Måske kan vi blive enige om at plantemælk har et væsentligt laver Co2 aftryk end komælk?

I hvert fald, hvis det er havremælk eller hasselmælk, som er de to jeg kan lide, og derfor har undersøgt.

Der er nogle, hvor jeg nok godt vil se nogle troværdige beregninger, før jeg vil konkludere, at de er klimavenlige. Det gælder eksempelvis soyamælk...

(jeg vidste heller ikke, at nogen påstår, at min mave skulle få det bedre)

Det er forkert, eller snarere betænkeligt, at betegne et forsøg på at skjule faglig kompetent forskning som en indrømmelse. Angående videnskabelig evidens kan det anbefales at gennemgå mælkebogens litteraturliste side 138 til 146.

Ok, så fandt jeg da en review artikel fra 2022: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9407547/

Der er ikke evidens for, at A2 protein er bedre end A2 protein, men nogle forbrugere synes, at deres mave har det bedre, når de får A2 protein (her må jeg minde om, at Helsekostforretningerne lever af, at nogle forbrugere synes, at det virker).

På det mere faktuelle plan, er det sværere at videreforarbejde kasseinet i A2 mælk, hvis man eksempelvis vil producere ost.

Jeg konkluderer stadig, at jeg ikke gider bruge tid på A1/A2 problematikken. Jeg har i øvrigt prøvet "urmælk", ligesom jeg i mange år udelukkende drak Jerseymælk. Jeg kan ikke mærke nogen forskel i maven overhovedet (jeg vidste heller ikke, at nogen påstår, at min mave skulle få det bedre). Men Jersey mælk smager dejlig fyldigt, fordi det har et højere proteinindhold :-)

men indrømmer, at der ikke er videnskabelig evidens

Det er forkert, eller snarere betænkeligt, at betegne et forsøg på at skjule faglig kompetent forskning som en indrømmelse. Angående videnskabelig evidens kan det anbefales at gennemgå mælkebogens litteraturliste side 138 til 146.

Begynd her:

Nja, da jeg så, at selv Thiese begrunder markedsføringen med forbrugerne, men indrømmer, at der ikke er videnskabelig evidens, besluttede jeg, at det behøver jeg ikke at bruge længere tid på...

Jeg skriver det med forbehold, for jeg har aldrig hørt om det?

Eller Videnskab.dk der på ugeblads niveau har bragte en kritik af samme bog.

https://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-ny-maelkebog-er-uvidenskabelig

og forfatternes respons:https://videnskab.dk/krop-sundhed/maelkebogsforfattere-otte-forskere-fandt-ingen-faktuelle-fejl-i-bog

Eller den kulørte ekspert i konspirationsteorier Arne sukker-feder-ikke Astrup tidl. leder af Institut for Idræt og Ernæring KU nu Leder af Dept Obesity and Nutritional Sciences Novo Nordisk Foundation, der i parantes bemærket mod eget ønske skovler mia ind på diabetesepidemien. ordsproget Fanden Hytter Sine er nok upassende her.https://videnskab.dk/krop-sundhed/arne-astrup-maelkebog-bygger-pa-konspirationsteori

Rettelig er forskellen at A1 mælk danner kasomorfin i maven

Det er ikke noget jeg kender til. Men hvis der er specielt negative helbredseffekter ved mælk fra Holsteinkøer, sammenlignet med anden mælk, kan man godt argumentere for, at det er en eksternalitet. Jeg skriver det med forbehold, for jeg har aldrig hørt om det?

Nogle forskere tillægger forskellen mellem A1 og A2-proteinet en stor ernæringsmæssig betydning. Andre forskere mener det modsatte, men under alle omstændigheder er det en kendsgerning, at efterspørgslen af A2-mælk er stærkt stigende flere steder i verden.

Forbrugerne ved eksempelvis godt, at mælk fra Jersey smager kraftigere, pga et højere proteinindhold, ligesom mælk afregnes energikorrigeret.

Selvfølgelig hvis det ikke går ud over kvaliteten som det jo gør hvis der af hensyn til den større mængde vælges Holstein-Friesland racen der giver den ringere A1 mælk men i en større mængde, fordi der afregnes på mængde og ikke kvalitet. er det en eksternalitet eller hvordan skal det forstås?

Det er ikke en eksternalitet, da det prissættes via fraktionering af mælken og diverse markedsegmenter. Forbrugerne ved eksempelvis godt, at mælk fra Jersey smager kraftigere, pga et højere proteinindhold, ligesom mælk afregnes energikorrigeret.

Når man taler om eksternaliteter, taler man om følgevirkninger af produktets produktion, som påvirker andre, men som ikke har noget med det produkt man sælger at gøre. Man taler både om positive og negative eksternaliteter. Positive eksternaliteter skal producenten i princippet have betaling for, negative skal producenten betale for.

Kløvergræs lagring af humus/kulstof i jorden er en positiv eksternalitet, køers metanudledning er en negativ eksternalitet.

-2</p>
<p>

I den virkelige verden forsøger landbruget at maksimere deres indkomst. Så bliver økonomien altafgørende for, hvad der kommer til at ske.</p>
<p>Det skal landmændene have lov til.

For eksempel er jeg kritisk overfor at deres brancheorganisationer modarbejder forsøg på korrekt prissætning af eksternaliteterne.

Der er vi helt enige. På det punkt har landbruget meget traditionelle interesseorganisationer, hvor det handler om at rage til sig på andre befolkningsgruppers bekostning. Men sådan er interesseorganisationer jo, så det kan vi vel dårligt klandre landbruget?

Det er derfor samfundet nogle gange er nødt til at træffe beslutninger, som interessenter hader. Fordi samfundet jo helst skal se på vores fælles bedste.

Hej Stig Libori

I den virkelige verden forsøger landbruget at maksimere deres indkomst. Så bliver økonomien altafgørende for, hvad der kommer til at ske.

Det skal landmændene have lov til. Det er derfor jeg afviser en holdning til, hvordan landbruget skal opføre sig. Vi skal have den korrekte prissætning af eksternaliteterne, så skal landbruget selv nok nå frem til den løsning, som i virkeligheden er optimal.

