



Forestiller man sig en indbrudstyv, ser man sandsynligvis et scenarie udspille sig, hvor tyven lister gennem nattens mulm og mørke med favnen fuld af bærbare computere, fladskærme og andre værdigenstande. Sådan ser virkeligheden bare ikke ud på landets genbrugspladser.
Når den sidste medarbejder på Borgervænget Genbrugsstation i den københavnske bydel Østerbro går hjem klokken seks om aftenen, så går der ofte blot et kvarter, før den første indbrudstyv møder op og springer over hegnet ind til pladsen for at rode borgernes elektronikaffald igennem.
[box]
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Elskrot er IKKE, og bliver IKKE producenternes ejendom før det øjeblik det bliver afleveret i skrotcontaineren, på genbrugspladserne. Og rent samfundsmæssig er det en bedre ordning at det bliver repareret, end at det bliver formalet, og råstofferne genindvundet.
At det er producenternes ejendom, når det er skrottet, skriver jeg for at fortælle, at som der står i artiklen, så er der producentansvar. Det fremgår af elektronikaffaldsbekendtgørelsen (link i artikel). Elskrot er ikke en del af de ti fraktioner, vi og kommunerne skal indsamle. Det eneste kommunerne må er at udpege et areal på genbrugspladsen til Recipos kollektive ordninger
Det er da også at lade ræven vogte høns, for så er man da helt sikker på at der ikke er noget der bliver genbrugt.Elektronikskrot tilhører producenterne i og med, det er deres ejendom og ansvar. Så genbrugspladserne kan ikke disponere over det til genbrug eller genanvendelse
Men uanset om skrottet ejes af den ene eller den anden, er det relevant om det er en værdi eller en byrde.
Affald har ofte en stor værdi fordi håndtering af det udløser mange offentlige kroner, en værdi der ikke er reel. Og når først offentlige midler kommer i spil forbliver en eventuel reel værdi ligegyldig.
Hvad for noget ?
JEG ejer mit produkt, og jeg overdrager det (vederlagsfrit) til den kommunale genbrugsplads. De kan så betale for bortskaffelse eller sælge det med et udbytte.
En helt anden sag er, som nævnt, om der findes en mere nænsom - effektiv - metode til genbrug ?
Kommunen KUNNE jo lave reoler til typer af elektronik, som ikke kastes i en container, men kan hentes. Genbrug er da fornuftig ?
Hvis værdien af "affaldet" er stort, så er det jo også uagtsomt at det ligger frit fremme på pladsen ?
Elektronikskrot tilhører producenterne i og med, det er deres ejendom og ansvar. Så genbrugspladserne kan ikke disponere over det til genbrug eller genanvendelse
Man ved jo se at tyvene kender vejen til genbrugspladsen. Så kan de vel også finde ud af at aflevere elektronikskrottet der igen, efter de er færdige med at ekstrahere de komponenter de er ude efter.
Man kunne også frygte at tyvene, eller dem tyvekosterne afsættes til, brænder og udvinder ædel metallerne selv - hvorefter det resterende affald + kemi dumpes i naturen eller i restaffalds containeren, selvom dette affald også indeholder værdifulde/farlige stoffer.
Der findes masser af instruktions videoer på YouTube, og det er ikke alle der tager hensyn til sikkerhed og miljø.
Ingen tvivl om at elektronikskrot er fyldt med brugbare dele og komponenter, hvoraf det meste idag blot går til spilde. I følge https://elretur.dk/genanvendelig-viden/nyt-liv-til-brugt-elektronik/ kan man se at den nuværende process især består i at genbruge materialerne, men ikke komponenterne. Genbrug på komponentniveau kræver givetvis mere manuelt arbejde både ved ekstraktion og ved videresalg.
Antager man, at alt det stjålne elektronikaffald var blevet håndteret korrekt, er det sandsynligt, at Danmark ville overholde eller være markant tættere på at nå indsamlingsmålet.
Det er jo nonsens. Tyveriet er jo netop super effektivt genbrug, hvor brugbare dele bliver håndsorteret, bearbejdet og videresolgt, hvilket er den mest direkte måde at spare CO2 og forurening på i produktionslandene.
Man ved jo se at tyvene kender vejen til genbrugspladsen. Så kan de vel også finde ud af at aflevere elektronikskrottet der igen, efter de er færdige med at ekstrahere de komponenter de er ude efter.
Man skal nok regne med at sager på genbrugspladsen er affald. Elektronik der stadig virker bør man indlevere til en egentlig genbrugsbutik.
Hvad er næste skridt i behandlingen af det? Mange processer starter med en kværn, og det lyder som en lille investering for en genbrugsplads. Så er gensalgsværdien ihvertfald begrænset til nogle udvalgte kunder der kan behandle det videre.
Det fremgår ikke af artiklen om det stjålne er en værdi eller en byrde. Hvis det er en værdi burde genbrugsstationen jo få penge når de afleverer til skrotning, og skrotningsfirmaet vil sikker gerne sørge for daglig afhentning eller sikring mod tyveri. Hvis det derimod er en byrde, er det vel en fordel at tingene bliver 'afhentet' til genbrug, den der med at nævne Ghana her tangerer løgn, det stjålne ender jo ikke i Ghana.
Er der nogen her der ved hvad genbrugspladserne evt. får når de sælger elektronikskrot?
Det er godt nok svært at gennemføre en civil anholdelse - hvor mange vil sætte liv og lemmer på spil for noget metalskrot? Og problemet er jo, at Politiet så godt som aldrig gør noget for at fange dem, der stjæler ting - det er lige som helt nedprioriteret i alle almindelige sager. Det er ikke noget, der står højt på agendaen - også fordi straffen for at gøre noget ulovligt som f.eks. at stjæle er nærmest som en løftet pegefinger og et "Fy, det må du ikke". Vi kan bare tage det videre til f.eks.svindel med leasing af biler - momskaruseller - fup fakturaer - mv. Det dokumenteres i TV, men der sker ikke noget... Der er totalt frit valg på alle hylder - tag hvad du vil - det koster ikke noget. For mig at se, må der ske en stramning af vores holdning til disse ting, og der må gives ressourcer til at sætte en stopper for det.
Man kan foretage en civil anholdelse. Det lyder til at de personer (måske tyve) helt klart bevæger sig ind på aflåst område og begår et strafbart forhold (tyveri). Så politiet kan efterfølgende føre en klar sag og på sigt stoppe det helt. Omvendt kan en genbrugsstation placeres på et sted FØR containerne med skrot. En bemandet type. Her kan borgere stille de produkter som stadig virker og dermed har en værdi. De kan sælges til 1/20 del af ny pris og omsætningen dækker så driften af genbrugsstationen. Det der ikke sælges går så i containerne - sorteret. Værdikæden bliver tynd for hvert led af en brugsfunktion, men hvis der er aktører der kan se en værdi i det der er tilbage, så må de også give lidt for det. Også producenterne selv i sidste ende.
Det forekommer som et søgt argument fra virksomheder der har råstofudvinding som hovedopgave at forbinde tyveri af delvist defekt elektronik i DK med den berygtede losseplads i Ghana.
Til lejligheden kaldes det tyveri af elektronikskrot men antageligt er det hovedsageligt genbrug, hvilket bortset fra metoden er vanskelig at kritisere. Vi lever i en tid hvor cirkulær økonomi rykker opad på dagsordenen.
Reelt er"tyveriet" en uformel økonomi der reducere forurenende produktionsmetoder, mindsker forbrug af ikke fornybare sjældne råstoffer og forlænger levetiden af fuldt funktionsduelige produkter. Årsagen er fodslæbende fortidig og misforstået erhvervsvenlig regulering.
Politikerne skal vænne sig til at bruge mindre tid på at spise sammen med erhvervsdrivende og mere tid på at regulere dem til gavn for miljø og befolkning.