Etisk Råd: Uansvarligt at være imod genredigerede planter

29. april 2019 kl. 05:0281
Etisk Råd: Uansvarligt at være imod genredigerede planter
Illustration: Bigstock/axelbueckert.
Det Etiske Råd vil gerne have en ny debat om GMO-modstanden, efter at EU-Domstolen har besluttet at regulere Crispr-redigerede planter hårdt. Etisk problematisk fra EU’s side, lyder det fra rådet.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vi er nødt til at tage den igen – debatten om genetisk modificerede organismer, GMO.

Det mener Det Etiske Råd, som i dag offentliggør en 60 sider lang udtalelse, hvori rådet understreger, at det ikke giver mening at regulere Crispr-redigerede planter efter samme regler som gensplejsede planter – hvilket EU-Domstolen ellers har lagt op til.

15 ud af 16 rådsmedlemmer har skrevet under på udtalelsen.

»I en tid med klimakrise og pres på fødevareforsyningen synes vi faktisk, det er uetisk at slå så hårdt ned på Crispr, som vi har set det. Crispr er vores mulighed for at udvikle robuste planter, som skal bruge mindre gødning og færre kemikalier,« siger rådets formand, Anne-Marie Gerdes, som håber, at de danske politikere vil tage udtalelsen til sig og lægge pres på EU for at tage sagen op igen og revurdere udfaldet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Derfor anbefaler vi politikerne, at man vurderer det endelige produkt og ikke blot går efter det værktøj, som er blevet benyttet til at frembringe ændringen. Den fremgangsmåde bruges i Canada, og den synes vi er rigtig fornuftig,« siger hun.

Læs også: Crispr-koma: Planteforædlerne håbede på mildere regler – EU-Domstolen sagde nej

Fransk domstol satte EU i gang

I sommer bekendtgjorde EU-Domstolen ellers, at planter, som har fået slået gener ud ved hjælp af den såkaldte gensaks Crispr og lignende metoder, skal reguleres efter det hårde GMO-direktiv, som hidtil kun er blevet brugt på gensplejsede planter.

Anledningen til beslutningen var en sag i Frankrig, hvor en række grønne organisationer havde afkrævet staten svar på, om den ville slå bremsen i over for den stigende interesse i udsætning af planter, modificeret med Crispr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frankrig sendte bolden videre til EU-Domstolen, der altså besluttede, at Crispr-redigerede planter før udsætning skal igennem de omfattende sikkerheds- og godkendelsesprocedurer som f.eks. Monsantos gensplejsede majs og bomuld har været igennem. Dette for at skabe størst mulig sikkerhed for, at planterne ikke gør skade i naturen.

»Men hvorfor skulle de gøre det? Nu har vi 20 års erfaring med GMO'er, og de ser ikke ud til at være behæftede med de farer, vi frygtede,« siger Anne-Marie Gerdes og understreger, at der jo ikke engang her er tale om gensplejsede planter, men blot om planter, der har fået slået gener ud, hvilket man allerede i dag gør gennem traditionel forædling.

Sagen i Frankrig

I 2016 krævede en række franske organisationer, at den franske stat forhindrede, at planter forædlet med f.eks. Crispr/Cas9 kunne godkendes under GMO-direktivets såkaldte mutagenese-undtagelse.

Organisationerne mente, at teknikken ville føre til samme problematik som gensplejsning: en risiko for at forårsage resistens og dermed skade mennesker og miljø.

Frankrig sendte bolden videre til EU-Domstolen, hvis svar kom i juli 2018: Planter, som er blevet modificeret ved hjælp af de nye 'præcisionsteknikker', skal vurderes og dermed reguleres på linje med gensplejsede organismer.

GMO-direktivet indeholder nemlig en undtagelse, der siger, at planter, der er blevet genmodificeret ved, at man har brugt kemikalier eller stråler til at fremkalde mutationer, ikke skal igennem de hårde procedurer, fordi det er en velkendt metode.

Læs også: Landbruget om GMO-dom: Ingen vej uden om Crispr-redigeret mad

Traditionel forædling for langsommelig

Argumentet er, at forandringer skabt på denne måde kunne være opstået af sig selv i naturen, hvor spontane mutationer hele tiden finder sted – man skynder bare lidt på processen med f.eks. kemikalierne.

»Og med den gamle metode har man jo ikke engang fuld kontrol over, hvor mange mutationer man laver, og kan risikere også at slukke for gener med gode egenskaber, som man egentlig gerne ville have beholdt. Det undgår man med Crispr, fordi man kan gå målrettet efter de gener, man vil slå ud,« siger Anne-Marie Gerdes, som også er klinikchef på Rigshospitalets Klinisk Genetiske Klinik.

Rådet understreger desuden, at det i dag tager 12-16 år at forædle med stråler og kemikalier, og at vi har brug for at nedsætte denne tid, hvis vi skal have skabt nogle mere robuste planter i tide, som kan klare det mere ekstreme vejr.

Og så skal de kunne brødføde over 11 milliarder mennesker i 2100 samtidig med, at der kan frigives større arealer til CO2-opslugende skov. Kan planterne også stå i flere år, kan de også hjælpe med CO2-lagringen, står der i udtalelsen.

Læs også: Gensaks i en gråzone – hvad dælen stiller vi op med Crispr?

Et enkelt rådsmedlem imod

Kun rådsmedlem Herdis Hansen vil ikke skrive under på, at de nye forædlingsteknikker er vejen frem. Ældgamle metoder, hvor man krydser sorter, vil hun gerne være med til, men det hurtige indgreb i generne er hun meget skeptisk over for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Krydsning sker også i naturen, men det er imod mit natursyn at genredigere planter. Så min modstand går både på mutationer skabt med Crispr og med stråler eller kemikalier. Jeg synes slet ikke, mennesket skal blande sig i naturen på den måde,« understreger Herdis Hansen.