Hvordan laver man grøn naturgas af gylle, der kommer ud af de udskældte køer, som i alle andre henseender sviner ved at bøvse og prutte klimaskadelig CO2 og CH4.</p>
<p>Min påstand er, at den CO2 dyrene udleder ikke er klimaskadelig.

Det er et tidsspørgsmål. På kort sigt er metan langt værre end CO2, så på kort sigt forringer køer drivhusgasproblematikken. Vores problem er, at vi har ophobet så mange drivhusgasser, at vi ikke har råd til at forværre problematikken på kort sigt.

Men i øvrigt er det jo også mere kompliceret, end du påstår. Hvis det er en dansk ko vi taler om, har den levet af en masse planter, hvis dyrkning i sig selv udledte en masse drivhusgasser (herund majs, korn, soja og roer). Dels pga brugen er kemisk gødning, men især fordi jorden afgasser CO2 i de moderne dyrkningssystemer.

På lidt længere sigt er lattergassen fra gyllen og kunstgødningen i øvrigt et større problem end metanen. Fordi lattergas tager længere tid om at ødelægges end metan gør.

Og jeg kan ikke se hvad evt brug af presserest til kvægfoder har at gøre med prisforskellen mellem presserest til kaninfoder eller biogas og pyrolyse.

I den virkelige verden forsøger landbruget at maksimere deres indkomst. Så bliver økonomien altafgørende for, hvad der kommer til at ske.

Det skal landmændene have lov til. Det er derfor jeg afviser en holdning til, hvordan landbruget skal opføre sig. Vi skal have den korrekte prissætning af eksternaliteterne, så skal landbruget selv nok nå frem til den løsning, som i virkeligheden er optimal.

Problemet i dag er, at den løsning, som er optimal for landbruget, ikke er optimal for samfundet. Men landbrugets tankegang er da helt rigtig: Der skal profitmaksimeres.

Jeg har netop læst i bogen. ”KO Næsten alt om verdens vigtigste dyr” af Anton Raundahl. Bind 1 fortæller om alle kvægraser der er og har eksisteret i Danmark. Bind 2 er af mere teknisk karakter, og her er et afsnit der hedder: ”Dansk kvæg og klima: Problemstillingen”. Læs det. Det er en fantastisk bog skrevet af en biolog, som gennem livet har haft stor interesse for kvæg.

Hej Christian Ramsgaard

Jeg har spurgt nogle politikere om deres mening om disse betragtninger, men jeg har ikke fået noget svar, så de har åbenbart ingen mening om det. Mit brev til politikerne kan ses her på følgende link:

Politikere er politikere, ikke skolelærere. Skriver du også brev til politikere når du skal lappe din cykel eller har brug for opskrift på drømmekage?

Læs en bog eller snak med èn der ved noget om emnet.

Hej Stig Libori

nednstående hat ikke fokus på fokus på presserestens værdi som kvægfoder.</p>
<p>Nu er det jo netop ikke et validt modargument, at nogen ender med at konkludere, at det smarteste er biogas.

Og jeg kan ikke se hvad evt brug af presserest til kvægfoder har at gøre med prisforskellen mellem presserest til kaninfoder eller biogas og pyrolyse.

Jeg har spurgt nogle politikere om deres mening om disse betragtninger, men jeg har ikke fået noget svar, så de har åbenbart ingen mening om det

Skriver Wall Street Journal i Net Zero Watch?

Hvordan laver man grøn naturgas af gylle, der kommer ud af de udskældte køer, som i alle andre henseender sviner ved at bøvse og prutte klimaskadelig CO2 og CH4.

Min påstand er, at den CO2 dyrene udleder ikke er klimaskadelig.

Mig bekendt fodres køerne ikke med de fossile brændstoffer olie, gas og kul, men med naturlige, og vegetabilsk føde. Den CO2 og Metan, som kommer ud af køerne må således svare til den CO2 der frigives, når den grønne naturgas brændes af.

Metan omdannes over år til CO2 og vand, så køerne giver således isoleret ingen forøgelse af metan.

Jeg har spurgt nogle politikere om deres mening om disse betragtninger, men jeg har ikke fået noget svar, så de har åbenbart ingen mening om det. Mit brev til politikerne kan ses her på følgende link: www.daninet.dk/CO2

Net Zero Watch

P.t. ser vi iflg. Wall Street Journal

Det der med sikkerhed ikke kommer til at ske er, at landbruget får lov at være i fred. Dertil er den internationale interesse i at få styr på klimaet for stærk

P.t. ser vi iflg. Wall Street Journal snarere 'international bekymring' over (skade)virkningerne af forceret 'grøn omstilling':

Under a compromise reached last October, lawmakers agreed that the European Commission could put forward additional rules allowing new vehicles with engines that use carbon-neutral fuels to continue to be sold, but it has yet to do so.

German Transport Minister Volker Wissing on Tuesday said Berlin now wanted Brussels to present this legislation ahead of the plan’s approval, saying that because it had yet to do so, “the German government cannot approve the compromise.”

Italy’s Environment Ministry said that environmental targets should be pursued in a way that avoids harming jobs and production and that electric vehicles shouldn’t be seen as the only route to zero emissions.

Two other countries have also pushed back on the legislation. Poland has informed other member states it plans to vote against the plan, and Bulgaria has indicated it plans to abstain, four EU diplomats said. Poland’s government has previously said that such a ban would restrict consumer choice and lead to higher costs. By acting together, those countries have enough votes to block the plan’s approval...

Vel er det træls at indrømme at mit forbrug af diesel til og fra arbejde den gas jeg brænder af i fyr og havegrill er skyld i klimaforandringerne, det er mere behageligt at give en ko eller gris skylden, det er dog bare usande bortforklaringer.

Hvis der ikke var en ko eller en gris, som åd planterne, var marken næppe blevet pløjet, der var næppe tilsat gylle/kunstgødning med tilhørende nitratudvaskning og lattergasafdampning, der var ikke blevet drænet på tørvejorden, der ville ikke være en masse metan fra koen og gyllen osv.

Det kan godt være, at du synes forskerne stopper et tilfældigt sted i kredsløbet (det er så en misforståelse fra din side), men i virkeligheden er det din betragtning, som stopper et meget mærkeligt sted, nemlig der, hvor landbruget har forberedt alt foderet, men ikke fodrer nogen dyr med det.

Det virkelige spørgsmål er, udleder det nuværende danske landbrug mere klimagasser, end urørt natur ville gøre? Det kan jeg garantere dig for, at det gør.

Det næste virkelige spørgsmål er så, om vi skal nedlægge dyreproduktionen til fordel for urørt natur, eller om vi skal satse på et mindre klimaskadeligt landbrug. Der foretrækker jeg det sidste.

Det der med sikkerhed ikke kommer til at ske er, at landbruget får lov at være i fred. Dertil er den internationale interesse i at få styr på klimaet for stærk.

nednstående hat ikke fokus på fokus på presserestens værdi som kvægfoder.

Nu er det jo netop ikke et validt modargument, at nogen ender med at konkludere, at det smarteste er biogas. Fordi der indgår mange parametre. Vi er enige om, at foder er dyrere end biogassubstrat, ikke? Der er virkeligt mange analyser, som finder, at det umiddelbart attraktivt er, at presseresten bruges til foder. Her er blot en af de mange: https://icrofs.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/graesprotein-er-godt-protein Men de dyre transportomkostninger, sammen med den attraktive værdi i, at få en højere tørstofprocent i biogasanlægget, kan naturligvis forskyde den økonomi. Det har en aktør så ment.

Økonomien i den slags afhænger af mange ting. Om kaniner kan forbedre økonomien, aner jeg ikke, og jeg har heller ikke på noget tidspunkt påstået, at det vil. Jeg blev bedt om at skitsere, hvordan klimapositiv kødproduktion kunne se ud. Så spurgte du ind til forskellige valg i mit forslag, og dem har jeg begrundet. men om det er en økonomisk attraktiv løsning, afhænger da af, om man overhovedet kan gøre kaninproduktion rentabel?

Jeg tog i øvrigt også en række forbehold for, om kaniner overhovedet kan leve af presseresten.

Tørstofprocenten i græs til en græsproteinfabrik ligger omkring 18-22%, og det græsprotein man tager ud har omkring 50% tørstof. Med de mængder protein man kan tage ud i praksis, ender man med en tørstofprocent i resten, som ligger et pænt stykke over de ca 10%, som man sædvanligvis kan pumpe. Så ender man med en ren biogasløsning, vil man skulle supllere med noget "tyndere". Det kunne eksempelvis være gylle.

Så jeg antager, at det anlæg du nævner, har placeret sig ved et eksisterende biogasanlæg?

Hvis dyrene ikke åd planterne og udslildte den CO2 som planten havde optaget ville planten rådne eller brænde og dermed igen udskille den optagne CO2, enten som CO2 CH4 (som iøvrigt nedbrydes til CO2 i atmosfæren) eller CO ----- det kaldes et kulstofkredsløb. Alle de beregninger som stopper midt på cirkelen i et for den pågældende tese belejligt punkt er blot videnskabelig uredelighed.

Selv den CO2 som i århundreder er blevet opmaganiseret i tømmeret i Nortre Dame er nu blevet frigivet. Det drejer sig ikke om den CO2 som planter optog om sommeren og som mennesker og dyr, på forskellig vis udånder om vinteren, det drejer sig om den CO2 som har været lagret i undergrunden i millioner eller tusinder af år altså fossile olier gasser og kul.

Vel er det træls at indrømme at mit forbrug af diesel til og fra arbejde den gas jeg brænder af i fyr og havegrill er skyld i klimaforandringerne, det er mere behageligt at give en ko eller gris skylden, det er dog bare usande bortforklaringer.

Hej Stig Libori

At udviklerne af græsprotein har meget fokus på presserestens værdi som kvægfoder i stedet for at tilsætte det i et biogasanlæg, på trods af, at der vil være betydelige omkostninger ved at få presseresten tilbage til kvæget.

Det tror jeg heller Stiesdal har.

Uanset, din påstand var at det var billigere at fodre kaniner med presseresten fremfor at fyre det ind i et biogas anlæg eller pyrolysere det direkte. og mit spørgsmål var hvad der får dig til at tro det. Svaret kan aldrig være at noget helt tredie skulle være en dårlig ide.

Man kan i øvrigt se den effekt i atmosfærens sammensætning. I modsætning til de langtlevende klimagasser CO2 og lattergas, har metan ikke en konstant voksende koncentration i atmosfæren: <a href="https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/da..">https://www.eea.europa.eu…;.

Vil man et spadestik dybere, kan man se effekten over 100 år, af en engangsudledning af de tre vigtigste drivhusgasser her: https://www.researchgate.net/profile/Lelde-Zandecka/publication/339337059/figure/fig1/AS:859953413754882@1582040279839/The-fraction-of-pulse-emissions-at-year-zero-remaining-for-greenhouse-gas-emissions-of_W640.jpg

Figuren er fra denne artikel: https://www.researchgate.net/publication/339337059_Temporal_Aspects_in_Emission_Accounting_-_Case_Study_of_Agriculture_Sector

Hvad får dig til at tro det er dyrere at fyre presseresten ind i et biogasanlæg eller pyrolysere den fremfor at udvikle og drive en kaninart, der kan omsætte presseresten?

At udviklerne af græsprotein har meget fokus på presserestens værdi som kvægfoder i stedet for at tilsætte det i et biogasanlæg, på trods af, at der vil være betydelige omkostninger ved at få presseresten tilbage til kvæget.

Da kaniner er hurtigtvoksende, kunne man spare transportomkostningerne tilkvægbrugere, ved at placere kaninerne ved græsraffinaderiet. Så ville man naturligt også placere pyrolyseanlægget til kaninkuglerne der. Ligesom man naturligt placerer et biogasanlæg til brunvæsken (og urin fra kaninerne) der.

