Et mikrogram arsen i drikkevandet øger risikoen for medfødt hjertesygdom hos nyfødte
Selv meget små mængder af arsen under den danske grænseværdi på fem mikrogram per liter kan medføre, at nyfødte fødes med misdannelser i hjertet. Det kan være en fejl i en hjerteklap, et hul i hjertets skillevægge eller en forsnævring i de store kar i hjertet.
Det viser et helt nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, der er baseret på sundhedsdata fra mere end en million danske spædbørn født mellem 1997 og 2014. Disse er krydset med data om mødrenes bopæl under graviditeten og data fra GEUS om niveauerne af arsen i drikkevand rundt omkring i landet.
»Det er bekymrende, og det kan betyde, at vi i dag har en for høj grænseværdi, der ikke beskytter børn i forhold til medfødt hjertesygdom,« siger Annette Kjær Ersbøll, der er professor i geografisk og registerbaseret epidemiologi på Statens Institut for Folkesundhed og har stået i spidsen for studiet.
I dag ligger den danske grænseværdi på arsen i drikkevand på fem mikrogram per liter. Ved et indhold over grænseværdien fødes 12,3 ud af 1.000 børn med hjertesygdom. Ved et indhold mellem et og 4,9 mikrogram pr. liter – og altså inden for det tilladte niveau – fødes 12 ud af 1.000 børn med hjertesygdom.
Under 0,5 mikrogram per liter - altså en tiendedel af den i dag gældende grænseværdi - var det ni ud af 1.000 børn, som fik diagnosticeret en hjertesygdom ind for det første leveår. Det viser studiet, der netop er publiceret i det fagfællebedømte, videnskabelige tidsskrift Environment International.
Nogle vandværker kan ikke overholde grænseværdi
Grundstoffet arsen forekommer naturligt i grundvandet. Da det danske drikkevand udvindes fra grundvandet, er der arsen overalt i landet, men nogle steder mere end andre. Der er eksempelvis højere koncentrationer af arsen i drikkevandet i Østjylland, Fyn, Syd- og Vestsjælland og Lolland sammenlignet med Vestjylland og Storkøbenhavn.
Indholdet af arsen i drikkevandet reduceres på vandværket i forbindelse med den normale vandbehandling, inden vandet sendes ud til forbrugerne. Men på nogle vandværker er vandbehandlingen ikke tilstrækkelig til at komme under grænseværdien. Indholdet af arsen i drikkevandet registreret på mødrenes bopæl varierede i studiet fra 0,002 mikrogram per liter til 36 mikrogram per liter.
Der kan være andre forklaringer
Der kan imidlertid være andre forklaringer på den øgede andel af børn født med en misdannelse i hjertet end arsen i drikkevandet. Der er tale om et såkaldt observationelt studie, hvor der er fundet en sammenhæng, men ikke nødvendigvis en kausalitet, og der kan være såkaldte confoundere. Et eksempel på confoundere er, at der kan være andre stoffer i drikkevandet eller andre faktorer, der har den samme geografiske fordeling som arsen.
»Det er et stort studie i den forstand, at vi har cirka en million børn med over en meget lang periode. På den måde synes jeg, at der er mange styrker i studiet. Man er så også bare nødt til at være ydmyg over for, at det er et observationelt studie med de problemer, der er i det,« siger Annette Kjær Ersbøll.
Hun mener, at studiet giver anledning til yderligere undersøgelser, der forsøger at få afklaret, hvorvidt der reelt set er en øget risiko for medfødt hjertesygdom under den nuværende grænseværdi. Hvis dette er tilfældet, så bør myndighederne overveje at sænke grænseværdien til et lavere niveau, mener hun.
Selvom der kan være andre forklaringer end arsen, så kæder et par andre internationale studie ligeledes arsen til medfødt hjertesygdom. Disse studier peger på, at niveauer over ti mikrogram per liter drikkevand øger risikoen sammenlignet med niveauer under ti mikrogram, fortæller hun.
Omkring én procent af nyfødte svarende til omtrent 450 børn fødes hvert år med medfødt hjertesygdom, som i visse tilfælde kræver, at børn skal opereres. I dag er sundhedsvæsenet langt bedre til at identificere og operere medfødte hjertesygdomme, og derfor overlever langt flere i dag sammenlignet med 20-30 år siden. I dag lever cirka 22.000 personer i Danmark med hjertesygdom.