»Mutationer sker også i naturen, men nu kan vi speede processen meget op, og så synes jeg, at det begynder at handle mere om profit, end om at vi i stedet bør forandre vores måde at leve på,« siger hun.

Hun mener, at vi netop står med de store klimaudfordringer, fordi vi ikke kan lade være med at forstyrre naturens orden, og nu skal vi ikke blot gøre det værre ved at forsøge at gøre noget andet.

»Vi har forskudt balancen, og GMO'er er ingen fix-løsning, hvor vi endnu en gang skal tage magt over naturen,« siger Herdis Hansen.

Anne-Marie Gerdes mener dog ikke, at der er stor grund til bekymring, men derimod at det kan give god mening at forskyde den profit, der er i planteforædling.

Hun understreger, at en del af GMO-debatten ikke går så meget på miljø, men på forargelse over den profit, giganter som Monsanto kan høste på at sælge gensplejsede, Roundup-tolerante planter.

»De har ikke nogen problemer med at betale de dyre GMO-godkendelser, men det har de mindre forædlere. Bliver Crispr nemmere at bruge, vil de små også kunne være med, og iværksætteriet kunne spire,« siger hun.

Læs også: Planteforædler: Med gensaksen kan vi vinde over plantesygdomme

Danske planteforædlere vil også være med

Direktør i danske Sejet Planteforædling Birger Eriksen har tidligere fortalt til Ingeniøren, at planen da heller ikke er at skabe vilde nye designerplanter, men at løse de forhåndenværende problemer og være med i gamet:

»Vi vil f.eks. gerne lave en mere sygdomsresistent vinterhvede, hvor vi får ram på svampesygdommen meldug. Vi har arbejdet på sagen i 15 år med traditionel forædling, og det er ikke lykkedes endnu. Med Crispr/Cas9 ville vi formentlig snart være i mål, fordi vi ved, hvilket gen vi skal ramme,« sagde han, da Ingeniøren talte med ham om modstanden mod Crispr-redigerende planter sidste år.

»Lige nu vil vi bare gerne klippe på den simple måde, hvor vi kan forklare, at alt er, som det plejer, blot med en ny teknik,« sagde Birger Eriksen.

Som ham mener Det Etiske Råd altså heller ikke, at der burde være nogen forskel, snarere tværtimod, og det advarer os om at blive så 'hellige', at vi risikerer, at vores 'etik og moral' gør mere skade end gavn.

»Vi har gennemgået alle de eksisterende dilemmaer i udtalelen, og vi håber, at det kan fungere som en slags katalog til politikerne. Vi mener i hvert fald, at det mest uetiske ville være ikke at se på sagen igen,« siger Anne-Marie Gerdes.

Læs også: Bombe under planteforædling: Gensaksen Crispr skal reguleres lige så strengt som GMO

Blot seks klip gav en mere robust tomat

Rådet mener, at en løsning kunne være at hive gamle, vilde sorter frem og forædle dem på en ny måde – simpelthen starte forfra med en række planter. Ifølge Anne-Marie Gerdes har mange af de kultiverede planter, vi kender i dag, mistet en del af deres robusthed i svinget, fordi de har skullet passe ind i en bestemt produktionsform, eller de har mistet egenskaber under forædlingen, der ikke betød det store dengang, men som betyder noget nu.

Et eksempel, som rådet bruger i sin udtalelse, er en vild tomat, som i 2018 blev forædlet til at få større frugter og blive mere robust over for tørke og skadedyr – og det med kun seks klip med Crispr.

»Og kunne vi f.eks. få en flerårig hvede, så kunne rødderne opsamle næringsstoffer løbende, hvilket ville være godt for miljøet,« understreger Anne-Marie Gerdes.

Læs flere udtalelser fra rådet i rapporten, som kan hentes her.

81 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
80
13. februar kl. 22:22

Det bekymrer Etisk Råd, at vi aktivt skal fravælge organdonation. Det er betryggende at Etisk Råd vil beskytte vores organer når vi ikke længere selv kan!

Etisk Råd går ind for GMO mod sult som udokumenteret forklaring. Derfor er det rablende skizofrent at de med sindsro vil udsætte vores organer for genmodificerede fødevarer (GMO) når vi stadig selv bruger dem.

Juridisk set defineres GMO’er som: ”Organismer hvori der forekommer nye sammensætninger af genetiske materiale, som ikke er opstået på en naturlig måde”.

Googles svar på: difference between genetic engineering and conventional breeding:

Conventional breeding relies on mixing characteristics from different populations within a species and then selecting from a plants natural complement of genetic elements. However genetic engineering relies on inserting genetic elements, and they end up in random locations, which can disrupt complex gene interactions.

Det med fed tekst er, hvad der gør genmodificering tvivlsom.

Ordet "conventional" bør retteligt oversættes til traditionelt.

Argumentet at GMO skal bruges mod sult passer dårligt sammen med at GMO patenteres og bruger afkræves licens.

At genmodificering er en speget afære: https://usrtk.org/industry-pr/jon-entine-genetic-literacy-project/

77
13. februar kl. 21:11

Vi andre får dem fra f.eks

Statistik mangler nu engang et stærkt af realise. Hvad sker der I virkeligheden , er der faktorer som kan få indvirkning. Det mener jeg der er i høj grad. Det er i mine øjne meget troligt at vi ikke når 10 Milliarder mennesker. Vi har en forunderlig og usædvanlig uro i verden lige nu. Hvorfor? Trusler om krige, fødevarer og frem for alt forurening og også klimaet er meget realistiske trusler. Der er nok meget andet som bliver vigtigt end lige genmodificeret korn, der er nemlig ikke plads til korn overhovedet hvis vi ikke finder nye strategier. Det var det, jeg håber at få en mindre uforskammet og svinsk svar end det forgående .

76
13. februar kl. 20:50

set fra bæverdingen, hik.

Det staves nu beverdingen.

Nå, det er der du får dine informationer.

Vi andre får dem fra f.eks. https://worldpopulationreview.com/

Find: "2023 World Population 8,005,176,000"

og i teksten: Additionally, multiple nations within Africa are expected to double their populations in the coming decades as fertility rates and birth rates rise thanks in part to advancements in medical care and decreased infant mortality and malnutrition.

og fra UNhttps://population.un.org/dataportal/homevælg UN Regions -> Africa ellerhttps://population.un.org/dataportal/countryProfiles/types/1/topics/5/coreThemes/1/locations/903?classId=reg&palette=Blues&secpalette=alphabet2find f.eks. Number of Women of Reproductive Age

75
13. februar kl. 20:45

Etisk Etisk råd har overhovedet ikke noget etik at gøre. Rådet forveksler religion med etik og de to ting har jo ikke noget med hinanden at gøre snarere det modsatte. Så lad os ikke narres af disse mentalt korrupte mennesker som bedst kan sammenlignes med Søren Kirkegårde sandhedsvidne satire. Rådet er et politisk organ som rent faktisk ikke har det ringeste begreb om hvad de taler om.

74
13. februar kl. 20:02

Der er ingen forudsigelser, der antager at jordens befolkning nogensinde kommer i nærheden af 15 milliarder.

Med den nuværende faldende fødelsrate, så skal vi nok være mere bekymret om det modsatte. Hvordan skal Danmark kunne bibeholde en befolkning med en fødselsrate på 1,67?

https://www.google.com/search?q=f%C3%B8dselsrate+danmark&rlz=1C1GCEU_daDK920DK920&oq=f%C3%B8dselsrate+danmark&aqs=chrome..69i57j0i512j0i22i30l2j0i22i30i625.4132j1j9&sourceid=chrome&ie=UTF-8https://www.nature.com/articles/d41586-021-02522-6

73
3. maj 2019 kl. 17:48

Indholdet af betacaroten falder hurtigt ved lagring, og er stort set forsvundet efter ganske få måneder.

<em>"Degradation of beta-carotene during storage is a problem that may prove even more troublesome for the proposed nutritional benefits of Golden Rice than its initial low levels.</em></p>
<p><em>Unnoticed by the media, a 2017 paper published in the Journal of Agricultural and Food Chemistry reported that the beta-carotene content of Golden Rice GR2E at harvest is short-lived (Schaub et al. 2017).</em></p>
<p><em>This study found Golden Rice retained only 60% of its original beta-carotene levels after 3 weeks of storage and just 13% after 10 weeks."</em>

Helt ubemærket er ovennævnte artikel nu ikke. En medforfatter er Peter Beyer, der er en af konstruktørerne bag Golden Rice.

Halveringstiden for beta-karoten er ca. 30 dage, men det fremgår også af artiklen, at hvis den gyldne ris opbevares iltfattigt, så kunne der i en periode på 60 dage ikke konstateres nogen reduktion af beta-karoten niveauet.

Det bekræftes af denne undersøgelse, fra november 2018, hvor halveringstiden for beta-karoten i vakuumpakket gylden ris med skal (som paddy ris) blev målt til ca. 6 måneder.

Da der høstes 2-3 gange om året er lagring ikke noget problem.

71
3. maj 2019 kl. 15:03

Med CRISPR (og nogle andre nye teknikker) kan man bedre styre præcist hvad der sker genetisk.

Man kan bedre styre hvilke dele af DNA man påvirker, ja. Men det ændrer ikke på der er risiko for at de pågældende dele måske har en anden effekt, end man tror. At ændringerne kan spredes til planter i samme familie. At de ændrede egenskaber kan have andre påvirkninger på øvrige planter og dyreliv, end forudsagt. At dem, som opererer med det, kan foretage valg, som er uetiske (Monsantos gift-metode feks.). Dels har firmaer pr. definition ingen etik, dels er forskere ikke ufejlbarlige guder, med pletfri etik. Principielt set får man ikke noget med genteknologien, som man ikke kan få ved målrettet avl - givet man har tid nok. Det har man så ikke, og derfor bruger man forskellige metoder til at forcere udviklingen. Det som står tilbage, er at man skal sikre tilstrækkeligt tid, til at udvikle og stille krav til undersøgelser og forsøg, som skal mindske risikoen for katastrofer. Hidtil har man gjort dette ved at forbyde de enormt hurtige genmodificerende metoder. Vil man noget andet, kan man bestemt diskutere det. Man skal bare være opmærksom på at argumentet er, at det er hurtigt, hvilket stiller enorme krav til de godkendende myndigheder (se feks. Boeing 737 Max). Og så ringer alle alarmklokker selvfølgeligt, når man begynder at argumentere med "gode hensigter".

70
3. maj 2019 kl. 02:16

Mangel på vitamin A dræber hvert år mere end 500.000 børn.

Det er deres familier helt sikkert glade for, at man snart kan sætte en stopper for.

I Afrika var der i 2018 1.287.920.000 mennesker. I 2050 forventes der .: 2.200.000.000

Det ser sådan ud:

2018  Population . . Growth Rate (%) 

Africa .. 1287920000 . . . 2.52%

Northern Africa . .. . . 237784000 . . 1.79% Sub Saharan Africa 1050135000 . . 2.69%

Eastern Africa . . . . . . .433643000 .. 2.75% Western Africa . . . . . 381980000 .. 2.69% Middle Africa . . . .. . . . 168538000 .. 3.08% Southern Africa . . . . . . 65973000 .. 1.28%

I Niger føder hver kvinde gennemsnitligt 6 børn.

Det tegner godt.

68
3. maj 2019 kl. 01:49

Så du kommer nok aldrig til at se 15mia mennesker på jorden.

Tja, FN var jo nødt til at opjustere til flere end 9 mia. - det kan faktisk - ulykkeligvis - ske igen.

Læg dertil at hvis vi ser en gentagelse af et af årene f.eks. 536, 1315–17, 1816, eller et af de andre år med et stort vulkanudbrud, som helt eller delvist udslettede høsten på den ene eller den anden halvkugle, så bliver det hele ikke særlig morsomt.

67
3. maj 2019 kl. 01:38

Det gør godt at se, at Etisk Råd blander sig i debatten om GMO-planter - der er jo adskillige præster med i rådet, og de må antages at have direkte adgang til chefen, som har ... eller måske ikke.

65
2. maj 2019 kl. 13:04

CRISPR gør det nemmere og billigere at lave genmodificerede planter.
Jeg kan ikke se, hvordan det skulle ændre på andre parametre overhovedet.

Der er nogle væsentlige forskelle. Med CRISPR (og nogle andre nye teknikker) kan man bedre styre præcist hvad der sker genetisk. Det er også lettere at skaffe sig af med resistensmarkører. Ville gerne forklare hvorfor og sammenligne med tidligere GMO-teknikker men det ville blive en meget lang og teknisk forklaring.

64
2. maj 2019 kl. 12:59

Er du stadig overbevist om at jeg tager fejl, John?

Nej!

Dog ser der ud til at foregå en mindre sortsudvikling gennem naturligt, uden kemisk påvirkning, forekommende mutationer.

Tilsyneladende har jeg været naiv, ikke ledt ihærdigt nok, og er faktisk lidt skuffet. Men, alligevel, tak for link, Peter.

63
2. maj 2019 kl. 12:23

Prøv at se under Plant geneticsDet er en fordel med sandsynlighedsregning og statistik som forudsætning.

62
2. maj 2019 kl. 12:04

Hvad er tilsigtede mutationer ? Og hvem afgør det ?
Så vidt jeg kan se, ligger der ingenting i CRISPR, som skulle forhindre at man tilføjer uheldige egenskaber, eller fjerner gode.

Tilsigtede mutationer: De mutationer som forskeren/planteforædleren gerne vil lave.

I modsætning hertil: Ved tilfældig mutagenisering (f.eks. EMS eller bestråling) laver man en masse (tilfældigt fordelt) mutationer og leder derefter efter den ønskede fænotype. Den plante man ender med vil også indeholde andre mutationer.

61
2. maj 2019 kl. 11:42

Jeg er ret overbevist om du tager fejl, Peter!
<a href="https://okologi.dk/landbrug/projekter/plan..">https://okologi.dk/landbr…;
<p><a href="https://www.google.com/url?q=https://okolo..">https://www.google.com/ur…;.

Hej John Jeg prøvede at skimme dine links igennem, og kunne ikke lige se hvor der står at man ikke kan bruge sorter der er skabt vha. mutagenisering. Men du kan måske udpege stedet?

Litteratur om (klassisk) frøforædling på nettet er begrænset. Det foregår bag frøforædlingsfirmaers døre og er udviklet før digitaliseringen. Der er dog information på nettet, se f.eks. dette link (og abstractet et nok):https://www.intechopen.com/books/plant-engineering/the-use-of-gamma-irradiation-in-plant-mutation-breeding

Du kan se dette link, hvoraf det tydeligt fremgår at der ikke er andre forskelle på sorter til konventionel og økologisk brug end at GMOs ikke accepteres i økologien:https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Genetiske_ressourcer/Planter/Publikationer/Delrapport_om_Bedre_plantesorter_til_oekologisk_jordbrug.pdfSe side 9, under "Økologiens forhold til planteforædling"

Er du stadig overbevist om at jeg tager fejl, John?

60
2. maj 2019 kl. 11:21

Udfra et sikkerhedsmæssigt perspektiv er det selvfølgeligt meget værre at mutagenisere, end at introducere specifikke mutationer med f.eks. CRISPR. Med mutagenisering vil man komme til at introducere uønskede mutationer (udover den tilsigtede), der bæres over i den fremavlede plante.

Hvad er tilsigtede mutationer ? Og hvem afgør det ? Så vidt jeg kan se, ligger der ingenting i CRISPR, som skulle forhindre at man tilføjer uheldige egenskaber, eller fjerner gode. CRISPR gør det nemmere og billigere at lave genmodificerede planter. Jeg kan ikke se, hvordan det skulle ændre på andre parametre overhovedet. Det er OK at tage tilgangen til GMO op til fornyet overvejelse, men at angive CRISPR som årsag, virker søgt.

59
2. maj 2019 kl. 04:00

Hvordan mener du menneskeheden er ved at få bugt med problemet, Henrik?

Svar:

Bangladeshi Agriculture Minister Abdur Razzak announced in February 2019 that cultivation of Golden Rice may start in Bangladesh within three months.

John skriver:

Desuden indeholder den så lidt betacaroten, at man skal indtage over 3 kilo ris om dagen, for at få dækket behovet.

Nix.

In 2005, Golden Rice 2 was announced, which produces up to 23 times more beta-carotene than the original golden rice … it is estimated that <strong>144 g/day</strong> of the high-yielding strain would have to be eaten.

John skriver:

<em>But, in a surprising twist, the US Food and Drug Administration (FDA) has concluded its consultation process on Golden Rice by informing its current developers, the International Rice Research Institute (IRRI), that Golden Rice does not meet the nutritional requirements to make a health claim.</em>

Fakta er:

In May 2018, the U.S. Food and Drug Administration approved the use of golden rice for human consumption …</p>
<p>This marks the fourth national health organisation to approve the use of golden rice in 2018, joining Australia, Canada and New Zealand who issued their assessments earlier in the year

John, du klipper fra et notorisk useriøst anti-GMO tidskrift, som foregiver at være videnskabeligt, og som i øvrigt også mener, at Crispr-redigering er et industrielt fupnummer.

58
1. maj 2019 kl. 20:39

Takket være den genmodificerede gyldne ris er menneskeheden nu ved at få bugt med problemet.

Hvordan mener du menneskeheden er ved at få bugt med problemet, Henrik? Svjv er risen endnu ikke på markedet. Desuden indeholder den så lidt betacaroten, at man skal indtage over 3 kilo ris om dagen, for at få dækket behovet. Indholdet af betacaroten falder hurtigt ved lagring, og er stort set forsvundet efter ganske få måneder.

"The biotech industry and its supporters have promoted GMO Golden Rice for decades as an urgently needed solution to vitamin A deficiency."But, in a surprising twist, the US Food and Drug Administration (FDA) has concluded its consultation process on Golden Rice by informing its current developers, the International Rice Research Institute (IRRI), that Golden Rice does not meet the nutritional requirements to make a health claim."

"Since 1996, when they were first grown commercially, many hundreds of GMO contamination events have been documented (Price and Cotter, 2014). This includes contamination by an unreleased GMO rice that led to a massive disruption of the global rice market in 2006-08"

"Degradation of beta-carotene during storage is a problem that may prove even more troublesome for the proposed nutritional benefits of Golden Rice than its initial low levels."

Unnoticed by the media, a 2017 paper published in the Journal of Agricultural and Food Chemistry reported that the beta-carotene content of Golden Rice GR2E at harvest is short-lived (Schaub et al. 2017).

This study found Golden Rice retained only 60% of its original beta-carotene levels after 3 weeks of storage and just 13% after 10 weeks."https://www.independentsciencenews.org/news/gmo-golden-rice-offers-no-nutritional-benefits-says-fda/

53
1. maj 2019 kl. 16:37

Mangel på vitamin A dræber hvert år mere end 500.000 børn. Takket være den genmodificerede gyldne ris er menneskeheden nu ved at få bugt med problemet.

Pt. støtter 142 Nobelpristagere udviklingen og udbredelsen af den gyldne ris og GMO og imødegår Greenpeaces reaktionære bagstræb.

I den forbindelse er det værd at nævne, at patentindehaverne - schweiziske Sygenta (nu ejet af ChemChina) og Monsanto (nu ejet af Bayer) - har afstået fra licensindtægter fra bønder med en afgrødeindtægt på under $ 10.000 årligt. Det omfatter i praksis mere end 99 % af bønderne.

Læs mere om den gyldne ris her.

Set i lyset af videnskaben er det nærliggende, at betragte modstandere af genmodificerede afgrøder på linie med klimabenægtere.

51
1. maj 2019 kl. 10:38

Hvilke former for mutagenisering, er der tale om ifm økologiske planter, Peter?

Der kan f.eks anvendes bestråling eller kemiske mutagener som EMS. Så vidt jeg ved er der ikke forskelle på økologiske og "konventionelle" planter her.

Udfra et sikkerhedsmæssigt perspektiv er det selvfølgeligt meget værre at mutagenisere, end at introducere specifikke mutationer med f.eks. CRISPR. Med mutagenisering vil man komme til at introducere uønskede mutationer (udover den tilsigtede), der bæres over i den fremavlede plante. Når det er tilfældig mutagenisering der er mest accepteret i dag er det fordi vi har gjort det længst, og fordi det plejer at gå.

45
30. april 2019 kl. 10:31

Eller for at sige det lidt mere direkte, så er jeg hamrende træt af at se teknologiske fix "solgt" på at de kan "rede verden", når man i praksis meget sjældent ser det ske.

...Godt ord igen. Det er jeg også, inkl. skole-iPads, 5G, IoT etc. :-) Ingen tvivl om at vores kultur dyrker det teknologiske fix. Det kan produktificeres og er i tråd hvordan vi altid har gjort. Jeg kan nok heller ikke garantere meget andet end, at det vil også ske for enhver kommende ny teknologi inkl CRISPR :-/ Jeg forholdt mig til den tekniske del af metoden og de DNA-mæssige konsekvenser. Beklager at jeg misforstod dig.

44
30. april 2019 kl. 10:28

Etisk råds argumentation om GMO er sådan set fin nok, men det var måske mere på sin plads at de kom med en melding om transnationale ansvarsfrie milliardforetagener uden skyggen af etik og moral ?

Nu har modstanden mod teknik, kemi og GMO jo ført til at det er multinationale virksomheder der er endt med viden. De Danske virksomheder har jo ikke en chance mod vægelsindede lovgivere, der først pålægger omkostningstunge tests for derefter at flytte baren ned. Er det underligt at Kina er blevet førende på GMO? I USA gælder det bare for advokatfirmaer at "malke koen" indtil den "udenlandske" ejer stopper og sælger fra. Hvor er moralen i at løbe fra løfter?

Er der nogen der tænker over den meneskelige påvirkning af generne på afgrøder, husdyr og mikroorganismer gennem tusinder af år? Meneskelig selektion har jo frembragt alt det vi lever af og handler med, Skulle vi leve rigtigt økologisk, burde det vel ske som jæger/samler. I så fald var der ikke grundlag for så mange menesker på kloden.

43
30. april 2019 kl. 10:24

I en tid med klimakrise og pres på fødevareforsyningen synes vi faktisk, det er uetisk at slå så hårdt ned på Crispr

Hvis det er hvad rådet mener at etik betyder, kunne de lige såvel mene at det på grund af overbefolkning er uetisk at være imod dødstraf.

42
30. april 2019 kl. 10:11

Min pointe var at man ved brug af de metoder der klassificeres som genmanipulering, syntes at have haft mere travlt med at sikre et fortsat marked for pesticider, end med at rede klimaet, miljøet eller "mindske sult og nød i den tredie verden", som jo ellers ofte har været brugt som argument for GMO. Og dermed falder etisk råds argumentation for GMO jo lidt til jorden.

Vi kan hurtigt blive enige om at Monsanto og deres "RoundUpReady" frø som tillader at man plastrer markerne til i RoundUp er hovedårsagen til GMO modstanden.

Men det hjalp heller ikke at de forskere der ellers blev interviet fokuserede på "tomater der kunne holde sig i ugevis på supermarkedshylderne" og tilsvarende.

Etisk råds argumentation om GMO er sådan set fin nok, men det var måske mere på sin plads at de kom med en melding om transnationale ansvarsfrie milliardforetagener uden skyggen af etik og moral ?

41
30. april 2019 kl. 09:50

Faktisk ikke... Der foregår masser af traditionel avlsarbejde der fører til den slags forbedringer Idag

Det er jeg klar over, men det var ikke min pointe. Min pointe var at man ved brug af de metoder der klassificeres som genmanipulering, syntes at have haft mere travlt med at sikre et fortsat marked for pesticider, end med at rede klimaet, miljøet eller "mindske sult og nød i den tredie verden", som jo ellers ofte har været brugt som argument for GMO. Og dermed falder etisk råds argumentation for GMO jo lidt til jorden. Og selv om det nu er blevet nemmere for andre / mindre aktører som fx universitetsforskere at udvikle sådanne afgrøder, så skal det stadig ske i konkurrence med firmaer som Monsanto (eller hvad de nu hedder i dag) - som jo ligeledes kan anvende Crispr til billigere og hurtigere at udvikle nye "produkter". Så jeg ser stadig ingen grund til at tro at Crispr skulle ændre afgørende på noget. Eller for at sige det lidt mere direkte, så er jeg hamrende træt af at se teknologiske fix "solgt" på at de kan "rede verden", når man i praksis meget sjældent ser det ske. De anvendes typisk i sidste ende oftere til at sikre business-as-usual, frem for forandring.

40
30. april 2019 kl. 09:46

Vil du mene det omfatter økologiske produkter også, Mads?

Godt spørgsmål. Jeg er ikke nok inde i området, så tag min udtalelse med et godt gran salt. Et kort kig på lovgivningen: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=117366 giver mig ikke megen hjælp. Jeg tror at du kan tage eks. gulerodsfrø fra konventionelt brug (dvs. fremavlet med den metode jeg beskrev), dyrke dem økologisk i tilstrækelig lang tid (n generationer) og så er de lovmæssigt at betragte som økologiske. Fyld gerne ind, hvis der er nogle der har mere indsigt.

39
30. april 2019 kl. 09:40

Fx handler problemet med at brødføde verdens voksende befolkning i realiteten ikke om mangel på fødevarer, men derimod om overbefolkning

Lige nu handler det måske mere om fair fordeling af ressourcer og fornuftig brug af ressourcer. I USA smider de 40% af deres mad væk, i Danmark ligger vi på omkring 20%. Og fødevare er jo langt fra de eneste ressourcer vi overforbruger og misbruger. Det er en yderst uheldig udvikling som også skal stoppes. Jeg har ikke brug for at kunne vælge mellem 6 ens produkter, produceret af 6 forskellige fimaer (som i sidste ende alle er ejet af et multinationalt firma). Det her er, som alt andet der handler om pantenter og profit, en glidebane fuld af løgnagtig politik, profit optimering og manglende miljø hensyn. Vi kan godt løse det her ved at tænke os om og muligvis ændre lidt på forventninger, vaner, kultur og traditioner. Vi skal ud af komfortzonen og ud af boksen

37
30. april 2019 kl. 09:27

Men på trods af det, har der været langt mellem nye afgrøder med fx væsentligt højere udbytte, eller afgrøder der ikke behøver sprøjtes eller gødes.

Faktisk ikke... Der foregår masser af traditionelt avlsarbejde der fører til den slags forbedringer Idag sker det ved at man hælder noget mutagent over afgrøden, får en masse afkom med mutationer (der i øvrigt er fuldstændig identiske med hvad man kunne opnå mere målrettet med CRISPR), og så udvælger dem med de bedste karaktertræk. Der er stort set ikke en afgrøde i vores supermarkeder, der ikke har været gennem den mølle flere gange. Det kategoriseres bare ikke som genmodifikation fordi de genændringer man laver ikke er målrettede - men i bund og grund er det falsk varedeklaration, fordi det er lige præcis genmodifikationer, der giver det ønskede karaktertræk i over 99% af tilfældende. Derudover er det et langt mere omfattende og invasivt setup end en CRISPR mutation/sletning, så hvis afgrøder med CRISR-baserede mutationer er GMO er det er påfaldende inkonsekvent ikke at betragte afgrøder udviklet med den traditionelle tilgang som GMO.

36
30. april 2019 kl. 09:14

... Crispr er så vidt jeg forstår at det er hurtigere og billigere at "kilppe og klistre" i generne end det er ved brug af andre metoder til genmanipulering.

Ja, men ikke udelukkende. Den giver også nogle muligheder, der har reelt har været uden for rækkevidde tidligere, fordi det at klippe et gen ud eller lave en mutation i flercellede organismer var et meget mere omfattende projekt med en ringe succesrate.

Inden for mit eget felt kan jeg se at der er masser, der sletter løs i genomet i cellelinier til forskningsbrug - det gjorde de ikke for 6-7 år siden. Jeg tror ikke at det kun er et naivt håb at teknologien gør det muligt for aktører (forskningsgrupper på universitetet, mindre virksomheder, gartnerier) at lave deres egne forbedrede stammer af afgrøder.

Roundup resistens er derudover et eksempel på at man har indsat et nyt gen - det vil og skal fortsat være underlagt den mere restriktive og grundige testning.

35
30. april 2019 kl. 01:01

... Crispr er så vidt jeg forstår at det er hurtigere og billigere at "kilppe og klistre" i generne end det er ved brug af andre metoder til genmanipulering. Man har med andre ord haft mulighed for at udvikle mere "miljørigtige" afgrøder også før Crispr, blot tog det længere tid og kostede flere penge. Men på trods af det, har der været langt mellem nye afgrøder med fx væsentligt højere udbytte, eller afgrøder der ikke behøver sprøjtes eller gødes. Derimod er der udviklet et betydeligt antal planter der i stedet er resisten over for forskellige sprøjtemidler, fx Roundup. Man må formode at det er fordi industrien fandt at det var denne type afgrøder der var mest profitabel. Det rejser naturligvis spørgsmålet om hvorvidt der er grund til at forvente at industrien nu pludselig begynder at udvikle mere "miljørigtige" men mindre profitable afgrøder, blot fordi vi nu har Crispr. Og det har jeg umiddelbart meget svært ved at se hvorfor de skulle gøre - alligevel syntes hovedparten af debatørerne herover at forvente at netop det vil ske - hvorfor - historien viser klart noget andet?

