I tre år har biotek-firmaer og forskere raset over, at en beslutning ved EU-Domstolen fik den europæiske stamcelleforskning til at hænge i nødbremsen.
Dengang fratog domstolen patentet fra det amerikanske firma International Stem Cell Corporation (ISCC), der havde patent både i USA og Europa på teknologi til at udvinde stamceller af et menneskefoster. I Europa blev sagen rejst af Greenpeace.
For nylig foretog domstolen så en overraskende kovending og gav ISCC medhold i, at domstolen formentlig havde begået en fejl i den såkaldte Brüstel-afgørelse.
Stridens kerne er yderst kontroversiel. Det drejer sig om intet mindre end kimen til et menneskeliv, altså hvornår noget er et menneskefoster. Årsagen er, at stamcelleforskning i såkaldte embryonale stamceller udvundet fra et menneskefoster er omgivet af store moralske og etiske spørgsmål.
Hovedargumentet imod patentering lyder, at den lille bunke celler i reagensglasset kunne være blevet til et barn under de rette omstændigheder, og modstanderne finder det utilstrækkeligt, når forskerne siger, at æggene alligevel skulle destrueres, fordi det er overskudsæg fra kunstig befrugtning.
EU har også for mange år siden slået helt fast, at det ikke er tilladt at tage patent på stamceller udvundet af menneskefostre. Men hvad nu, hvis man kan argumentere for, at cellerne i ægget slet ikke kan blive til et foster?
Det er netop argumentet fra ISCC, som EU-Domstolen nu har delvist accepteret. ISCC benytter nemlig ubefrugtede æg og får dem til at producere celler ved brug af en kemisk aktiveret partenogenese, som bedst kan oversættes til jomfrufødsel.
Det forhold tog domstolen faktisk også stilling til i 2011, hvor den altså fastholdt, at æggene var aktive organismer under udvikling og derfor ikke kunne patenteres. Men i den nyeste afgørelse lyder det, at 'en ubefrugtet menneskelig ægcelle, der er stimuleret til deling og videreudvikling gennem partenogenese, ikke udgør et menneskeligt embryon'.
Der er dog et men. EU-Domstolen tilføjer, at det er op til den nationale ret at afgøre, om æggets celler har 'en iboende evne til at udvikle sig til et menneske'. Derfor er sagen nu endt i hænderne på den britiske domstol, der har sat et hold forskere til at undersøge ISCC´s påstand om, at cellerne aldrig kan udvikle sig til et menneske.
ISCC´s påstand lyder blandt andet, at pattedyr aldrig kan færdigudvikle sig ved brug af en parthenot ægcelle, altså et æg, der er aktiveret ved partenogenese. I modsætning til et befrugtet æg indeholder et parthenot æg ikke dna fra faderen, hvilket er nødvendigt for udviklingen af de såkaldte ekstraembryonale væv. For så vidt angår menneskelige parthenoter, er det blevet påvist, at disse alene videreudvikler sig til blatocyst-stadiet over ca. fem dage.
Med afgørelsen understreger EU-Domstolen dog samtidig sin stadig gældende praksis, at hvis et æg har evnerne til at udvikle sig til et menneskeligt foster, 'så skal det behandles på samme måde som et befrugtet menneskeligt æg i alle niveauer af sin udvikling'. Underforstået: EU-medlemslande kan stadig afvise patentering af celler fra æg, der har evnerne til at udvikle sig til menneskelige fostre.
Den nye beslutning bliver modtaget med jubel af ISCC, der ser det som en sten er blevet fjernet på vejen mod at udvikle nye behandlingsformer mod blindhed, nervesygdomme og leversygdomme.
'En stærk immaterielret er vigtig for vores investorer og potentielle partnere, når vi begynder vores kommende kliniske forsøg med neurale stamceller,' skriver ISCC i en pressemeddelelse.
Herhjemme har Det Etiske Råd har i mange år været uenige om grænserne for patentering af biologiske systemer, som også var et hedt tema under den danske afstemning om EU-patentdomstolen. Flere medlemmer af rådet håber dog, at embryonale stamceller bliver unødvendige, i takt med at forskerne bliver stadigt bedre til at bruge stamceller fra voksne.