Der kan være en pointe omkring at få tørstofindholdet i biogasreaktoren op på det pumpbare niveau. Her kunne man bruge en del af presseresten (et alternativ ville være halm). Denne del af presseresten ville så blive presset ekstra hårdt, fordi det bedre kan betale sig at maksimere produktionen af græsprotein, hvis presseresten ikke skal have foderkvalitet.

Hej Stig Libori

Hvilket nok klima og arealmæssigt er mere effektivt, men som du beskriver problemet:</p>
<p>Men så får man mindre kød.</p>
<p>Det er nok også væsentligt dyrere.

En konstant årlig udledning af metan giver blot et lidt højere niveau i atmosfæren, indholdet øges ikke, og derfor giver det heller ikke en årlig tilvækst af CO2 (GWP), men kan ækvivaleres med et lidt højere niveau af CO2 i atmosfæren, hvis man vil sammenligne det.

Man kan i øvrigt se den effekt i atmosfærens sammensætning. I modsætning til de langtlevende klimagasser CO2 og lattergas, har metan ikke en konstant voksende koncentration i atmosfæren: https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/daviz/atmospheric-concentration-of-carbon-dioxide-5#tab-chart_5_filters=%7B%22rowFilters%22%3A%7B%7D%3B%22columnFilters%22%3A%7B%22pre_config_polutant%22%3A%5B%22CH4%20(ppb)%22%5D%7D%7D

Det man ser er en plateaueffekt fra ca 1995. De senere år ses igen en tendens til en svag øgning af metanindholdet i atmosfæren, hvilket tyder på, at udledningshastigeheden til atmofæren igen er øget et eller andet sted. Men i det første tiår af dette årtusind steg atmosfærens indhold af metan ikke. Det var jo ikke, fordi der ikke blev udledt metan i de år, men fordi der opstod en ligevægt mellem den metan, der blev udledt, og den metan som blev omdannet til CO2.

Hvis vi holdt op med at udlede metan, ville metankoncentrationen i atmosfæren falde kraftigt, hvilket ville være den hurtigste metode til at sænke drivhuseffekten.

Metan er metan, både når det kommer fra køer, fra vådområder og fra rismarker. Det der afgør om metanindholdet i atmosfæren stiger eller falder er, om vi udleder metan hurtigere eller langsommere end metan omdannes til CO2 i atmosfæren.

Kan vi almingelige dødelige ikke få lov til at beholde vores gasfyr, som har tjent os i mange år uden problemer.

VVS /fjernvarme/dimse branchen trænger sikkert til hjælp.

Som værfterne gjorde det indtil det blev for dyrt.

Det er til gengæld en ringe løsning klimamæssigt.

Hvis du almentdødelige beholder dit gasfyr,indbygger en 2kubikmeter isoleret vandtank og køber ca 5-6kW vindmølle vil varmebehovet fremover kunne dækkes med ca tre fjerdedel vind og resten natur-,flaske- eller biogas. Kan gøres på ingen tid Se det var en CO2 handling der vil do

Hvilket nok klima og arealmæssigt er mere effektivt, men som du beskriver problemet:</p>
<p>Men så får man mindre kød.

Det er nok også væsentligt dyrere. Medmindre forbrugerne beslutter sig for at forsage kød. Gør de det, kan det naturligvis ikke betale sig, at producere kød længere.

Langt oppe i debatten gjorde jeg det klart, at jeg ikke har et bestemt mål med landbruget. Men jeg vil have eksternaliteterne prissat korrekt (både de positive og de negative eksternaliter). Så må markedet selv indrette sig økonomisk fornuftigt.

Der vil du tydeligvis af med kødet. Andre vil bevare landbrugsproduktionen i sin nuværende form. Men mit mål er korrekt prissætning, at alt det der ikke prissættes i dag. Det vil betyde, at det kommer til at koste skat, at have en malkeko. Omvendt kan man tjene penge på at dyrke kløvergræs til koen. Og at lave pyrolyse ud af kaninkugler. Og hvad det nu ellers vil betyde af ændringer. Den slags vil naturligt føre til en ændret landbrugsproduktion. Men næppe en lavere produktion end i dag.

En konstant årlig udledning af metan giver blot et lidt højere niveau i atmosfæren, indholdet øges ikke, og derfor giver det heller ikke en årlig tilvækst af CO2 (GWP), men kan ækvivaleres med et lidt højere niveau af CO2 i atmosfæren, hvis man vil sammenligne det.

For en gangs skyld skriver du noget korrekt. Pga metans levetid i atmosfæren, betyder ændringer i metanudledningern "kun" kortvarige ændringer i drivhusgassernes sammensætning. Metan og CO2 opfører sig meget forskelligt i atmosfæren.

"Bagsiden" af den medalje er til gengæld, at hvis vi på et tidspunkt, skal have drivhuseffekten sænket hurtigt, så vil hurtigste virkemiddel være, at reducere metanudledningerne.

Hej Stig Libori

Skal man lave græsprotein (og det synes jeg, at man skal), vil det også være attraktivt at tjene penge på presseresten. Fordi kaniner kan kompensere ret effektivt for dårligere foderkvalitet med et større foderindtag, kan man ikke afvise, at man via kaniner faktisk vil kunne udnytte den presserest effektivt til kødproduktion. Det vil dog kræve omfattende forsøg at finde ud af (blandt andet er kødkaniner forædlet til højenergifoder, ikke lavenergifoder, så det vil muligvis kræve forædling).

Hvilket nok klima og arealmæssigt er mere effektivt, men som du beskriver problemet:

Men så får man mindre kød.

Her springer kaniner i øjnene, fordi de dels kan...

Der må forudses stærkt voksende efterspørgsel på hatte - til at trække kaninerne op af! :))

Klimarådet siger ikke, at husdyrproduktionen skal nedlægges. De siger derimod, at kvægproduktionen skal reduceres en smule. De forventer, at det vil blive erstattet af en større svineproduktion.