34
29. april 2019 kl. 16:44

Jamen, det er jo netop dit "hvis", der er det store problem, Mads.

Ja, jeg tror at vi har et forholdsvis enslydende ønske om bæredygtighed, men vi ser forskelligt på risikoen ved at anvende CRISPR - og nok også på risikoen for en økologisk katastrofe ved status quo. Og selv hvis vi var enige om sandsynlighederne, ville vi nok prioritere forskelligt i risikominimeringen... Jeg skal ikke kloge mig og sætte entydige tal på potentiale og risici - listen over fejlvurderede teknologier er lang. Jeg skal også gerne erkende at jeg ikke har fantasi og indsigt til at se hvordan en mutation skabt vha. CRISPR kan stikke af på samme vis som i Niels E. Nielsens bog. Opstil gerne et scenarie...:-)

NB! Ja, jeg redigerede forrige post. Beklager at det skabte rod i kronologien.

32
29. april 2019 kl. 15:58

Hvis? Ja det er netop spørgsmålet! Roundup er jo et tydeligt eksempel på, hvor galt det kan gå. Forbruget af sprøjtemidlet er steget enormt, uden at produktionen er steget tilsvarende. Producenternes mulighed for at genplante afgrøder er helt afskaffet, Monsanto/Beyer's patentrettigheder stopper det. Jeg tvivler på, at der er udviklere, der ikke ser en mulig indtægt i patenterede afgrøder, ja selvfølgelig skal udviklingsarbejdet belønnes, men på en forsvarlig måde.

31
29. april 2019 kl. 15:33

Langt hen ad vejen er jeg enig med dig, Mads.
Men, sålænge vi spilder så store fødevarermængder, og bruger så enorme landområder til, alene, kødproduktion, synes jeg ikke der er behov for flere eksperimenter med vores klode.

Som du selv skriver så er vi desværre allerede i gang med et gevaldigt eksperiment med en hel del skæbnesvangre udfald, hvoraf de fleste fremskrivninger ikke forbedrer oddsne. Hvis CRISPR kan bruges til at reducere vores aftryk på kloden væsentligt og sikre mere stabile fødekilder i udsatte lande, så ser jeg positivt på afvejningen af risici, idet jeg betragter risici ved CRISPR som forsvindende små og på linje med dem allerede anvendte avlsmetoder introducerer. Som nævnt ovenfor, så optræder de ændringer vi kan lave med CRISPR altovervejende sandsynlighed endda allerede naturligt. De er bare ikke selekteret for og derfor kun gennemsnitligt i et ud af 100 millioner individer, så du skal DNA-sekventere en uoverskuelig stor del af danmarks årlige kornproduktion for at se dem.

Som du redegør for, så er der selvfølgelig en risiko for at gradvis optimering af landbruget bliver en sovepude, der holder os fast i et ubæredygtigt forbrug. Men det er en indirekte årsagssammenhæng IMHO, som bør håndteres uafhængigt af ovenstående beslutning. Uanset hvor påtrængende det må være at få omskabt verdensamfundet så det er bæredygtigt, bør vi vurdere CRISPR nøgternt og isoleret. I yderste konsekvens kunne den argumentation også bruges til at sætte en masse andre beslutninger i stå (lokalpolitik, kulturpolitik, seniorpolitik etc.) indtil de langt mere presserende problemer er løst.

29
29. april 2019 kl. 14:40

Hvis genmodificering kan give mere mad for de samme ressourcer og uden at der forurenes, så er det bare at komme i gang, men kun hvis det betyder at der kan skæres ned på tilsætning og pesticider. Planter der kan tåle roundup er ikke vejen frem, de skal bære resistente i sig selv. Ligeså køer der ikke laver metan og grise der udnytte foderet bedre en super idé.

27
29. april 2019 kl. 14:16

Industrien og nu også Etisk Råd påstår, at vi kun kan imødekomme fremtidens fødevarebehov via CRISPR og GMO modificerede afgrøder, fisk mv. Principielt kan CRISPR og GMO modificering være antagelige. Det der gør det problematisk er de patent- og forretningsmodeller, der tilknyttes markedsføringen af disse produkter (læs Roundup m.fl.) De store kemi- og industrigiganter presser på for en åbning. Vore ganske almindelige afgrøder gøres til genstand for en monopolagtig forretning. Hele vor fødevareindustri risikerer at blive industrielt genredigeret fabriksproduktion. I USA har man udsat genredigerede laks, der er joså ikke langt til hormonbøffer, genmodificerede grise og køer og andre husdyr, det er vel ikke den vej vi skal! "Betydningen i ændringen af naturen synes ubetydelig", men det kan man først med sikkerhed konstateres om adskillige årtier.

26
29. april 2019 kl. 14:06

Er vi mennesker kloge nok til, at reducere arealet vi opdyrker, i takt med at vi kan producere mere (genmodificeret) mad på et mindre areal? Hvis ikke, og vi i stedet bare forbruger endnu mere, hvad er så det klimamæssige argument for, at det er etisk uansvarligt ikke at bruge GMO?

25
29. april 2019 kl. 14:04

Når CRISPR bruges til at slukke et gen eller lave en simpel baseændring af en afgrøde ligger det i mine øjne dog i den harmløse ende af skalen

Langt hen ad vejen er jeg enig med dig, Mads.

Men, sålænge vi spilder så store fødevarermængder, og bruger enorme landområder til, alene, kødproduktion, synes jeg ikke der er behov for flere eksperimenter med vores klode.

