Et skvæt methanol og mobilen klarer sig uden stikkontakt

Gang på gang har elektronikproducenterne det seneste årti stillet kunderne i udsigt, at de snart kan gøre sig fra af stikkontakten, hvis blot de gider slæbe rundt på en lille flaske træsprit.

Mens den ene prototype efter den anden er vist frem på messer over hele verden, er det indtil videre blevet ved løfterne.

Men nu har 3.000 japanere mulighed for at sikre sig en mulighed for at oplade deres mobiltelefoner, medieafspiller og andet gear med USB-stik uden at være i nærheden af en stikkontakt.

Toshiba har udviklet en bærbar strømforsyning med en DMFC-brændselscelle (direct methanol fuel cell). Den kan levere strøm til at oplade en mobiltelefon to gange på en enkelt opfyldning med 14 milliliter methanol.

Der er dog stadig tale om en kostbar måde at skaffe strøm til mobilen. Selve opladningsenheden, som Toshiba har døbt Dynario, koster godt 1.600 kroner. Dertil kommer prisen for methanolen.

Desuden er brændselscellen ikke sådan lige at presse ned i dametasken. Med en vægt på 280 gram er den væsentligt større end mobiltelefonen.

Toshiba tester ellers også en mobiltelefon med indbygget brændselscelle sammen med det japanske mobilselskab KDDI.

Foreløbig kan det også være lige meget for danskere med interesse for brændselsceller. Dynario bliver kun fremstillet i 3.000 eksemplarer, som alle sammen er forbeholdt kunder på det japanske hjemmemarked.

I sin pressemeddelelse skriver Toshiba blot, at erfaringerne med produktet skal indgå i selskabets overvejelser om fremtidige brændselsceller.

Dokumentation

Toshibas pressemeddelelse

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er fuldstændig rigtigt at methanol er meget giftigt. Men jeg har ved en tidligere lejlighed påvist metanol i både en billig og en dyr vodka fra supermarkedet, og det er et naturligt biprodukt ved gæringen. Der er også her brug for en slags proportionssans. I hvor stort omfang kommer man faktisk i kontakt med metanolen er det afgørende. produkter som fortynder og benzin er jo også fyldt med kræftfremkaldende stoffer, men dem vil vi jo også nødig undvære.

Man kan vel nærmest betragte de tre tusinde japanere som en slags forsøgsgruppe i "real life". Så får vi se om det faktisk giver anledning til uheld.

Det er sikkert også bare et spørgsmål om at få praktisk erfaring med brændselscellerne før etanol-teknologien bliver udviklet, se fx http://en.wikipedia.org/wiki/Direct-ethano...

  • 0
  • 0

Om én eller flere af disse 3000 japaner kommer til skade eller ej piller ikke ved, at jeg syndes at det er en meget dårlig idé at gøre metanol til et almindelig forekommende kemikalie som almindelig mennesker slæber rund på sammen med mobiltelefonen eller den bærbare computer.

Mon der følger et sæt nitril handsker med i pakken?

Jeg kan ikke rigtig kommenter på din påvisning af methanol i vodka. Snakker vi nano gram pr. liter?

Som en slut bemærkning så vil Toshiba sælge metanolen i set af 5 stk med 50 ml i hver. Prisen er sat til 3150 yen, hvilket omregnes til 685 kr/l!

Så skulle den metanol da også være betalt.

-Eivind

  • 0
  • 0

Hold nu op med det der methanol er giftigt så derfor skal alm. mennesker ikke have adgang til det. Man kan også købe methanol i hobby butikker, endnu værre man kan også købe nitromethan i hoppy forretninger som er endnu værre da det også er et yderst kraftigt sprængstof.

Skal vi forbyde alle farlige produkter? Så får vi da først nogle problemer med ikke mindst hygiejne osv:)

Forbud er ikke en løsning(selvom diverse politikere mener det kan løse alle problemer), det er derimod undervisning!

  • 0
  • 0

Ja methanol er mærket "giftigt", men der skal indtages ret meget (>30 ml) før det bliver rigtig farligt. Og selv her tager det lang tid før man dør af det, hvilket giver god tid til at give en modgift.

Hvad angår indholdet af methanol i fx vodka, så er der næppe tale om nanogram pr. liter. Grænseværdien for methanol så vidt jeg kan se ud fra en hurtig google søgning 0,5 g pr liter 100 % sprit. Det er alligevel en pæn slat!

  • 0
  • 0

Det er fuldstændig underordnet hvad Toshiba tager for methanolen, methanol kan nemlig ikke monopoliseres, som printerblæk, brintpatroner, batterier m.v.

Du går bare hen på apoteket og køber en liter, ellers skal jeg nok skaffe dig en 190 liter tromle til en god pris.

Du vil også blive uafhængig af stikkontakter til din labtop på stranden og i lufthavne, så længe du husker at hælde om i 100 ml flasker.

Har ventet længe, og venter stadig, på denne løsning til min laptop.

/asj

  • 0
  • 0

Skal vi forbyde alle farlige produkter?

Vell! "Vi" forbyder jo en lille kniv, med blad på sølle 7+ cm! - Stortset alle mine knive er pludselig blevet ulovlige under Fogh/Løkke! :-(

Jeg går dog stadig, aldrig hjemmefra uden en kniv på lommen.

  • 0
  • 0

John det kan undre at du sammenligner noget der kan bruges offensivt i en direkte konfrontation med andre med et kemikalie. Jeg kan ikke se hvilke forudsætninger der gør det nødvendigt at have en kniv på sig, istedet for at opbevare dem der hvor de bruges.

Eivind, http://msds.chem.ox.ac.uk/PE/petroleum_eth... hvis vi skal til at bruge T-mærket som en indikator på, at det ikke kan anvendes i brugsprodukter. Bortset fra det, står der i anbefalingen til beskyttelse ved anvendelse af træsprit, at der kun skal tages højde for god udluftning. Og det er vel ikke særligt aktuelt i de her mængder..

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten