Etisk dilemma er løst: Hudceller laves til stamceller uden kræftrisiko

Forskerne kan slippe for at bruge de etisk omdiskuterede embryonale stamceller, da det er lykkedes at reprogrammere hudceller fra voksne mennesker, så de fungerer ligesom de embryonale og kan blive til en hvilken som helst form for væv.

På denne måde kan de britiske og canadiske forskere, der står bag gennembruddet, levere næsten uendelige mængder af stamceller. Man slipper på den måde for problematikken omkring at skaffe embryoer, som fostre kaldes indtil 9. graviditetsuge, hvilket også møder etisk modstand.

Gennembruddet fører forskerne et stort skridt nærmere at lave "reservedele" af stamcellerne, så syge og skadede organer kan erstattes og sygdomme som Parkinsons, diabetes og skader på rygsøjlen behandles.

Udover at forskerne slipper for at bruge embryonale celler, er det helt afgørende, at "reservedelene" laves af folks egne hudceller, så de vil have samme DNA og derfor ikke vil blive afvist af immunforsvaret.

Problemer med virus

Det er mere end et år siden, at det første gang lykkedes japanske og amerikanske forskere at lave stamceller fra voksne celler, men de celler kunne ikke bruges i patienter, fordi metoden involverede virus, som kunne være skyld i kræft.

Sidste år lykkedes det så en forskningsgruppe at opnå samme resultat uden brug af virus med celler fra forsøgsdyr. Og nu er det altså også lykkedes forskere fra Edinburgh og Toronto at få det samme resultat med menneskeceller, hvilket er publiceret i tidsskriftet Nature.

De bruger en teknik kaldet elektroporation, der tillader forskerne at føre gener ind i cellen og fjerne dem igen, når de har gjort deres arbejde med at reprogrammere cellerne. Deres forsøg har herefter vist, at cellerne opfører sig ligesom embryonale stamceller.

»Disse gennembrud er absolut det største, der er sket, for det var helt nødvendigt for at gøre det muligt at behandle med stamceller, for nu kan folk få omprogrammeret deres egne celler, så de ikke afviser dem, og man kommer udover problemet med at skaffe embryonale stamceller,« siger lektor Jan Nehlin fra Center for Stamcellebehandling ved Syddansk Universitet, der tror, at det vil føre til stribevis af ansøgninger om kliniske forsøg i år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så er eksistensgrundlaget for CopyGene (undskyld StemCare) vist endegyldigt forsvundet. Jeg er glad for at vi (efter vejledning fra en bekendt der er molekylærebiolog) ikke valgte at smide penge efter en sådan service, da vi fik vores første barn...

  • 0
  • 0

Lad os håbe for jer, at I ikke kommer til at fortryde den beslutning.

Stamcelleforskningen er jo i dag inde i en meget eksplorativ fase, hvor mange forskellige kilder til stamceller undersøges, og det er derfor alt for tidligt at afvise fremtidig nytte af en bestemt kilde til stamceller. Der er jo endnu ikke i forskerkredse konsensus om, hvilken stamcellekilde der bliver den fremherskende i fremtiden.

  • Snarere tværtimod tyder alt på, at fremtidens stamcellebehandlinger vil blive foretaget med forskellige typer stamceller afhængig af sygdommen, der skal behandles.

Omprogrammering af specialiserede celler indebærer en række specifikke sikkerhedsmæssige problemstillinger, som gør teknologien vanskelig pt. Det er selvfølgelig også derfor, at mange forskere fokuserer på, hvordan de mest oplagte stamcellekilder - herunder navlestrengsstamceller - anvendes i nye behandlinger.

Med hensyn til spørgsmålet om nedfrysning af navlestrengsstamceller må det derfor stadig klart være bedre at være ’safe than sorry’.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten