Etik bremser dansk stamcelleforskning

Stamceller er de seneste ti år spået en stor fremtid som nye mirakelkure, og de første spæde forsøg på at kurere diabetes, Parkinson og lammelser er allerede gjort ? med succes.

I USA er forskere ved at igangsætte afprøvninger af en ny behandling af patienter lammet af et rygmarvsbrud. Bruddet skal heles med embryonale stamceller, dvs. stamceller fra de tidligste fosterstadier. Også i Sverige og England har forskerne succes med stamcellerne, og de har udviklet henholdsvis 62 og 33 stamcellelinjer, som er råmaterialet til fremtidens forskning og behandlinger. Danmark er på en fornem tredjeplads i Europa med hele 21 linjer af embryonale stamceller. Men her stopper samligneligheden.

»De danske stamcellelinjer ligger mest i fryseren. For vi har ikke råd til at forske i dem,« siger stamcelleforsker Claus Yding Andersen, læge og civilingeniør på Reproduktionsbiologisk Laboratorium, Rigshospitalet.

Stamcelleforskningen er gået i stå i Danmark. For de danske politikere vil ikke satse på forskningsområdet.

»Hvis Danmark ikke satser på stamceller, så melder vi os reelt ud af det internationale stamcellesamarbejde. Bagefter er det svært at forvente, at man kan få adgang til andres forskningsresultater uden selv at yde noget. Det vil under alle omstændigheder være kostbart,« siger Lene Koch, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på København Universitet.

Det betyder, at danske patienter med eksempelvis brud på rygmarven ikke skal regne med at kunne modtage en stamcellebehandling herhjemme. For når stamcellebehandlinger er en realitet om fem år, kan Danmark ikke bare importere forskningsresultater fra udlandet og foretage behandlingerne herhjemme, vurderer flere eksperter.

»Behandling med embryonale stamceller er noget helt andet end at lære en ny hjerteoperation. Det er enormt svært at få cellerne til at udvikle nyt væv - og det kræver indgående kendskab og erfaringer,« siger Claus Yding Andersen.

Pengekassen er lukket

Lande som Sverige, England og Singapore satser milliarder på området. De danske forskeres største håb er, at EU afsætter en pulje til stamcelleforskning i det ottende rammeprogram, som bliver iværksat i 2014.

»Toget kører i særdeles høj fart, og herhjemme står vi på perronen og diskuterer, om vi kan få penge til at stige på i 2014. Det er jo en farce,« siger han.

For seks år siden bevilligede Forskningsministeriet 25 millioner kroner til forskningscenter for stamceller. Men den bevilling er ikke blevet fulgt op, og nu er forskerne ved at løbe tør for penge.

»Det er overordentlig svært at trænge igennem i blandt andet forskningsrådene og rejse penge,« siger Claus Yding Andersen. Hans stamcelleforskning bliver i dag næsten udelukkende finansieret af penge fra Rigshospitalets egen kasse.

Også stamcelleforskeren Jens Zimmer Rasmussen, professor ved Anatomi og Neurobiologi på Syddansk Universitet, har oplevet at skulle lukke ned for stamcelleforskningen:

»Danmark har modtaget flere invitationer til at deltage i internationalt samarbejde, også hvor man har tilbudt medfinansiering i millionklassen, fordi man internationalt mener, vi har faglig viden at bidrage med. Men det har man fra officielt hold i Danmark ikke kunnet håndtere,« siger han. Resultatet har været, at danske forskere ikke kan deltage i samarbejdet.

Råbt op i årevis

Det er ellers ikke fordi forskerne har undladt at fortælle politikerne om potentialerne i stamcellerne ? og om Danmarks fordelagtige position på området.

Tilbage i 2003 blev stamcelleforskning udpeget som ét af fire satsningsområder i et Teknologisk Fremsyn udført af et ekspertpanel for Videnskabsministeriet. Stamcelleforskning er i dag det eneste af de fire områder, hvorpå der ikke er en national strategi.

I 2005 lancerede England så en national strategi, og i den forbindelse opfordrede stamcelleforskerne danske politikere til at foretage noget tilsvarende. Etisk Råd afholdte samme år en eksperthøring på Christiansborg med deltagelse af flere medlemmer af Folketingets Udvalg for Teknologi og Videnskab. Herved blev opfordringen om en politisk stillingtagen til området gentaget.

I marts sidste år skrev otte forskere et brev til Udvalg for Videnskab og Teknologi og tilbød at indkalde udenlandske eksperter og mødes med politikerne. Dette resulterede i et møde 7. maj, hvor i alt syv folketingsmedlemmer fra fire udvalg deltog. På baggrund af dette møde indsendte eksperterne er konkret forslag til en national strategi, som der dog endnu ikke er blevet responderet på.

Kontroversiel forskning

Forklaringen på politikerne manglende velvilje til at satse på stamcellerne skal muligvis finde i de etiske dilemmaer. For området er kontroversielt, siger Lene Koch, der har undersøgt befolkningens holdning til stamcelleforskningen.

Diskussionerne går dels på om det er etisk forsvarligt at udvikle tidlige fosterstadier alene med det formål at destruere disse, og forske i cellerne. Desuden bekymrer det befolkning og politikere, at terapeutisk kloning er det indledende stadie til at foretage kloning af mennesker. Stamcelleforskerne så dog gerne, at politikerne meldte klart ud.

»Det vigtigste er at få en politisk afklaring. Jeg ser hellere, at politikerne siger nej til at satse på dansk stamcelleforskning, end at de fortsætter med at ignorere os, som de har gjort de seneste år,« siger forskningschef Ole D. Madsen, fra Hagedorn Research Institute, der forsker i diabetesbehandling.

Claus Yding Andersen er dog ikke i tvivl om politikernes indstilling til stamcelleforskning.

»De vil ikke satse på stamcelleforskning. De siger det ikke direkte, men de siger det med al tydelighed, når de ikke vil bevilge penge til området,« siger han.

Denne opfattelse deler Lene Koch. Danske politikere har prioriteret ? og de har valgt stamcelleforskningen, som endnu er på et tidligt stadie, fra.

»Det danske forskningssystem er skruet sådan sammen, at der er stor politisk bevågenhed omkring den forskning, der lynhurtigt kan omsættes fra tanke til faktura. Der er for langt til fakturaen for stamcelleforskningen,« siger hun.

Begge mener dog, at når først stamcellebehandlinger bliver en realitet, må politikerne satse.

»Der skal bare stå en enkelt patient ved siden af sin kørestol og være helbredt af stamceller ? så vil Sundhedsministeren ikke kunne sige, at den behandling skal vi ikke have i Danmark,« siger han.