Et værdigt farvel på avanceret krematorium

Hvis man ikke er sart, er det fascinerende at følge ligets gang gennem det funktionelle krematorium, som netop er taget i brug på Bispebjerg Kirkegård i København. Ingen andre steder i landet når et lig så værdigt til askestadiet som her. Derfor kan de efterladte også få lov at følge hele processen, fra rustvognen ankommer med kisten, til urnen er klar til afhentning.

»Vi har intet at skjule, men folk skal selv bede om det, hvis de vil følge kisten og måske have et kik ind i ovnen, hvor de jordiske rester bliver brændt,« forklarer kirkegårdsleder Tom Olsen. Han har været dybt engageret i projektet, siden der for godt 10 år siden blev udskrevet en international arkitektkonkurrence om et nyt krematorium.
Projektet er skrumpet undervejs, som det forklares nedenfor. Men det færdige resultat til godt 63 mio. kr. regnet i 1999-kroner, er med en kapacitet på 4500 kister om året stadig det største af landets 32 krematorier.

Med og uden følge

Bispebjerg Krematorium i København er landets nyeste og mest moderne krematorium, hvor produktionsgangen i høj grad er automatiseret. Se hele krematoriet i fotogalleriet. (Foto: Annette Hartung) Illustration: Annette Hartung

Det nye krematorium er formet som en 90 x 21 m stor, rektangulær murstensbygning med en langsgående midtergang. Den sydlige fløj indeholder de ceremonielle rum plus rum for besøgende og personale. Her er bl.a. et farvel-rum, hvor de pårørende kan bære kisten ind og tage afsked med den afdøde - hvis de følger kisten helt til krematoriet. Alle lokaler i denne fløj vender ud mod små gårdrum, hvor øjet kan dvæle.

De fleste kister ankommer uden følge og køres til den nordlige fløj, hvor der foruden kisteindlevering er kølerum mm. Her foregår næsten alt automatisk af hensyn til arbejdsmiljøet. Et enkelt tryk på en knap åbner således døren til det fri, og et rullebånd kører ud i den ankomne rustvogn og henter kisten ind i bygningen, hvor båndet overfører den til en truck, som kører den til køling.

Iltstyret brænding

Der er tre kølerum med plads til i alt 74 kister. En kiste står her typisk et par dage, til alle papirer er i orden. Derefter bliver den kørt ind i den 320 kvm. stor ovnhal, hvor fire kobberklædte ovne står på række som store skulpturer. I ovnene brændes kiste og lig i tre trin, nemlig opstart ved ca 800o, kremering ved ca. 1000o og efterbrænding ved ca. 850o. Processen styres af en computer ud fra forbrændingsgassens iltindhold. Normalt varer en brænding 70-80 minutter afhængigt af personens størrelse, fedt- og kalkindhold mm.

Efter udglødningsfasen køres askebakken til et svaleskab og videre til et sorteringsapparat, hvor et eventuelt gebis og metaldele fra kunstige legemsdele bliver fjernet. Derefter bliver knogler mm malet til fin aske, som fyldes i den endelige eller en midlertidig urne. Når urnen er klar til udlevering, kan de, der måtte ønske det, tage en sidste afsked med den døde i et særligt lokale indrettet til formålet.

Teknik til det hele

Alle de tekniske anlæg findes i den 550 kvm store kælder, der er et imponerende skue med store køle-, blæse- og ventilationsanlæg samt filtre, varmevekslere og sindrige rørsystemer til gas, ilt og røg. De fire ovne fyres af otte brændere, der forsynes med bygas med forøget tryk. Fra ovnene føres røgen ned i kælderen, hvor den køles til 140 grader, før den ledes gennem et støvfilter, et tungmetal-filter og videre til den 12 m høje skorsten, som rager tre meter op over ovnhallens tag. Hvis strømmen skulle svigte, sikrer en nødstrømsgenerator med dieselmotor, at de igangsatte brændinger altid kan gøres færdige.

Hele driften klares af ni ansatte, der i modsætning til tidligere tiders krematoriefolk ikke skal udføre tunge løft. De skal til gengæld have både teknisk indsigt, etisk holdning og passende stærk psyke, forklarer Tom Olsen. Og han tilføjer, at de ansatte desuden skal have et særligt rengørings-gen som sikrer, at der altid er pænt overalt, og at alt foregår med den værdighed, der bør vises over for både de afdøde og deres pårørende.

En langvarig sag

Det nye Bispebjerg krematorium har været længe undervejs. Projektet startede, da der i slutningen af 1980'erne kom nye regler for forurening og støj fra krematorier. Københavns kommune besluttede da at erstatte krematorierne på Bispebjerg og Sundby kirkegårde med ét stort krematorium, som kunne blive et referenceværk ikke blot for Danmark, men for hele Europa.

I 1995 blev der udskrevet en international arkitektkonkurrence, som gav 205 danske og 91 udenlandske forslag. Vindere blev tre danske arkitektstuderende, Tommy Bruun, Lars Schwartz og Anders Tyrrestrup. De fik opgaven og arbejdede i de følgende år på projektet i samarbejde med Vilhelm Wohlerts arkitektfirma. Krematoriet skulle have kølerum til 150 kister og seks ovne med en årlig kapacitet på 7000 kremeringer. Prisen var sat til 55 mio. kr.
Borgene på Amager ville imidlertid beholde deres døde. Så de protesterede mod lukningen af Sundby krematorium, og efter en årelang kamp lykkedes det dem at få stoppet det store fællesprojekt. Resultatet blev, at politikerne på Københavns Rådhus i 1999 besluttede at renovere Sundby krematorium og opføre et mindre krematorium på Bispebjerg end det planlagte. Den samlede bevilling lød på 87 mio. kr., hvoraf de 63 er til det nye krematorium på Bispebjerg.

Det påbegyndte vinderprojekt blev helt droppet, og i stedet blev der udskrevet en ny, indbudt konkurrence blandt fem arkitektfirmaer. Den blev vundet af Friis & Molkte, som ved projekteringen har samarbejdet med ingeniørfirmaet Bascon.

Nu da det nye krematorium på Bispebjerg er taget i brug, er Sundby krematorium blevet lukket. Og da det har vist sig at blive for dyrt at renovere det, bliver det revet ned og erstattet af et helt nyt, der er tegnet af RIA (Rådgivende Ingeniører og Arkitekter), Københavns kommune. Bygningsarbejdet sendes i udbud som totalentreprise den 4. februar 2003, og krematoriet ventes færdigt om et år.