Etisk Råd: Uansvarligt at være imod genredigerede planter
Vi er nødt til at tage den igen – debatten om genetisk modificerede organismer, GMO.
Det mener Det Etiske Råd, som i dag offentliggør en 60 sider lang udtalelse, hvori rådet understreger, at det ikke giver mening at regulere Crispr-redigerede planter efter samme regler som gensplejsede planter – hvilket EU-Domstolen ellers har lagt op til.
15 ud af 16 rådsmedlemmer har skrevet under på udtalelsen.
»I en tid med klimakrise og pres på fødevareforsyningen synes vi faktisk, det er uetisk at slå så hårdt ned på Crispr, som vi har set det. Crispr er vores mulighed for at udvikle robuste planter, som skal bruge mindre gødning og færre kemikalier,« siger rådets formand, Anne-Marie Gerdes, som håber, at de danske politikere vil tage udtalelsen til sig og lægge pres på EU for at tage sagen op igen og revurdere udfaldet.
»Derfor anbefaler vi politikerne, at man vurderer det endelige produkt og ikke blot går efter det værktøj, som er blevet benyttet til at frembringe ændringen. Den fremgangsmåde bruges i Canada, og den synes vi er rigtig fornuftig,« siger hun.
Læs også: Crispr-koma: Planteforædlerne håbede på mildere regler – EU-Domstolen sagde nej
Fransk domstol satte EU i gang
I sommer bekendtgjorde EU-Domstolen ellers, at planter, som har fået slået gener ud ved hjælp af den såkaldte gensaks Crispr og lignende metoder, skal reguleres efter det hårde GMO-direktiv, som hidtil kun er blevet brugt på gensplejsede planter.
Anledningen til beslutningen var en sag i Frankrig, hvor en række grønne organisationer havde afkrævet staten svar på, om den ville slå bremsen i over for den stigende interesse i udsætning af planter, modificeret med Crispr.
Frankrig sendte bolden videre til EU-Domstolen, der altså besluttede, at Crispr-redigerede planter før udsætning skal igennem de omfattende sikkerheds- og godkendelsesprocedurer som f.eks. Monsantos gensplejsede majs og bomuld har været igennem. Dette for at skabe størst mulig sikkerhed for, at planterne ikke gør skade i naturen.
»Men hvorfor skulle de gøre det? Nu har vi 20 års erfaring med GMO'er, og de ser ikke ud til at være behæftede med de farer, vi frygtede,« siger Anne-Marie Gerdes og understreger, at der jo ikke engang her er tale om gensplejsede planter, men blot om planter, der har fået slået gener ud, hvilket man allerede i dag gør gennem traditionel forædling.
I 2016 krævede en række franske organisationer, at den franske stat forhindrede, at planter forædlet med f.eks. Crispr/Cas9 kunne godkendes under GMO-direktivets såkaldte mutagenese-undtagelse. Organisationerne mente, at teknikken ville føre til samme problematik som gensplejsning: en risiko for at forårsage resistens og dermed skade mennesker og miljø. Frankrig sendte bolden videre til EU-Domstolen, hvis svar kom i juli 2018: Planter, som er blevet modificeret ved hjælp af de nye 'præcisionsteknikker', skal vurderes og dermed reguleres på linje med gensplejsede organismer.Sagen i Frankrig
GMO-direktivet indeholder nemlig en undtagelse, der siger, at planter, der er blevet genmodificeret ved, at man har brugt kemikalier eller stråler til at fremkalde mutationer, ikke skal igennem de hårde procedurer, fordi det er en velkendt metode.
Læs også: Landbruget om GMO-dom: Ingen vej uden om Crispr-redigeret mad
Traditionel forædling for langsommelig
Argumentet er, at forandringer skabt på denne måde kunne være opstået af sig selv i naturen, hvor spontane mutationer hele tiden finder sted – man skynder bare lidt på processen med f.eks. kemikalierne.
»Og med den gamle metode har man jo ikke engang fuld kontrol over, hvor mange mutationer man laver, og kan risikere også at slukke for gener med gode egenskaber, som man egentlig gerne ville have beholdt. Det undgår man med Crispr, fordi man kan gå målrettet efter de gener, man vil slå ud,« siger Anne-Marie Gerdes, som også er klinikchef på Rigshospitalets Klinisk Genetiske Klinik.
Rådet understreger desuden, at det i dag tager 12-16 år at forædle med stråler og kemikalier, og at vi har brug for at nedsætte denne tid, hvis vi skal have skabt nogle mere robuste planter i tide, som kan klare det mere ekstreme vejr.
