Et er et søkort at forstå - et andet at beregne færgens forbrug af gas

Samsøs nye naturgasfærge bruger en del mere gas end forventet. Men sådan er det med skibe. Når tallene fra tegnebordet rammer virkelighedens vind og vejr, skal der ændres en del på budgetterne.

Samsøs gasfærge Prinsesse Isabella har i 2015 brugt mere energi end beregnet, og derfor er budgettet fra 2015 til 2016 steget med 2,6 mio til 11 mio kroner.
Men det er ikke overraskende, lyder det fra færgedirektør ved Samsø Rederi Carsten Kruse

Læs også: Samsø-færgen skal sejle på flydende naturgas

Modsat når man køber en ny bil, følger der nemlig ikke fastlagte forbrugstal med, når man investerer i en ny færge. Man er nødt til at beregne det forventede energiforbrug ud fra en masse parametre, som ofte vil variere, når færgen kommer i vandet.

»Selv på store rederier sejler man det første år med en ny færgetype ofte uden et fastlagt budget, fordi man først skal finde ud af, hvordan skibet sejles mest optimalt,« fortæller færgedirektøren.

Budgettet blev lagt på værftet

I et notat på Samsø Rederis hjemmeside oplyser han, at energibudgettet for Prinsesse Isabella blev beregnet i 2014, hvor færgen stadig lå på værft i Polen.

»Alle beregning blev derfor baseret på de tilgængelige teoretiske data, der fandtes på daværende tidspunkt. Nogle af disse faktorer kendes med 100 pct. sikkerhed, andre beregnes, oplyses fra leverandører. Eller der foretages et kvalificeret gæt, når der ikke foreligger præcise data,« fortæller Carsten Kruse i notatet.

Der er mange faktorer, der spiller ind på energiforbruget, når færgen først tages i brug: ruten, havnens design, trafik på havet, lasten, vind og strøm for blot at nævne nogle få af dem.

Læs også: Gasdrevet Samsø-færge med biogas-ambitioner på vej til øen

Noget af det, der har gjort udslaget for Prinsesse Isabella er, at hun er tungere end beregnet. Effektiviteten på færgens fire generatorer blev budgetteret for højt, ligesom det tager kaptajnerne længere tid end forventet at lægge skibet til kaj, blandt andet fordi anstødsfenderen er fejldesignet. På Samsø Rederis hjemmeside findes en komplet udredning af de forskellige punkter, der har fået energibudgettet til at stige i 2016.

Mandskabet gør hinanden bedre

En af de vigtigste faktorer er den menneskelige.

Færgens kaptajner har sammen med maskinchefen en stor opgave i at finde den mest optimale måde at sejle færgen på, og derfor har Samsø Rederi også haft stort fokus på videndeling mellem personalet. Særligt ved anløb til havnene kan de lære af hinanden, fortæller Carsten Kruse.

Læs også: Miljøvenlig gas fravælges på forhånd i bornholmske færger

Prinsesse Isabella har omkring 5.000 havneanløb om året, og efterhånden som kaptajnerne i fællesskab med maskinchefen lærer hinanden at sejle færgen mere og mere optimalt i havn, vil der blive barberet nogle sekunder af hvert anløb. Det vil i sidste ende vil løbe op i rigtig mange sparede minutter pr. år, som vil kunne mærkes direkte på energiregnskabet.

Det er noget, som færgedirektøren allerede i færgens første år i vandet har noteret sig:

»Vi har allerede kunnet se, at vores energiforbrug er blevet bedre og bedre for hver måned, der er gået. Vi kan kun blive klogere fremad, og vi forsøger hele tiden at forbedre vores måde at sejle færgen på,« siger Carsten Kruse.

Kommentarer (15)

Citat:
Modsat når man køber en ny bil, følger der nemlig ikke fastlagte forbrugstal med, når man investerer i en ny færge
Det er simpelthen for tidligt at begynde at bruge biler som sammenligning med al den snak der har været de seneste år med tal der ikke passer :)

/Martin

  • 5
  • 1

Fuel forbruget er meget vel kendt ved levering af en nybygning, idet dette måles på skibets prøvetur inden levering til Rederen.
Værftet giver typisk garanti på dette tal, hvilket er praktiseret af førende danske rederier.
At man så ikke tager højde for andre driftmønstre ved udarbejdelsen af budgettet, må stå for Direktørens egen regning.
Alle (eller de fleste) parametre er velkendte i en eller anden grad; hverken vind eller sø ændrer sig år for år, havnens design er velkendt på tidspunktet for kontrahering af færgen, etc.

Alt ovenstående er bare bortforklaringer.

  • 6
  • 9

Er færgen ikke cirka ikke samme størrelse som den gamle? For så burde den vel have samme forbrugsmønster.

  • 1
  • 0

Fuel forbruget er meget vel kendt ved levering af en nybygning, idet dette måles på skibets prøvetur inden levering til Rederen.


Det der måles på prøvetur er forbruge ved sejlads med konstant fart, på en ret kurs, og dybt vand.
Typisk sejles to løb, på modsatrettet kurs, for at kompenserer for mod- og medvind.