En konstant årlig udledning af metan giver blot et lidt højere niveau i atmosfæren, indholdet øges ikke, og derfor giver det heller ikke en årlig tilvækst af CO2 (GWP), men kan ækvivaleres med et lidt højere niveau af CO2 i atmosfæren, hvis man vil sammenligne det.

Hvis vi alligevel skal udvikle et marked, hvorfor så ikke "cut out the middle rabbit" og udvikle et marked for kløverprotein?

Det kunne man da godt. Men så får man mindre kød. Samtidigt får man jo også muligheden for at bruge kaninkuglerne til biochar. Det giver dels energi fra biomasse, dels giver det potentielt en endnu større klimaeffekt end kløvergræsset gør.

Skal man lave græsprotein (og det synes jeg, at man skal), vil det også være attraktivt at tjene penge på presseresten. Fordi kaniner kan kompensere ret effektivt for dårligere foderkvalitet med et større foderindtag, kan man ikke afvise, at man via kaniner faktisk vil kunne udnytte den presserest effektivt til kødproduktion. Det vil dog kræve omfattende forsøg at finde ud af (blandt andet er kødkaniner forædlet til højenergifoder, ikke lavenergifoder, så det vil muligvis kræve forædling).

Så der er to svar på dit spørgsmål: Kaninerne giver reel økonomisk mulighed for pyrolyse, og de kan også give en udnyttelse af grovfoder til kødproduktion, som er svær at opnå på andre måder.

Hej Stig Libori

Der er altså netto en positiv klimaeffekt på 2,1 tons CO2/Ha/år. Så gælder det i princippet om, at få ædt det kløvergræs, uden koens store metanudledninger.

Der findes næppe andre dyr, som kan matche kaniners klimavenlighed og produktivitet, sammen med ugødet kløvergræs.

Kaniner er givetvis et klimavenligt dyr, med et lille problem, som du så fint beskriver:

Jeg må understrege, at der ikke er et veludviklet marked for kaninkød, men det kan jo udvikles.

Regne-regne, det svarer til en metanbelastning fra kaninerne pr hektar ugødet kløvergræs på 265 kg/Ha/år

Der skulle naturligvis have stået 265 kg CO2æ/Ha/år

Klimakammerforsøget med kaniner kan man læse om her: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1095643310005143

Her kan man se et billede af biochar fra kaninkugler: https://www.mdpi.com/2073-4395/12/10/2552/pdf

Der findes næppe andre dyr, som kan matche kaniners klimavenlighed og produktivitet, sammen med ugødet kløvergræs. Men andre interessante køddyr kunne være sådan noget som heste, kænguruer, strudsefugle og kapivarer.

Jeg kan da sagtens beregne potentiel klimapositiv kødproduktion, så mon ikke også landbruget ville finde frem til det, hvis korrekt prissætning af eksternaliteterne tvang dem til det?</p>
<p>Du behøver ikke komme med en stor beregning, men et rids af en "potentiel klimapositiv kødproduktion," kunne være spændende.

Gerne. Det første man skal se på, er klimapositive dyrkningssystemer. Her melder ikke-kvælstofgødet kløvergræs sig, med en positiv klimaeffekt. Bruger vi tallene fra https://pure.au.dk/portal/files/99336628/F_lgebrev_og_Besvarelse_Gr_sdyrknings_klim på 4-årig kløvergræs, fås følgende tal:

1. Lattergas: 114 kg CO2æ/Ha/år
2. Kulstoflagring: 2200 kg CO2ø/Ha/år (0,6 tons C)
3. Kvælstofudvaskning: 15 kg N/Ha/år (klimaeffekt indgår via lattergas)
4. Udbytte: 7,9 tons TS/Ha/år

Der er altså netto en positiv klimaeffekt på 2,1 tons CO2/Ha/år. Så gælder det i princippet om, at få ædt det kløvergræs, uden koens store metanudledninger. Her springer kaniner i øjnene, fordi de dels kan udnytte grovfoder (dog ikke så godt som køer, men de kan bedre end køer kompensere for lav foderkvalitet, ved at spise mere).

Klimakammerforsøg med 6 kaniner med en gennemsnitsvægt på 1,57 kg, som blev fodres med grashø, gav en metanudledning svarende til 0,69% af det indtagne energiindhold, altså omtrent 10% af køers metanudledning. Regne-regne, det svarer til en metanbelastning fra kaninerne pr hektar ugødet kløvergræs på 265 kg/Ha/år. Så nu er nettoeffekten en positiv klimaeffekt på ca 1,8 tons CO2æ/Ha/år.

Men det stopper ikke der. For ud af kaninernes ende kommer som bekendt kaninkugler. De er en del mere interessante end anden gylle, fordi de er små, de er faste og de er pilleterede. Det er interessant, fordi 2 ting ødelægger økonomien i pyrolyse i praksis, nemlig dyr halm og halmtransport, samt pelletering af halmen - https://www.stiesdal.com/wp-content/uploads/2021/03/EA-Energianalyse-SkyClean-pyrolyse-af-halm-og-nedmuldning-af-biokul-som-klimavirkemiddel-feb-2021.pdf

Med kaniner får man automatisk piller, lige til pyrolyseanlægget. Og så er der jo altså dømt yderligere kulstoflagring i jorden via biochar, ligesom man får pyrolyse-gas og olie.

Man får også brug for nogle andre afgrøder. Dels til human konsum, men også fordi jorden har brug for pauser fra kløvergræs. Sandsynligvis vil man blandt andet dyrke korn til høns og grise. Det vil selvstændigt set trække i en negativ klimaretning, men det kan i princippet stadig holdes klimapositivt, hvis man bruger efterafgrøder og har god landbrugspraksis. Og det vil kræve, at noget af kløvergræsset bruges til græsprotein.

Med andre ord: Det kræver en kraftig satsning på kaniner, men man kan godt have andre landbrugsdyr i et klimapositivt landbrug. Især enmavede dyr, men såmænd også nogle få køer. Ligesom der i plantebruget vil være fokus på efterafgrøder, vil der i dyrebruget være fokus på klimavenlig gyllehåndtering (hurtig udslusning, køling og biogas).

Jeg må understrege, at der ikke er et veludviklet marked for kaninkød, men det kan jo udvikles. Nå ja, kaniner er i øvrigt ret fodereffektive, på trods af, at de ikke udnytter fiber lige så godt som køer. De bliver nemlig lynhurtigt kønsmodne, og formerer sig bogstavelig talt som kaniner, så en stor andel af foderet går til vækst, hvor kun en meget lille andel af foderet til oksekød gik til vækst af koen, fordi køer er langtsomvoksende og får få kalve.

Det var vist en skitse.

Hej Stig Libori

Du har åbenbart en overbevisning om, at vi så får mindre kød. Der tror jeg til gengæld, at du massivt undervurderer erhvervslivets kreativitet.

Mht kødproduktion, så mangler erhvervslivets kreativitet i at fastholde forædlingsindustrien i Danmark og mig bekendt, det er noget jeg har ladet mig fortælle, så er eksporten af smågrise til Polen blevet en stadig større industri.

Jeg kan da sagtens beregne potentiel klimapositiv kødproduktion, så mon ikke også landbruget ville finde frem til det, hvis korrekt prissætning af eksternaliteterne tvang dem til det?

Jeg tror ikke at færre dyr bliver en katastrofe for bigasanlæggene. Jeg ser meget din betragtning:</p>
<p>Skulle man lave det mest produktive landbrug (i beydningen, at det kan brødføde flest mennesker pr hektar), ville man sandsynligvis ende med en overvejende plantebaseret kost, hvor dyrene dog bruges til at udnytte plantemateriale vi mennesker ikke kan (planterester, ukrudt i markerne, og rødder efter høst), høns, grise og den slags til at tage regnorme, insekter osv.

Det var nu menet som en hypotetisk betragtning, og ikke som et ønskescenarie. Jeg ser ingen årsag til at arealoptimere landbruget på den måde. Jeg vil derimod have økonomisk optimering, med korrekt prissætning af eksternaliteter.

Hvilket landbrug får vi så? I hvert fald et landbrug, som vil fokusere på at mindske de negative eksternaliteter og øge de positive. Du har åbenbart en overbevisning om, at vi så får mindre kød. Der tror jeg til gengæld, at du massivt undervurderer erhvervslivets kreativitet. Jeg kan da sagtens beregne potentiel klimapositiv kødproduktion, så mon ikke også landbruget ville finde frem til det, hvis korrekt prissætning af eksternaliteterne tvang dem til det?

Hje Stig Libori

Jeg har ikke tænkt mig at bestemme, hvad folk skal vælge.

Jamen så lev du af kløvergræs og blade fra træerne, af hensyn til dit mikrobiom. Så vil du nok hurtigt få en fornemmelse af, hvad det i praksis vi taler om. Har mennesker forsøgt sig med den slags? Ja, det er et fast indslag ved hungerkatastrofer, ligesom indtag af faeces er...

Jeg vil derimod have en korrekt prissætning af eksternaliteter. Så må folk selv vælge.

Mette Frederiksen personificerede førnævnte vanetænkning ifb valgkampen; "Ved de, hvordan det er, hvis man har en stram økonomi og tre børn og gerne vil lave en gang spaghetti med kødsovs eller hamburgerryg? Hvor svært det kan være at få pengene til at række? Jeg synes, det virker meget verdensfjernt," Her bare et eksempel blandt flere i katagorien "football mum" og spaghetti kødsovs.

Der kommer ingen korrekt prissætning af eksternaliteter sålænge det politiske apparat har en forståelse af at skat på kød vil medføre hungerkatastrofer.

Lad os sige vi får korrekt prissætning af eksternaliteter, hvilket landbrug får vi så? Mit gæt er færre dyr, flere kartofler og mere kreativitet.

Jeg tror ikke at færre dyr bliver en katastrofe for bigasanlæggene. Jeg ser meget din betragtning:

Skulle man lave det mest produktive landbrug (i beydningen, at det kan brødføde flest mennesker pr hektar), ville man sandsynligvis ende med en overvejende plantebaseret kost, hvor dyrene dog bruges til at udnytte plantemateriale vi mennesker ikke kan (planterester, ukrudt i markerne, og rødder efter høst), høns, grise og den slags til at tage regnorme, insekter osv.

Jamen så lev du af kløvergræs og blade fra træerne, af hensyn til dit mikrobiom. Så vil du nok hurtigt få en fornemmelse af, hvad det i praksis vi taler om. Har mennesker forsøgt sig med den slags? Ja, det er et fast indslag ved hungerkatastrofer,

Vandrehjemmet i Rheine,Westfalen var en meget flot bygning og jeg spurgte bestyrerinden hvad det havde været førhen.

Hun så lidt forlegen ud og sagde at det var bygget til Bund deutcher Maedel/Hitlerjugend og uden at se op sagde hun at hendes mor havde bagt brød med savsmuld i den hungerkatastrofe som englænderne opretholdt mod Tyskland i et par år efter første verdenskrigs slutning.

Der døde og vanfodredes mange tyskere derved. Hun sagde at det var ikke svært for Hitler at få magten.

Europa fuldbyrder nu langsomt men sikkert selvmordet der startede i 1914 med VE-tro induceret mangel på alting.

Resten af verden vil se måbende til og ikke kunne forstå hvorfor vi ikke bare gjorde som franskmænd og japanere der nuklearede hele baduljen efter 1973.

Især fordi vi havde pengene dertil.

Stig Libori responderer på 214 videnskabelige artikler (søgning på "fiber" mellem 2400 om "microbiomet") om, hvordan nye analytiske metoder giver alle håb om, at den lange række af sygdomme (mest de autoimune, 'psykiske' og alderdomsrelaterede) vi ikke forstår eller kan gøre noget ved har stærke relationer til, hvad vi spiser og antyder en vej ud - fortjener hån og latterligørelse:

Jamen så lev du af kløvergræs og blade fra træerne, af hensyn til dit mikrobiom. Så vil du nok hurtigt få en fornemmelse af, hvad det i praksis vi taler om. Har mennesker forsøgt sig med den slags? Ja, det er et fast indslag ved hungerkatastrofer, ligesom indtag af faeces er...

