skal findes

Dårligt fungerende varme- og aircondition-systemer har i årevis været kendt som en af årsagerne til et unødigt højt energiforbrug i bygningsmassen. Derfor vil det fremover også blive et krav, at disse systemer skal inspiceres.

Bygninger er imidlertid ikke kun energiforbrugere. De kan også være energilagre. I et fremtidigt energisystem, hvor det er sværere at styre energiproduktionen, fordi den er baseret på sol og vind, er det vigtigt, at bygningernes energiforbrug kan forskydes. Derfor er parterne blevet enige om at udvikle en frivillig såkaldt 'smart readiness indicator', der fortæller, hvor god en bygning er til at interagere med netværkets behov.

Danske politikere skal oppe sig

Bendt Bendtsen kunne efter forhandlingerne tage hjem på juleferie i Allesø. Men hans tidligere kolleger i Folketinget bør til gengæld bruge juledagene på at læse op på den europæiske aftale, mener han.

»De skal have lavet en skarp renoveringsstrategi hen mod 2050 med nogle helt klare milepæle. Og de skal involvere hele branchen.«

Ros fra Økologisk Råd

Hos miljøorganisationen Det Økologiske Råd er Søren Dyck Madsen, der arbejder med energi og klima, glad for aftalen, som han dog indtil videre kun har set omtalt i form af pressemeddelelser, fordi aftaleteksten ikke er renskrevet.

»Vi har allerede en renoveringsstrategi, som blev lavet, da Martin Lidegaard var minister. Men den trænger til en opdatering, så det er godt at få lagt en langsigtet plan.«

Nødvendigt med mere stok

Hidtil har politikerne forsøgt at få bygningsejerne til at renovere mere og grundigere ved – via energiselskaberne – at give tilskud til energibesparelser og ved at lave informationskampagner. Men fremover kan det blive nødvendigt at supplere gulerødderne med en stok – og det bliver ikke en julestok.

»Man er nødt til at sende et tydeligt signal til de professionelle bygningsejere. Det har man eksempelvis gjort i Holland, hvor man har sagt til ejerne af udlejningsejendomme, at ejendommene skal op i en bestemt energiklasse, hvis de skal kunne lejes ud efter et bestemt årstal. Hvis man har en lang nok periode til at opfylde kravene, er det en fornuftig måde at sikre på, at man når sine målsætninger. Samtidig skal man dog understrege over for dem, at hvis de energiforbedrer, så får de også forbedret kvaliteten af deres bygning,« siger Søren Dyck-Madsen.

Det er ikke lang tid siden, at man her på ing.dk kunne læse, at det ikke gav mening at gennemfører 2020 kravene.
Og hvor meget mere man kan isolere gamle bygninger bygget før år 2000, er også tvivlsomt.

Hvor imod de bygninger der bygges i København netop er glas og beton, der ikke passer ind med omgivelserne og ikke lever op til ikke at være drivhuse, med solceller.
Byg hellere noget i mursten, der passer ind med omgivelserne.

Moderne huse får lettere råd og svamp, da de er som plastikposer. Og mange af bygningerne, skal have åbnet vinduerne, for at få udskiftet luften, i så lange perioder, at man slår sig til hovedet, over kravene til plastikpose effekten.

Selvfølgelig skal der spares på varmen.
Men det er nu mere relevant, at spare på vandet. Et område der er brandbeskattet, hvis man tillader sig, at bruge regnvand til forvask i vaskemaskinerne og toiletskyl. Men her er langt mere behov for at ændre brugen af drikkevand og istedet bruge regnvand.

  • 6
  • 3

I det sydlige Europa kan man stadig se ret mange vinduer i forskellige ferielejligheder som er piv utætte. Og de kender næsten ikke isolering i væg.
Så derfor er der ret stort overforbrug på aircondition dernede. EU-aftalen vil sikkert rette op på dette og det er jo fornuftigt nok. Termoruder uden varmebro, som er tætte, vil hjælpe meget på forbrug af kWh. Og dernæst oplære dem til bedre isolering i loft og væg.

  • 8
  • 0

"Det centrale i aftalen er, at alle lande skal lave langsigtede renoveringsstrategier, der fortæller, hvordan de vil gøre bygningsmassen fossilfri i 2050."
De kunne jo sætte brændeovne ind:-)

Hvordan ligger det med produktion af varmt brugsvand, hører det med i den fossilfrie bygningsmasse?
EU kunne også starte med deres egne bygninger og vise hvordan det kan gøres.

  • 4
  • 3