For fragtskibe på de store have der har flere døgn/uger mellem havneanløb, kan man nok beregne en rejse ud fra prøvetursmålingerne. Men man må altid kompenserer for vejret, strøm, is, begroning og lastekondition.

Men for en færge der sejler en overfart på en time, er forbruget til havnemanøvre betydeligt og ukendt ind til den kommer i drift. Dertil kommer at alle skibe taber fart når de kommer ind på lavt vand, hvilket er det samme som øget brændstofforbrug. Særligt for Samsø - Jylland og Ærø - Svendborg/Rudkøbing er det et velkendt fænomen.
For de store Holberg-færger var det en af overraskelserne, de havde lidt støre dybdegang og var en del bredere end Prinsesse-færgerne, så lige pludselig tabte de fart midt på overfarten.
En tommelfinger regel siger at der skal være skibet bredde under kølen for at man kan regne med uendelig dybde. Men det er først når rødspætterne skal svømme med den flade side nedad det blive virkeligt markant.
Fænomenet er nærmest ukendt for dybvandsejlere, derfor er der ingen test normer for sejlads på grundt vand.

  • 7
  • 0

Den nye færge er en smule støre end den gamle, men den gamle sejlede for et konkurerende rederi, så de data er der nok ikke umiddelbart adgang til.

  • 0
  • 0

Det kan godt være nogle af forklaringerne fra rederiet lyder som søforklaringer (undskyld.....gammelt mundheld), men derfor kan det jo sagtens være rigtigt.

Men jeg hæfter mig ved an analogi: på ing.dk har vi OGSÅ kunnet læse om lavenergihuses forbrug af energi - et forbrug som overstiger forventningerne. Artiklerne skriver også, at "man" ikke ved hvorfor, og at der nu, snart, efter et år, måske er en måleserier som kan bearbejdes.

I færgeeksemplet synes det at fremgå, at man løbende har haft en erkendelse OG løbende har arbejdet med at imødegå flere af de erkendte årsager.
Ja men er det ikke "ingeniøren" på arbejde ? Måle, vurdere, korrigere - hurtigt.

Huseksemplet virker som tung bureaukrati som ikke vil lære noget.

Jeg synes denne historie kan være værd at lære af.

  • 3
  • 0

Samsøfærgens brug af LNG er måske blevet lidt højere end forventet, men det afgørende er, at man tog afsked med dieseldrift.
Det gjordes alene fordi brug af lovkrævet næsten svovlfri fuel-oil ville have sendt energiregningen mod skyerne - og nemt kunne kvæle et lille rederi som Samsøfærgen.
Den nye færge er et scoop, selv om der sælges billigere returbilletter fra Jylland til Samsø end den modsatte vej.
Diskrimination med statsstøtte !!!!!!!! Lovmedholdeligt ?????

  • 0
  • 0

Kattegatbro over Samsø.

Så var diskussion om hvorledes vi billigst flere gange om dagen kan skubbe et flydende badekar mellem landsdelene overflødig.

  • 0
  • 2

Som mangeårig roer har jeg på egen krop erfaret hvad lavt vand under kølen resulterede i.
Man behøver næsten ikke ekkolod når man selv sidder med åren i hånden. Vanddybden er mærkbar i bådens fremdrift samtidig med trækket i åren.
Ja, mange teoretiske beregninger er ikke altid retvisende.
Meget Apro-pos netop i nyhederne i dag. Måske man skulle måske montere den 26 åriges system og så lade hans programmering lære at sejle færgen optimalt på havnemanøvre.
Det er en spændende udvikling, og kun fantasien sætter grænser.

  • 0
  • 0

Er der ikke også tale om helt forskellige fremdriftstyper? Man nævner noget om generatorernes effektivitet. Har de tidligere færger på ruten ikke været med maskinen koblet direkte på skrueakselen?


Den tidligere færge M/F Kanhave er en dobeltender med 4 azimut propellere i lighed med den ny M/F Prinsesse Isabella. Men den har direkte mekanisk transmission fra en dieselmotor til hver propeller, den nye har elektrisk transmission, med en elmotor til hver propeller og et antal generatorer koblet via en fælles hovedskinne. Men det skulle nok være muligt at sammenligne forbruget, propellernes belastning er den samme om man har mekanisk eller elektrisk transmission.

  • 0
  • 0

Ja, mange teoretiske beregninger er ikke altid retvisende.


I dette tilfælde er problemet at beregningerne ikke er detaljerede nok.
Det ville kræve et omfattende prøvetursprogram for at fastslå de nøjagtige forbrugsdata under forskellige forhold. Det vil kræve omfattende analyser og beregninger af ruten.
I sidste ende vil der alligevel være en usikkerhed med hensyn til vejret og hvor meget de enkelte kaptajner river i håndtagene når de ligger til kaj.
Og til hvilken nytte?
Færgen bruger hverken mere eller mindre gas af at man har beregnet forbruget inden den bliver sat i drift.

  • 2
  • 0