menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
I tre år har biotek-firmaer og forskere raset over, at en beslutning ved EU-Domstolen fik den europæiske stamcelleforskning til at hænge i nødbremsen.
Dengang fratog domstolen patentet fra det amerikanske firma International Stem Cell Corporation (ISCC), der havde patent både i USA og Europa på teknologi til at udvinde stamceller af et menneskefoster. I Europa blev sagen rejst af Greenpeace.
For nylig foretog domstolen så en overraskende kovending og gav ISCC medhold i, at domstolen formentlig havde begået en fejl i den såkaldte Brüstel-afgørelse.
Stridens kerne er yderst kontroversiel. Det drejer sig om intet mindre end kimen til et menneskeliv, altså hvornår noget er et menneskefoster. Årsagen er, at stamcelleforskning i såkaldte embryonale stamceller udvundet fra et menneskefoster er omgivet af store moralske og etiske spørgsmål.
Hovedargumentet imod patentering lyder, at den lille bunke celler i reagensglasset kunne være blevet til et barn under de rette omstændigheder, og modstanderne finder det utilstrækkeligt, når forskerne siger, at æggene alligevel skulle destrueres, fordi det er overskudsæg fra kunstig befrugtning.
EU har også for mange år siden slået helt fast, at det ikke er tilladt at tage patent på stamceller udvundet af menneskefostre. Men hvad nu, hvis man kan argumentere for, at cellerne i ægget slet ikke kan blive til et foster?
Det er netop argumentet fra ISCC, som EU-Domstolen nu har delvist accepteret. ISCC benytter nemlig ubefrugtede æg og får dem til at producere celler ved brug af en kemisk aktiveret partenogenese, som bedst kan oversættes til jomfrufødsel.
Det forhold tog domstolen faktisk også stilling til i 2011, hvor den altså fastholdt, at æggene var aktive organismer under udvikling og derfor ikke kunne patenteres. Men i den nyeste afgørelse lyder det, at 'en ubefrugtet menneskelig ægcelle, der er stimuleret til deling og videreudvikling gennem partenogenese, ikke udgør et menneskeligt embryon'.
Der er dog et men. EU-Domstolen tilføjer, at det er op til den nationale ret at afgøre, om æggets celler har 'en iboende evne til at udvikle sig til et menneske'. Derfor er sagen nu endt i hænderne på den britiske domstol, der har sat et hold forskere til at undersøge ISCC´s påstand om, at cellerne aldrig kan udvikle sig til et menneske.
ISCC´s påstand lyder blandt andet, at pattedyr aldrig kan færdigudvikle sig ved brug af en parthenot ægcelle, altså et æg, der er aktiveret ved partenogenese. I modsætning til et befrugtet æg indeholder et parthenot æg ikke dna fra faderen, hvilket er nødvendigt for udviklingen af de såkaldte ekstraembryonale væv. For så vidt angår menneskelige parthenoter, er det blevet påvist, at disse alene videreudvikler sig til blatocyst-stadiet over ca. fem dage.
Med afgørelsen understreger EU-Domstolen dog samtidig sin stadig gældende praksis, at hvis et æg har evnerne til at udvikle sig til et menneskeligt foster, 'så skal det behandles på samme måde som et befrugtet menneskeligt æg i alle niveauer af sin udvikling'. Underforstået: EU-medlemslande kan stadig afvise patentering af celler fra æg, der har evnerne til at udvikle sig til menneskelige fostre.
Den nye beslutning bliver modtaget med jubel af ISCC, der ser det som en sten er blevet fjernet på vejen mod at udvikle nye behandlingsformer mod blindhed, nervesygdomme og leversygdomme.
'En stærk immaterielret er vigtig for vores investorer og potentielle partnere, når vi begynder vores kommende kliniske forsøg med neurale stamceller,' skriver ISCC i en pressemeddelelse.
Herhjemme har Det Etiske Råd har i mange år været uenige om grænserne for patentering af biologiske systemer, som også var et hedt tema under den danske afstemning om EU-patentdomstolen. Flere medlemmer af rådet håber dog, at embryonale stamceller bliver unødvendige, i takt med at forskerne bliver stadigt bedre til at bruge stamceller fra voksne.
Måske er det bare på tide at vi dropper ideen om at man kan have patent på noget.
Mere realistisk at man siger at om 20 år bliver der ikke udstedt nogle nye patenter. Så ødelægger vi ikke nogens nuværende forretningsmodel og markederne kan langsomt tilpasse sig.
Hvis du køber et hus, finder du det så også naturligt at alle andre frit kan indtage din bolig og slå lejr i stuen?
Selvom jeg er meget stor tilhænger af open source og nedbrydningen af copyrights som de eksisterer i dag, så er patentet et nødvendigt onde. Rigtig mange af de ting vi nyder godt af i dag er kun kommet frem fordi nogen har kunnet tage et patent. Mon novo eller lundbeck ville have investeret millioner og atter millioner i et nyt præparat, hvis de vidste at enhver baggårdsapoteker bagefter kunne gå ud og kopierer produktet?
Patenter er ofte det eneste incitament til at fortsætte sin forskning og derfor - desværre - et nødvendigt onde.
Det man kunne gøre, var at indskrænke patentretten eller indføre ekspropriationsklausulen som den eksisterer i Danmark. Det ville gøre at man som patentejer er forpligtet til at tilbyde licenser af et patent til andre, "af hensyn til almenvældet", da man ellers mister patentretten. Man kunne jo tænke sig et scenarie hvor en bilfabrikant aggresivt opkøber patenter på brændselscelleforskning fordi de ved at det kan ødelægge deres forretning og de ikke selv ønsker at gå aktivt ind i udviklingen. Her blokkerer man effektivt for forskning de næste 20 år. Så jeg forstår sagtens din pointe, men at afskaffe patentet fuldstændig er lidt på samme hylde som når Johanne Schmidts parti skriver at politiet skal nedlægges og den private ejendomsret ophæves.
Fuldstændig "over the top" sammenligning, så ville du jo miste din bolig. Der kan højst være tale om at "andre" bygger et hus magen til dit.
Et typisk eksempel fra patenttilhængere der smider ophavsret, patenter, forretningshemmeligheder osv. sammen til en grød uden at skelne og derefter kalder det "intellectual property".
Bent.
Endnu en grund til at vi skulle have stemt nej.
Nu har vi ikke længere nogen indflydelse på det, her i DK.
Lider af en sygdom, hvor stamcelller er et af de nye store håb, derfor har jeg fulgt stamcelleområdet tæt i nogen tid. Der er lavet forsøg med stamcellebehandling med fosterstamceller, men de var ikke særlig positive pga. uforligelighed mellem foster og patients celler.
Derimod er der større forhåbninger til mesenchymale stamceller, altså stamceller udvundet fra patientens knoglemarv eller fedtvæv. Da det er patientens egne celler er der derfor nogen problemer med uforligelighed. Det store problem nu er mest, i hvor høj grad man skal sætte patientens immunsystem ud af kraft før man giver stamceller. For lidt, ingen eller for lille virkning. For meget, man slår patienten ihjel...... Man laver p.t. forsøg med stamceller på Rigshospitalet (uden at påvirke patientens immunsystem). I Canada har man lavet rimeligt succesrige forsøg ved at dæmpe patientens immunsystem først, men især i de tidlige forsøg har man slået et par patienter ihjel. Man er dog ved at have arbejdet sig frem til en løsning.
Hæv lige niveauet lidt.
Problemet med de nuværende patenter er de også beskytter en masse ideer hvor mange kunne have kommet til samme løsning hvis de stod over for problemet.
Et realistisk forslag til en løsning kunne være en to trins patent process. 1) Beskriv problemet (bliver offentliggjort) 1b) Andre kan indsende deres mulige løsninger 2) Indsend egen løsning Hvis du er den eneste med din løsning så har du patent på den løsning
Dette ville minimere muligheden for patenter på trivielle problemer, men det ville stadig være let at beskrive medicinske problemer. "Et medikament der behandler sygdom x"