1. BBC world service antyder idag, at i 2035 er halvdelen af kloden enten overvægtige eller har mistet sundheden til diabetes. Din forkærlighed for at putte mad i de fattige er sikkert vel ment - med din diæt kan du ihvertfald give en garanti for, hvordan deres fremtid kommer til at se ud.

2. Din binding til grønne sager er åbenbart ikke uden problemer .. heller ikke mine. Lige som i "The graduate", hvor 'ordet' er PLASTICS er ordet i kød-løs mad BÆLGFRUGTER, engelsk legumes. Ikke grønne blade. Jeg er ikke vegetar for biomets skyld, men for det væsentligt bedre helbred.

3. Hvad du skriver om hungerkatastrofer og faeces er under dit niveau.

Din rædsel ved tanken om ikke længere at putte kød i munden svarer stort set til min rædsel over lugten i mit kortvarige selvskab med min faeces når jeg faktisk har spist noget. Nå, men mindre end 100% veganisme kan gøre det. Der er ingen grund til at gå i panik. Jeg sidder iøvrigt og undrer mig over, at jeg ikke længere savner kød.

mvh stråmanden

Comparative fordele?

Det er naturligvis ren Ricardo. Og det bliver økonomien, som i virkeligheden styrer det. Der indregnes transport mm også.

Så kan du remse en masse problemer op. Men når du kender Ricardo ved du også, at mit svar vil blive korrekt beskatning af eksternaliteterne. Ligesom tanken er med en klimaafgift.

Jeg har ikke tænkt mig at bestemme, hvad folk skal vælge. Jeg vil derimod have en korrekt prissætning af eksternaliteter. Så må folk selv vælge.

I øvrigt er der ret stor kvalitetsforskel på korn til foder, og på korn til human konsum. I Danmark har vi eksempelvis svært ved at kombinere et højt hvedeudbytte med en høj proteinprocent. Det har de lettere ved længere syd på.

Der er også problemet med nitratudvaskning, som er et ret stort problem ved produktion til human produktion. Der har Danmark naturlige ulemper, fordi vi ligger så tæt på havet. Alt andet er bare ikke lige, når det gælder produktion af fødevarer.

Hej Stig Libori

Så spis du det. Men rent matematisk, bruger vi færrest af jordens ressourcer, hvis vi dyrker de ting, som vokser relativt bedst i de enkelte lande, og så samhandler med hinanden. Hvis kløvergræs og andet grovfoder har et højere hektarudbytte i Danmark end i Spanien, men tomater, agurker osv har et højere hektarudbytte i Spanien end i Danmark, så får vi mest mælk og grøntsager pr hektar, hvis Spanien dyrker grøntsagerne, og vi producerer mælken.

Til det har jeg 4 kommentarer:

1. Det er ikke sådan at menneskeheden skal spise ligeså store mængder kød som vesteuropæer gør.

2. Transport.

3 Jeg er ikke sikker på at det er bedre at dyrke kartofler, ærter og porrer i Spanien fremfor Danmark.

4. Når man dyrker byg i Danmark, så må udbyttet af byggen være den samme uanset om man fodre en gris eller et mennske med det.

Rent anekdotisk så lever man udmærket af kartofler, ærter, porrer, kål, raps, byg og rug.

Så spis du det. Men rent matematisk, bruger vi færrest af jordens ressourcer, hvis vi dyrker de ting, som vokser relativt bedst i de enkelte lande, og så samhandler med hinanden. Hvis kløvergræs og andet grovfoder har et højere hektarudbytte i Danmark end i Spanien, men tomater, agurker osv har et højere hektarudbytte i Spanien end i Danmark, så får vi mest mælk og grøntsager pr hektar, hvis Spanien dyrker grøntsagerne, og vi producerer mælken.

Hej og ja, for hver vare kan der kun træffes oplyste valg for køberen, hvis man har fuld LCA - det gælder eksempelvis også for byggematerialer, hvor man starter ved dén co2 træet optog længe før det blev til spærtræ og slutter impact dér hvor det brændes af efter endt brugstid.

Hej Stig Libori

Det forstår jeg ikke; kartofler, ærter, porrer, kål, raps, byg og rug gror da fint i Danmark.</p>
<p>Nogle afgrøder vokser fint i Danmark, især grønne afgrøder. Men nu er det meget begrænset, hvor meget af vores kalorieindtag, som består af grønne afgrøder

Rent anekdotisk så lever man udmærket af kartofler, ærter, porrer, kål, raps, byg og rug.

Kan vi almingelige dødelige ikke få lov til at beholde vores gasfyr, som har tjent os i mange år uden problemer.

Jo, dit gasfyr er ligeglad med, om det er naturgas eller opgraderet biogas, som er i gasrøret. Der er nogle tekniske krav til gaskvaliteten, som skal være overholdt, men det sørger leverandørerne for. Så brug du bare løs.

Jeg tvivler på, at gaspriserne kommer til at stikke af igen, men kan naturligvis ikke love noget.

Her kan du i øvrigt blandt andet se, hvordan andelen af opgraderet biogas til dit gasfyr ændrer sig med tiden: https://energinet.dk/energidata/status-pa-gron-energi/nogletal-om-den-gronne-omstilling/

Kan vi almingelige dødelige ikke få lov til at beholde vores gasfyr, som har tjent os i mange år uden problemer.

Det er bare ikke i sig selv ikke et argument for, at der ikke skal være meget dyrebrug i Danmark, da Danmark er relativt velegnet til dyrebrug, men ikke specielt velegnet til vegetabilsk føde til mennesker.</p>
<p>Det forstår jeg ikke; kartofler, ærter, porrer, kål, raps, byg og rug gror da fint i Danmark.

Nogle afgrøder vokser fint i Danmark, især grønne afgrøder. Men nu er det meget begrænset, hvor meget af vores kalorieindtag, som består af grønne afgrøder. Så vores klima egner sig langt bedre til dyr, som spiser grønne afgrøder. Så kan vi eksportere dyrene og til gengæld importere de planteafgrøder, som vi kan lide.

Du kan jo spørge dig selv, hvorfor dansk landbrug er uhyre konkurrecedygtig, når det gælder kød, men meget lidt konkurrencedygtig når det gælder brødkorn, agurker, tomater, avokadoer, citrusfrugter, nødder, frugter og bær?

Det fungerer nok mest effektivt, hvis vi fokuserer på det vores klima er specielt godt til, og så lader andre lande om det deres klima er specielt godt til.

Hej Stig Libori

Det er bare ikke i sig selv ikke et argument for, at der ikke skal være meget dyrebrug i Danmark, da Danmark er relativt velegnet til dyrebrug, men ikke specielt velegnet til vegetabilsk føde til mennesker.

Stig Libori, hvad er der tilbage i vegetarmaden når "sukker/stivelse, fedt og protein" er fordøjet? Ja, der er 'fiber', men det er mikrobiomets kost og grundlaget for vores generelle helse. 214 preview artikler: microbiome && fiber

Jamen så lev du af kløvergræs og blade fra træerne, af hensyn til dit mikrobiom. Så vil du nok hurtigt få en fornemmelse af, hvad det i praksis vi taler om. Har mennesker forsøgt sig med den slags? Ja, det er et fast indslag ved hungerkatastrofer, ligesom indtag af faeces er...

Den eneste anden vej er afholdenhed! Altså begrænsning i vores levevis og i vores forbrug generelt. Det er også den hurtigste vej! Alt andet kræver enorme investeringer (i såvel økonomi som CO2) og tager lang tid.

Det der gør VE troen så farlig, er at når den ( med sikkerhed) ikke leverer varen ,er det jo indlysende at det ikke er troen og dens mænd ,der er noget galt med,men undersåtterne.

Afholdenhed og aflivning har samme for-bogstaver.

Artiklen nævner, at:Med den nye aftale er støtteperioden tilmed gældende i 20 år.

Af hensyn til den gode tone må jeg afstå fra at kommentere.

Tak til Stig Libori for at minde os om, at:Nu bruger vi jo en del kemisk kvælstofgødning, før den gylle kommer ud af enden på dyrene. Faktisk omkring 200.000 tons N kunstgødning om året, med et gennemsnitligt energiforbrug på 35 GJ/tons. Altså noget der ligner 7 PJ naturgas om året. De bør jo reelt fratrækkes den producerede biogas, hvis man skal se på, hvor meget naturgas landbruget reelt sparer samfundet for.

Vi mindes lige om, at Socialdemokraterne fiksede den første udsigt til mere Nordsø-el til opretningen af en ny kunstgødnings-fabrik ved Esbjerg.

Artiklen nævner, at:...Endelig øger en større brug af halm risikoen for ringere gødningskvalitet, ammoniak­tab og kvælstofudvaskning samt dårligere kvælstofudnyttelse...

I min verden er manglen af halm på marken/i komposten en fortsættelse af degenerationen af organisk materiale i jorden. Den bliver endnu ringere og uegnet til at fastholde gødning mm .. altså en ond cirkel der bl.a fastholder en gødningsafstrømning til vandløb og hav som landbruget ikke behøver at tage sig af når socialdemokraterne er ved pinden.

.....

Stig Libori, hvad er der tilbage i vegetarmaden når "sukker/stivelse, fedt og protein" er fordøjet? Ja, der er 'fiber', men det er mikrobiomets kost og grundlaget for vores generelle helse. 214 preview artikler:microbiome && fiber

Jeg vil lige tage lejligheden til at nævne, at 'mad som brændstof' er en forfejlet metafor .. ihvertfald nævner Tor Nørretranders et sted, at alle kroppens celler udskiftes på ca. årlig basis. Der er altså mange krav i sådan et synspunkt til, hvad man burde vælge at spise.

Kød er ikke på listen over, hvad man burde spise mere af, hvis man har overvægt (WHO: In 2016, more than 1.9 billion adults).bedre diæt

Hvis vi ikke dyrker foder til dyr, men til mennesker, vil denne dyrkning medføre store mængder spildmateriale, som kan ædes af dyr, men ikke af mennesker - så kan det vel i stedet brugs til at lave biogas, så den af planterne opsamlede CO2 kan udnyttes igen inden den lukkes ud til atmosfæren via afbrænding - der vil den jo under alle omstændigheder ende. Pointen er, at vi efter opsamling af CO2 via dyrkning af planter, skal bruge dette kulstof så mange gange som muligt inden de igen går tilbage. Ingen forestiller sig vel, at vi kan lave en evighedsmaskine.

I dag dyrker vi bl.a. dyrefoder, som bliver til kød, mælk mmm. før vi sætter det til livs og udskiller det via toilettet - og dyrene udskiller det som og gødning. Gødningen bliver til biogas, som vi anvender til brændstof eller at opvarme boliger, hvorfra CO2'en frigives og går tilbage til atmosfæren.

Hvor vi i fællesskab brænder store mængder biobrændsler (eller for den sags skyld fossile brændsler), kan man opsamle CO2 og udnytte den til brændstof, ammoniak eller andet, så det kan bruges igen. Hver gang vi genanvender CO2 begrænser vi udledningen i forhold til kun at bruge kulstoffet én gang, som vi historisk set har gjort i mange år.

Den eneste anden vej er afholdenhed! Altså begrænsning i vores levevis og i vores forbrug generelt. Det er også den hurtigste vej! Alt andet kræver enorme investeringer (i såvel økonomi som CO2) og tager lang tid.

Jeg har læst at ukrainske landmænd lægger om fra majs til soja allerede til den kommende sæson. De håber på bedre afsætning til Europa/EU til næste vinter når høsten skal sælges.

Smart af dem. Vi skal stadig væk fra soja til kløvergræs. Det er blandt andet det en CO2-afgift skal hjælpe med :-)