Og så skal de kunne brødføde over 11 milliarder mennesker i 2100 samtidig med, at der kan frigives større arealer til CO2-opslugende skov. Kan planterne også stå i flere år, kan de også hjælpe med CO2-lagringen, står der i udtalelsen.
Læs også: Gensaks i en gråzone – hvad dælen stiller vi op med Crispr?
Et enkelt rådsmedlem imod
Kun rådsmedlem Herdis Hansen vil ikke skrive under på, at de nye forædlingsteknikker er vejen frem. Ældgamle metoder, hvor man krydser sorter, vil hun gerne være med til, men det hurtige indgreb i generne er hun meget skeptisk over for.
»Krydsning sker også i naturen, men det er imod mit natursyn at genredigere planter. Så min modstand går både på mutationer skabt med Crispr og med stråler eller kemikalier. Jeg synes slet ikke, mennesket skal blande sig i naturen på den måde,« understreger Herdis Hansen.
»Mutationer sker også i naturen, men nu kan vi speede processen meget op, og så synes jeg, at det begynder at handle mere om profit, end om at vi i stedet bør forandre vores måde at leve på,« siger hun.
Hun mener, at vi netop står med de store klimaudfordringer, fordi vi ikke kan lade være med at forstyrre naturens orden, og nu skal vi ikke blot gøre det værre ved at forsøge at gøre noget andet.
»Vi har forskudt balancen, og GMO'er er ingen fix-løsning, hvor vi endnu en gang skal tage magt over naturen,« siger Herdis Hansen.
Anne-Marie Gerdes mener dog ikke, at der er stor grund til bekymring, men derimod at det kan give god mening at forskyde den profit, der er i planteforædling.
Hun understreger, at en del af GMO-debatten ikke går så meget på miljø, men på forargelse over den profit, giganter som Monsanto kan høste på at sælge gensplejsede, Roundup-tolerante planter.
»De har ikke nogen problemer med at betale de dyre GMO-godkendelser, men det har de mindre forædlere. Bliver Crispr nemmere at bruge, vil de små også kunne være med, og iværksætteriet kunne spire,« siger hun.
Læs også: Planteforædler: Med gensaksen kan vi vinde over plantesygdomme
Danske planteforædlere vil også være med
Direktør i danske Sejet Planteforædling Birger Eriksen har tidligere fortalt til Ingeniøren, at planen da heller ikke er at skabe vilde nye designerplanter, men at løse de forhåndenværende problemer og være med i gamet:
»Vi vil f.eks. gerne lave en mere sygdomsresistent vinterhvede, hvor vi får ram på svampesygdommen meldug. Vi har arbejdet på sagen i 15 år med traditionel forædling, og det er ikke lykkedes endnu. Med Crispr/Cas9 ville vi formentlig snart være i mål, fordi vi ved, hvilket gen vi skal ramme,« sagde han, da Ingeniøren talte med ham om modstanden mod Crispr-redigerende planter sidste år.
»Lige nu vil vi bare gerne klippe på den simple måde, hvor vi kan forklare, at alt er, som det plejer, blot med en ny teknik,« sagde Birger Eriksen.
Som ham mener Det Etiske Råd altså heller ikke, at der burde være nogen forskel, snarere tværtimod, og det advarer os om at blive så 'hellige', at vi risikerer, at vores 'etik og moral' gør mere skade end gavn.
»Vi har gennemgået alle de eksisterende dilemmaer i udtalelen, og vi håber, at det kan fungere som en slags katalog til politikerne. Vi mener i hvert fald, at det mest uetiske ville være ikke at se på sagen igen,« siger Anne-Marie Gerdes.
Læs også: Bombe under planteforædling: Gensaksen Crispr skal reguleres lige så strengt som GMO
Blot seks klip gav en mere robust tomat
Rådet mener, at en løsning kunne være at hive gamle, vilde sorter frem og forædle dem på en ny måde – simpelthen starte forfra med en række planter. Ifølge Anne-Marie Gerdes har mange af de kultiverede planter, vi kender i dag, mistet en del af deres robusthed i svinget, fordi de har skullet passe ind i en bestemt produktionsform, eller de har mistet egenskaber under forædlingen, der ikke betød det store dengang, men som betyder noget nu.
Et eksempel, som rådet bruger i sin udtalelse, er en vild tomat, som i 2018 blev forædlet til at få større frugter og blive mere robust over for tørke og skadedyr – og det med kun seks klip med Crispr.
»Og kunne vi f.eks. få en flerårig hvede, så kunne rødderne opsamle næringsstoffer løbende, hvilket ville være godt for miljøet,« understreger Anne-Marie Gerdes.
Læs flere udtalelser fra rådet i rapporten, som kan hentes her.