Risikoen ér sikkert lille, men konsekvenserne kan være uoverskuelige. Vi ved det ikke.

Lige nu eksperimenterer vi ekstremt med jordens klima, biodiversitet og ressourcer, både i havet og på land.

Vi ved ikke, om Jorden er det eneste sted i Universet, der huser højtudviklede livsformer. Det vil sgu da være træls om umodenhed virkelig kommer til at smadre det.

Vi opfører os som om vi har en reservejord til rådighed, et eller andet sted.

24
29. april 2019 kl. 13:44

Rettelse: "800,000" mutationer var en skrivefejl, der skulle naturligvis så "800.000" - jeg klebager...

22
29. april 2019 kl. 13:29

At dyrke planter kræver lige som alt andet et vist kendskab til hvad man gør.

Jeg tænker vi godt kan lære de, der kravler rundt på lossepladserne i Peru og ligende steder for at hulte sig gennem livet, at dyrke planter.

Jeg tror ikke min indlæringsevne er noget specielt, men det lykkedes mig alligevel at lære at dyrke rødbeder.

En robot er ikke bedre end sin programmering.

Korrekt, men så avanceret er det heller ikke at dyrke gulerødder.

Og arbejdsløse - en lidt nedladende betragtning

Hvordan er kan det være nedladende at tænke i landbrugsbeskæftigelse, frem for klunsning på de globale affaldsbjærge ?

og nogle kan sikkert dyrke en have, men for os alle gælder, at markniveau er noget andet.

Kun hvis storbondens profitjagt er vigtere end markarbejdernes helbred.

23
29. april 2019 kl. 13:36

Niels E. Nielsen:
"Raslen Med Nøgler".

Jeg læste også Niels E. Nielsen med stor meget fornøjelse og interesse i min ungdom. Selvfølgelig skal vi være meget forsigtige, men det er også vigtigt at kategorisere efter risici og typen af manipulation, og her går Etisk råd i mine øjne ud og giver EU-domstolens grovkornede kategorisering et velfortjent modspil. Personligt er jeg ikke på nogen måde tilhænger af Big Agro og GMO-baseret resistens overfor sprøjtegifte (først og fremmest på grund af sprøjtemidlerne), men det er vigtigt at nuancere debatten og skelne mellem de meget forskellige tilgange til genredigering - og der er nogle ret væsentlige forskelle på at ændre en base i genomet eller slette et gen og på at introducere et eller flere gener.

Nogle forhold der tit undslipper folks opmærksomhed er at naturen 1) selv "gensplejser" i stor stil, 2) er rigtig ringe til det og 3) ligeglad med udfaldet. Hver eneste generation uanset art får en håndfuld tilfældige (oftest mindre) ændringer med i dåbsgave - heraf desværre også nogle der fører til svære lidelser for os mennesker. Derudover er der i naturen også godt med eksempler på mere hardcore gensplejsning, hvor gener nyintroduceres, overført fra en art til en hel anden, men det sker mig bekendt ikke ofte for højerestående organismer, så der har jeg det fint med et overmål af forsigtighed. Variation og ændringer i arvematerialet er et råmateriale for den naturlige selektion, og vi eksisterer kun i kraft af en ufattelig akumulering af de tilfældige genændringer, som gennem æoner har vist sig at give vores ophav fordele. Alt hvad vi foretager os teknologisk indeholder en risiko for en økologisk omvætning, og jo mere komplicerede nyskabelser, jo større er risikoen for et uforudsigeligt og vidtrækkende udfald - i begge retninger, for ny teknologi kan også anvendes til at forbedre økosystemer i forhold til status quo.

Når CRISPR bruges til at slukke et gen eller lave en simpel baseændring af en afgrøde ligger det i mine øjne dog i den harmløse ende af skalen, hvor der ikke introduceres noget nyt og komplekst. Og endnu vigtigere, så har naturen med altovervejende sandsynlighed i det skjulte allerede introduceret den mutation uden at den i sig selv førte til et økologisk ragnarok.

Forhåbentlig kan lidt tal gøre det sidste mere håndgribeligt: Et konservativt estimat for produktionen af hvede i Danmark resulterer i en årligt udbytte på 80 billioner (altså 8x10^13) nye hvedekorn (baseret på en tusindkornvægt på 50g og et udbytte på over 4mio ton årligt, hvis jeg kan søge og regne rigtigt). Jeg kender ikke den naturlige mutationsrate for hvede, men hvis vi lidt konservativt og forsimplet antager at den svarer til den menneskelige på 10^-8 pr generation pr base i genomet (den er sandsynligvis højere for hvede) og er ensartet fordelt i genomet (antagelse), så vil hvedehøsten hvert år indeholde 800,000 mutationer af hver eneste position i hvedens DNA - alene i Danmark (med tekniske forbehold for selektion imod bestemte mutationer, der reducerer overlevelse eller frødannelse). Hver af disse vil svare hvad man typisk opnår med en CRISPR-baseret mutation. For CRISPR-baseret sletning af et længere stykke DNA (eks. et gen) er tallet givetvis lavere (det er et lidt mere komplekst regnestykke og jeg har ikke tallene ved hånden), men det er forekommer mig meget usandsynligt, at hver eneste hvedegen ikke bliver slettet et større antal gange årligt på de danske marker. Så alle tænkelige CRISPR-baserede mutationer eller sletninger, som vi kan finde på at gøre ved hvede og andre volumenafgrøder er allerede opstået utallige gange fra naturens hånd.

Situationen er en helt anden når det kommer til introduktionen af gener (eks. resistens, hvilket CRISPR teknisk set også kan anvendes til) da det er en mere uforudsigelig og sjældent forekommende begivenhed, og derfor kræver mere forsigtighed. Derfor er det også velfortjent at EU-domstolens sammenblanding af disse to meget forskellige ting får en kærligt ord med på vejen fra Etisk råd.